Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Fiskemelsekspressen i efterårsferien (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/10 2016, 20:40 (2720 dage siden)

Jeg er i Skagen i denne uge og kunne godt tænke mig at vide, om Fiskemelsekspressen frekventerer Skagen i denne uge - og i givet fald, om den ankommer tirsdag 18/10 og afgår onsdag 19/10. Jeg er kommet afsted uden adgang til toganmeldelser m. v., så lidt info om planlagte datoer og tider er mere end velkomne.

Til gengæld vil jeg under alle omstændigheder love at genere forummet her med diverse billeder af diverse havnespor - med eller uden ragertræk.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Fiskemelsekspressen i efterårsferien

af andersj, Aalborg, 18/10 2016, 09:45 (2718 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den holder i Aalborg Vestby nu.

--
Mvh Anders

Fiskemelsekspressen i efterårsferien

af Lasse Duusgaard, Aalborg SØ, 18/10 2016, 09:59 (2718 dage siden) @ andersj

[image]

Hej Thomas

MZ 1453 kørte over Limfjordsbroen ved 9:50 tiden, så den er på vej til dig med en hel del tomme vogne.

Mvh
Lasse

Avatar

Fiskemelsekspressen i efterårsferien

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/10 2016, 18:13 (2718 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Tak til alle der har bidraget med oplysninger her i forummet og direkte via mails m. v.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Skagen havnebane har minimum tre karakteristika: 1) Dens forløb mellem stationsplads og havneplads er ret kompakt - der er ikke langt til de tilstødende bygninger 2) Den indeholder et rebroussement i lighed med det, der findes på Lemvig havnebane - højdeforskellen er dog næsten fraværende 3) Den ender ikke ved kajkanten og direkte omladning mellem jernbanevogn og skib eller omvendt er ikke mulig. Det er blevet populært at vise jernbaner, der passerer bodegaer, så her ser vi Skagen havnebane krydse Østre Strandvej ved Bodilles Kro. Motivet er set fra nordøst mod sydvest. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Efter at toget er ankommet til Skagen station skilles toget ad og rangeres til havnen ad flere omgange. Her passerer rangertrækket gågaden Sct. Laurentii Vej. Rangertrækket har lokomotivet bagerst i køreretningen og vognene trykkes her forsigtigt over gågaden. Bemærk rangerlederen længst væk i billedet. Motivet er set fra nord mod syd. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Rangertrækket med NJ T52 som trækkraft har passerer gågaden. Klik på billedet for højere opløsning.[image]Rebroussementet på havnepladsen. Fotografen står med ryggen mod rebroussementet, der i øvrigt inkluderer et omløbsspor, der ses længst til højre. Motiv set fra sydvest mod nordøst. Til venstre Vestre Strandveg og til højre Auktionsvej. Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om denne type billeder. Men een ting er de gode til - nemlig at vise hvordan ting "hænger sammen" og er placeret i forhold til hinanden. Her er vi tilbage ved krydsningen med gågaden. Havnen er mod venstre og stationen er mod højre. Fotografen står placeret præcist samme sted, som da han fotograferede rangertrækkets passage af gågaden. Klik på billedet for højere opløsning.

Alle fotos: Skagen havnebane tirsdag 18. oktober 2016. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

DSB N202

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak