Som navnet siger kommer dette indlæg til at omhandle hvordan tog på lokalbaner (eller om man vil, privatbaner) er blevet omfordelt. Til at begynde med tager jeg udgangspunkt i den østlige del af landet:

Som bekendt blev der i 1997 leveret 13 stk. IC2 fra Adtranz, ofte kaldet en simpel udgave af IC3. I første omgang fordeltes de med 4 stk. til Lollandsbanen, 6 stk. til GDS-HFHJ og 3 stk.

Siden, i 2007, skete der en omfordeling af disse tog. Helt specifikt arrangeredes det at Lollandsbanen kunne købe de 6 stk. fra Lokalbanen (som GDS-HFHJ efter en større fusion var blevet en del af), således at sidstnævnte kunne anskaffe yderligere togsæt af typen Lint41.
Baggrunden herfor var den, at man stod med 6 stk. IC2, 4 stk. RegioSprinter (arvet fra Nærumbanen), og samtidig ønskede at anskaffe et større antal (27 stk.) nye tog til at erstatte de sidste Y-tog. Dermed ville man ende med 3 typer togsæt, hvilket ville være besværligt af flere årsager.
Samtidig havde Lollandsbanen siden leveringen af sine IC2 i 1997 ønsket sig at anskaffe flere tog af denne type, dels fordi at de var (og er) noget nær perfekt egnet til banens behov og ønsker, dels at kunne afskaffe de sidste Y-tog. Men der blev, som bekendt, aldrig produceret flere af disse tog, og ligesom Lokalbanen ønskede Lollandsbanen ikke at have flere typer togsæt hvis det kunne undgås.

Så da nogen fik en ide var de to baner hurtige til at reagere: Lollandsbanen ville købe de 6 stk. IC2 som Lokalbanen ejede og kunne samtidig udrangere sine sidste Y-tog. Derved kunne Lokalbanen nøjes med en knap så stor bevilling til at anskaffe sig de tog man ønskede, dels gennem indtægt fra salget, dels takket være en bestilling på 27 tog som gav et godt udgangspunkt ved forhandling forud for indkøb (om man så fik en rabat, og givet fald hvor stor, ved jeg ikke).

Ovenstående var i mine øjne en glimrende løsning, idet det sikrede at begge baner fik et stort antal (Lollandsbanen ialt 10 stk. IC2, Lokaltog ialt 27 stk. Lint41) ens tog på sine strækninger, med de fordele som følger af et mindre reservedelslager og mulighed for større bestillinger af f.eks. reservedele (når/hvis f.eks. IC2 med næsten 20 år i drift fik eller skal have foretaget udskiftning af motorer og gearkasser).