Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B (Generelt)

af Dennis Kruse pedersen, 25/4 2017, 23:49 (2551 dage siden)

Hejsa jeg har brug for hjælp jeg her være igen men at lave en tog report om højhastigheds tog i Nordjylland jeg mangler hjælp til at finde ud af hvordan man finder ud af hvor langtid et tog vil være om at køre sin rute

https://www.dropbox.com/s/vnu3656e349kkw7/H%C3%B8jhastihed%20tog.pdf?dl=0

Med venlig hilsen Dennis

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af FutteV, 27/4 2017, 17:32 (2549 dage siden) @ Dennis Kruse pedersen

Ok først kan du vise et billede? ;-)

Andet er, du skal vide afstanden mellem A og B, dernæst skal du vide hvor hurtigt toget kan køre, tag ikke højde for fart begrænsning med mindre det står i opgaven. Så tager du afstanden mellem A og B og km/t toget kan / må køre og dividere med 60 for at få det i timer. :-)

Jeg håber det er den rigtige løsning, den virker logisk nok for mig. :-) Men nu er jeg ikke det største geni inden for matematik :-|

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af Johnni Christensen, 27/4 2017, 21:55 (2549 dage siden) @ FutteV

Du skal også bruge acceleration og nedbremsning. Dette er forskelligt fra tog til tog, så der skal flere oplysninger til.

Desuden skal der bruges oplysninger om evt. krydsning undervejs og stop ved stationer.

Johnni

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af FutteV, 28/4 2017, 10:54 (2549 dage siden) @ Johnni Christensen

Kun hvis det er en del af opgaven. Men han kunne jo bruge det som ekstra "gods" i rapporten :-)

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 28/4 2017, 11:20 (2549 dage siden) @ Dennis Kruse pedersen

Hejsa

Køreplansberegninger er en kompleks størrelse, hvor materielegenskaber, infrastruktur og mange andre faktorer indgår. Derfor kræves et meget præcist resultat også et meget præcist køreplanlægningssystem.

Til dit behov, vil jeg imidlertid anbefale en noget mere simpel tilgang. Ved at læse afsnittene om køreplaner i Trafikstyrelsens "Trafikplan" https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/06%20Kollektiv%20trafik/05%20Trafikal... eller rapporten om "Togfonden" https://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/06%20Kollektiv%20trafik/05%20Trafikal... bør du kunne udlede noget, der er omtrent anvendeligt. Eksempelvis anvende Timemodellens tog Aarhus - Randers - Aalborg, og så forkorte køretiden i forhold til den kortere strækning Aalborg - Hjørring - Frederikshavn. Det rammer nok ikke helt rigtigt, men formentlig kun nogle minutter forkert. Til gengæld er det nemmere at forklare læserne af dit arbejde, så man forstår usikkerheden i beregningen uden at skulle forklare rullemodstand, sidevindstillæg osv osv.

Mange hilsener

Lasse

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af Steff, 28/4 2017, 13:14 (2549 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Kære Dennis

Som Lasse T også har skrevet, skal du benytte noget eksisterende. Det er tåbeligt at genopfinde den dybe tallerken igen, ikke sandt?

Det du ønsker at fremstille, er desværre ikke bare at udregne en afstand (mellem to stationer/holdt) med en fiktiv hastighed og dividere dette for at få en køretid. Det er det de politiske- og trafik planlæggerne gør og er ren teori, der jo ikke kan ikke lade sig gøre i virkeligheden. Men det kan danne grundlag for strækningsplanlægning og hvilket materiel, der i så fald skal kunne anvendes. Den grove metode (og rigtige anvendte) er som følger med små forskelligheder
Ved planlægning af køretider skal du vide:
• HVAD ER MÅLET.
• Hvilken slags overbygning, der skal anvendes (skinnetyper, ballast, sveller), det giver det tilladte akseltryk (både statisk som dynamisk).
• Køretidstabeller med hvilke togart (grundhastighed og maksimalhastighed togene skal køre).
• Stigningstabeller med hvilke stigninger og fald der er, der er afgørende for hastighed og dermed tid og eventuelle strækningsafsnit der gør, at hastigheden skal nedsættes, kurver o.lign. og
• Beregninger for start, stop og holdt.
Alle disse faktorer beregnes der så ud fra de ønskede mål og når dette er gjort, kan du så ”bestille” det materiel du ønsker (bl.a. sædeantal, komfort mv.) og som kan løse på planlagte opgaver.

MEN hvis jeg var dig, ville jeg tage udgangspunkt i den under bygning nye strækning mellem København Gb langs Sydmotorvejen til Køge og herfra langs Vestmotorvejen til Ringsted.
I dette plankompleks ligger der beregninger for flere typer tog bl.a. også højhastighedstog (dansk) og disse må du næsten direkte kunne projektere over til, hvor du ønsker at bygge jernbane.

Beregninger og det hele er lavet for dig allerede.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Går det helt galt, kan du jo spørge en folketingstrafikpolitiker, dér er der nemlig ingen problemer, kun teknikaliteter der skal løses;-) Og det er selvoplevet flere gange, så det skal nok passe. Men det er jo en anden historie:-D .

--
Steffen Dresler

Hjælp hvordan beregner man hvor lang tid tog køre fra A - B

af Dennis Kruse pedersen, 29/4 2017, 19:30 (2547 dage siden) @ Steff

tusinde tak for et cool svar hehe jeg vil følger op på dit forslag. ps en fed afslutning du lige kom men

Jeg vil som som en service ligge rapporten op når den er færdig så i kan kommen med jeres mening

Jernbanebøger

Lokomotivet Årsskrift 2023

Lokomotivet Årsskrift 2023. Pris 460 kr.

Læs mere
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt
Lyntogenes triumftog mod Lillebælt

Lars Christensen har været i avisarkivet og fundet tre reportager fra indvielsen af Lillebæltsbroen og indsættelsen af de nye lyntog i 1935. Artiklerne blev bragt i Berlingske Tidende og Randers Amtsavis.

Læs mere
DSB ML513

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak