Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Det er en POLITISK SKANDALE!!! (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 11/10 2017, 10:45 (2387 dage siden)

411 dage uden Odderbane!!!

Letbanen vurderer nu selv i meget forsigtige vendinger, at Oddderbanen bør kunne åbne i perioden medio december til medio januar. Det er nu tredje gang Letbanen kommer med et starttidspunkt, så hvem tror efterhånden på noget, der bliver sagt fra den kant. Derfor vil jeg fremover undlade at skrive antal dage til start, men skrive, at i dag har vi været uden Odderbane i 411 dage! Jeg vil med jævne mellemrum besigtige primært strækningen Odder-Mårslet, og dokumentere udviklingen her i forum.

I dag viser jeg billeder fra 9. oktober af Egelund, Beder, Vilhelmsborg og Mårslet, og i morgen går jeg igen tilbage til de gode gamle dage.


[image]Det tidligere egelund trinbræt, der lå til højre for sporet, er fuldstændig jævnet med jorden.


[image]Et kig fra Egelund mod syd. Langt fremme før svinget til Malling, står et signal, som minder om et tysk forsignal med to brandgule lys skråt over hinanden. Jeg må se, om jeg kan komme lidt tættere på og få taget et billede.


[image]Beder trinbræt var engang en station med sidespor og mulighed for krydsning. Helt ude til højre på billedet ses et standsningslys, som passagererne skulle aktivere ved en kontakt på perronen. Selve lampen er afmonteret. Mon der kommer et læskur?


[image]Vilhelmsborg trinbræt kan ikke benyttes, hvis man rejser på rejsekort. Man kan heller ikke købe en billet i en automat!!!


[image]Denne trafikerede vej over Odderbanen ved Vilhelmsborg trinbræt har været uden advarselstavler i 411 dage, selv om der længe har kørt både arbejdskøretøjer og sporvogne!!!


[image]I Mårslet roder det stadig!!!


Med venlig hilsen
Keld Zumbach

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Poul Andersen, 11/10 2017, 11:33 (2387 dage siden) @ keld

Og det samme kan siges om Grenaabanen.
Hvem mon har fået den tossede idé at disse sporvogne skal køre på landet til Odder og Grenaa,
og dermed lukke to veldrevne baner i langt over ét år.
Spændende at se hvad der sker, og ikke mindst hvordan det håndteres, når det igen bliver vinter med masser af sne på Djursland.

Mvh.
Poul.

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Ole Stuhr Hansen, 11/10 2017, 19:48 (2387 dage siden) @ keld

[image]Denne trafikerede vej over Odderbanen ved Vilhelmsborg trinbræt har været uden advarselstavler i 411 dage, selv om der længe har kørt både arbejdskøretøjer og sporvogne!!!

Banen er endnu ikke ibrugtaget, og derfor har arbejdskøretøjerne og letbanetogene ikke kørt som tog, men rangerbevægelser. Man har nok brugt håndsignal jvfr SR prg 18 pkt 8: "Stop for vejtrafik".

[image]

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Morten, 12/10 2017, 07:23 (2386 dage siden) @ Ole Stuhr Hansen

Er der regler for hvor stærkt man må rangere (køre på sigt) over vejen i den situation?

Mvh
Morten

Avatar

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af gaest, 12/10 2017, 07:45 (2386 dage siden) @ Morten

I praksis er manden med den orange vest som oftest med det jernbanekøretøj de skal passere. Han sættes af inden køretøjet bevæger sig ud i overkørslen, og samles op efter passage. Det lægger en naturlig begrænsning på farten.

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af keld ⌂, Malling, 12/10 2017, 09:28 (2386 dage siden) @ keld

412 dage uden Odderbane!

... "og i morgen går jeg igen tilbage til de gode gamle dage."

Rettelse: Jeg går tilbage til de gode gamle dage, når der fra Letbanen foreligger en ny startdato. Men I skal ikke snydes for det lovede billede.

På dagens billede fra 1970’erne ses DL 10 med 12 lange personvogne. Med undtagelse af Århus H har der vist aldrig på Odderbanen været stationer med så lange perroner, at de var i stand til at udveksle passagerer fra et tog af denne længde. Det ligner et særtog, der enten skal hente eller bringe spejdere eller skolebørn, til eller fra Samsø? Billedet er taget lige før toget fra Beder nærmer sig I-signalet til Malling. Fremover må spejdere og skolebørn i store grupper finde andre transportmuligheder.


[image]DL 10 med særtog mellem Beder og Malling, 1970’erne

Foreløbig siger jeg tak for alle kommentarer, og en særlig tak til Ove Nygaard for dejlige beskrivelser fra sin tid ved HHJ.

M.v.h.
Keld Zumbach

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Georg Schmidt, 12/10 2017, 13:21 (2386 dage siden) @ keld

Mon ikke det er særtoget der bragte deltagere til atommarchen Gyllingnæs-Århus 27/8 1978.

[image]
Her passerer toget Viby J.

Mvh
Georg

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af BS49, Hc, 14/10 2017, 16:27 (2384 dage siden) @ keld

Men det bliver værre endnu - for der er jo ikke sat mere fart på arbejdet, heller ikke på strækningen til Grenå. Her er lidt status:
Selve banelegemet er fornyet hele vejen. Øs er nogenlunde på vej. Tilslutning til Llisbjergstrækningen - og tilhørende signaler - langt væk. Køretråde noget af vejen. Transformatorstationer helt til Aø. Strækningsarbejder mellem Mr og Tg.

I Os rodes der, men dag efter dag - samme situation, ikke noget der bliver færdigt. Åbenbart ikke noget spor til at hensætte vogne, der er i hvert fald ikke køretråde over sidesporet:

[image]

I Tu: Fine bygninger, nyt spor 2, men uden køretråde. Signalanlæg mangler helt. Nord for Tu er der rejst master. Gr station end ikke påbegyndt - hvad med infrastruktur for overnattende vogne - der er langt hjem til Århus
[image]

[image]

Det forekommer urealistisk at blive færdig på 6 måneder. Måske endda først i 2019 ?

Trist og ærgerligt. Gør noget, en aller anden ! Sæt 750 volt til dem ?

Bo

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af andersj, Aalborg, 14/10 2017, 18:52 (2384 dage siden) @ BS49

Gr station end ikke påbegyndt - hvad med infrastruktur for overnattende vogne - der er langt hjem til Århus

Så vidt jeg ved så har alle letbaneførere tjenestested i Aarhus, så hvis en vogn skulle overnatte i Grenå så skulle føreren med taxa mellem Grenaa og Aarhus eller den anden vej hhv. om aftenen og om morgenen eller overnatte i Grenå. Så er det nok billigere at køre en halvtom vogn tilbage til Aarhus om aftenen og en halvtom vogn den anden vej om morgenen.

Det samme ses også ved Nordjyske Jernbaner hvor man kører nogle placeringskørsler på ydretidspunkter mellem Hjørring og Frederikshavn, fordi man ikke har depot i Frederikshavn. Eksempelvis 3:57 fra Hjørring til Frederikshavn og 0:32 fra Frederikshavn til Hjørring. Sidstnævnte fortsætter dog til Aalborg nat efter fredag og lørdag.

--
Mvh Anders

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af keld ⌂, Malling, 15/10 2017, 09:51 (2383 dage siden) @ BS49

Fint at du og andre også viser status på den øvrige del af Letbanesystemet. Men det ville gøre det noget nemmere, hvis du også brugte stationsnavne i stedet for kun forkortelser.

M.v.h.
Keld Zumbach

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af BS49, Hc, 15/10 2017, 13:31 (2383 dage siden) @ keld

Men det ville gøre det noget nemmere, hvis du også brugte stationsnavne i stedet for kun forkortelser.

Det må jeg så gøre !
Ar=Århus H, Øs=Århus Ø (Østbanetorv), Os=Hornslet, Mr=Mørke, Da=Dagstrup (ex trinbræt), Tg=Thorsager (ex. og måske kommende station og trinbræt), Rå=Ryomgård, Ko=Kolind, Tu=Trustrup, Aø=Ålsø (tidl. station) og Gr=Grenaa.

Troede faktisk at medlemmerne her var fortrolige med dem, så undskyld. Flere fotos vil følge.
God weekend og efterårsferie
Bo

Avatar

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/10 2017, 15:50 (2382 dage siden) @ BS49

Troede faktisk at medlemmerne her var fortrolige med dem, så undskyld. Flere fotos vil følge.

Det er vi så ikke allesammen. Dette forum er ikke kun for folk med lang ansættelse ved banerne :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Avatar

Det er en POLITISK SKANDALE!!!

af Ove Nygaard, 16/10 2017, 18:03 (2382 dage siden) @ Michael Deichmann

Troede faktisk at medlemmerne her var fortrolige med dem, så undskyld. Flere fotos vil følge.

Det er vi så ikke allesammen. Dette forum er ikke kun for folk med lang ansættelse ved banerne :-)

[/b]

Hej Michael!

Nej, måske nærmere tvært imod!;-)
Men jeg kan bekræfte, at forkortelserne er korrekte!

Bedste hilsener

Ove af Erritsø, med (alt for) lang ansættelse ved banerne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak