Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/1 2017, 16:57 (2654 dage siden)

Så er der igen udkommet en ajourført anlægsstatus:

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/bilag/140/1710669.pdf

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Avatar

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/1 2017, 17:31 (2654 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Fra anlægsstatus:

[image]

Nogen der ved, om den nævnte "ombygning af Hirtshals station" inkluderer et sydligt sporskifte ved godsterminalen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af jaer, 13/1 2017, 17:56 (2654 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Fra anlægsstatus:

Nogen der ved, om den nævnte "ombygning af Hirtshals station" inkluderer et sydligt sporskifte ved godsterminalen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er ikke med.

Det vil også være billigere at indsætte et sporskifte i den nordlige ende af spor 2, hvis man vil etablere omløbsmulighed. Dels er det kun et sporskifte, som skal anvendes (et sydligt på godspladsen vil kræve et afløbssporskifte også), dels skal man ikke flytte stationsgrænsen (altså flytning af to signaler).

/Jan

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af Jens N, Fredericia, 13/1 2017, 19:04 (2654 dage siden) @ jaer

Det er ikke med.

Det vil også være billigere at indsætte et sporskifte i den nordlige ende af spor 2, hvis man vil etablere omløbsmulighed. Dels er det kun et sporskifte, som skal anvendes (et sydligt på godspladsen vil kræve et afløbssporskifte også), dels skal man ikke flytte stationsgrænsen (altså flytning af to signaler).


Når man udregner hvad der er mest effektivt, herunder prisen, medtager man så i dag også forventede personaleomostninger for brugerne af terminalen? Jeg tænker specielt på det tilfælde at man placerer omløbsmuligheder således at betjening af terminalen kræver ekstra (ranger) personale, frem for mulighed for direkte ind- og/eller udkørsel?

Det lykkedes jo ingenlunde i Esbjerg.

Med venlig hilsen Jens

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af jaer, 14/1 2017, 12:46 (2653 dage siden) @ Jens N

Når man udregner hvad der er mest effektivt, herunder prisen, medtager man så i dag også forventede personaleomostninger for brugerne af terminalen? Jeg tænker specielt på det tilfælde at man placerer omløbsmuligheder således at betjening af terminalen kræver ekstra (ranger) personale, frem for mulighed for direkte ind- og/eller udkørsel?

Det kender jeg ikke det projekt godt nok til at vide, men der kan bruges meget personale for den pris, et sporskifte koster (du skal bruge 7 cifre for kronebeløbet).

Det lykkedes jo ingenlunde i Esbjerg.

Det var svjv. ikke en del af opgaven. Eller også var ønsket bare ikke godt nok defineret. Måske udgangspunkt var: Vi har noget plads: Brug det.

Du skal grave langt tilbage for at finde detailviden om dette. Måske man endda burde stille spørgsmålet til de, der bevilgede pengene (altså politikerne).

/Jan

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af Gæst1, 14/1 2017, 13:17 (2653 dage siden) @ jaer

Du skal grave langt tilbage for at finde detailviden om dette. Måske man endda burde stille spørgsmålet til de, der bevilgede pengene (altså politikerne).

I begge tilfælde fremgår der rimelig detaljerede screeningsrapporter og senere deciderede rapporter, hvori betjeningen af terminalerne indgår (kan dog ikke finde link). I alle de tilfælde jeg har set, indgår optimering af betjeningen ikke, fordi det netop vurderes for dyrt. Typisk ved at man forudsætter helt i skoven priser og set-up (I Esbjerg forventning om, at operatøren ville anskaffe et nyt ca 1.000 HK stærkt rangerlokomotiv, og således alligevel havde rangerpersonale til stede, der dermed ikke ville indgå i beregningerne, for "de var der alligevel")

Screeningsrapporterne er (som disse har for vane at være indenfor Jernbanen) meget snævertsynede, optimistike og i flere tilfælde fyldt med forudsætninger, der ikke er fagligt belæg for. Til gengæld giver disse rapporter flere gange mulighed for at (andre) konsulenthuse, kan tjene penge på at lave en grundigere rapport. I nogle tilfælde går de forkerte forudsætninger videre, og så får man noget, der i sidste ende ikke virker.

Det er muligt, at et sydligt sporskifte med direkte indkørselsmulighed til terminalen i Hirtshals havde kostet 10 mio kr mere, og at det var lige netop over den økonomiske smertegrænse. Forskellen er ikke i "hvor mange rangister man kan få for 10 mio kr". Forskellen er i, om terminalen vil blive brugt eller ej.

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hirtshals

af Jens N, Fredericia, 14/1 2017, 22:23 (2652 dage siden) @ Gæst1

Det er muligt, at et sydligt sporskifte med direkte indkørselsmulighed til terminalen i Hirtshals havde kostet 10 mio kr mere, og at det var lige netop over den økonomiske smertegrænse. Forskellen er ikke i "hvor mange rangister man kan få for 10 mio kr". Forskellen er i, om terminalen vil blive brugt eller ej.


Du fangede ret præcist min pointe Gæst1. Der snakkes politisk meget om mere gods på banen, men når man vedblivende laver halvgjorte løsninger, der ikke i daglig brug er anvendelige, uden et forhøjet personaleforbrug, så bliver det ikke til ret meget.

I forbindelse med terminalen i Esbjerg, var godsoperatørerne alle ret enige om at den udformning Banedanmark havde lagt på bordet, ikke var anvendelig, og der blev også advaret mod at gennemføre byggeriet på det grundlag. Men Banedanmark byggede den alligevel, og spildte 58 mio. skattekroner.

Og nu har man lavet man en halvgående løsning i Hirtshals igen:
Krydsningsstationen på Hirtshalsbanen, der er nødvendig for at kunne køre på de tidspunkter kunderne efterspørger, er på vej - godt nok noget senere end terminalens færdiggørelse. Hvorfor er disse sammenhængende projekter ikke koordineret meget bedre?
Adgangsforholdene til terminalsporene, ser det derimod ikke ud til at man laver rigtigt. Det er synd og skam.

Med venlig hilsen Jens

Avatar

Anlægsstatus pr. 30. september 2016 - Hobro

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/1 2017, 20:04 (2654 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det tegner til interessante fotomuligheder i Hobro i en periode. Aarhus-Hobro forventes elektrificeret december 2024 og Hobro-Aalborg i 2025. Hvordan eventuelle togskifte - om nogen - så skal ske, overlader jeg til læsernes fantasi.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak