Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/7 2016, 23:57 (2804 dage siden)

I nugældende SR er på side 33-9 anført, at [kendingsbogstaver for hovedsignaler] "kan være angivet på et firkantet skilt på signalets forside."

Vi bemærker ordet kan og altså ikke ordet skal.

Mit spørgsmål er: Må et VM/DS-signal være beskiltet VM eller skal det være beskiltet VM-DS?

Konkret drejer det sig om VM/DS 1978, der dækker Hasselager S fra syd. I TIB-S er signalet angivet således:

[image]Udsnit af TIB-S side 471-3 gyldig fra 14. december 2014.

[image]VM/DS 1978 fotograferet 20. juli 2007. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Jeg ved ikke, om beskiltningen af signalet er blevet ændret, siden jeg fotograferede det.

Kendes eventuelt andre tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem TIB-S og virkeligheden?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Jens V, 26/7 2016, 09:26 (2803 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I nugældende SR er på side 33-9 anført, at [kendingsbogstaver for hovedsignaler] "kan være angivet på et firkantet skilt på signalets forside."

Vi bemærker ordet kan og altså ikke ordet skal.

Mit spørgsmål er: Må et VM/DS-signal være beskiltet VM eller skal det være beskiltet VM-DS?

Konkret drejer det sig om VM/DS 1978, der dækker Hasselager S fra syd.


Uddrag af anlægsbestemmelserne:

5.10 Skilte og mærker på signaler
Hovedsignaler forsynes med et hvidt skilt med dets type, jf. SR.
De skal endvidere forsynes med en mærkat, som oplyser om signalets
betegnelse.
Betegnelsen kan være anført på skiltet med signalets type.

Avatar

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 27/7 2016, 13:50 (2802 dage siden) @ Jens V

5.10 Skilte og mærker på signaler
Hovedsignaler forsynes med et hvidt skilt med dets type, jf. SR.
De skal endvidere forsynes med en mærkat, som oplyser om signalets
betegnelse.
Betegnelsen kan være anført på skiltet med signalets type.



Flere steder på S-banen har man kunne se VJ-signaler. Jeg ved ikke om det stadig vil være tilfælde i Karlslunde og Solrød efter sporombygningen.

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 2/8 2016, 15:50 (2796 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]VM/DS 1978 fotograferet 20. juli 2007. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Jeg ved ikke, om beskiltningen af signalet er blevet ændret, siden jeg fotograferede det.

Det er blevet ændret (ved ikke hvornår). Signalet er blevet forsynet med et "DS" skilt placeret under "VM" skiltet.

Mvh Jørgen

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af mikkelhansen, Lunderskov, 8/8 2016, 18:16 (2790 dage siden) @ Jørgen Schwartz

Og hermed det billedlige bevis på dette - spritnyt eget billede fra i eftermiddags, da jeg ved en anden lejlighed var i Hasselager i dag (haves i højere opløsning, hvis det har interesse for nogen):

[image]

--
Hilsen
Mikkel

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af mikkelhansen, Lunderskov, 8/8 2016, 18:42 (2790 dage siden) @ mikkelhansen

Og lidt off-topic (og så alligevel ikke), så ser det faktisk ud til at sidesporet slet ikke har forbindelse til hovedsporet, det ser ud til at hjertestykket er taget op, og at sporskiftet derfor nærmest fungerer som et afløbssporskifte (ligeledes eget billede fra i dag):

[image]

--
Hilsen
Mikkel

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Søren Johannessen, 9/8 2016, 11:58 (2789 dage siden) @ mikkelhansen

Så vidt jeg er underrettet er krydsningen (hjertestykket) erstattet med et stykke skinne, fordi den var slidt og medførte en La. Samtidig er der pt ingen trafik til sidesporet, men signaler og sikringsanlæg er intakt.
Mvh
Søren

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Jens V, 5/8 2016, 13:51 (2793 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Kendes eventuelt andre tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem TIB-S og virkeligheden?


Der findes i hvert fald eksempler på forkerte typeskilte... (og manglende "udstyr") ;-) :
[image]
07.12.2007

Det er - så vidt jeg husker - retteligt tale om I-signalet for venstre spor til Lersøen fra Hellerup. Ved ikke, hvordan der ser ud i marken her næsten ni år senere, men i TIB ser det sådan her ud...:
[image]
- og hvis nogen har fået sat en hastighedstavle og et stationsnavn på masten (og ændret typeskiltet), kan det vel godt passe :-).

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af KimEast, 26/8 2016, 01:00 (2773 dage siden) @ Jens V

Hejsa. - VI signalerne er lavet om og ved nybygning af signal-systemer, som her på Ringbanen, var de førhen dværgsignaler, men er nu almindelige VI-signaler, samme type som I-signaler. Det samme er sket ved Gentofte St. og andre steder. - Og da denne strækning ikke er med vekselspor-drift, ser det sådan ud... (indtil det nyeste signal-system kommer i gang).

Kendingsbogstaver på VM/DS-signaler

af Jens V, 26/8 2016, 08:06 (2772 dage siden) @ KimEast

Hejsa. - VI signalerne er lavet om og ved nybygning af signal-systemer, som her på Ringbanen, var de førhen dværgsignaler, men er nu almindelige VI-signaler, samme type som I-signaler. Det samme er sket ved Gentofte St. og andre steder. - Og da denne strækning ikke er med vekselspor-drift, ser det sådan ud... (indtil det nyeste signal-system kommer i gang).


Det er da - undskyld! - noget gedigent vrøvl. Selvom et I-signal opstilles for venstre spor, er det fortsat et I-signal, det bliver ikke til et VI.

Avatar

Hasselager igen-igen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 21/4 2017, 22:10 (2534 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Under passage af Hasselager i dag slog det mig, at AM/DS-signalet nord for Hasselager for tog fra Aarhus bærer navneskiltet "Hasselager". Det undrer mig lidt. Jeg troede, den slags skilte var forbeholdt I-signaler.

Et kig i arkivet afslører, at tilsvarende også gælder/gjaldt for AM-signalet for tog fra Hørning (jeg fotograferede senest i Hasselager 9. august 2016) - også selv om dette AM-signal har mistet sin status som AM/DS-signal.

Jeg mindes ikke at have set "navneskilte" på andre AM- eller AM/DS-signaler. Findes andre eksempler?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg


[image]AM/DS-signal 1997 for tog fra Aarhus.

[image]AM-signal 2978 for tog fra Hørning.

Begge fotos: Hasselager 9. august 2016. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Hasselager igen-igen

af Jens V, 21/4 2017, 22:40 (2534 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Jens V, 21/4 2017, 22:52

Jeg mindes ikke at have set "navneskilte" på andre AM- eller AM/DS-signaler. Findes andre eksempler?


Ja...:

[image]

Ikke AM/DS, men dog DS... jf SR:

6. ”Togekspeditionsstedets navn”
Betydning:
Stednavn på togekspeditionssted.
Opstilling:
Mærket opsættes på I- og DS-signaler. Mærket kan eventuelt opsættes
på VI-signaler.

:-)

SODB Anlægsbestemmelser siger (delvist citeret længere oppe i tråden):

5.10 Skilte og mærker på signaler
Hovedsignaler forsynes med et hvidt skilt med dets type, jf. SR.
De skal endvidere forsynes med en mærkat, som oplyser om signalets
betegnelse.
Betegnelsen kan være anført på skiltet med signalets type.
Hvor der er opstillet flere I-, SI-, SU- eller U-signaler nær hinanden,
så forveksling er mulig, skal skiltet på signalet indeholde signalets
fuldstændige betegnelse.
I-signaler skal forsynes med et gult skilt med stationens navn.P S
Hvis et signal skal udstyres med flere skilte og mærker, skal disse
placeres som angivet på plan Anl 05 13.
En særlig markering på I-signaler af hensyn til identifikation af stationsgrænsen
har været behandlet.
Denne markering sker idag ved hjælp af
- den gule lanterne
- hastighedsviser/tavle.

[/size]Opsætningen af hastighedstavler på I-signaler, hvor tavlen ikke har nogen
betydning, er temmelig vanskelig at forstå. Det gule skilt med stationens
navn kan derfor fremover erstatte hastighedstavlen som markering
(sammen med den gule lanterne), hvor tavlen ikke har andet formål.

Note: De sidste afsnit er en forklarende tekst, som anvendes i Anlægsbestemmelserne til betragtninger, som ikke er egentlige regler/bestemmelser.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak