Hvordan de ville klare problemet med lydens hastighed kan jeg dog ikke huske.

Johnni

Er lydens hastighed ("lydmur") relevant i vacuum?

Jeg tror jeg fandt den på ing.dk, ikke her:

The Hyperloop: BUSTED!
https://www.youtube.com/watch?v=RNFesa01llk

Hvis skeptikeren tror, at stålets varmeudvidelse kræver hyppige dilatetionsfuger, hvordan vil vedkommende så forklare helt almindelige, helsvejsede spor? Olie- og gasrørledninger har mig bekendt heller ikke dilatetionsfuger til at optage varmeudvidelsen. Om nødvendigt laver man i stedet så megen kurve på rørledningen, at varmeudvidelsen kan optages ved at røret bevæger sig sidelæns.

Påstanden om, at solstrålingen skulle få oversiden af røret til at blive væsentligt varmere end undersiden, virker besynderlig, når det klart fremgår flere stedet, at rørene ligger i skygge af solcellerne på toppen.

Når det afslutningsvis påstås, at man lige så godt kunne sætte en stribe solceller henover en vej eller jernbane, så glemmes det, at man så lige skal opføre master m.m. til at holde alle disse solceller, også når det blæser. På Hyperloop One får man det med gratis, fordi man skal have noget til at holde røret alligevel.

På en vej eller jernbane bevæger køretøjerne sig i luft ved atmosfærisk tryk og møderr derfor meget større luftmodstand end Hyperloop One. Effektbehovet er derfor meget større, så påstanden om at det effektbehov også kan dækkes med en stribe solceller som overdækning burde da være fulgt op med en beregning, hvis den skal tages seriøst.

Hvis man over en almindelig vej eller jernbane opsætter en stribe solceller, så skal man også bygge en højspændingsledning til at føre energien væk med. Hyperloop One kan i stedet anvende energien mere lokalt ved at have små vakuumpumper fordelt henover længden af røret. Det bliver naturligvis ikke nævnt med et ord, for så kunne man jo ikke påstå, at man skal bruge en kollosalt stor vakuumpumpe, som ikke findes og/eller ikke kan bygges og derfor gør Hyperloop One til et luftkastel.

Det påstås, at vognene vil blive knust, hvis der går hul på røret og trykket stiger til 1 atm. Påstanden virker besynderlig, når den ledsages af et eksempel med en bordtennisbold, der ikke går i stykker af at blive ramt af trykbølgen. Her ser skeptikeren belejligt bort fra, at vognene er fyldt med luft, så der ved hul på røret sker et _fald_ i trykforskellen mellem vogn og rør. Et andet sted behandler skeptikeren situationen, hvor vognen bliver utæt og mister trykket. Skeptikeren skifter mao. mellem af fremstille vognen som enten lufttom eller luftfyldt, afhængigt af, hvad der lige passer vedkommende bedst.

Ovenstående må ikke opfattes som en udtømmende liste over fejl og mangler i skeptikerens video.