Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

blinksignaler ved overskæringer, (Jernbanen i dag)

af gamle ole, 2/5 2016, 18:41 (2887 dage siden)

Prøvede at se i SR og andre kilder.
De sædvanlige blinklys ved overskæringer er jo de kendte trekantede med et antal "overbygninger"/kryds.
Men der var også en variant UDEN krydsene. Synes ikke jeg har set denne længe. Den stod oftest i en "skæv vinkel", men var det i forbindelse med tilstødende sideveje som f.ex. ved Eskilstrup ST?, eller var det i andre sammenhænge?

Hilsen Ole

blinksignaler ved overskæringer,

af Jens V, 2/5 2016, 19:07 (2887 dage siden) @ gamle ole

Prøvede at se i SR og andre kilder.
De sædvanlige blinklys ved overskæringer er jo de kendte trekantede med et antal "overbygninger"/kryds.
Men der var også en variant UDEN krydsene. Synes ikke jeg har set denne længe. Den stod oftest i en "skæv vinkel", men var det i forbindelse med tilstødende sideveje som f.ex. ved Eskilstrup ST?, eller var det i andre sammenhænge?


Der er masser af vejsignaler uden krydsmærker....

Først den sidevejs-variant, som du selv nævner:

[image]

Men mange advarselssignalanlæg er oprindeligt bygget med kun krydsmærke på det højre vejsignal:

[image]

Også visse halvbomanlæg er bygget med kun krydsmærke på højre signal:

[image]

Det, som har undret mig selv mest, er at man i en periode mente, at helbomanlæg overhovedet ikke skulle have krydsmærker:

[image]

blinksignaler ved overskæringer,

af Niels Buch, 2/5 2016, 20:26 (2887 dage siden) @ Svend

Hej

Hvis man vil vide mere så kan man her finde den nuværende bekendtgørelse om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i overkørsler:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161601

Og her er vejledningen til samme bekendtgørelse:
http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/03%20Jernbanesikkerhed/01%20Infrastruk...

Bemærk at det er lykkedes at ramme et ganske særligt nummer til bekendtgørelsen, nemlig nr. 115, samme nummer som den vel mest komplicerede overkørsel i Danmark, nemlig den lige ved Køge station (som snart står til at blive nedlagt, i hvert fald for bilerne).

Det skal måske lige nævnes (for ikke at forskrække nogen) at bekendtgørelsen pt. ikke gælder for veteranbaner, men Trafik- og Byggestyrelsen anbefaler at veteranbanerne, når der etableres nye eller ændres på sikrede overkørsler, følger bekendtgørelsen for så vidt angår godkendelse fra politi og vejmyndighed.

Hilsen
Niels

blinksignaler ved overskæringer,

af Jens V, 2/5 2016, 20:56 (2887 dage siden) @ Niels Buch

Bemærk at det er lykkedes at ramme et ganske særligt nummer til bekendtgørelsen, nemlig nr. 115, samme nummer som den vel mest komplicerede overkørsel i Danmark, nemlig den lige ved Køge station.


Og som også var nummeret på mærke "Automatisk sikret overkørsel følger" pre-75, da det kom til at hedde 11.5. Helt OT :-)

blinksignaler ved overskæringer,

af gamle ole, 3/5 2016, 13:04 (2886 dage siden) @ Jens V

Tak for fin info.
Ja det ses jo tydeligt at de lever i bedste velgående. Har nok bare ikke hæftet mig ved det, og brugen er jo også dokumenteret.

Hilsen Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak