Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skinner der ligner et vaskebræt (Generelt)

af Niels Riis Ebbesen ⌂ @, Ølstykke, 7/2 2016, 21:27 (3000 dage siden)

Jeg har i dag taget et billede af S-toget vest for Ølstykke station, og ideen med billedet var den visuelle 'dybde' der er det pågældende sted. Men efterfølgende har jeg bemærket, at skinnerne nederst til venstre i billedet ligner et vaskebræt.

Link til billedet: http://fotonation.dk/?module=profile&page=gallery_image&gallery_image=35260 - klik evt på 'Original størrelse' for at se en større version.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

Skinner der ligner et vaskebræt

af Bent Toftgaard, 8/2 2016, 08:21 (2999 dage siden) @ Niels Riis Ebbesen

Angående det med "vaskebrættet" er der en logisk forklaring. Når man tager et foto med en rimelig lang brændvidde får man det der i fotosproget hedder ""det sammentrængte perspektiv". Det kan forklares på den måde at man har et stort område som er trængt sammen på lidt plads, og derfor vil selv en meget lille ujævnhed blive voldsom i det givne perspektiv. Man kan også sammenligne det med et våben, selv en lille rystelse med løbet giver et stort udslag på det man sigter på. Håber at denne tørre gennemgang kan kaste lys over fænomenet.
Venlig hilsen Bent Toftgaard.

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Riis Ebbesen ⌂ @, Ølstykke, 8/2 2016, 10:04 (2999 dage siden) @ Bent Toftgaard

Hej Bent, som fotograf er jeg udmærket klar over, at brug af lange brændvidder giver et pakket perspektiv, på billedet står køreledningsmasterne lige bag hinanden, ude i virkeligheden er der jo pænt langt imellem dem.

Men det undrer mig stadig, at skinnerne ikke er mere lige, når man flugter ned af dem.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

Avatar

Skinner der ligner et vaskebræt

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 8/2 2016, 11:20 (2999 dage siden) @ Bent Toftgaard

Som nævnt af den forrige ærede taler :-), så får du et sammentrukket perspektiv når man bruger tele - det er jo ofte det der gør disse billeder "fede".
Vaskebrædtet er ganske få centimeters sætninger over måske 10 - 20 meter så du vil næppe mærke det i toget. Det er imidlertid derfor Banedanmark jo en gang imellem kører strækningerne igennem med en "stoppemaskine" der pakker og stopper ballasten sammen og derved løfter skinnerne "på plads".

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Munch, 8/2 2016, 12:39 (2999 dage siden) @ Michael Deichmann

Vaskebrædtet er ganske få centimeters sætninger over måske 10 - 20 meter så du vil næppe mærke det i toget. Det er imidlertid derfor Banedanmark jo en gang imellem kører strækningerne igennem med en "stoppemaskine" der pakker og stopper ballasten sammen og derved løfter skinnerne "på plads".


Justering, efterballastering og -stopning sker normalt "efter behov", og behovet erkendes med strækningernes jævnlige gennemkørsel med målevogn. Banformandens - og andres - øjemål betyder i den forbindelse ikke meget ;-) .....

M.v.h.
Niels

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Riis Ebbesen ⌂ @, Ølstykke, 8/2 2016, 14:33 (2999 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels, jeg har ingen forventninger om, at mit øjemål skal bestemme, hvornår BaneDanmark justerer skinnerne, jeg var blot overrasket over, at de faktisk ikke lå mere lige.

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Munch, 8/2 2016, 14:46 (2999 dage siden) @ Niels Riis Ebbesen

Hej Niels, jeg har ingen forventninger om, at mit øjemål skal bestemme, hvornår BaneDanmark justerer skinnerne, jeg var blot overrasket over, at de faktisk ikke lå mere lige.


Hehe, det var nu også nok så meget for at minde herr Deichmann om, at der kommer noget før stoppemaskinen :-D .

Avatar

Skinner der ligner et vaskebræt

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 8/2 2016, 15:38 (2999 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels, jeg har ingen forventninger om, at mit øjemål skal bestemme, hvornår BaneDanmark justerer skinnerne, jeg var blot overrasket over, at de faktisk ikke lå mere lige.

Hehe, det var nu også nok så meget for at minde herr Deichmann om, at der kommer noget før stoppemaskinen :-D .

Tak tak - nu var det ikke min hensigt at komme med en større redegørelse for diverse vedligeholdelsesarbejder :-) Det var også derfor jeg undlod at nævne måletogene.

/Ironi/Sarkasme/what ever=off ;-) :-P :-D

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Riis Ebbesen ⌂ @, Ølstykke, 8/2 2016, 17:29 (2999 dage siden) @ Michael Deichmann

Det er i øvrigt en strækning, hvor der p.t. er gang i udskiftningen af skinnestykker, flere steder ligger der afskårne stumper, og de brugte spande fra pulversvejningen.

Og en del af strækningen skal vist skiftes til helt nye sveller og skinner, da det er duoblok sveller, men så vidt jeg husker, så er det sporet mod Frederikssund, som har de gamle sveller og skinner.

Skinner der ligner et vaskebræt

af Nordexpress, 8/2 2016, 10:20 (2999 dage siden) @ Niels Riis Ebbesen
redigeret af Nordexpress, 8/2 2016, 10:44

Jamen det er vel netop en følge af, at hele traceen er bevægelig, dels skærvelaget, dels grus- og jordlag, og påvirkes af regnvand. Over tid skal ballasten derfor renoveres.

Modsætningen er betonstøbte traceer, der især anvendes på højhastighedsstrækninger som Köln - Frankfurt Flughafen, Inn tal strækningen og i de ny alpetunneller. Men DB brændte jo nælderne ved renovering af strækningen Hamburg - Berlin, hvor en betonstøbt tracé begyndte at smuldre efter få år og måtte genopbygges. Det ligger vel nu en halv snes år tilbage.

Man må tænke sig, at når man "låser" én faktor som ballast og skinnestreng, må sliddet på hjul og skinner være anderledes - måske større - end hvor faktoren ballast er bevægelig.

Her er nogle overvejelser i den retning:

Schotter oder feste Fahrbahn?

Og en lille pædagogisk video fra Schweiz af nyere dato:

Der Verschleissfaktor Fahrbahn

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Munch, 8/2 2016, 10:55 (2999 dage siden) @ Nordexpress

Men DB brændte jo nælderne ved renovering af strækningen Hamburg - Berlin, hvor en betonstøbt tracé begyndte at smuldre efter få år og måtte genopbygges. Det ligger vel nu en halv snes år tilbage.


Det var vist "almindelige" betonsveller, der smuldrede, og udskiftningen skete i 2009, se: http://magazin.spiegel.de/EpubDelivery/spiegel/pdf/56047415 .


M.v.h.
Niels

Skinner der ligner et vaskebræt

af Nordexpress, 8/2 2016, 11:06 (2999 dage siden) @ Niels Munch

Point taken - interessant artikel. Hvordan du så end holder rede på så meget jernbanedokumentation!

Skinner der ligner et vaskebræt

af Niels Munch, 8/2 2016, 12:32 (2999 dage siden) @ Nordexpress

Hvordan du så end holder rede på så meget jernbanedokumentation!


Hej Nordexpress,

Problematikken optog privatbanerne, da den dukkede op. Husk, at Skagensbanen i 2004 netop var færdigmoderniseret med 60 kg/m skinner på betonsveller.

En nogenlunde intakt hukommelse (bank under bordet) og lidt held med Googling hjælper.

M.v.h.
Niels

DSB MK683Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak