Synes også man skal se positivt på sagen.
Der findes mig bekendt ikke for meget litteratur om dette tema, så det er da prisværdigt at der kommer noget!
Personligt finder jeg temaet interessant fordi jeg som barn/ung boede i Sundby tæt ved Amagerbro St, AB og forbindelsesbanen og så de dengang farvestrålende "benzin"(tqankvogne der lyste op i den sædvanlige l.....brune farvr.
(ESSO var søvgrå, SHELL gule med rød skrift, BP grønne med gul skrift og GULF orange med blå skrift, bl.a.. Dertil de knap så farverige fra Spritfabrikken, og på Vryggen dem fra DS og Sukkerfabrikken. På fastlandet var der så de hvide bl.a. fra Kødbyen og med grøn skrift fra Carlsberg og rød fra Tuborg. Og utvilsomt mange andre)

hilsen Ole

Det der videnskabelige værk med noteapparat og det hele kan vel udgives i universitets- eller jernbanemuseumsregi og i rette sammenhæng indbringe en phd. eller doktorgrad?
Så vil den blive trykt i 50 eksemplarer eller noget eller lagt ud frit på nettet.
(duk og væk)

Kære Morten

Jeg er bare lidt overrasket, hvis jeg skal LÆSE og TOLKE dit ordvalg om en udgivelse du endnu ikke har set som ”Indifferent” (Gyldendals røde ordbøger, Fremmedordbog) = ligegyldig og uden stillingtagen, og dermed også den første bog i serien, da den jo er opbygget på samme måde og med samme tilgang til det rådige kildemateriale, billeder og tegninger.

Kære Steff,

Netop fordi den nye bog jf. dig selv ligger i forlængelse af forlagets seneste bog om danske godsvogne og har samme tilgang til kildemateriale osv., så kan jeg ikke lige se, at det skulle være noget større problem, at jeg endnu ikke har set den nye udgivelse. Ifølge Den Danske Ordbog betyder indifferent: ligeglad, uinteresseret, så jeg har skam ikke taget fejl i mit ordvalg.

Og ikke at forglemme de mange personer, der har stillet kildemateriale, viden og andet til rådighed samt læst korrektur.

Min kritik retter sig på ingen måde mod brugen af alle disse gode kræfter, som du forsøger at blande ind i sagen. Det er jo nu engang ikke kildeleverandørerne, der benytter kilderne til at tilrettelægge og skriver en bog - det gør kun forfatteren, eventuelt med hjælp fra en redaktør. Bogen som sådan er sikkert nydeligt trykt og i et udmærket iøjnefaldende layout, og jeg sigter med ordet 'indifferent' ligesom med ordet 'halvdoven' da også kun til, til hvad jeg oplever som en manglende lyst til at fremdrage og gøre brug af DSB's Maskinafdelings eget arkiv (på Rigsarkivet). Et DSB-arkiv, som alle, der gennem længere tid har beskæftiget sig med at skrive jernbanehistorie, må vide eksisterer. Det tager naturligvis tid at grave nyt stof frem, javist, men den indsats synes jeg nu sådan set nok, at læserne må være interesseret i, at man som forfatter ofrer på sagen.

Og det er jo det almene, der netop været formålet med udgivelserne.

Ja, en udgivelse som gælder helheden, idet der ses bort fra detaljerne. Det forstår jeg. Det er blot et problem, hvis man så alligevel ikke evner at se bort fra detaljerne, men skriver tekster, som er fulde af fejl i detaljerne, som derefter bliver citeret som sandheder, hvorpå det - trods udgivelse af løsblade med rettelser eller trykning af disse andetsteds - er en krig at udrede alt det sludder, der ofte er spundet ind i teksterne, og det uanset om kilderne muligvis har ligget lige foran snuden af forfatteren. I de tilfælde, hvor der "mangler noget" i historien, må man søge at grave det frem i stedet for at stille sig tilfreds med det, man har. Man skriver jo trods alt for nogle betalende læsere og ikke kun for sig selv.

Og derfor kunne man få den tanke, at det gælder for resten af forlagets udgivelser, at de er ligegyldige og uden stillingtagen = indifferente.

Ja, ligeglad, uinteresseret (jf. Den Danske Ordbog). Ellers havde man vel foretaget grundige arkivbesøg og kildestudier i stedet for blot at genbruge, hvad man selv og andre tidligere har skrevet om emnet. Gammel vin på nye flasker kan være uendelig kedelig og ofte også have en sur bismag, især hvis man genbruger sine egene gamle manglende kilder. Jeg kan godt forstå, at du får den tanke, at det indifferente også gælder for resten af forlagets udgivelser, men det er måske nok bedst, hvis du ikke vover dig ud i sådanne generaliserende spekulationer.

De udgivelser der er kommet fra forlaget, har på INGEN måde givet udtryk for, at de retter sig til en akademisk læserskare med forskning til formål. De er skrevet for den almindeligt danske jernbaneinteresserede amatør, stordrift eller model, og fordi den der skriver, holder af at skrive og finde informationer og viderebringe disse. Og dette tror jeg, at de resterende udgivelser stort også med mindre forskelle bygger på, altså også diverse klubudgivelser og hos private forlag.

Nej da! Hvorfor skulle de da også gøre det? Hvorfor i alverden bringer du dog en akademisk læserskare på banen?!?!? Hverken jeg selv eller hovedparten af de jernbaneentusiaster, jeg kender, er akademikere, og jeg har intet steds nævnt noget om en 'akademisk læserskare'. Det er alene noget, der foregår inde i dit hoved. Og ja, selvfølgelig holder den, der skriver, af at skrive og finde informationer og viderebringe disse - det gør alle, der skriver. Se blot på Donald Trumps pressetalsmænd. Jeg har blot givet udtryk for, at der også er en del af de almindelige danske jernbaneentusiaster med interesse for både stordrift og modeltog, som holder af gennem-researchede bøger med få fejl i detaljerne. Mærkeligt nok går nogle jernbaneinteresserede meget op i fakta, som de mener bør være så korrekte som muligt, så det der med almene bøger, hvor der af hensyn til helheden ses stort på ligegyldige detaljer - som der desuagtet så alligevel sniger sig at væld af fejl og mangler ind i - er måske ikke liiige dem. Ønsket om ikke at blive spist af med halvt researchede bøger kan jeg derfor ikke se skulle være et specielt 'akademisk' ønske, men dit 'freudian slip' kunne jo tyde på, at forlaget måske har en anden mening på det punkt.

En udgivelse bliver jo ikke mere rigtig af, at kildematerialet ligger på Rigsarkivet, men derimod hvordan det bliver anvendt!

Nu kan det jo godt være, at det kommer som en stor overraskelse for dig, men hvis DSB's Maskinafdelings arkiv på Rigsarkivet bliver anvendt, så bliver en udgivelse faktisk mere rigtig, end hvis det ikke bliver anvendt. Det er dér, at hovedparten af de nødvendige oplysninger til den 99 % komplette historie om privatvognene befinder sig; i Maskinafdelingens kopibøger, journalbøger, sagsbehandling osv. Hovedparten af privatvognenes historie ligger ikke ude hos de jernbaneinteresserede, men trygt og godt i Maskinafdelingens systematiske arkiv. Så hvis man alene benytter sig af affaldsarkivalier, så bliver resultatet også derefter.

Og i tilfælde med de udgivelser der er, er langt det meste kildemateriale jo kommet fra diverse jernbaneinteresserede, der har samlet sammen fra det, DSB ikke selv ønskede arkiveret, bl.a. kopibøger eller har taget kopier deraf eller fået/set via DJM, ligeså med private arkiver/samlinger, fabriksarkiver, lokalarkiver etc.

Ja, netop, som jeg også skrev i mit tidligere indlæg: det er de for hånden værende søms princip. Man kan sagtens lave en bog på basis af kasseret kildemateriale alene, men jeg kan dog ikke se, at det ligefrem skulle være nogen dyd.

Jeg vil tillade mig at sige, at bortset fra de seneste årsskrifter fra Danmarks jernbanemuseum (2013 ff. og det drejer sig ikke om emnevalg, men tilblivelse og anvendelse) samt jubilæumsbøgerne fra 1997, er der ikke udgivet noget forskningsbaseret jernbanelitteratur i Danmark. Og selvom nogle udgivelser ”vælter rundt” med informationer mv., er det ikke forskningsbaseret, hvis man overhovedet ikke kan se eller læse, hvorfra de stammer og i hvilken kontekst. Sidst, at man som læser, ikke har mulighed for at ”forske videre” hvis ønsket. Og så er der lige den med "fagfællebedømmelse".

Nej, det betragtes ikke som forskning i den akademiske verden. Det har du fuldstændig ret i. Der er i langt de fleste jernbanehistoriske udgivelser end ikke brugt noteapparat, men der er vist på den anden side set heller ikke ret mange udgivelser, som præsenterer sig selv som decideret forskning. Det er dog ikke ensbetydende med, at der generelt ikke er foretaget grundige kildestudier. Noteapparatet er ikke nogen kvalitetssikring. Man kan sagtens producere noget hø med tilhørende noter, også som forsker. Men omvendt er dette heller ikke ensbetydende med, at kvaliteten er lige høj i alle ikke-akademiske udgivelser.

Så hvis den kommende bog om bl.a. de private tankvogne mv., ikke opfylder de almindelige stillede krav til at være forskningsbaserede, kunne man jo være aldeles fræk og kategorisere den som indifferent jf. ovenstående egen udtalelse. Vi ved jo ikke hvor informationerne stammer fra, hvordan anvendt og i hvilken kontekst, vel ?

Ja, det kunne man, og det er da ikke specielt frækt. Dog tror jeg nok, at man - selv blandt amatører - vil komme til kort, hvis man uden selv at kunne fremlægge nogen form for moddokumentation forsøger at gendrive oplysninger i et værk, hvor forfatteren ligger inde med kopier og henvisninger til alle sine benyttede kilder. Det virker nu en gang mere troværdigt at dokumentere en oplysning med kilder, end at forsøge at modbevise en oplysning uden at have kilder. Især hvis man ikke selv har gidet grave kilderne frem, og man måske endda (ikke i det konkrete tilfælde) tidligere har hævdet, at kilderne ikke eksisterer.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Med venlig hilsen
Mrten Flindt Larsen

NB: Jeg tror jeg vil stoppe her, vi bliver jo nok ikke enige og det er vel også OK ?

PS: Det har du ret i, så jeg stopper også her. Jeg tror bare vi skal være enige om at være uenige, Steff. .

Vil du da købe to bøger om det samme emne, hvor næsten alle illustrationerne er de samme? Og vil du som udgiver putte dine penge i bog nummer to?

.
Nu kender jeg af gode grunde ingen af de to udgivelser endnu, men mon ikke den ene går grundigere til værks end den anden? Billed- og tegningsmaterialet er vel heller ikke identisk? Jeg ved i hvert fald, at en af de mere kendte fotografer kun har leveret billeder til den ene af bøgerne.

Så jo, jeg vil købe begge udgivelser.

Hej Svend,

Jo, det vil billedmaterialet i udstrakt grad være af dem simple grund, at private godsvogne generelt ikke - som f.eks. damp- og diesellokomotiver - er blevet fotograferet i særlig stor udstrækning. Der er eksisterer ganske simpelt ikke noget "lager" af fotos, som man kan trække på til flere forskellige bog- og bladudgivelser. Det vil stort set blive de samme billeder, både i den 'mindre grundige' og den 'grundigere' udgivelse. Billedmæssigt vil de to udgivelser blive temmelig ens - hvis den 'grundigere' udgivelse ellers nogensinde udkommer.

Det er i høj grad billederne, der får folk til at beslutte sig for, hvorvidt de vil købe en ny jernbanebog eller ej. En bog kan være nok så grundig og fejlfri skrevet - hvis der ikke er spændende nye fotos i den, men derimod lutter gammelkendte, vil der altid være en del af den potentielle kundemasse, der vælger den nyeste udgivelse fra. Og er kundemassen ikke stor nok, er der ingen der tør satse penge på at udgive endnu en (selv nok så grundig og gennem-researchet) bog om et så relativt snævert emne som privatejede godsvogne. Heller ikke forfatteren selv.

Med venlig hilsen
Morten

min fra lokomotivet/Tog i Tiden" kom i går,
og så venter vi på den "store"

mvh
henning h087