Jeg havde en faster, der var tysk gift og som boede i Offenbach am Main lige øst for Frankfurt am Main og ca 70 km fra Rüdesheim am Rhein.

Når vi besøgte hende, besøgte vi ofte også Rüdesheim am Rhein. Det gjorde vi vistnok i bil; men af en eller anden grund aflagde vi også banegården i Rüdesheim am Rhein et besøg. Det har muligvis været i 1967, hvor jeg var 8 år, og er måske sket for at honorere purkens gryende jernbaneinteresse.

Mit minde fra dengang var stationens forhal/venterum. Der var kun én dør - en dobbeltdør - ud til perronen og døren var aflåst. Ved togafgang, kom en medarbejder hen og låste døren op. Denne forretningsgang skyldtes sikkert, at perronen er ret smal. Men jeg har da senere set smallere perroner i Danmark - f. eks. Lerbjerg og nordsiden af Munkebjergperronen. I Danmark uden “afværgeforanstaltninger”, men vi besidder jo heller ikke den tyske grundighed.

På nedenstående foto ses nævnte perron til højre i billedet. Jeg betrådte den i går og skønner, den et ca 2,5 meter bred. Den aflåste dør befinder sig ca. midtvejs under perrontaget. Bemærk i øvrigt den fine S-kurve. Overkørslen på billedet er midlertidig og skyldes sporarbejde med tilhørende sporspærring weekenden over.

Til venstre den nævnte perron og yderst til venstre til nævnte - og aflåste - dør.

Ca. 30 år og ca. 1997 var jeg atter i Frankfurt am Main og Rüdesheim am Rhein. Jeg var af DSB blevet bedt om at forhandle og indgå de aftaler med Aarhus Amt, der skulle danne grundlag for bus-tog-takstsamarbejdet i Aarhus amt og det var noget af en mundfuld, idet der ikke var et trafikselskab i Aarhus amt.

Vi besluttede os for at tage på en studietur til Frankfurt am Main, hvor man havde erfaringer med den slags samarbejder. I nogle fritimer drog vi med tog til Rüdesheim am Rhein for at spise frokost. Døren var der stadig, og der var stadig en medarbejder, der kom og låste den op.

Nedenfor ses døren indefra fra forhal/ventesal.

Døren er uden håndtag - det medbringes af medarbejderen. Om der også anvendes nøgle, ved jeg ikke. Måske anvendes nøglen kun, når stationen lukkes ned for natten.

I går fredag 27. oktober 2017 vendte jeg så tilbage til Rüdesheim am Rhein ca. godt 50 år efter at have været her første gang. Vi ankom med tog fra Wiesbaden og stod således af på den omtalte perron og gik gennem den omtalte dør. Ved døren stod den obligatoriske DB-medarbejder i en rød t-shirt (for 50 år siden var det en uniformeret medarbejder - måske endda den fungerende?)

Stationen er - som så mange andre stationer - en skygge af sig selv. Men her er da stadig et billetkontor, der har åbent 8 timer om dagen 4 dagen om ugen og med mulighed for “weitere Zeiten” - hvordan det så skal forstås.

En pengekasse, som man kender det fra vejboder, er skruet fast i disken. Gad vide, hvad den er til?

Jeg har forståelse for det problem, der kan være med den smalle perron. For den er åbenbart smal. Og jeg har forståelse for, at man løser problemet.

Men jeg fatter ikke, at man i mindst 50 år har haft medarbejdere fra Tysk Bagagevagtforening til i treholdsskift dag ud og dag ind 365 dage om året at rende rundt og låse den dør op og i. Det må kunne have været løst på en smartere måde for mindst 50 år siden. Og ham, der låser døren op og i, hvad laver han, når han ikke låser døren op og i? Alle øvrige jernbanerelaterede opgaver på stationen er jo forlængst faldet bort.

(Men i Ellidshøj sidder der jo også en person og udfører arbejde, som med en mikroskopisk investering kunne erstattes af et par relæer (undskyld I gode Ellidshøj-medarbejdere)).

Her ses den samlede bygningsmasse med det tidligere pakhus til venstre og hovedbygningen til højre.

Da vi i går havde indlogeret os på hotellet, der ligger ca 325 meter øst for stationen og ca 15 meter fra jernbanen, kunne vi konstatere, at der på jernbanen var en livlig trafik af især godstog, men også persontog.

Det gav lidt overvejelser om, om godstogene ville holde os vågne om natten.

Da vi i morges sad og drak kaffe og kiggede ud af vinduet, gik det op for os, at vi intet havde hørt i løbet af natten, og at banen stadig var “død” her lørdag formiddag og det var først på det tidspunkt, det gik op for mig, at der måtte være tale om en total sporspærring.

Et besøg på stationen bekræftede formodningen, og vores afrejse i morgen vil ske med “togbus” og uden mulighed for at passere gennem den berømte dør og hilse på den berømte medarbejder.

Nedenfor et billede af ét af arbejdsstederne. Vi bor i en ejendom, der ligger skjult lige bag maskinen på billedet. Sporspærringen ophæves i løbet af mandagen.

Jeg har ingen anelse, om strækningen gennem Rüdesheim am Rhein er fjernstyret og/eller om kommandoposten stadig er i brug.

På forpladsen findes resterne af et sidesporsanlæg. Den gule bygning til venstre er det tidligere pakhus og er flot restaureret.

Del af facade mod forplads.

Sidste billede fra Rüdesheim am Rhein er et panoramafoto af hovedbygning m. m. set fra gadesiden. Klik på billedet for fuldt panorama.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Som det måske vil være nogen bekendt, er der i dag i Rüdesheim am Rhein en svævebane, der bringer turisterne op til Niederwalddenkmal. Tidligere var der en tandhjulsbane.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Klik på billedet for højere opløsning Bemærk "krydsningsstationen"(?) til højre i billedet.