Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tysklands principielle infrastrukturudbygning til 2030 (Generelt)

af Nordexpress, 19/3 2016, 22:06 (2952 dage siden)
redigeret af Nordexpress, 19/3 2016, 22:29

Vi har haft ikke haft opmærksomhed på, at den nationale langtidsplan for infrastrukturudbygning i Tyskland er blevet præsenteret i onsdags, Bundesverkehrswegeplan. Femernforbindelsen er optaget i planen sammen med omfattende motorvejsudbygninger omkring Hamburg.

Det væsentlige er vurdering og prioritering af store projekter, og Hamburg og Nordtyskland er vel repræsenteret. Men sammen med planen har man endnu ikke vedtaget finansiering af de respektive projekter i hverken forbunds- eller delstatsbudgetter.

Dog har man iflg. Der Spiegel taget højde for det realistiske - herunder vedlighold frem for kun udbygningsplaner - i modsætning til sidste gang.

Men læs selv, så kan vi søge efter flere detaljer.

Die Welt

Folketidende

Der Spiegel

Forbundstrafikministeriets side med dokumenter som pdf

af Nordexpress, 20/3 2016, 22:26 (2951 dage siden) @ Nordexpress

Her er et link med lidt mere struktureret info om Verkehrswegeplanen og som pdf - fortsat på tysk

BMVI

Omkring 1.000 enkeltprojekter til en samlet udgift på 264,5 mia. Euro, ca. 1.973 mia. dkr.

Forbundstrafikministeriets side med dokumenter som pdf

af Niels Bak, 21/3 2016, 08:39 (2950 dage siden) @ Nordexpress

Jeg skimmede dokumentet i går, og faldt umiddelbart over et par interessante ting:

For vejprojekterne er de delt op på delstat. Det er jernbaneprojekterne desværre ikke, og jeg har ikke været inde og forsøge at lave en lignende opdeling, men det ville ikke overraske hvis trenden var nogenlunde den samme:

Når man ser på vejprojekterne er det tydeligt at infrastruktursatsningen på de nye delstater efter genforeningen, hvor der er brugt milliarder, er endegyldigt slut. Investeringerne er koncentreret i de store Vesttyske delstater, formentlig af to grunde: Dels er meget af infrastrukturen i øst forholdsvis nybygget/renoveret efter 1989, hvor projekter i vest længe blev stillet bag i køen, så der er muligvis et efterslæb. De fleste trængselsproblemer er da også koncentreret her på både vej og bane. Og dels så bliver behovet tydeligt på de kort, som planen optrykker over den forventede befolkningsudvikling (og dermed formentlig også økonomiske udvikling). På nær Brandenburg og til dels Berlin, så står de øvrige delstater i øst over for en fortsat betydelig befolkningsnedgang. Solid befolkningsfremgang ventes næsten kun i München-området, men udviklingen er meget mere moderat i hele det tidligere Vest.

Så er der tilslutningsanlæggene til Femern, som markerer sig som en undtagelse blandt de prioriterede projekter. Mange af de andre er direkte målrettet strækninger med kapacitetsproblemer, både på vej og jernbane. I hvert fald når det gælder jernbanen, så er der ikke markeret synderlige problemer hverken på linjen mod Puttgarden eller på strækningen mod Jyllandskorridoren. I noterne til projektet henvises da også blot til statstraktaten med Danmark som argument for topprioriteringen. Selv om jeg er tilhænger af Femern-projektet, så forstår jeg godt hvis det giver noget politisk ballade i Tyskland fra de parter hvis projekter er blevet sorteret fra...

Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak