Kære Søren Hermansen

Svaret på dit spørgsmål er i princippet ja, men alligevel ikke.
Tenderne var ved DSB betegnet som "Tender type III" og blev først anskaffet til litra P I og P II.
På tender til litra P var der forrest i højre side ind mod førerhuset anbragt en såkaldt ”Mutiplikator” eller hydraulisk bremseforstærker. Dette fordi litra P indledningsvis havde en bogiebremse, men der var ikke plads til vakuumbremsecylindre. Derfor fremstillede man denne hydrauliske bremseforstærker, der kunne levere tryk til bremserne på bogien. Bogiebremsen viste sig imidlertid ikke så tilfredsstillende og havde mange reparationer, hvorfor den afmontereres sammen med multiplikatoren på tenderen.
Tendertypen var så god, at DSB bestilte en magen type (uden bremseforstærker) til både litra R I og R II og senere litra H I. Det vil sige at man havde en udbyttelig tender til litra P I, P II, R I, R II og H I. Der var dog nogle små konstruktive forskelle, bl.a. på Winterthur tenderne leveret til R I.
Yderligere var der forskelle i opbygningen rundt om kulkassen, med eller uden kantliste. Da tenderne senere blev ombygget til at indeholde mere vand, blev der samtidigt hermed anbragt fodhuller og balustre i højre side helt fremme på siden af tenderne, da den nedre del af kulkasseloftet så at sige blev løftet og der måtte en forhøjet kulkasseoverbygning til.
Maskinafdelingen fremstillede en tegning til en forhøjet kulkasse af metal, der dog næsten udelukkende blev gennemført på litra P I stationerede ved 1. Dc. på Sjælland-Falster. Tenderne i 2. Dc. på Fyn og i Jylland fik ikke en metalkasse overbygning, men en i træ. Denne blev på de fleste tendere ændret og fik en påsat metalplade bagest.
Tenderne der indgik med litra P til ændring for litra PR, fik en lettere modernisering af den forhøjede kulkasse, der blev næsten som de forhøjede metalkulkasser for litra P i 1. Dc. Yderligere sås flere litra R I med en forhøjet stålkasseoverbygning, bl.a. 941, 946, 947 og et tidspunkt 952.
Så i princippet kunne der ske en tenderombytning de forskellige litra imellem, men i praksis ønskede Maskinafdelingen ikke dette. Men senere i lokomotivernes tjenestetid, skete der dog tenderombytninger, men indenfor samme litra. Tenderombytninger blev normalt ikke anført i lokomotivernes reparationsbøger.
Men der er helt sikkert sket en tenderombytning eller to de forskellige litra imellem, men som sagt yderst sjældent og ikke ønsket. Årsagen til der skete nogle tenderombytninger var denne, at da lokomotiverne begyndte at blive henstillede/udrangerede, kunne man jo lige så godt tage en bedre tender fra et henstillet lokomotiv end at reparer en dårlig indgået til reparation.
Der har ikke fundet tenderombytninger sted mellem litra H I og H II, da de var ganske forskellige i profilet ind imod lokomotivets førerhus.
Håber det gav en forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: En tenderombytning kan ses på Frichs R 963, der har en Borsigtender. Men altså indenfor samme litra.

NB, NB: DSB havde faktisk nogle såkaldte reservetendere stående, f.eks. en til litra K, C og D samt et par stykker til litra P, R og H I samt en enkelt til H II.