IC4 (Generelt)
Det er ikke mange IC4 der ses holde/passere Hedehusene i disse dage. Faktisk kun én stamme synes at være i drift. Er de grounded igen?
Hilsen fra Holger i Hedehusene 
IC4
Mon ikke det snarere skyldes at der generelt er færre tog på skinnerne i sommerferien, ingen myldretidstog osv osv. Og så er der vel ikke lige så stort behov for at bruge IC4 tænker jeg. Men det er rent gætværk :)
IC4
Mon ikke det snarere skyldes at der generelt er færre tog på skinnerne i sommerferien, ingen myldretidstog osv osv. Og så er der vel ikke lige så stort behov for at bruge IC4 tænker jeg. Men det er rent gætværk :)
Tror du har gættet rigtigt. Sommerkøreplan og færre rejsende vil også være mit gæt. Jeg så dog fronten af et IC4 holde på Valby med snuden mod vest. Ca. kl. 8.30. Det er immervæk en imponerende maskine, som den holder der og fylder hele udsynet fra mit S-togsvindue 
IC4
IC4
Savner dem? På en måde, da Holbæk-togene i forbindelse med ændret køreplan standser ex i Hedehusene (udover de sædvanlige Roskilde/Ringsted/Slagelse-tog, hvor langt de så kører i øjeblikket). Disse Holbæk-tog har i nogle tid været fremført af larmende litra ME med dobbeltdækkervogne, som virkelig er oppe i omdrejningerne under stationsopholdet.
Hilsen fra Holger i Hedehusene
IC4
Kære Holger,
Såfremt du ligefrem savner dem, får du her en forsigtig MG fra Aarhus:
MG 5819 under udkørsel, Aarhus H 06.06.2017 (nm).
PS: Billedet illustrerer den begrænsede frihøjde under Bruuns Bro, et forhold, der repræsenterer en udfordring for elektrificeringsprojektet.
Bedste hilsener
Niels
Noget der har undret mig en smule er om man først har fundet ud af det nu eller om man altid har vidst det. Tilbage omkring år 2000 var man i gang og der blev sat et par master op i Aarhus. Dengang synes jeg ikke der forlød noget om Bruuns bro som et problem.
Her i Fredericia var der i starten af 90'erne også en større ombygning af Prangervejsbroen som fører over baneterrænet (den blev hævet)...og tunnelerne ved udfletningen mod Fyn og syd/vest (sporene blev vist sænket)
Mvh
IC4
Noget der har undret mig en smule er om man først har fundet ud af det nu eller om man altid har vidst det. Tilbage omkring år 2000 var man i gang og der blev sat et par master op i Aarhus. Dengang synes jeg ikke der forlød noget om Bruuns bro som et problem.
Det er min oplevelse, at man også dengang var opmærksom på "opgaven", men at det først nu er blevet aktuelt at behandle den med fornøden grundighed, eksemplificeret ved de dokumenter, der kan findes her: https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Kommende-baneprojekter/Elektrificering-og-o... .
M.v.h.
Niels
IC4
Jeg fik engang en forklaring om, at en del af problematikken i Aarhus er at Banedanmarks normgrundlag adskiller sig fra det gængse i Europa. Angiveligt skulle kravene i Danmark være væsentlig skærpede ift. hvad man accepterer i vore nabolande. Altså at der skal være mere luft over skinnerne.
Er der nogen som har kendskab til det?
IC4
Jeg fik engang en forklaring om, at en del af problematikken i Aarhus er at Banedanmarks normgrundlag adskiller sig fra det gængse i Europa. Angiveligt skulle kravene i Danmark være væsentlig skærpede ift. hvad man accepterer i vore nabolande. Altså at der skal være mere luft over skinnerne.
Er der nogen som har kendskab til det?
Mener at Banedanmark langt hen ad vejen (sporene) følger europæiske standarder. Tror at Aarhus-problemet stammer fra en tid, hvor elektrificeringen på den danske fjernbane lå meget langt væk. Apropos små fritrumsprofiler for køreledninger: Se løsningerne fx på Boulevardbanen (S-tog og fjerntog), hvor strømskinne af valgt på S-banen (bl.a. valgt pga. kort afstand mellem togene, større slid på køreledningen og brug for meget strøm i systemet). Fjerntog har dog et almindeligt bæretov/køretråd, som så hænger forholdsvist tæt på "loftet", og eltogenes pantografer og sænket en del, når de kører på Boulevardbanen.
Men man har åbenbart - mere eller mindre tilfældigt - fremtidssikret Boulevardbanen mht. elektrificering, for der er højere til loftet end på Aarhus H.
Et andet sted i Jylland med meget lavt til "loftet" er i Esbjerg under det nye butikscenter Broen. Men selv om der er lavt der, er det vist knap så lavt som Aarhus H. Det er lige før, at IC4 - der er en smule højere end IC3 - ikke kan være under Aarhus H. 
IC4
Et andet sted i Jylland med meget lavt til "loftet" er i Esbjerg under det nye butikscenter Broen. Men selv om der er lavt der, er det vist knap så lavt som Aarhus H. Det er lige før, at IC4 - der er en smule højere end IC3 - ikke kan være under Aarhus H.
Det nye center i Esbjerg opfylder de gældende krav for elektrificering af "øvrige spor, v<80 km/h" som er 5475 mm plus 100 mm tillæg til fremtidig sporvedligeholdelse.
Mange af de ældre broer på de elektrificerede strækninger i Danmark opfylder også kun dette krav.
Ved en eksisterende bro på en ikke-elektrificeret strækning, som Bruuns bro i Aarhus, er højdekravet kun 4800 mm.
IC4
af Dampfmeisteren 
, 14/7 2017, 10:50 (2477 dage siden) @ Bjarke Hvass
Det nye center i Esbjerg opfylder de gældende krav for elektrificering af "øvrige spor, v<80 km/h" som er 5475 mm plus 100 mm tillæg til fremtidig sporvedligeholdelse.
Mange af de ældre broer på de elektrificerede strækninger i Danmark opfylder også kun dette krav.Ved en eksisterende bro på en ikke-elektrificeret strækning, som Bruuns bro i Aarhus, er højdekravet kun 4800 mm.
Indtil revision januar 2014 af fritrumsprofilnormen var 5475 mm plus 100 mm tillæg pga. sporvedligeholdelse generelt gældende på elektrificerede baner eller baner, der forventes elektrificeret. De nye vejoverføringer på Sydbanen og Nordvestbanen opført 2009-2012 har alle et fritrumsprofil på 5575 mm.
Det er derfor meget underligt at revision januar 2014 ændrer dette forhold til 5780 mm + 100 mm tillæg for 80 < v < 200 km/t.
--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/
Aarhus og elektrificering
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/7 2017, 13:21 (2477 dage siden) @ Dampfmeisteren
Nogle gange kunne man have lyst til at tage diktatorkasketten på og sige til Banedanmark:
"Prøv li'e a' hør' her ik' å. Nu udarbejder I et projekt, hvor nuværende perronspor eletrificeres uden at rive Bruunsbro m. v. ned og uden at splitte toggangen fuldstændig ad i byggeperioden, og kan I ikke finde ud af det, har I underskrevet jeres egen afskedsanmodning og så ansætter vi nogle andre, der kan løse opgaven."
Duk & væk.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Aarhus og elektrificering
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/7 2017, 14:04 (2477 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Nogle gange kunne man have lyst til at tage diktatorkasketten på og sige til Banedanmark:
"Prøv li'e a' hør' her ik' å. Nu udarbejder I et projekt, hvor nuværende perronspor eletrificeres uden at rive Bruunsbro m. v. ned og uden at splitte toggangen fuldstændig ad i byggeperioden, og kan I ikke finde ud af det, har I underskrevet jeres egen afskedsanmodning og så ansætter vi nogle andre, der kan løse opgaven."
Duk & væk.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Banedanmarks nuværende holdning er i øvrigt fuldstændig sammenfaldende med den holdning, der gennemsyrede daværende trafikregion Sydjylland/Fyn jf. billedteksten i dette indlæg:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=74100
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Aarhus og elektrificering
Nogle gange kunne man have lyst til at tage diktatorkasketten på og sige til Banedanmark:
"Prøv li'e a' hør' her ik' å. Nu udarbejder I et projekt, hvor nuværende perronspor eletrificeres uden at rive Bruunsbro m. v. ned og uden at splitte toggangen fuldstændig ad i byggeperioden, og kan I ikke finde ud af det, har I underskrevet jeres egen afskedsanmodning og så ansætter vi nogle andre, der kan løse opgaven."
.
Det du så siger er, at sporene skal sænkes. Ja, men mon ikke der er regnet på det også
https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/2/9/2/2926884-4667938-2-pdf.pdf
"Ved en sporsænkning forventes en anlægsperiode på omkring ét år. De trafikale konsekvenser af projektet i anlægsperioden omfatter meget betydelige konsekvenser for togtrafikken. Det forventes at fjerntrafikken i store træk kan opretholdes – mens regionaltrafikken ikke kan benytte Aarhus H. Der vil desuden forekomme nat- og weekendspærringer, hvor hele Aarhus H er lukket. Letbanen forventes spærret i en periode på 15 dage. Regionaltog fra nord forventes at stoppe i Hinnerup eller Hadsten og fra syd forventes de at stoppe i Skanderborg eller Viby. Videretransport ske med togbusser og letbane."
--
Svend
Aarhus og elektrificering
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/7 2017, 15:54 (2477 dage siden) @ Svend
Nogle gange kunne man have lyst til at tage diktatorkasketten på og sige til Banedanmark:
"Prøv li'e a' hør' her ik' å. Nu udarbejder I et projekt, hvor nuværende perronspor eletrificeres uden at rive Bruunsbro m. v. ned og uden at splitte toggangen fuldstændig ad i byggeperioden, og kan I ikke finde ud af det, har I underskrevet jeres egen afskedsanmodning og så ansætter vi nogle andre, der kan løse opgaven."
.
Det du så siger er, at sporene skal sænkes. Ja, men mon ikke der er regnet på det ogsåhttps://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/2/9/2/2926884-4667938-2-pdf.pdf
"Ved en sporsænkning forventes en anlægsperiode på omkring ét år. De trafikale konsekvenser af projektet i anlægsperioden omfatter meget betydelige konsekvenser for togtrafikken. Det forventes at fjerntrafikken i store træk kan opretholdes – mens regionaltrafikken ikke kan benytte Aarhus H. Der vil desuden forekomme nat- og weekendspærringer, hvor hele Aarhus H er lukket. Letbanen forventes spærret i en periode på 15 dage. Regionaltog fra nord forventes at stoppe i Hinnerup eller Hadsten og fra syd forventes de at stoppe i Skanderborg eller Viby. Videretransport ske med togbusser og letbane."
He, he, Svend, jeg ved såmænd ikke, hvordan problemet kan løses. Vidste jeg det, og kunne jeg få bare én procent i provision for at komme med Løsningen med stort "L", kunne jeg sikkert blive en rig mand.
Jeg harmes såmænd blot endnu engang over den ikke-uvildige og elendige "rådgivning", Banedanmark yder vores politikere.
Det materiale, du linker til, er efter min mening et godt eksempel. De konsekvenser, Banedanmark oplister, står jo indtil videre uimodsagte og er af Banedanmark beskrevet i værste skrækscenarieform. Kunne man forestille sig sporsænkningsløsningen implementeret på en anden måde, i en anden rækkefølge eller i et andet tidsperspektiv end det, der oplister af Banedanmark? Hvad ville fx Cowi svare, hvis man spurgte dem?
Banedanmark siger, at fjerntogstrafikken vil kunne gennemføres nogenlunde uberørt. Så problemet er altså "kun" regionaltrafikken som vil skulle vendes i Hadsten, Hinnerup, Skanderborg og/eller Viby. Sikke et skræksenarie. Ingen udfordrer og spørger Banedanmark, om hvordan en midlertidig løsning med midlertidige træperroner (som det kendes fra mange andre projekter), midlertidige transversaler osv osv på aktuelle steder vil kunne gennemføres.
Letbanen skal lukkes i 15 dage. Ingen udfordrer Banedanmark og spørger ind til alternative løsninger. Som jeg husker det, er der ikke mange passagerer, der rejser fra stationer vest for Aarhus H til stationer øst for Aarhus H og de få, der er, kunne de passere Aarhus H på anden vis?
Osv. osv.
Ingen udfordrer Banedanmark.
I øvrigt kunne man jo godt tænke lidt over problemets kerne: Aarhus H skal have køretråde, fordi man vil have pantografer ind under Bruunsbro, perronhallen og vandrehallen. Man kunne jo bare holde pantograferne på den rigtige side af Bruunsbro og lade togdelen uden pantograf køre helt frem til perrontrappen fra vandrehallen. Nå, men det er jo sikkert en ny "Duk & Væk"
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
