Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Rüdesheim am Rhein - en lille krønike 1967-1997-2017 (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 11:52 (2364 dage siden)

Af tekniske grunde bringes denne lille krønike over flere indlæg.

Alle billeder er fra Rüdesheim am Rhein 28. oktober 2017 fotograf Thomas Boberg Nielsen.

Vi starter med det, der er årsag til det hele: “Døren i Rüdesheim”:

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 2

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 12:25 (2364 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg havde en faster, der var tysk gift og som boede i Offenbach am Main lige øst for Frankfurt am Main og ca 70 km fra Rüdesheim am Rhein.

Når vi besøgte hende, besøgte vi ofte også Rüdesheim am Rhein. Det gjorde vi vistnok i bil; men af en eller anden grund aflagde vi også banegården i Rüdesheim am Rhein et besøg. Det har muligvis været i 1967, hvor jeg var 8 år, og er måske sket for at honorere purkens gryende jernbaneinteresse.

Mit minde fra dengang var stationens forhal/venterum. Der var kun én dør - en dobbeltdør - ud til perronen og døren var aflåst. Ved togafgang, kom en medarbejder hen og låste døren op. Denne forretningsgang skyldtes sikkert, at perronen er ret smal. Men jeg har da senere set smallere perroner i Danmark - f. eks. Lerbjerg og nordsiden af Munkebjergperronen. I Danmark uden “afværgeforanstaltninger”, men vi besidder jo heller ikke den tyske grundighed.

På nedenstående foto ses nævnte perron til højre i billedet. Jeg betrådte den i går og skønner, den et ca 2,5 meter bred. Den aflåste dør befinder sig ca. midtvejs under perrontaget. Bemærk i øvrigt den fine S-kurve. Overkørslen på billedet er midlertidig og skyldes sporarbejde med tilhørende sporspærring weekenden over.

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 3

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 12:41 (2364 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Til venstre den nævnte perron og yderst til venstre til nævnte - og aflåste - dør.

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 4+5

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 13:02 (2364 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ca. 30 år og ca. 1997 var jeg atter i Frankfurt am Main og Rüdesheim am Rhein. Jeg var af DSB blevet bedt om at forhandle og indgå de aftaler med Aarhus Amt, der skulle danne grundlag for bus-tog-takstsamarbejdet i Aarhus amt og det var noget af en mundfuld, idet der ikke var et trafikselskab i Aarhus amt.

Vi besluttede os for at tage på en studietur til Frankfurt am Main, hvor man havde erfaringer med den slags samarbejder. I nogle fritimer drog vi med tog til Rüdesheim am Rhein for at spise frokost. Døren var der stadig, og der var stadig en medarbejder, der kom og låste den op.

Nedenfor ses døren indefra fra forhal/ventesal.

[image]

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 6

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 13:06 (2364 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Døren er uden håndtag - det medbringes af medarbejderen. Om der også anvendes nøgle, ved jeg ikke. Måske anvendes nøglen kun, når stationen lukkes ned for natten.

[image]

Rüdesheim am Rhein - billede 6

af Steff, 28/10 2017, 13:35 (2364 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas!

Døren har ALTID været låst i den tid jeg er kommet på stationen (feriebarn, først i 1965). Men vi faste viste jo, at man bare skulle gå rundt om bygningen og ud, hvis man ville fotografere/se på tog.
Men når dette så er sagt forstår jeg UDMÆRKET hvorfor, da der engang imellem kommer bl.a. en "Umleiter" buldrende igennem. Der er hverken plads eller "undvigemuligheder", hvis man står på perronen.
Nu ligger Rüdesheim på "opsiden", så det har altid været den mere lokale- samt godstrafik, der kørte her. Det er på "Bingen siden" (nedsiden) det virkeligt sner.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Rüdesheim am Rhein - billede 6

af Johnni Christensen, 28/10 2017, 14:39 (2363 dage siden) @ Steff

Lige et billede af stationen med tog på, taget for et års tid siden.

[image]

Johnni

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 6

af Ove Nygaard, 28/10 2017, 19:02 (2363 dage siden) @ Steff

Kære Thomas!

Døren har ALTID været låst i den tid jeg er kommet på stationen (feriebarn, først i 1965). Men vi faste viste jo, at man bare skulle gå rundt om bygningen og ud, hvis man ville fotografere/se på tog.
Men når dette så er sagt forstår jeg UDMÆRKET hvorfor, da der engang imellem kommer bl.a. en "Umleiter" buldrende igennem. Der er hverken plads eller "undvigemuligheder", hvis man står på perronen.
Nu ligger Rüdesheim på "opsiden", så det har altid været den mere lokale- samt godstrafik, der kørte her. Det er på "Bingen siden" (nedsiden) det virkeligt sner.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steff.

Nu har jeg ikke fulgt med i, hvad der er sket på de kanter, siden jeg har været til bl. a. "Rhinen i Flammer" i "halvfemserne" (19-tallet), men den gang var "Bingen-siden" (nedsiden) gennem flere år ramt af et dæmningsskred, som havde varet adskillige år, og som betød kørsel på kun ét spor på den dobbeltsporede strækning. Derfor var der mange "Umleitere" (godstog) på "opsiden", som betød hyppige bomnedlukninger i Asmannshausen, hvor vi boede. Jeg hoppede altid i "sengen", når et stort godstog "buldrede" forbi, og enkelte gange nåede jeg også derhen og nød at se et "rigtigt godstog"! Og så er der noget med, at de to dobbeltsporede baner på hver side af Rhinen, hedder henholdsvis "Linke Rheinstrecke" og "Rechte Rheinstrecke", men jeg skal lige øve mig på "at vende rigtigt", før jeg kloger i hvem, der er hvem. Det opklarer Thomas nok på stedet!.;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø m. v.

Rüdesheim am Rhein - billede 6

af Poul Berild, 28/10 2017, 19:47 (2363 dage siden) @ Ove Nygaard

Rhinen og andre floder har højre og venstre side i den retning de flyder. Köln = venstre og Deutz = højre.

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 7+8

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 16:46 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I går fredag 27. oktober 2017 vendte jeg så tilbage til Rüdesheim am Rhein ca. godt 50 år efter at have været her første gang. Vi ankom med tog fra Wiesbaden og stod således af på den omtalte perron og gik gennem den omtalte dør. Ved døren stod den obligatoriske DB-medarbejder i en rød t-shirt (for 50 år siden var det en uniformeret medarbejder - måske endda den fungerende?)

Stationen er - som så mange andre stationer - en skygge af sig selv. Men her er da stadig et billetkontor, der har åbent 8 timer om dagen 4 dagen om ugen og med mulighed for “weitere Zeiten” - hvordan det så skal forstås.

En pengekasse, som man kender det fra vejboder, er skruet fast i disken. Gad vide, hvad den er til?

[image]

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 9

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 17:02 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har forståelse for det problem, der kan være med den smalle perron. For den er åbenbart smal. Og jeg har forståelse for, at man løser problemet.

Men jeg fatter ikke, at man i mindst 50 år har haft medarbejdere fra Tysk Bagagevagtforening til i treholdsskift dag ud og dag ind 365 dage om året at rende rundt og låse den dør op og i. Det må kunne have været løst på en smartere måde for mindst 50 år siden. Og ham, der låser døren op og i, hvad laver han, når han ikke låser døren op og i? Alle øvrige jernbanerelaterede opgaver på stationen er jo forlængst faldet bort.

(Men i Ellidshøj sidder der jo også en person og udfører arbejde, som med en mikroskopisk investering kunne erstattes af et par relæer (undskyld I gode Ellidshøj-medarbejdere)).

Her ses den samlede bygningsmasse med det tidligere pakhus til venstre og hovedbygningen til højre.

[image]

Rüdesheim am Rhein - billede 9 - Få relæer ??

af jaer, 28/10 2017, 20:13 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


(Men i Ellidshøj sidder der jo også en person og udfører arbejde, som med en mikroskopisk investering kunne erstattes af et par relæer (undskyld I gode Ellidshøj-medarbejdere)).

Du kender nok ikke til prisen på relæerne og ikke mindst det tilhørende "system", der skal til for at løse dette "lille" problem.

/Jan

Avatar

Ellidshøj

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 23:29 (2363 dage siden) @ jaer


(Men i Ellidshøj sidder der jo også en person og udfører arbejde, som med en mikroskopisk investering kunne erstattes af et par relæer (undskyld I gode Ellidshøj-medarbejdere)).


Du kender nok ikke til prisen på relæerne og ikke mindst det tilhørende "system", der skal til for at løse dette "lille" problem.

/Jan


Kære Jan

Nej, det gør jeg ikke. Men min pointe er, at man i 30 år har opretholdt en betjening, som to AM’er kunne have erstattet.

Bedste hilsner

Thomas

Ellidshøj

af jaer, 29/10 2017, 12:07 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


(Men i Ellidshøj sidder der jo også en person og udfører arbejde, som med en mikroskopisk investering kunne erstattes af et par relæer (undskyld I gode Ellidshøj-medarbejdere)).


Du kender nok ikke til prisen på relæerne og ikke mindst det tilhørende "system", der skal til for at løse dette "lille" problem.

/Jan

Kære Jan

Nej, det gør jeg ikke. Men min pointe er, at man i 30 år har opretholdt en betjening, som to AM’er kunne have erstattet.

Bedste hilsner

Thomas

Enig, og som dengang ville have været billigere, men som man åbenbart ikke havde penge til (det er dyrt at være fattig).

/Jan

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 10

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/10 2017, 19:21 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Da vi i går havde indlogeret os på hotellet, der ligger ca 325 meter øst for stationen og ca 15 meter fra jernbanen, kunne vi konstatere, at der på jernbanen var en livlig trafik af især godstog, men også persontog.

Det gav lidt overvejelser om, om godstogene ville holde os vågne om natten.

Da vi i morges sad og drak kaffe og kiggede ud af vinduet, gik det op for os, at vi intet havde hørt i løbet af natten, og at banen stadig var “død” her lørdag formiddag og det var først på det tidspunkt, det gik op for mig, at der måtte være tale om en total sporspærring.

Et besøg på stationen bekræftede formodningen, og vores afrejse i morgen vil ske med “togbus” og uden mulighed for at passere gennem den berømte dør og hilse på den berømte medarbejder.

Nedenfor et billede af ét af arbejdsstederne. Vi bor i en ejendom, der ligger skjult lige bag maskinen på billedet. Sporspærringen ophæves i løbet af mandagen.

[image]

Rüdesheim am Rhein - billede 10

af Johnni Christensen, 28/10 2017, 19:42 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det var dog da uheldigt (dårlig planlægning?) ;-)

Sådan var udsigten fra vores hotel da vi var afsted sidste år. Mine drenge sidder i deres nattøj og får morgenmad, men bliver lidt distraheret.

[image]

Vi kunne svagt høre togene når vinduerne var lukkede, men opdagede dem ikke om natten.

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 11

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/10 2017, 10:11 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har ingen anelse, om strækningen gennem Rüdesheim am Rhein er fjernstyret og/eller om kommandoposten stadig er i brug.

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 12

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/10 2017, 10:23 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På forpladsen findes resterne af et sidesporsanlæg. Den gule bygning til venstre er det tidligere pakhus og er flot restaureret.

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 13

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/10 2017, 10:37 (2363 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Del af facade mod forplads.

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - billede 14

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/10 2017, 20:18 (2362 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sidste billede fra Rüdesheim am Rhein er et panoramafoto af hovedbygning m. m. set fra gadesiden. Klik på billedet for fuldt panorama.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]

Avatar

Rüdesheim am Rhein - efterskrift

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/11 2017, 08:43 (2358 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Som det måske vil være nogen bekendt, er der i dag i Rüdesheim am Rhein en svævebane, der bringer turisterne op til Niederwalddenkmal. Tidligere var der en tandhjulsbane.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Klik på billedet for højere opløsning Bemærk "krydsningsstationen"(?) til højre i billedet.

Rüdesheim am Rhein - efterskrift

af Niels Munch, 3/11 2017, 10:50 (2358 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

[image]Die Bahnstrecke Rüdesheim–Niederwalddenkmal war eine 2,3 Kilometer lange meterspurige Zahnradbahn von der Talstation Rüdesheim am Rhein zur Bergstation beim Niederwalddenkmal, die von der Niederwald-Bahn-Gesellschaft (NWB) betrieben wurde. Sie war von 1884 bis 1917 sowie von 1925 bis 1939 jeweils in der Sommersaison in Betrieb, seit 1954 ersetzt eine Gondelbahn die 1952 abgebrochene Zahnradbahn. (1935) Foto: Slg. Johannes Glöckner. (Eisenbahnstiftung, Bildarchiv).


Tandhjulsbanen "omkom" under et bombardement i november 1944: http://www.werkbahn.de/eisenbahn/zahnrad/niederwald.htm .


Bedste hilsener
Niels

ContecRailSvenska-lok
DSB MX1033

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak