Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kunst i IC3 togene og godt nytår (Jernbanen i dag)

af Henrik PS ⌂, Brøndby, 31/12 2016, 14:58 (2644 dage siden)

Godt nytår til jer alle!

[image]
Billede af udsmykning i togsæt 25 - Christian II den 4. november 2016.

De fleste af jer tager billeder af tog taget udefra. Jeg har sat mig for også at tage billeder inde i togene og dermed dokumentere udsmykningerne i IC3 togene.

Hvert togsæt har 10 gavle, der er udsmykket. Undtaget er dog togsæt 96, der hverken er navngivet eller blevet udsmykket.

Jeg har netop nået halvvejs i projektet, der kan ses via dette link.

Desværre er det ikke alle kunstværker, der er lige godt behandlet, tidens tand kan ses på mange af udsmykningerne.

Jernbanebøger udgav i efteråret en ganske fin bog om "IC3 - Det sidste danske togdesign", der varmt kan anbefales.

Avatar

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af Tonny Brandt Andersen ⌂, 31/12 2016, 16:28 (2644 dage siden) @ Henrik PS

Jeg har også taget billeder inde i vognene, blandt andet har jeg en del af disse beskrivelser:

[image]

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af Anne Jensen, 27/11 2017, 16:15 (2313 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Til Tonny Brandt Andersen - mon du har flere af disse billeder med toge/navne beskrivelser liggende ?

Kunst i IC3 togene - flere billeder er undervejs

af Henrik PS ⌂, Brøndby, 27/11 2017, 16:39 (2313 dage siden) @ Anne Jensen

Hej Anne
Jeg har flere billeder, men har lige aktuelt et nedbrud på min computer. Jeg håber snart at kunne lægge flere billeder på min hjemmeside.

Venlig hilsen
Henrik Puukka-Sørensen

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af andersj, Aalborg, 31/12 2016, 19:39 (2644 dage siden) @ Henrik PS

Fedt initiativ. Det overrasker mig lidt at jeg aldrig har set dem med billeder fra Storebælt når man tænker på hvor mange gange jeg har kørt med IC3.

Jeg synes at døbningen af IC3 togene rundt omkring i hele landet var en genial idé og de individuelle udsmykninger indvendigt er en endnu bedre idé. Det giver toget en form for identitet man ikke kunne finde i hverken B-vogne, IC4 eller ICE tog.
Desuden er det også hyggeligt lige at læse teksterne i vestibulerne mens man venter på at toget ankommer til perron.

--
Mvh Anders

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af re20000, 1/1 2017, 13:27 (2643 dage siden) @ andersj

Tænk, jeg er altid gået ud fra at DSB havde et komplet katalog med billeder over hele baduljen. Men det var måske for naivt.

Nold

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af Bruger4711, 2/1 2017, 10:36 (2642 dage siden) @ re20000

Tænk, jeg er altid gået ud fra at DSB havde et komplet katalog med billeder over hele baduljen. Men det var måske for naivt.

Hvad får dig til at tro, at de ikke har?

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af re20000, 2/1 2017, 19:55 (2642 dage siden) @ Bruger4711

Tænk, jeg er altid gået ud fra at DSB havde et komplet katalog med billeder over hele baduljen. Men det var måske for naivt.

Hvad får dig til at tro, at de ikke har?

At det tit ses i historiens ulidelige klare bagklogskab at der er ting, alle troede man havde gemt ( inkl materiel) men så alligevel er smuttet. Og at jeg ikke har set noget om det før denne tråd kom op.

Nold

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af Steff, 2/1 2017, 20:14 (2642 dage siden) @ re20000

Selvfølgelig har DSB styr på det kunst, der blev udformet til IC-3.

Ved utallige "dåbe" af IC-3 (skulle passe godt på leveren) fik gæsterne normalt en lille udgivelse med kunstneren og hvilket motiv toget havde.
Og hos DSB design blev der ligeledes udformet billedbøger med samme.
Da det på dette tidspunkt ikke interesserede mig (og ej heller nu) tog jeg ikke imod tilbuddene.

Men altså igen laveste fællesnævner:-( , men jeg må skuffe, der ER styr på hvilke tog, hvem og hvad samt billeder.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, flittig "dåbsgænger med invitation".

--
Steffen Dresler

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af Scharfenberg, 2/1 2017, 22:37 (2642 dage siden) @ Steff

Godt initiativ at navngive og udsmykke alle IC3 og også et fint initiativ at dokumentere det hele til eftertiden. Det er nemlig ikke sikkert, at udsmykningen bevares, når den nye designbølge skyller ind over IC3 de kommende (måske 3-5) år.

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af re20000, 3/1 2017, 15:36 (2641 dage siden) @ Steff

Selvfølgelig har DSB styr på det kunst, der blev udformet til IC-3.

Ved utallige "dåbe" af IC-3 (skulle passe godt på leveren) fik gæsterne normalt en lille udgivelse med kunstneren og hvilket motiv toget havde.
Og hos DSB design blev der ligeledes udformet billedbøger med samme.
Da det på dette tidspunkt ikke interesserede mig (og ej heller nu) tog jeg ikke imod tilbuddene.

Men altså igen laveste fællesnævner:-( , men jeg må skuffe, der ER styr på hvilke tog, hvem og hvad samt billeder.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, flittig "dåbsgænger med invitation".

Ja det er så en de gange hvor man bliver glad for at blive skuffet.:-) :-)
Jeg tænker det er alt for omfangsrigt til at man kan forvente en bog om det men måske en gang ad åre der forhåbentligt bliver kapacitet på DJM eller et andet museum til en lille særudstilling.

Nold

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Henrik PS ⌂, Brøndby, 3/1 2017, 19:37 (2641 dage siden) @ Steff

Jeg har faktisk spurgt DSB Kundecenter om billeder er tilgængelige, men jeg har ikke fået positivt svar.

Hvis der er nogen der ligger inde med en af omtalte billedbøger er jeg meget interesseret i at se et eksemplar.

Hvis nu det sidste togsæt nr. 96 også skulle navngives, hvem skulle det så være Ib Spang Olsen?

Venligst
Henrik

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Steff, 3/1 2017, 21:03 (2641 dage siden) @ Henrik PS

Kære Henrik

Jeg fandt lidt i egne gemmer, bl.a. vedr. "Dronning Dagmar" (Ringsted) og "Hans Abel" (Næstved). Men det var kun invitationer og programmer.
Yderligere en A5 med begrundelsen for hvorfor netop dette navn var valgt og deraf udsmykningen i toget.

De dengang ansvarlige for gennemførelsen af "dåben" var DSB regioner (i samarbejde med den valgte bys Borgmesterkontor), Sjælland, Fyn og Jylland med deres respektive Passagerregionschefer som gennemførende. Togene var derimod "hjemmehørende" under DSB Intercity.

Udsmykningen var koordineret med og af DSB designcenter og den valgte kunstner. Og det var DSB design, der stod for udgivelserne af de omtalte små pamflets med udsmykninger i togene. Og så var udformningen en del af DSB design manuals bestemmelser.

Jeg MENER (og derfor ikke sikker), at jeg har set "noget" i butikken i Odense, så det kunne da være, at den butiksansvarlige kunne være behjælpelig og kan huske om der stadig er noget eller i det hele taget, om der har været noget.

Muligvis kan en af læserne her på siden også hjælpe, nemlig “The Right Honourable Sir Ove of Erritsoe”?

Det er desværre hvad jeg lige kan komme med.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 4/1 2017, 13:15 (2640 dage siden) @ Steff

Kære Henrik

Jeg fandt lidt i egne gemmer, bl.a. vedr. "Dronning Dagmar" (Ringsted) og "Hans Abel" (Næstved). Men det var kun invitationer og programmer.
Yderligere en A5 med begrundelsen for hvorfor netop dette navn var valgt og deraf udsmykningen i toget.

De dengang ansvarlige for gennemførelsen af "dåben" var DSB regioner (i samarbejde med den valgte bys Borgmesterkontor), Sjælland, Fyn og Jylland med deres respektive Passagerregionschefer som gennemførende. Togene var derimod "hjemmehørende" under DSB Intercity.

Udsmykningen var koordineret med og af DSB designcenter og den valgte kunstner. Og det var DSB design, der stod for udgivelserne af de omtalte små pamflets med udsmykninger i togene. Og så var udformningen en del af DSB design manuals bestemmelser.

Jeg MENER (og derfor ikke sikker), at jeg har set "noget" i butikken i Odense, så det kunne da være, at den butiksansvarlige kunne være behjælpelig og kan huske om der stadig er noget eller i det hele taget, om der har været noget.

> Muligvis kan en af læserne her på siden også hjælpe, nemlig “The Right Honourable Sir Ove of Erritsoe”?

Det er desværre hvad jeg lige kan komme med.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steff, The Right Honourable Sir Steff of Passagerregion Sydsjælland (den gang tilforordnet rådgiver for the Right Honourable Sir Joergen of Roeskilde Commercial University).

Ja, det er korrekt, at jeg personligt deltog i "utallige" IC3-navngivninger i den hedengangne Region Sydjylland/Fyn, og jeg glæder mig, hver gang jeg rejser i et af "mine" IC3-tog". Men bortset fra, at jeg (måske) kan diske op med et par anekdoter fra nogle af disse navngivninger, så er jeg ikke i besiddelse af noget skriftligt materiale fra den tid. Ideen til IC3-navngivningerne mener jeg skyldes daværende IC-chef, Lars Ive, som senere blev direktør for MATAS-kæden, og som var et kreativt og udadvendt menneske, som jeg satte stor pris på. Ideen med at kontakte den butiksansvarlige i Jernbanemuseet i Odense er måske den bedste. Det var i øvrigt Odense, der var fadder for det første IC3-tog.

Så, beklager, kun et beskedent svar!:-(

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
som ikke kan tilføje "R" til navnet, udover tidligere løjtnant (R), og derfor ikke Sir Honourable!;-)

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af OD, Od ⌂, 4/1 2017, 13:42 (2640 dage siden) @ Ove Nygaard

Det var i øvrigt Odense, der var fadder for det første IC3-tog.

Måske fadder for første dåb, men det var altså MF 03, der blev døbt i Odense.

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 5/1 2017, 08:42 (2639 dage siden) @ OD, Od

Det var i øvrigt Odense, der var fadder for det første IC3-tog.

Måske fadder for første dåb, men det var altså MF 03, der blev døbt i Odense.

Ja, det er korrekt, jf. også Poul Andersens oplysninger senere i denne tråd. Ifølge den kom både Holstebro og Langå "på banen" før Odense. Men der er et eller andet med en navngivning i Odense som den allerførste under Royal Bevågenhed allerede i 1989?. Jeg var der selv, men har ikke notater om dato m. v.
Der dukker nok en op, som kan huske det! :-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Østjyden, 5/1 2017, 11:04 (2639 dage siden) @ Ove Nygaard

Det var i øvrigt Odense, der var fadder for det første IC3-tog.

Måske fadder for første dåb, men det var altså MF 03, der blev døbt i Odense.

Ja, det er korrekt, jf. også Poul Andersens oplysninger senere i denne tråd. Ifølge den kom både Holstebro og Langå "på banen" før Odense. Men der er et eller andet med en navngivning i Odense som den allerførste under Royal Bevågenhed allerede i 1989?. Jeg var der selv, men har ikke notater om dato m. v.
Der dukker nok en op, som kan huske det! :-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Jeg tror, du kan finde svaret her:

https://da.wikipedia.org/wiki/IC3-togs%C3%A6t

M v h
Peter

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 5/1 2017, 13:27 (2639 dage siden) @ Østjyden

Det var i øvrigt Odense, der var fadder for det første IC3-tog.

Jeg tror, du kan finde svaret her:

https://da.wikipedia.org/wiki/IC3-togs%C3%A6t

M v h
Peter

Kære Østjyde.

Tak for henvisningen. Så spillede min hukommelse mig ikke et puds.!:-)
5003 1989 Odense H.C. Andersen H.C. Andersen Navngivet som første IC3 af Kronprins Frederik 16. september 1989.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Poul Andersen, 4/1 2017, 21:09 (2640 dage siden) @ Lars

DSB udgav midt i 90´erne et hæfte om navngivningen af IC 3 togene 5001 - 5085.
Så vidt jeg husker, kunne hæftet bestilles via en omtale af navngivningerne og udsmykningerne i UD og SE.

[image]

Mvh.
Poul.

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 5/1 2017, 13:36 (2639 dage siden) @ Poul Andersen

DSB udgav midt i 90´erne et hæfte om navngivningen af IC 3 togene 5001 - 5085.
Så vidt jeg husker, kunne hæftet bestilles via en omtale af navngivningerne og udsmykningerne i UD og SE.

[image]

Mvh.
Poul.

Kære Poul.

Der er en lille "trykfejl" i din oversigt, men det kan du ikke lastes for. Navngivningen af IC3 nr 5003 med Odense Kommune som "fadder" fandt sted i 1989 og var altså den første IC3-navngivning. Det var den navnkundige driftsområdechef Gert Larsen, Driftsområde Odense, der forestod navngivningen, der havde Royal deltagelse ved HKH Kronprins Frederik.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Niels Munch, 5/1 2017, 14:14 (2639 dage siden) @ Ove Nygaard

Hehe, snakken her bringer minder frem. Jeg deltog som gæst i dåben af Roskildes IC3-tog sæt 10, der blev navngivet "Roar" i Roskilde 31.03.1990. Denne dåb blev forestået bl.a. af DSBs Jørgen Sloth, og "jomfrurejsen" gik til Slagelse med lidt forplejning undervejs.

IC3 sæt nr. 59 blev døbt "Ivar Huitfeldt" i Køge, hvor jeg var lidt mere involveret.

"Jomfrurejsen" samt de efterfølgende gratisture for publikum skete nemlig ad Østbanens Rødvig-strækning. DSB ville ikke skabe falske forventninger hos publikum om, at der evt. kom IC3 i daglig drift på "Lille Syd".

[image]IC3 togsæt nr. 59 "Ivar Huitfeldt" i Hårlev, 08.08.1992 (nm).

På Hårlev Station er flaget hejst. Da det var absolut vindstille, kan det ikke erkendes, at Østbanen var berettiget til at flage med splitflag, idet banen i 1879 jo var kongeligt indviet!

M.v.h.
Niels

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 6/1 2017, 10:46 (2638 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels.
Ja, tilbageblik i jernbanehistorien, her en beretning fra IC3-navngivninger, sætter gang i mange "minder" hos en "gammel jernbanemand". Som jeg har antydet i denne tråd, har jeg ikke notater fra de ret så mange IC3-navngivninger, som jeg deltog i, men en og anden "anekdote" har jeg dog nok i hukommelsen. Jeg deltog dog ikke i de to navngivninger, som du har beskrevet, men jeg kan godt huske, at der var en Jørgen Sloth, der på det tidspunkt var passagerregionschef på Sjælland. Men det var først som "Privatbanemænd", vi to løb på hinanden i 1997, og det var til gengæld en positiv oplevelse. ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Niels Munch, 6/1 2017, 12:16 (2638 dage siden) @ Ove Nygaard

Jeg deltog dog ikke i de to navngivninger, som du har beskrevet, men jeg kan godt huske, at der var en Jørgen Sloth, der på det tidspunkt var passagerregionschef på Sjælland. Men det var først som "Privatbanemænd", vi to løb på hinanden i 1997, og det var til gengæld en positiv oplevelse. ;-)

Tak i lige måde, kære Ove, ja det var det til gengæld. Og en anekdote om samme passagerregions opsigelse af Østbanens kørsel til/fra Roskilde og kluntede erstatning med egne tog hører ikke hjemme i denne tråd.

Og en skønne dag når vi nok frem til dine anekdoter fra privatbanetiden .....

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 6/1 2017, 23:35 (2638 dage siden) @ Niels Munch

Og en skønne dag når vi nok frem til dine anekdoter fra privatbanetiden .....

Dem vil vi se frem til - gerne ovre i herreværelset. Jeg finder cigarerne og den gode cognac frem.....

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Poul Andersen, 5/1 2017, 14:48 (2639 dage siden) @ Ove Nygaard

Kære Ove

Jeg mente også at Odense og togsæt 03 var første navngivning, og undrede mig over dato og år i det lille hæfte.
Ganske vist er det dog helt rigtigt, at togsæt 41, den 17. august, 1991, blev navngivet "Line Luplau" i Varde og kørte
to dobbeltture på Vestbanen med undertegnede som lods.

Mange hilsener
Poul.

Avatar

Kunst i IC3 togene - billedbog efterlyses

af Ove Nygaard, 6/1 2017, 11:53 (2638 dage siden) @ Poul Andersen

Kære Ove

Jeg mente også at Odense og togsæt 03 var første navngivning, og undrede mig over dato og år i det lille hæfte.
Ganske vist er det dog helt rigtigt, at togsæt 41, den 17. august, 1991, blev navngivet "Line Luplau" i Varde og kørte
to dobbeltture på Vestbanen med undertegnede som lods.

Mange hilsener
Poul.

Kære Poul.

Fin uddybning af historien. Uden at vi måske hilste på hinanden - det "væltede jo med honoratiores, bl. a. daværende amtsborgmester for daværende Ribe Amt, Laurits Tørnes, far til o. s. v." - så var jeg også med ved den begivenhed, og jeg husker det tydeligt, fordi jeg har en særlig forkærlighed for navnet "Line", bl. a. fordi jeg har en sød niece, som hedder det! Og så alligevel et par "anekdoter", hvor jeg jo altid kan sige "duk og væk":
Der var jo altid ved den slags begivenheder, når man var "ansvarlig vært" en vis nervøsitet for, at alt nu klappede. De første kriterier for, hvem DSB kunne godkende som "navn", gik på, at det skulle være "en kendt og afdød person, der havde tilknytning til kommunen". Det gav visse af de "små" kommuner et problem med at finde "et passende navn". (Senere blev begrebet "afdød" fjernet fra kriterierne, så nulevende kan også ses omtalt i IC3-togenes vestibule).
Eksempelvis Tinglev Kommune:
Her blev IC3-toget MFA 5024 den 15.09.1990 navngivet Ketil Urne, men da navnet blev afdækket, var det på toget stavet Kertil Urne, men vi DSB-folk "holdt lav profil" og sørgede for, at navnet senere blev rettet. Navnet Ketil Urne er navnet på det ældste kendte medlem af slægten Urne, som oprindelig kom fra Sønderjylland, og navnet findes bl. a. på Bjolderupstenen, daværende Tinglev Kommune. PS: Jeg har aldrig personligt truffet Ketil Urne, så navnet fulgte kriteriet!;-)
Et andet eksempel Rødekro Kommune:
Her blev IC3-toget MFA 5021 den 02.06.1990 navngivet Hærulf med udsmykninger af Hærulfstenen og Runer. Det var altså ikke en person, men en mindesten, der lagde navn til. Under navngivningen, der fandt sted i øsende regnvejr, hvor toget var placeret i daværende pakhusspor, så pakhuset kunne virke som "festsal", overrakte daværende borgmester for Rødekro Kommune, senere borgmester for Aabenraa Storkommune, den karismatiske Tove Larsen , DSBs daværende generaldirektør Peter Langager et messingfad med indgraveret billede af Hærulfstenen med Runer. Idet generaldirektøren modtog det flotte fad midt i en enorm regnbyge, som nåede ind mellem bygning og det nye tog, smuttede fadet "ham af hænde", og det landede nede i pakhussporet. Da jeg den gang var en ung regionschef med en strålende fremtid foran mig, og stadigvæk kunne løbe 100 meter på 10 sek rent (når jeg fik tid nok til det;-) )smuttede jeg lynhurtigt ned af pakhusrampen til sporet og samlede fadet op i en diskret, hvid plasticpose, som jeg efterfølgende overbragte til Generaldirektøren, som diskret spurgte:" Skete der noget med fadet"? "Ja, svarede jeg, det har fået en del buler, men jeg skal nok tage det med til en sølvsmed i Fredericia og få det rettet op". Jeg kan tilføje, at jeg ikke "fik buler" af turen ned i skærverne, men min reaktion blev bemærket af den daværende trafikminister, hædersmanden H P Clausen, som alle nok kan huske, og som var med ved navngivningen. Han sagde lavmælt til mig på sin lune facon:" Det er da godt, at DSB har hurtige chefer". Ja, det var den gang!
Som lovet fik jeg det flotte fad repareret for "gode ord og betaling" (jeg betalte selv, for jeg var ikke så god til det med kontering den gang) hos sølvsmed Klüwer på 6. Julivej, og jeg kunne nogle dage senere sende fadet (med Post Danmark, godt indpakket), som ikke længere bar mærker efter den ublide tur, til generaldirektøren ledsaget af et lille vers (som jeg ikke har gemt, og tillige glemt), som beskrev hændelsesforløbet. Jeg fik et pænt brev fra generaldirektøren, der som bekendt også havde en god portion humor, hvori han udnævnte mig til "regionspoet".:-D

Nu er det vist tid til at sige "duk og væk". ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
og fhv "regionspoet"

Kunst i IC3 togene og godt nytår

af PD Hansen, 2/12 2017, 23:53 (2308 dage siden) @ Henrik PS

puukka-sorensen.dk/Henrik/kunst%20i%20ic3%20togene/index.html

Mange tak for en rigtig god billed-hjemmeside om denne herlige tog-serie!

Helt fantastisk med billeder netop indefra, som er det, der interesserer mig mest som passager.

Jeg kommer til at savne at rejse med IC3, den dag, det går på pension.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak