Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Sidste dag (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/1 2017, 08:35 (2629 dage siden)

I dag skrives der jernbanehistorie. Gad vide, hvor mange millioner der kan spares ved ikke at skulle servicere og vedligeholde klippekortmaskinerne?

Da de blev indført i slutningen af 1980'erne, arbejdede jeg hos DSB i passagerfunktionen i driftsområde Esbjerg. Vi fik i opdrag at fortælle DSB centralt i København, hvor mange klippekortmaskiner vi skulle bruge i vores område (Ølgod-Esbjerg-Skærbæk og Bramming-Holsted). Af en eller anden grund var vi kommet bagud med at besvare spørgsmålet eller også var der blot blevet givet en ultrakort svarfrist.

Resultatet blev i hvert fald, at vi ikke havde tid til at spørge lokallederne for de enkelte stationer, hvor mange klippekortmaskiner, der skulle bruges på den enkelte station. I stedet brugte jeg en hel nat på at køre rundt i min private bil til alle områdets stationer og trinbrætter og finde ud af, hvor mange klippekortmaskiner, vi skulle bruge, og hvor de præcist skulle opstilles, og her gad det om at få selv den mindste - og mindst oplyste - adgangssti med.

Jeg tror, opgaven blev løst tilfredsstillende, for som jeg husker det, blev antallet af klippekortmaskiner og deres placering ikke genstand for de store ændringer efterfølgende.

Og så var det i øvrigt den eneste gang i mine 20 år ved DSB, jeg fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil.

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sidste dag

af Allan T, 15/1 2017, 16:52 (2629 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas. Jeg var med i den arbejdsgruppe, der i 1987 indførte klippekortet til DSB togrejser. Klippekort var jo i forvejen i brug i daværende HT-område.
Og de klippeautomater, som du skriver om, var jo en stor del af projektet.
Men mon ikke de nye standere til Rejsekortet også bliver dyre at vedligeholde og der er jo mange flere.
Og pudsigt nok var der kun 3 "koder" i de gamle klippeautomater "A", "B" og "AB"(ved takstændringer, når begge kort kunne bruges), så der kunne bruges gamle klippekort fra tidligere perioder, når der atter var takstændring. Men det vidste kunderne ikke.

Hilsen Allan

Sidste dag

af Morten Flindt Larsen, 15/1 2017, 17:22 (2629 dage siden) @ Allan T

Men mon ikke de nye standere til Rejsekortet også bliver dyre at vedligeholde og der er jo mange flere.
Og pudsigt nok var der kun 3 "koder" i de gamle klippeautomater "A", "B" og "AB"(ved takstændringer, når begge kort kunne bruges), så der kunne bruges gamle klippekort fra tidligere perioder, når der atter var takstændring. Men det vidste kunderne ikke.

Der er ingen mekaniske dele i rejsekortstanderne, der på samme måde som stempleautomater (herunder også DSB's gamle røde do.) er sårbare for både utilsigtet og tilsigtet beskadigelse. Med rejsekortstanderne skal der ikke løbende udsendes medarbejdere til at rette fejl i datoer og klokkeslæt, omstille dem ved takstændringer og tømme dem for papirafklip, ispinde osv. Det er lønudgifterne, der gjorde driften af stempleautomaterne uforholdsmæssig dyr sammenlignet med rejsekortstanderne. Sidstnævnte er i øvrigt gennemtestet af "hærværkseksperter", som har tævet løs på dem med alskens ting og sager. Alt kan selvfølgelig ødelægges, men moderne billetautomater herunder rejsekortstandere er - ligesom f.eks. bankernes hæveautomater - ret modstandsdygtige.

Med venlig vanlig hilsen
M:-) rten

Avatar

Sidste dag

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/1 2017, 19:25 (2629 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der er ingen mekaniske dele i rejsekortstanderne, der på samme måde som stempleautomater (herunder også DSB's gamle røde do.) er sårbare for både utilsigtet og tilsigtet beskadigelse. Med rejsekortstanderne skal der ikke løbende udsendes medarbejdere til at rette fejl i datoer og klokkeslæt, omstille dem ved takstændringer og tømme dem for papirafklip, ispinde osv. Det er lønudgifterne, der gjorde driften af stempleautomaterne uforholdsmæssig dyr sammenlignet med rejsekortstanderne


Da jeg kom til Sydfyn pr. 1. juni 1990 præsenterede medarbejderne mig for det problem, at der dannedes kondensvand inden i klippekortautomaterne (DSB's røde - hvis jeg husker rigtigt, hed de "Almex M"?).

Når en klippekortautomat gik i stykker, blev den i øvrigt indsendt til "Lampisteriet" på København H til reparation. Hvorfor vi ikke overlod problemet til "Lampisteriet", husker jeg ikke. Men faktum er, at vi forsøgte at løse problemet lokalt. En vaks stationsbetjent foreslog, at vi udstyrrede hver enkelt klippekortautomat med et "varmelegeme" for at fjerne kondensvandet. Den billigste form for varmelegeme var en ganske almindelig glødepære i en fatning. Så klippekortautomaterne blev simpelthen udstyrret med "indvendig belysning - vistnok en 60 watt pære. Man kunne så i mørke møde det lidt pudsige syn, at der strømmede lys ud af sprækkerne i klippekortautomaterne - hvilket kunne se helt rumfilmsagtigt ud. Om løsningen bredte sig til andre dele af landet, husker jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Sidste dag

af Morten Flindt Larsen, 15/1 2017, 21:26 (2628 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Når en klippekortautomat gik i stykker, blev den i øvrigt indsendt til "Lampisteriet" på København H til reparation. Hvorfor vi ikke overlod problemet til "Lampisteriet", husker jeg ikke.

Det var fordi, at det var Lampisteriet, der stod for styring, vedligeholdelse og til dels også reparation og udskiftning af stempleautomaterne i hele landet (leverandør Bent Gerts a-s). Det var - med mange hundrede maskiner i drift - mest rationelt at samle disse opgaver ét sted, og når det var København, der blev valgt, så var det vel primært fordi, at der i hovedstadsområdet var den tætteste koncentration af maskiner.

Men faktum er, at vi forsøgte at løse problemet lokalt. En vaks stationsbetjent foreslog, at vi udstyrrede hver enkelt klippekortautomat med et "varmelegeme" for at fjerne kondensvandet. Den billigste form for varmelegeme var en ganske almindelig glødepære i en fatning. Så klippekortautomaterne blev simpelthen udstyrret med "indvendig belysning - vistnok en 60 watt pære. Man kunne så i mørke møde det lidt pudsige syn, at der strømmede lys ud af sprækkerne i klippekortautomaterne - hvilket kunne se helt rumfilmsagtigt ud.

Og så rendte I og skiftede pærer hele tiden? :-P

Om løsningen bredte sig til andre dele af landet, husker jeg ikke.

Det tror jeg ikke, for jeg mindes ikke at have set lys i maskinerne her i København, men der kom vist på et tidspunkt en landsdækkende løsning.

Med vanlig venlig hilsen
M;-)rten

Sidste dag

af Søren fra KM, 17/1 2017, 07:08 (2627 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der fandtes varmepærer som havde en tykvægget porcelænskolbe i stedet for en af glas. De var ganske udbredte i styreskabene til trafiklys med relæer (lavet af DSI). Skabene hedder i daglig jargon bare 'maskinen'.
Thomas har ret i at det har set lidt Twilight Zone-agtigt ud med det ekstra lys inde i kassen...
-S

Sidste dag - Almex

af Niklas Bygdestam, 16/1 2017, 02:51 (2628 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Bilden på en Almex är från Nyborg november 2016.

Jag är faktiskt förvånad över att dessa funnits kvar så länge hos DSB. Detta biljettsystem från Almex är mycket gammalt. Detta fanns även förr i Sverige. Ni skriver att det infördes 1987 hos DSB. Samma tid infördes det på vissa linjer i Sverige hos SJ. Främst var det mellan Uppsala och Stockholm. Maskinerna i Sverige såg exakt likadana ut som maskinen på bilden. Det var till och med samma röda färg på Almex-maskinerna i Sverige. Det var visst även hos SJ som detta infördes 1987. Kanske SJ och DSB kan ha samarbetat om saken? I Sverige skulle i alla fall dessa hjälpa konduktören. Det skulle gå fortare att kontrollera biljetterna tack vara att de var stämplade med tid och datum i maskinen.

Ni säger klippekort. I Sverige sa vi också klippkort, men vi har också kallat dessa för plingkort och ibland för remsa.

Men systemet har funnits ännu längre på bussar i Sverige. I Uppsala infördes detta system på bussar redan 1968.

På bussar försvann detta omkring 1995. På tåg hos SJ försvann detta ca 1999-2000. Det har ersatts med modernare elektroniska kort istället. Så det har faktiskt inte funnits Almex klippekort i Sverige på minst 15 år nu.

Så jag är faktiskt förvånad över att det har funnits kvar ända till nu hos DSB. Intressant att DSB har behållit detta gamla system så länge som ända till nu.

--
Niklas Bygdestam
[image]

Sidste dag

af Østjyden, 19/1 2017, 23:44 (2624 dage siden) @ Jan_8800

Hvad sker der med klippekortmaskinerne nu?

De bliver vel skrottet? Hvad havde du ellers forestillet dig, der skulle ske med dem?

M v h
Peter

Sidste dag

af Niklas Bygdestam, 19/1 2017, 23:53 (2624 dage siden) @ Østjyden

Hvad sker der med klippekortmaskinerne nu?


De bliver vel skrottet? Hvad havde du ellers forestillet dig, der skulle ske med dem?

M v h
Peter


I Sverige har maskinerna varit skrotade i många år nu. Om inte SJ möjligen sålde dessa till DSB? För de kan ju ha varit bra som reservdelslager för att underhålla DSB:s maskiner.

--
Niklas Bygdestam
[image]

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak