Når maskinen nu i nogle måneder har figureret på museets "tilovers" liste, er det vel ikke overraskende, at se den til salg rettet mod det tyske marked, hvor der nok er større sandsynlighed for at finde en køber.

At maskinen overhovedet eksisterer i dag skyldes jo at JKAB hentede den hos Uniscrap på Sydhavnen kort tid før den skulle ophugges. Da resterne af JKAB så endte i Struer, som senere fik DSB's/BDKs oprydningsprojekt at føle, stod maskinen endnu engang til ophugning. Så den har ikke været bevaringsværdig i museets optik fra begyndelsen.

Der er andre ting jeg kommer til at savne mere end den, men håber da at den finder en god ejer syd for grænsen

Allan

Du lyder helt enkelt som en, der har penge nok og ikke behøver bekymre dig om, hvad tingene koster.

DJM har fået deres økonomi og ressourcer nedskåret voldsomt de seneste år og er simpelthen nødt til at indskrænke. Og det tramper givetvis på en masse menneskers følelser.

Jan

PS.: Som jeg har forstået det, planlægger DJM at bygge en vognhal i Marslev.

. Eller de kunne gøre som DJK og bygge en række vognhaller, hvor materiellet langsomt kan forfalde.

Eller vente på bedre tider? De haller er netop bygget for at tidens tand ikke æder materiellet op imens det venter på sin tur til at blive restaureret.

Tror man hos jernbanemuseet virkelig at man er de eneste der kan vurdere hvad der er bevaringsværdigt?
Det er både arrogant og decideret indskrænket at tænke sådan.

Det gælder om at BEVARE. Ikke om at alt skal skal være nyrestaureret og køreklart. I fremtiden kan opstå en my erkendelse omkring materiel man finder "ikke bevaringsværdigt" i dag. Hvad skal man så gøre når det hele er blevet skrottet eller solgt til højest bydende?

I stedet for at du konstant sidder og flæber her i forummet, hvorfor så ikke glæde sig over de ting de bevarer og som med større sandsynlighed, vil kunne ses i det danske landskab på et eller andet tidspunkt?

Det må godt nok være trælst konstant at have behov for at skulle brokke sig sådan, i guder jeg fatter det ikke.

/Thomas.