Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvilken vej vender regionaltoget (Generelt)

af BSJ, 26/4 2017, 07:37 (2529 dage siden)

Her til morgen, da jeg skulle på min sædvanlige pendlertur fra Holbæk til Høje Taastrup, så jeg til min overraskelse at ME lokomotivet var forrest, da det kom fra Kalundborg. Så vidt jeg ved er lokomotivet ellers altid forrest når det kører ud fra København? Er der nogen der ved, hvor det tog kan have kør henne, siden det er blevet vendt rundt?

mvh
Brian

Hvilken vej vender regionaltoget

af Poul Andersen, 26/4 2017, 08:22 (2529 dage siden) @ BSJ

Der har sikkert været en fejl, så toget ikke har kunne betjenes fra styrevognen.
Man har derfor omløbet ME-lokomotivet i Kalundborg, så "dit tog" forhåbentlig kørte til tiden.

Mvh.
Poul.

Hvilken vej vender regionaltoget

af BSJ, 26/4 2017, 08:47 (2529 dage siden) @ Poul Andersen

Ja, men styrevognen var i den modsatte ende af lokomotivet, så det var ikke bare lokomotivet, men hele togsættet der var vendt om. Der skal man vel ud på lidt af en omvej, for at få vendt hele togsættet?

Avatar

Hvilken vej vender regionaltoget

af Erik H, Frederikssund, 29/4 2017, 15:15 (2525 dage siden) @ BSJ

Jeg kan huske at i perioden 1978 til 1989 hvor strækningen Ballerup - Frederikssund blev betjent med MX-Bn-Bns tog, var litra MX (en sjælden gang litra MY) altid forrest i retning mod Frederikssund. Dog skete det nogle ganske få gange at vognstammen vendte modsat. Dvs. at styrevognen litra Bns var blevet vendt, hvorfor ved jeg ikke.
Det var det samme med anden generations S-tog litra MM (FU-MU) FS, her var motorvognen MM også altid forrest i retning mod Frederikssund, og det samme gjaldt Høje Tåstrup og Køge. Undtagelsen fandt sted 27. maj 1989, ved indvielsen af S-banen til Frederikssund, hvor indvielses toget bestod af fire vogne MM-FS+MM-FS. Forrest i toget var der med andre ord en styrevogn, en tidligere litra AS med 1. klasse. Dette var uden tvivl på grund af at dronning Margrethe skulle sidde ekstra godt og i forreste vogn.

Med venlig hilsen

Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Hvilken vej vender regionaltoget

af Peter Christensen, 26/4 2017, 08:58 (2529 dage siden) @ BSJ

Det interessante er ikke om lokomotivet var forrest, da det jævnligt sker når der er fejl på styrevognen.
Det interessante er styrevognens placering i forhold til lokomotivet.

Hvis du endelig vil vende en hel stamme, så er det relativt enkelt.
Tidligere var trekanten i Vigerslev velegnet hertil, men den er ret amputeret nu.
Næste mulighed vil være en tur Kh-Kastrup-Gl - omend jeg ikke kan se nogen mening med sådan en tur.
Alternativt, så er der trekanten Middelfart-Fredericia-Taulov - omend den nok er lidt langt væk.
Skulle du endelig tage den helt store rundtur, så prøv Frederica-Esbjerg-Holstebro-Fredericia.....hvis tiden ikke spiller en rolle.

Hvilken vej vender regionaltoget

af BSJ, 26/4 2017, 09:19 (2529 dage siden) @ Peter Christensen

Tak for svar. Styrevognen var nemlig bagerst, så det var ikke bare lokomotivet der var omløbet. Hele togsættet var vendt. Det er bare meget sjældent man ser det vende den vej, men det må have været ude på andre ture så :-)

Hvilken vej vender regionaltoget

af Allan Støvring-Nielsen, 26/4 2017, 13:45 (2528 dage siden) @ BSJ

Tak for svar. Styrevognen var nemlig bagerst, så det var ikke bare lokomotivet der var omløbet. Hele togsættet var vendt. Det er bare meget sjældent man ser det vende den vej, men det må have været ude på andre ture så :-)

Styrevognen var ikke bagerst. Der var en ME i hver ende.

mvh, Allan

Hvilken vej vender regionaltoget

af Bent Larsen, Kalundborg, 26/4 2017, 14:11 (2528 dage siden) @ Allan Støvring-Nielsen

Hej
ME 1504 og 1512 kørte fra Kalundborg kl. 11 46 uden styrevogn set i Høje Tåstrup af en af mine togvenner som er lokofører.
vh
Bent Larsen

Hvilken vej vender regionaltoget

af BSJ, 26/4 2017, 15:41 (2528 dage siden) @ Bent Larsen

Nå jeg kiggede vist ikke ordentlig efter, det var også tidligt:-D
Det vil altså sige et ME i hver ende og ingen styrevogn? Er det bare fordi man ikke har haft nogen tilgængelig styrevogn?

Hvilken vej vender regionaltoget

af Ricky jørgensen, 26/4 2017, 17:32 (2528 dage siden) @ BSJ

Der har vel været en fejl med Styrevognen :-)

Hvilken vej vender regionaltoget

af Peter Christensen, 26/4 2017, 18:24 (2528 dage siden) @ BSJ

Det er set før at 2 ME har tonset rundt med en stamme nogle dage - både med og uden styrevogn.

Hvilken vej vender regionaltoget

af Peter Christensen, 26/4 2017, 19:55 (2528 dage siden) @ kenkari

Håber på en førerrumstur?
Nej - jeg aner det ikke.

Hvilken vej vender regionaltoget

af S. Andersen, 28/4 2017, 02:02 (2527 dage siden) @ kenkari

Det er set før at 2 ME har tonset rundt med en stamme nogle dage - både med og uden styrevogn.


Hvad gør passagere med DSB 1' billet så? For ikke at tale om cykler og barnevogne? Det hele ligger i styrevognen.


Det er en nødløsning, når der mangler driftsklare styrevogne.
Det er meget upraktisk, både i forhold til at der skal bruges to maskiner og også fordi der skal låses en hel vogn af til togføreren, som ellers kommer til at mangle en tjenestekupé (som kun findes i styrevognen).

Togføreren må vurdere om det er praktisk muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt at medtage cykler/barnevogne i de alm. vestibuler, og desuden henvise evt. kunder med en DSB 1'-billet til en siddeplads.
Men 1' bliver ikke brugt ret meget i regionaltogene anyway - i virkeligheden er hele den store 1'-kupé i styrevognene spild af plads.

Svenska-lok

DSB G603

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak