Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 17/7 2017, 14:39 (2472 dage siden)

Hejsa

Inspireret af diskussionerne om højhastighedstog og nattog her på forum, vil jeg prøve at sammenstille dele af EUs meget omfattende "fjerde jernbanepakke". Selve pakken består af forordninger og direktiver, der skal indarbejdes i dansk lovgivning i løbet af det næste års tid. Der har ikke rigtig været noget udmeldt om de præcise danske konsekvenser, så nedenstående uddrag, er baseret på de ting, som fylder en del i debatten i andre EU-lande.

  • Integrerede selskaber skal adskilles mere, end de er i dag. Altså en slags "vandtætte skodder" mellem infrastrukturforvalter og statsejet operatør. I praksis ser jeg ingen dansk betydning her, da vi jo allerede har DSB og Banedanmark. Skal indføres senest i 2018
  • Operatører må ikke have ansvaret for væsentlige funktioner knyttet til infrastrukturforvaltning. Her diskuteres i udlandet sager, der kan sammenlignes med om DSBs ejerskab af stationer, visse sporanlæg, toilettømning, fremmednetforsyning mm skal forblive i DSB. Skal indføres senest December 2018.
  • Etableringen af EURA medio Juni 2019 - hermed skal køretøjer fremover godkendes af een instans (EUs jernbanekontor), istedet for en række nationale styrelser, hvis køretøjerne skal anvendes til international trafik. For køretøjer der kun skal anvendes i eet land, er det valgfrit, om godkendelsen skal ske hos den nationale styrelse (Trafikstyrelsen) eller EURA.
  • Mulighed for fri kommerciel trafik på nationale ruter. Skal indføres senest december 2020. I dag er det tilladt herhjemme jvf lovgivningen, men der diskuteres i udlandet, hvorvidt forskellige nationale krav om forsikringer, afgifter mm rent faktisk er baseret på en "kommerciel" jernbanedrift.
  • Medlemsstaterne kan kræve at alle operatører deltager i fælles trafikinformationssystemer og taktssystemer - også for kommercielle tog. Skal indføres fra december 2018. Dvs man kan i Danmark stille krav om, at hvis "rød billet" begynder at køre, skal man også kunne bruge Rejsekort, og de skal være med i Trafikinformationsarbejdet.
  • Jernbanetrafik er ikke længere undtaget for konkurrenceudsættelse. Senest fra December 2023 skal al passagertransport på statens jernbanenet være konkurrenceudsat - dvs enten udbud hvor staten betaler eller en franchise, hvor operatørerne betaler for at få retten til kanalerne. Der er her en passus om, at man kan søge udsættelse i maksimalt ti år, men kun for kontrakter indgået senest 2019. Det vil altså i teorien være muligt at tildele DSB en ny kontrakt i 2019, der gælder til maksimalt 2029. Tilsvarende med tildelingerne til NJ og Lokaltog (og evt Midtjyske Jernbaner) - de kan også kun gælde til max 2029. Sensommerens politiske diskusioner er derfor reelt ikke om, hvorvidt der skal ske mere udbud/franchise, men om, hvordan det indføres i Danmark.
  • Staten kan påtvinge at oprette et statsligt materielselskab, der stiller tog til rådighed for den vindende operatør. Dette skal være indført senest december 2023.
  • Hvis Regioner/kommuner (altså ikke staten) overtager trafikkøber rollen (og udbyder trafikken), kan man ved indsættelse af nyt materiel opnå EU støtte på op til 50% af anskaffelsesprisen. Jeg ved dog ikke, hvor dén sag ligger henne i Danmark, men tilsyneladende indføres den for sent for Nordjyske Jernbaner...


Jeg ved som sagt ikke, hvordan implementeringen bliver i Danmark. På den ene side, snakker man ofte om "overimplementering" af EU-regler, på den anden side er Jernbanen herhjemme noget af det mest lukkede i hele Europa, så det kan gå hvilken vej det skal være.

/Lasse

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Karsten Jensen, 17/7 2017, 20:15 (2472 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på Schweiz, som jo ikke er medlem af EU og derfor selv bestemmer over deres jernbaner. SBB i Schweiz er mig bekendt et af de mest præcise jernbaneselskaber i Europa. De har et meget højt serviceniveau, med bl.a. servicepersonale på de fleste stationer. Jeg vel mene at det er fordi at de ikke er blevet splittet op i atomer, og ikke er blevet konkurrence udsat. Om Schweiz så bruger mange flere skattekroner på deres jernbaner af den grund ved jeg ikke.
I New Zealand har man også forsøgt sig med opsplitning og privatisering. Her fandt man ud af at det ikke fungerede særligt godt og nationaliserede jernbanerne igen. For mig at se er det logik at det vil fungere bedre, hvis infrastruktur og operatør er et og samme selskab, i stedet for flere selskaber med hver deres interesser, som skal købe ydelser af hinanden og en masse private operatørselskaber som fjerner stort set alt hvad der hedder service, for at få prisen så langt ned som muligt.

Men nu skal vi uden tvivl igennem 20-30 år med opsplitning og privatisering, hvorefter man finder ud af at det ikke fungere efter hensigten, og igen samler det nationalt eller måske endda i EU-regi!

Venlig hilsen
Karsten Jensen

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Jens Hansen, 18/7 2017, 09:40 (2472 dage siden) @ Karsten Jensen

SBB gik konkurs i nullerne og, efter en periode på vej op, på vej til det igen.

SBBs har ahft monopol på fjerntog, men dette forsvinder måske nu, flere har udfordret dem mha.lovgivningen.

I øvrigt lovprises landets taktplaner altid, men man glemmer at fokus er på forbindelser, hvorfor krav til rejsetid kommer i anden række.

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Jimmy, 18/7 2017, 09:58 (2472 dage siden) @ Jens Hansen

Skal vi for h...... ikke snart ud af det forbandet EU.

Dem der sidder og laver alt det skidt for jernbanen, man skulle tro det er nogen der har haft dårlige oplevelser med tog og jernbaner....

Hvad skal alt det udlicitering til for Danmark er for lille et land til at have flere selvskaberne til at kører tog. Nu vil man åbenbart have Lemvigbanen til at betjene banen mellem Holstebro og Skjern. Arrive de andre baner og DSB skal holde sig helt væk fra det vestlige Danmark.

Det hænger ikke helt sammen med det politikerne siger, at der skal været mere gang i udkantsdanmark og flytte statslige arbejdspladser. Hvad er det lige man gør nu, flytter DSB arbejdsplader eller nedlægger dem i stedet for. Er det ikke også statslige arbejdspladser, vi mister de direkte tog til København.

Store byer som Thisted, Struer, Holstebro, Herning, Skive og Viborg mister direkte togforbindelser til København.

Politikerne er nok ligeglade for nu kommer motorvejen jo snart til Holstebro.

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af andersj, Aalborg, 18/7 2017, 14:35 (2471 dage siden) @ Jimmy


Det hænger ikke helt sammen med det politikerne siger, at der skal været mere gang i udkantsdanmark og flytte statslige arbejdspladser. Hvad er det lige man gør nu, flytter DSB arbejdsplader eller nedlægger dem i stedet for. Er det ikke også statslige arbejdspladser, vi mister de direkte tog til København.

Øhh, der skal altså stadig være lokomotivfører til at køre togene uanset hvilket selskab der står for driften. Togførerene er for længst forsvundet i DSB's tog i Midtjylland.


Store byer som Thisted, Struer, Holstebro, Herning, Skive og Viborg mister direkte togforbindelser til København.

Ja, det er pga. elektrificering af hovedstrækningerne og indkøb af elektriske fjerntog. Alternativet er at man skal bumle i et Lint togsæt hele vejen fra Thisted til København eller smække køreledninger op til Thisted (hvilket er dybt økonomisk uansvarligt)

--
Mvh Anders

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Jimmy, 18/7 2017, 15:53 (2471 dage siden) @ andersj

Der er stadig togfører i IC-togene fra Thisted, Struer ned over Herning og over Skive,Viborg, Langå. Det er kun i regionaltogene de desværre ikke er med længere.

Men med den udmelding politikerne har forsvinder de sidste togfører/DSB helt fra Struer på et eller andet tidspunkt i 2020'erne.

Så midt og vestjyder fortjener ikke nogen form for service på deres togrejse. I stedet for at bruge alle de millioner på ulandsbistand m.m. Så brug da pengene på noget mere personale på stationerne og i togene.

Det med el, helt ærligt så dyrt kan det sgu da heller ikke være at banke de Master i jorden og få hængt de ledninger op. Det nok snarre alt det parpirarbejde og alle mulige ligegyldige undersøgelser inden arbejdet kan gå igang. Og måske nogle entrepnører der skal spinde guld på arbejdet.

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Niels Bak, 23/7 2017, 11:29 (2467 dage siden) @ Jimmy

Kunne vi ikke godt blive fri for tåbekampagner om det en eller andet politikområde på jernbanen.dk. Hverken tog eller ulandshjælp udgør en særlig stor del af de danske offentlige udgifter, så de to ting har forsvindende lidt med hinanden at gøre og er altså ikke mere relevant end ældrepleje, militærudgifter, størrelsen på SU'en eller hvad der nu lige er moderne at skælde ud på for tiden.

Hold dig til emnet. Så kan det være resten af indlægget bliver taget seriøst også.

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af ThomasTT, 18/7 2017, 16:45 (2471 dage siden) @ andersj


Det hænger ikke helt sammen med det politikerne siger, at der skal været mere gang i udkantsdanmark og flytte statslige arbejdspladser. Hvad er det lige man gør nu, flytter DSB arbejdsplader eller nedlægger dem i stedet for. Er det ikke også statslige arbejdspladser, vi mister de direkte tog til København.


Øhh, der skal altså stadig være lokomotivfører til at køre togene uanset hvilket selskab der står for driften. Togførerene er for længst forsvundet i DSB's tog i Midtjylland.


Store byer som Thisted, Struer, Holstebro, Herning, Skive og Viborg mister direkte togforbindelser til København.


Ja, det er pga. elektrificering af hovedstrækningerne og indkøb af elektriske fjerntog. Alternativet er at man skal bumle i et Lint togsæt hele vejen fra Thisted til København eller smække køreledninger op til Thisted (hvilket er dybt økonomisk uansvarligt)

Kunne man ikke køre direkte til københavn fra struer/holstebro over herning-silkeborg-aarhus? Hvis togfondens projekter gennemføres vil det være enten en minimal eller slet ingen omvej til kbh og samtidig får man direkte forbindelser til Aarhus, endda med højere hyppighed.

Aarhus-galten-silkeborg-ikast-herning-holstebro-struer burde kunne bære en elektrificering.

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af LasseG, 18/7 2017, 17:31 (2471 dage siden) @ andersj

Store byer som Thisted, Struer, Holstebro, Herning, Skive og Viborg mister direkte togforbindelser til København.


Ja, det er pga. elektrificering af hovedstrækningerne og indkøb af elektriske fjerntog. Alternativet er at man skal bumle i et Lint togsæt hele vejen fra Thisted til København eller smække køreledninger op til Thisted (hvilket er dybt økonomisk uansvarligt)

Eller at købe hybridtog:
https://en.wikipedia.org/wiki/British_Rail_Class_800

--
[image]

EUs fjerde jernbanepakke - markedsdelen

af Nordexpress, 18/7 2017, 10:59 (2472 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Mange tak for din orientering, den er der meget godt stof i til de næste års debatter.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak