Ifølge "Fahrdienstvorschrift" (FV, DV 408) gyldig fra 28.05.1972 måtte tog uden virksom INDUSI fremføres med op til 100 km/t (hvis øvrige forhold tillod det, selvfølgelig). Det har næppe været mere restriktivt i 60'erne.

Jan

I.f.m. fjernstyringen fra Padborg mod syd - husker ikke årstal - og ændring af de to overkørsler i Harrislee til overvåget af signal og Indusi, var det slut med at køre uden Indusi.

Mvh.
Poul.

Der er lidt mere spas i sagen end som så.....

Man kunne - som en beskeden start - læse MM5 s. 42.
Der er de fleste forhold beskrevet (med tognummer osv).

Nu er jeg så heldig at ligge med lidt mere end hvad der blev trykt i bogen, for DB havde lidt flere bemærkninger.
20/5 1963 skriver Bundesbahn direktion Hamburg til hovedkvarteret i Frankfurt A.M. omkring danske dieselloko på tyske strækninger.
Det var nogle fine folk, der havde udarbejdet skrivelsen - Abteilingspräsident Koppelmann og Bundebahnoberrat Bernsau - og de referede ret hurtigt sagen.
I slutningen af februar 1963 havde DSB kontaktet DB og meddelt at DSB ønskede at bruge My i tog D152 og D147. Inden køreplanskiftet havde nogle af DBs folk været en smut i Fredericia for uddannelse, for tanken var at DB stillede med lokomotivføreren og DSBs lokomotivfører blev ombord som "maskinist".
Om dette blev fulgt - aner det ikke. Måske andre ved det?
Anyway, denne maskinist talte ikke som "andenmand", hvorfor DB stadig anså lokomotivet som enmandsbetjent og da My ikke havde INDUSI, så måtte lokomotivet højest køre 100 km/t - hvilket "tilfældigvis" også var hastigheden for tog D152 og D147.
DB var lidt bekymret ved banemotorer, for en skadet banemotor kunne blokere en hjulaksel. DSB havde en særligt "dims" i hjælpetogene, som kunne bruges i sådanne tilfælde. DSB foreslog DB at skulle forholdet opstå, så skulle lokomotivet sættes til side og tilkalde et dansk hjælpetog. Dette tiltrådte DB midlertidigt.