Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togulykke i Indien (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 20/8 2017, 12:56 (2438 dage siden)

Tog kørte af sporet: 23 døde i Indien
Ifølge en rapport fra 2012 dør næsten 15.000 i togulykker i Indien hvert år. Lørdag er mindst ti dræbt.

Her er en overskrift fra vores alle sammens licensfinansierede Dr.dk igår lørdag. Da det er sin sag at få et svar ud af det foretagende, kan nogle her måske forklare mig, hvad det går ud på?

Altså - 23 døde ved en togafsporing - det lyder voldsomt og tragisk. Men 15.000 døde hvert år - det er ca. 40 om dagen! Det lyder jo helt vanvittigt, og hvorfor så overhovedet nævne en ulykke med kun 23 døde? Og så den med, at lørdag er mindst ti dræbt? Øh, hvor? I den ulykke, som 23 døde i? Eller en anden ulykke? Eller var lørdag bare en af de gode dage, hvor der ikke døde så mange??

Har nogen et realistisk bud på, hvor farligt, det egentlig er at køre med tog i Indien?

Avatar

Togulykke i Indien

af Erik H, Frederikssund, 20/8 2017, 15:03 (2438 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det kunne i hvert fald godt tyde på, at der er smuttet et eller flere nuller med, der ikke skulle have været der.:-P :-P :-P

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Togulykke i Indien

af Jørgen Pagh Jensen, 20/8 2017, 16:51 (2438 dage siden) @ Lars

OK - mange ulykker relateret til jernbanedrift, men trods alt ikke så farligt at opholde sig i indiske tog. De fleste dødsfald skyldes påkørsel af mennesker på sporet (leg, krydsning, forrettelse af nødtørft, fuldskab??) - og så er der dem, der falder af tog. (Fra godstog eller taget af persontog.)

Hvis man har løst en billet og sidder inde i toget, bliver man sandsynligvis transporteret langt mere sikkert end i bil eller bus. (Mangler statistik.)

Avatar

Togulykke i Indien

af Gert, Aalborg, 20/8 2017, 19:34 (2438 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Nu skal man huske, at der kører rigtig, rigtig mange tog i Indien og Indien er på størrelse med Europa.

Landevejstrafikken er uhyrlig og med utroligt mange ulykker. Mange private har efterhånden fået biler, men motorcykler/scootere er enormt udbredte, og de er sårbare i trafikken sammen med osende lastbiler og busser. Førdselsreglerne virker kun vejledende! Det er et af verdens farligste lande rent traffikmæssigt på vejene.

Gert

Togulykke i Indien

af caprani ⌂, København, 21/8 2017, 10:37 (2437 dage siden) @ Gert

Nu hjælper det så heller ikke, at det første man gør når man modtager en ny jernbanevogn fra fabrikken synes at være, at slå samtlige ruder ud, og erstatte dem med tremmer (vel sagtens på grund af varmen). Det er på den baggrund ikke noget under, at dødsfaldene går i de hundredevis i tilfælde af brand eller en afsporing hvor materiellet havner i en flod.......

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image][image]

Avatar

Togulykke i Indien

af Gert, Aalborg, 21/8 2017, 10:59 (2437 dage siden) @ caprani

Jeg mener nu at de bliver leveret med tremmer - men ikke nogen god ting i forbindelse med ulykker.
Det er nu ikke alle tog der har tremmer for vinduerne. De "dyrere" tog med aircondition har vinduer.

Gert

Avatar

Togulykke i Indien

af gaest, 21/8 2017, 11:04 (2437 dage siden) @ caprani

Nu hjælper det så heller ikke, at det første man gør når man modtager en ny jernbanevogn fra fabrikken synes at være, at slå samtlige ruder ud, og erstatte dem med tremmer (vel sagtens på grund af varmen). Det er på den baggrund ikke noget under, at dødsfaldene går i de hundredevis i tilfælde af brand eller en afsporing hvor materiellet havner i en flod.......

Foruden at vognene naturligvis er pakket til bristepunktet. Jeg læste et sted at man agter at opgradere visse baner til 200 km/t. Egentlig skræmmende, hvis ikke sikkerheden samtidigt højnes betragteligt. Af en eller anden grund frygter jeg at de bare spænder nogle flere og hurtigere hestekræfter for toget.

Avatar

Togulykke i Indien

af Gert, Aalborg, 21/8 2017, 12:12 (2437 dage siden) @ gaest

Lokaltogene i de store byområderer er dem man primært ser som totalt overfyldte udvendigt og indvendigt. Fjerntogene er der skam pladsrservation til og ikke værre end her til lands.

jeg har kørt et par tusinde km med tog i Indien.

Gert

Togulykke i Indien - nu igen

af Karl Høst, 23/8 2017, 13:07 (2435 dage siden) @ Gert

Ny ulykke ifg. JP

Togulykke i Indien

af Per Sørensen, 22/8 2017, 23:48 (2436 dage siden) @ Gert

G'aften,

Bare til sammenligning, så dræbes der også utroligt mange på vejene i det Europa, der netop er på størrelse med Indien.

Faktisk går det ret stille for sig, i forhold til når der er terrorister eller ubådskaptajner, der laver ballade....

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse
Færdselssikkerhed: Antallet af trafikdræbte i EU skal nedbringes viser nye statistikker

Bruxelles, den 31. marts 2016

Statistikker over færdselssikkerheden for 2015, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag, bekræfter, at vejene i Europa er blandt de sikreste i verden på trods af, at antallet af trafikdræbte på det seneste er stagneret.

Statistikker over færdselssikkerheden for 2015, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag, bekræfter, at vejene i Europa er blandt de sikreste i verden på trods af, at antallet af trafikdræbte på det seneste er stagneret. 26 000 personer omkom i EU ved en trafikulykke sidste år, hvilket er et fald på 5 500 i forhold til 2010. Der er dog ingen forbedringer på EU-plan i forhold til 2014. Desuden skønner Kommissionen, at 135 000 personer led alvorlig skade som følge af trafikuheld på vejene i EU. De sociale omkostninger (rehabilitering, sundhedspleje, materielle skader osv.) ved færdselsulykker skønnes at være på mindst 100 mia. EUR.

Venligst
pediHg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak