Togenes punktlighed - nyt fra Stats og Rigsrevisorerne

Statsrevisorerne finder, at DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå målet for kundepunktlighed ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes bl.a., at DSB har haft mange fejl på togene, og at der har været mange signalfejl ved Banedanmarks sikrings- og signalanlæg.

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:
•at den køreplan for 2016, som DSB udarbejdede i 2016, ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed
•at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift har været mangelfuld, og at værkstedskapaciteten har været utilstrækkelig
•at Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og at forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført.

http://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/organisation/folketingets-institutioner/statsrevi...

man kan godt tænke den tanke om Rigsrevisionen overhovedet har indsigt nok til at gennemskue hvad der ret og vrang her!

Statsrevisorerne finder, at DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå målet for kundepunktlighed ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes bl.a., at DSB har haft mange fejl på togene, og at der har været mange signalfejl ved Banedanmarks sikrings- og signalanlæg.

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:
•at den køreplan for 2016, som DSB udarbejdede i 2016, ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed
•at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift har været mangelfuld, og at værkstedskapaciteten har været utilstrækkelig
•at Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og at forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført.

http://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/organisation/folketingets-institutioner/statsrevi...

man kan godt tænke den tanke om Rigsrevisionen overhovedet har indsigt nok til at gennemskue hvad der ret og vrang her!

.... og så har man helt glemt at tage ARRIVA med, som også glimrer med ustabil togdrift.

Mvh.
Poul.

man kan godt tænke den tanke om Rigsrevisionen overhovedet har indsigt nok til at gennemskue hvad der ret og vrang her!

Efter jeg har læst det, har de ramt de vigtige punkter. Men der er ikke kommet meget nyt af det andet end oplysninger er blevet bearbejdet bedre.

.... og så har man helt glemt at tage ARRIVA med, som også glimrer med ustabil togdrift.

Ikke nok til at de har taget dem med. De har også undlagt S-tog pga. de har en høj punklighed.

Mvh
Steen

.... og så har man helt glemt at tage ARRIVA med, som også glimrer med ustabil togdrift.

Ikke nok til at de har taget dem med. De har også undlagt S-tog pga. de har en høj punklighed.

Mvh
Steen

ARRIVA har jo også været "dygtige" til, trods de mange aflysninger, hver gang at fortælle, at man kører med en høj rettidighed på 99,3 %.
Nu er det i Vest- og Midtjylland, hvor der visse steder er lang tid mellem togafgangene, og de passagerer der har manglet et tog og dermed ikke kunne møde ind til aftalt tid, eller mistet en togforbindelse - måske med pladsbillet - er da bedøvende ligeglade med hvor høj punktlighed der køres med.

Mvh.
Poul.

.... og så har man helt glemt at tage ARRIVA med, som også glimrer med ustabil togdrift.

Ikke nok til at de har taget dem med. De har også undladt S-tog pga. de har en høj punklighed.

ARRIVA har jo også været "dygtige" til, trods de mange aflysninger, hver gang at fortælle, at man kører med en høj rettidighed på 99,3 %.
Nu er det i Vest- og Midtjylland, hvor der visse steder er lang tid mellem togafgangene, og de passagerer der har manglet et tog og dermed ikke kunne møde ind til aftalt tid, eller mistet en togforbindelse - måske med pladsbillet - er da bedøvende ligeglade med hvor høj punktlighed der køres med.

Tjaa. De metoder man bruger til at måle punktelighed er ens. Kan du finde en metode som er bedre?

Tjaa. De metoder man bruger til at måle punktelighed er ens. Kan du finde en metode som er bedre?

Kun at aflysninger skal tælle meget hårdere end forsinkelser......incitamentsstyring hedder det vidst.
Mig bekendt tæller aflysninger ikke specielt hårdt og Arriva har da set det hul i kontrakten.
Arrivas kunde er jo ikke passagerene, men modparten, som betaler en god del af omkostningerne via en trafikkontrakt.

Jeg mener til gengæld et der i Arrivas kontrakt er en bod for aflyste tog, altså betal hvis I aflyser.

Det findes vist ikke i DSBs kontrakt?

Jeg mener til gengæld et der i Arrivas kontrakt er en bod for aflyste tog, altså betal hvis I aflyser.
Det findes vist ikke i DSBs kontrakt?

Spændende.
Men hvis Arriva så stadig aflyser, så må boden jo være for lille.
Desuden, hvis der ikke er en mekanisme, som trækker den statistiske rettidighed ned ved aflysninger, jamen så kan Arriva stadig blære sig med et højt tal.
Jeg ser en klar mangel på transperans her - det burde jo være trafikkøbers opgave at sørge for en art bench-marking oversigt mellem selskaberne. Så er der syn for sagen....

Den med pengene taler man så ikke højt om; det klares via kontorfolket og ingen grund til at sige noget udadtil.
Mon ikke "boden" reelt består i at trafikkøber betaler lidt mindre?

Jeg mener til gengæld et der i Arrivas kontrakt er en bod for aflyste tog, altså betal hvis I aflyser.

Det findes vist ikke i DSBs kontrakt?

Jo. Og for nogle år siden - med den nye trafikkontrakt var det vist - blev betingelserne ændret, så det blev dyrere f.ex. at aflyse et tog med mange passagerer.

Fokus på forsinkelser blev således flyttet fra antallet af tog til antallet af passagerer. Hvilket så betød, at det kom til at koste penge at vende et tog/delaflyse undervejs, hvor passagererne blev sat af på perronen og henvist til efterfølgende tog eller en togbus.

Manøvren var typisk blevet anvendt i et forsøg på at rette toggangen op og få tognumrene den modsatte vej til at køre rettidigt. Og på enkeltsporede strækninger at undgå at genere krydsningerne med yderligere forsinkelser til følge.

Så efter ændringen har det haft som effekt, at endnu flere er blevet ramt af (mindre) forsinkelser, men til gengæld har færre passagerer oplevet de lange forsinkelser, altså hvor man bliver smidt af i al slags vejr for at vente på næste tog eller en togbus, som først skal rekvireres. Så alt i alt vel en forbedring, når man nu trods alt har betalt for at komme fra A til B - og ikke har forventet at blive sat af på Z. Men opgørelsesmetoden har så også betydet, at flere passagerer figurerer som forsinkede.

Der findes talrige eksempler på at det ikke altid er DSBs skyld at togene er forsinket, helt sikkert har Banedanmark også en stor del af æren. Og ikke mindst passagerne er selv skyld i forsinkelserne en gang imellem. Men politikerne er sgu selv ude om det, årtiers efterslæb manglende bevillinger og sparekravene, nedskæringer hele tiden.

Snakkede med en kollega forleden dag han sagde at i de 38 år han nu har været ved DSB har det altid kun drejet sig om nedskæringer og hvor man kunne spare penge på driften og personale.

Hvorfor indser man ikke én gang for alle at det koster penge at drive jernbaner mange penge. I stedet for hele tiden spare og spare, der er nok andre steder her i landet der kunne spares penge hvis det var.

For øvrigt så bliver DSB målt på afgangs tiden og Arrivas på ankomsttiden.

Kunne nu godt tænke mig at se Arrive kører inde fra København i myldretiden en fredag eftermiddag, gad vide om de så har lige så fine tal som de praler med.

For øvrigt så bliver DSB målt på afgangs tiden og Arrivas på ankomsttiden

Ikke forstået.....

Arrivas bod (bøde) fremgår af kontrakten, som kan ses her;

https://www.trm.dk/da/publikationer/2009/togkontrakt-i-midt--og-vestjylland

Det fremgår at - Operatøren skal betale en bod på 1.000,00 DKK pr. Aflyst ankomst Operatør.

Som jeg læser kontrakten kan et tog have flere ankomstregistreringsstationer, måske 3 eller 4. Dvs. et aflyst tog koster en bod på måske 4.000 kr. Da Arriva jo ikke sparer meget ved at aflyse et tog, ja så er det en dyr fornøjelse.

Jeg kan ikke umiddelbart se at DSB på nogen måde skal betale for deres aflysninger (ordet bod optræder ikke);

https://www.trm.dk/da/publikationer/2015/dsb-trafikkontrakt

Rigsrevisionens beretninger har i denne henseende vel primært den effekt, at den statslige trafikkøber i de mellemliggende perioder sørger for at tage sin kontraktopfølgning (lidt mere) alvorligt. For ellers er der ikke rigtig noget nyt under solen med den nye beretning. Punktligheden i 2016 var ikke tilfredsstillende. Det vidste man bare godt i forvejen. DSB, trafikkøber, pendlerne og politikerne. Det interessante er så: Er man kommet videre i 2017? Ja, DSB's operatørpunktlighed er tæt på kontraktmålene (materiellet er stadigvæk udfordret men knap så meget som i 2016 - og der er lagt ekstra tid ind i køreplanen), men kundepunktligheden er fortsat udfordret som følge af de signalfejl og andre infrastrukturfejl, som de mange store projekter på jernbanen de næste mange år gerne skulle rette op på.

Og ja, når vi taler om punktlighed er der en ting, man ALDRIG må nævne: Nogle af passagererne bidrager også selv til at forsinke toget. Fx ved at forhindre dørlukning, eller hvis politiet skal tilkaldes osv. Men det taler vi ikke for højt om. Tænk hvis passagererne - der aldrig selv forsinker toget - skulle blive endnu mere utilfredse end de i forvejen er...

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Togenes punktlighed - nyt fra Stats og Rigsrevisorerne (Generelt)