det kan ikke betale sig med en persontog ... selv hvis man brugte MR/MRD togsæt eller MQ / Lint / Desiro.
Toget kan ikke krydse ved midtpunkt f. eks. Bylderup-Bov, hvis man vil har 2 togsæt af gangen på denne bane.
Det er desværre billigere med bussen og hurtigere.

Og med Godstog ser jeg ej heller ikke se den store fremtid. I Tønder er der 2 store fabrikker som Hydro Aluminium og Brdr. Hartmanns som efter ca. 2003 brugte lastbiler i stedet toget. Og jeg tvivler på at De vil gå tilbage til tog.

Det eneste mulighed eller chance for at bruge Tinglev-Tønder Banen er mere eller mindre veterantog / museumstog.
Ligesom Vojens-Haderslev banen, Mariager-Handest og som Süderbrarup-Kappeln ( Tyskland ) m. fl., at det kan køres som veteran- / museumbane.

Fed ide.
Når de så har regnet og diskuteret et par år, og er kommet frem til samme resultat som alle andre, så kommer der en dejlig cykelsti mellem Tønder og Tinglev.

Det er fuldstændig ligegyldigt med en fin og flot nyrenoveret jernbane, hvis der ikke er kunder, passagerer og gods.
Det er ikke politikerne der lukker jernbaner, det er de kunder der fravælger jernbanen.

At vi som jernbaneelskere gerne så landet plasteret til med skinner og spor er desværre ikke nok, vi vil kun tage billeder og i ny og næ købe den billigste bilet til turen.

Der skal altså være et kunde/forretningsgrundlag for en jernbanen kan eksistere.
Ja, så får vi flere biler og lastbiler på vejene, det er sandt - men hvem er det der sidder i bilerne, busserne og sender gods med lastbil, det er de kunder der mangler ved jernbanen og har fravalgt jernbanen.

Tro mig, var der kunder og dermed økonomi, så var der også udbydere - sådan virker det i vores markedsøkonomiskesamfund.

Mvh Ole

Sikke noget sludder. Hverken jernbaner eller veje eksisterer på markedsøkonomiske vilkår. Det gør de ingen steder, eftersom det ikke kan lade sig gøre. Du kan ikke gå ud og købe brug af vej, som du køber en pose æbler. Det er investeringer, der servicerer markedsøkonomien og samfundet generelt. Deres eksistensberettigelse afhænger af så mange forskellige faktorer, at der slet ikke kan produceres noget firkantet svar på dette.

Nej, men at der ikke kan produceres noget "firkantet svar" er ikke ensbetydende med, at der ikke ligger økonomi til grund for, om det offentlige - der driver den kollektive trafik - træffer den ene eller anden beslutning.

Enhver kan - blot ved at studere et kort - se, at busdriften mellem Tønder og Tinglev betjener de meget tyndt befolkede lokalsamfund langt bedre, og rimeligvis også billigere, end jernbanen i sin tid gjorde det. Man kan også se, hvor tyndt befolket egnen mellem Tinglev og Tønder er, og at de to eneste byer af betydning, Terkelsbøl og Bylderup Bov, ikke er koncentreret omkring de tidligere jernbanestationer, men er langstrakte byer, som ligger langs landevejene på tværs af banen.

Selv om det ikke er baseret på markedsøkonomi, så kræver det ikke nogen større økonomisk indsigt at regne ud, at hvis der skal reetableres jernbanedrift, så skal passagererne hentes et sted fra, og det bliver uundgåeligt fra den nuværende bustrafik, der dermed får en forringet rentabilitet. Der sidder ikke i tusindvis af utilfredse bilister på spring og venter på, at togene begynder at køre igen. Selv sønderjyder er fornuftige mennesker, der godt kan regne ud, at det er meget hurtigere og mere komfortabelt at tage bilen, og togene skal derfor primært slås med busserne om sit passagerunderlag; dvs. tvangskunderne, som er den kollektive trafiks passagerunderlag generelt.

Flyttes passagerene fra busserne over i togene, så skæres busbetjeningen erfaringsmæssigt ned eller forsvinder helt. Det sker i hvert fald her i København, så jeg anser den mekanisme for nogenlunde valid. Der vil derfor være masser af borgere mellem Tønder og Tinglev, der - hvis busserne forsvinder til fordel for togene - skal til at traske til og fra stationerne. Og det i så fald blot fordi nogle beslutningstagere af religiøse årsager bedre kan lide futtog end transportmidler, der opfylder lokalbefolkningens behov. Der var i sin tid, da persontrafikken på strækningen blev overført til de langt mere fleksible busser, tale om en mærkbar forbedring af den kollektive trafik på egnene, ikke en forringelse, som nogle har bildt sig selv ind. Udbygningen af busbetjeningen var en investering, der servicerede markedsøkonomien og lokalsamfundet generelt.

Ønsker man på egnen en yderligere udbygning af den kollektive trafik med henblik på at optimere den offentlige service, for dem, der specifikt rejser mellem Tønder station og Tinglev station og omvendt, så er det derfor - med de meget få passagerer der er tale om - langt billigere og derfor også bedre for samfundsøkonomien at indsætte nogle ekspresbusser på de tidspunkter af dagen, hvor behovet er til stede, end det er at flytte trafikken fra busserne tilbage til jernbanen. At genåbne jernbanen vil være et voldsomt tilbageskridt for den kollektive persontrafik på egnen. Det drejer sig om at transportere et mindre antal mennesker bedst og billigst, og så er det fsv. ligegyldigt, om dette har noget med markedsøkonomi at gøre. Jernbaner eksisterer ganske rigtigt de fleste steder ikke på markedsøkonomiske vilkår (og i hvert fald ikke i Danmark), men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er penge i spil i den kollektive trafik - bruttoskatteydernes penge - og at mange bare grisk og grådigt kan bruge los af skattekronerne af religiøse/ideologiske grunde. At ville have jernbaner for jernbanernes egen skyld og uden økonomiske hensyn er ren og skær pseudoreligion.

Med venlig hilsen
Mrten

Jamen som udganspunkt er jeg ikke uenig. Jeg opponerede kun på de helt generelle markedsøkonomiske betragtninger, som om forbrugeren i dagligdagen kunne købe tog efter behov, og dette kunne styre udviklingen. Sådan er det ikke. Jernbane er ekstremt effektivt og ekstremt dyrt. Det er i den grad noget der skal planlægges efter og ligger dermed meget fjernt fra et alimindeligt forbrugervalg.

SKAL Tønder-Tinglev genåbnes? Nej, ikke i praksis, for det ville kræve stor lokal interesse for at bruge banen som led i større udviklingsplaner, og det er givetvis ikke tilstede i øjeblikket

KUNNE banen genåbnes under de rette forudsætninger? Måske. Men kun som led i ambitiøse med mange aspekter. Jeg husker som eksempel et vindmølleselskab købte en masse usælgelige huse, nedlagte landbrug med aldrende ejere, der ikke kunne klare nye kommunale krav til isolering, kloakering mv. Her slår man en masse fluer med et smæk. Energipolitik, socialpolitik, boligpolitik, miljøpolitik osv. Og hvis ejerne flyttede hen til en stationsby, transportpolitik.
Det er det leje, man skal op i, hvis det skal give mening. Der skal ikke tøffe et tomt tog frem og tilbage mellem tønder og tinglev. Det skal måske fortsætte til Haderslev. Med flere genåbninger undervejs og en region, der ønsker at bruge banen.

Fir nuværende er dette urealistisk alene pga manglende interesse. Om det er værd at bevare banen til senere planer afhænger af om den repræsenterer et reelt aktiv. Hvis der er bygget så mange forhindringer osv. At det i fremtiden ville være lige så billigt at bygge et helt andet spor på tværs til Tønder, ja så er banen værdiløs og ligegyldig.

Styregruppen STTS, der arbejder for at få reetableret jernbanedriften på Tinglev-banen, har i 2013 været på besigtigelse. Den efterfølgende besigtigelsesrapport godtgør, at både en discount-renovering og en fuldstændig renovering af strækningen kan gøres væsentligt billigere end det prisniveau påstår.
De beregninger som STTS har modtaget på baggrund af besigtigelsen af banen viser, at en minimumsrenovering vil kunne gøres for ca. 11 mill. kr. (eksl. overkørsler) og en fuld renovering vil kunne gennemføres for ca. 85-90 mill. kr. (eksl. overkørsler)

Som det fremgår af ovenstående er der et stort spænd mellem de prisniveauer, der opgives fra Banedanmark og de priser der kan indhentes fra andre leverandører af infrastruktur.

.
Efter hvilke normer vil den pågældende "leverandør af infrastruktur" kunne få banen i gang for 11 mio kr. Og vil de garantere, at banen - når arbejdet er udført - vil kunne godkendes til drift, f eks i forhold til Trafikstyrelsen? Og hvor længe vil denne garanti vare (eller det det en OK-garanti = Over kantstenen).

Henvisning til en artikel fra Styregruppen STTS, hvor dine spørgsmål bliver besvaret. I artiklen findes også en opremsning over alle der udfordringer Banedanmark giver:
http://stts.dk/download/NJT_2013_december.pdf

Du må have mig meget undskyldt. Projektlederen har vist ikke megen (om overhovedet) nogen jernbanemæssig baggrund. Det er i det hele taget ikke meget man kan læse om ham, bortset fra hans nuværende ansættelse indenfor et område, der ligger et stykke væk fra hvad vi diskuterer her (samt en del om hans tidligere religiøse tilhørsforhold, hvilket slet ikke har noget med sagen at gøre). At der er bragt en artikel af den karakter i det ellers seriøse tidsskrift/medlemsblad for NJS, undrer mig en del.

Tak for svaret, som jeg straks omformulerer.

Hvorfor kan det lade sig gøre at køre tog Neumünster-Heide-Büsum, når det ikke kan/kunne lade sig gøre at køre tog mellem Nyborg og Svendborg, Herning og Viborg?

.
Et forsigtigt gæt: Politiske beslutninger

Ja, og så er det vel ikke helt uden betydning for kørslen med tog, at der ligger skinner Neumünster-Heide-Büsum, men ikke Nyborg-Svendborg og Herning-Viborg
Strækningen mellem Neumünster og Büsum har sandelig også været "truet", men fik lov at ligge og har i dag fået del i jernbanens (delvise) opsving. Det kunne også vel være sket for de to nævnte strækninger i Danmark, men sporet er fjernet for længst, og dermed giver sammenligningen ingen mening ...
vh
LH

Med til historien hører nok også at hvor DB havde diverse enmandsbetjente skinnebusser, "Rote Brummer" etc, så var DSB's bedste bud Mo eller Mp, eller andre flermandsbetjente Frichs kuriositeter.

Tak for svaret, som jeg straks omformulerer.

Hvorfor kan det lade sig gøre at køre tog Neumünster-Heide-Büsum, når det ikke kan/kunne lade sig gøre at køre tog mellem Nyborg og Svendborg, Herning og Viborg?

.
Et forsigtigt gæt: Politiske beslutninger

Ja, og så er det vel ikke helt uden betydning for kørslen med tog, at der ligger skinner Neumünster-Heide-Büsum, men ikke Nyborg-Svendborg og Herning-Viborg
Strækningen mellem Neumünster og Büsum har sandelig også været "truet", men fik lov at ligge og har i dag fået del i jernbanens (delvise) opsving. Det kunne også vel være sket for de to nævnte strækninger i Danmark, men sporet er fjernet for længst, og dermed giver sammenligningen ingen mening ...
vh
LH

Nå, men hvis den begrundelse er rigtig, bliver trafikken vel genoptaget hurtigst muligt mellem Vojens og Haderslev.