Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ophugning af DSB Damplokomtiver (Generelt)

af Gæst 41, 30/10 2017, 15:03 (2369 dage siden)

I efterårsferien var jeg en tur på Jernbanemuseum, her talte jeg med en frivillig ved Museumstog, som fortalte at museet vil ophugge damplokomotiverne R 946 og H 783 samt E 978, man vil kun gemme nogle reservedele fra dem og en kedel og tender, som skal være reserve for museets andre maskiner. Jeg mener at have set i Randers at 946 var under revision og talte med folk deroppe til åbent hus, som viste hjulsættene frem, de havde været i udlandet (vist nok Tyskland ) og fået lagt nye bandager på, og det havde kostet et 6 cifret beløb. I Roskilde var H maskinen vist også ved at blive gjort køreklar, der var en hjemmeside om arbejdet, som nu tilsyneladende er lukket ned !! Er der andre her på forummet der ved noget ? syntes der bør gøres noget for at bevare lokomotiverne, hvis ikke museet vil have dem, kunne de så ikke komme til Gedser remisse eller måske det nye veterantogscenter i Græsted. Det kunne være fint hvis museet ville forklare sig her på forum, de har jo valgt en mere åben linie, hvor de f.eks. Lægger køreplaner ud, når de er på ture. Lad os få en debat, og så forhåbentlig redde de store damploko. Ophugningen skulle ifølge den frivillige, ske allerede inden nytår i år, så det er høje tid hvis de skal reddes.

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af OD, Od ⌂, 30/10 2017, 15:10 (2369 dage siden) @ Gæst 41

Rygter siger også, at de kun bygger Odin for at kunne hugge den op!!

Ej, det gas, men det ville klæde dig, hvis du fremstod med dit fulde navn, når du nu gerne vil starte en debat...

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af re20000, 30/10 2017, 17:52 (2369 dage siden) @ OD, Od

Rygter siger også, at de kun bygger Odin for at kunne hugge den op!!

Ej, det gas, men det ville klæde dig, hvis du fremstod med dit fulde navn, når du nu gerne vil starte en debat...

Øh, hvad skriver du selv som navn?
Vi er nogle der kommer her, der har en grund til at holde os anonyme. Så længe vi holder os til spørgsmål og konstruktiv kritik ser jeg ikke der er problemer i det?

Bedste hilsner

Nold

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af OD, Od ⌂, 30/10 2017, 18:19 (2369 dage siden) @ re20000

Øh, hvad skriver du selv som navn?
Vi er nogle der kommer her, der har en grund til at holde os anonyme. Så længe vi holder os til spørgsmål og konstruktiv kritik ser jeg ikke der er problemer i det?

Bedste hilsner

Nold


Måske du skulle prøve at klikke på mit "navn"...

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Niels Munch, 30/10 2017, 15:48 (2369 dage siden) @ Gæst 41

Allerede 2015 forlød det, jf. denne tråd, at arbejdet med H 783 var sat i bero.

M.v.h.
Niels

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Peter Christensen, 30/10 2017, 16:10 (2369 dage siden) @ Gæst 41

Tag nu bare og kik på den liste, som var trykt i DJKs medlemsblad for et nummer eller 2 siden.
DJM ønsker at komme af med temmelig meget materiel og der er en process igang.
Processen er ikke færdig, men de enheder, som ingen ønsker, har næppe den store fremtid.
Det er ligegyldigt om det er et termitbo af en trævogn eller et damplokomotiv splittet ad i atomer.

Et godt råd:
Det vil næppe give mening at hyle og skrige over hvor stor og ond verden er - for det vil ikke ændre noget.
Omvendt, jeg forudser da et bedre grædekor hvis der skrottes et par dampere.
Jeg kan bare sige: mød op, lav noget aktivt arbejde hvis du vil forhindre ophug af materiel.
Kun ved at der er aktive ved DJM/klubberne kan materiellet holdes i stand.

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Coenen-Bache, 30/10 2017, 21:13 (2369 dage siden) @ Peter Christensen

Prøv at tage remisseområdet i Tønder som eksempel. Er det en fryd for øjet med stendøde rustbunker som MY 1104 og E-Maskinen, og al andet skrammel ? Eller tag til Schønberger Strand i Nordtyskland hvor lange stammer af vogne og lokomotiver gennemtæret af rust skriger efter en skærebrænder.

Vi kan ikke bevare alt, og når f.eks den tiltrængte vognhal i Marslev er så længe om at dukke op, må der nødvendigvis ryddes op. Og ja jeg ved at der er forskellige klubber og sammensætninger, der ikke nødvendigvis trækker i samme retning, og at Marslev ikke kan redde hele Danmarks udsatte veterantogs vogn og lokomotivpark.

Jeg venter kun på den dag hvor man opgiver at bevare de sidste 2 G S-tog der nu har stået under åben himmel i 10 år, sammen med OHJ styrevognen, i Sønderjylland.

Så jeg glæder mig over de enheder der bevares, og over det der var engang, men er klar over at det er et ømtåleligt emne.

Undskyld mig, men så er det dæleme mere overskueligt med sporvogne i Danmark.

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af UTJ, 31/10 2017, 07:49 (2368 dage siden) @ Gæst 41
redigeret af UTJ, 31/10 2017, 08:48

Det virker amatøragtigt og er et udslag af forrige chefs lyster og løjer. Herunder et subjektivt behov at provokere de amatører som har interesse for jernbaner. Den analyse og de kriterier man opstillede i en analyse var ikke udført på rimeligt akademisk fagligt grundlag. Læs selv i et af årsskrifterne. I den udsendte oversigt over museets overskudsmateriel er der desuden graverende fejl i både angivelser af asbestforekomster og antagelser om istandsættelsesomfang, herunder om andre vil kunne udføre det. Man inddrog ikke de konsulenters viden som man i udgangspunktet havde inviteret med til arbejdet. Såfremt disse er taget til indtægt i det videre arbejde er de taget til indtægt for noget som der ikke kan indestås for.

1) man kan kritisere at der var igangsat to istandsættelsesprojekter i hhv Roskilde og Randers på én gang. Men det virker mest som om det var et middel til at lukke Museumstog ned. Der er ilagt mange penge i de to projekter allerede.

2) såfremt museet skal kunne opvise fungerende damplokomotiver, skal der være istandsættelsesprojekter igang. Den indbefatter for et damplokomotiv adskillelse og det virkede åbenbart helt uoverskueligt. S og K skal på et tidspunkt have en overhaling og der er vist ikke projekter til at tage over.

3) såkaldte "løsdele" fylder mere end et samlet lokomotiv (eller vogn). Det var ideen at samle og registrere det hele "på lager" - noget som virker i teorien (økonomen ihukommer lagerstyring som et ganske kompliceret fag og en udregning ville straks vise at det ikke kan betale sig her). Det er faktisk lettere at have den siddende på. E 978 vil fylde langt mere som "vrag" efter ½ skrotning for at tage det eksempel. Tror nu ikke at museet har råd til et automatiseret høj-staklager med stregkoder og lagerreoler til dele som lokomotivhjul og kedler.

Skal museet afhænde de tre lokomotiver. Måske? Men man kunne godt kræve et seriøst arbejde om a) hvad museet gerne vil med damplokomotiver i fremtiden, b) hvormange lokomotiver mener museet er tilstrækkeligt for at kunne dække området museumsfagligt og c) nøjagtig analyse og kriterier med hensyn til originalitet mv. Endelig d) en redegørelse for hvordan, såfremt man ønsker det, at der er brugbare lokomotiver til museets drift fremover uden at udføre store totaladskillelser, som åbenbart ikke kunne overskues af den hidtige chef. Og e) seriøse forsøg på at finde en anden ejer til de tre overskydende lokomotiver, uden at stille urimelige vilkår - for den slags kræver samarbejde.

Jeg bemærker i øvrigt at vurdering af et lokomotivs tilstand (og vogn) ofte har været yderst subjektiv og at stort set alle projekter har haft samme omfang, uanset den tilstand som man vurderede apriori.

Det skal siges at museet i mellemtiden har fået ny chef og at der i de seneste år er udført stort arbejde med omstrukturering, herunder udskillelse fra DSB. Nødvendigt og omfattende administrativt arbejde som måtte komme i takt med nedbygningen af hele DSB.

--
ئۇلغىك

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Gæst 41, 31/10 2017, 08:54 (2368 dage siden) @ UTJ

Meget interessant indlæg UTJ, ved du hvem denne gruppe af rådgivere bestod af ? Det kunne være fint om de ville stå frem og fortælle deres del af oplevelsen, hvis de ikke har fået mundkurv på.
Hørte øvrigt igår, fra en tidligere ansat på museet at Pr 908 heller ikke blive lavet køreklar, den ligger ellers adskilt i Roskilde og har ifølge vedkommende allerede fået lavet en del arbejde på kedlen. Nu skal den åbenbart samles og være udstilligsgenstand på museet.
Men det er måske museets mening at når K og S maskinen ikke længere kan køre, så er det slut med damptog i museets regi.
Når man ser tilbage på tidligere tider i Museumstog havde man 4-5 store damplokomotiver kørende og 2 under restaurering ( 946 og 783 ) derudover havde man 5 store GM maskiner idrift, idag er der vist kun 1401 som kan køre.
Kan godt forstå hvis de frivillige der har lagt hundredevis af timer i projekter som nu bliver stoppet eller ophugget føler sig meget frustreret og har forladt Museumstog. Godt der er Jernbaneklubber som dem i Høng og Rungsted som vil holde liv i de gamle damplokomotiver.

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Peter Christensen, 31/10 2017, 09:47 (2368 dage siden) @ Gæst 41

Kunne det tænkes at prisen for at holde store dampere i drift var lidt vel høj?
Det blev jo ikke ligefrem nemmere da DJM røg under VB....tidligere kunne de selv godkende kedler, men den går ikke længere.
Og alt det andet godkendelseshalløj, som altså også koster.

Men bevares, kan du finde 500.000 kr til at færdiggøre damperne og finde et sted at gøre det + få godkendt det hele af trafikstyrelsen; jamen, så god arbejdslyst!

Så er der alt det sjove bagefter at det er dyrt at kører med damp og det kræver MANGE hænder at holde en stor damper.
Men ja, det kunne være godt med en plan for fremtidig brug af damploko hos DJM omend jeg fornemmer at der er mere pressende ting på "to-do" listen....

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af UTJ, 31/10 2017, 14:52 (2368 dage siden) @ Peter Christensen

Godkendelse af damplokomotiver er ikke mere problematisk end så meget andet, såfremt det gribes rigtigt an. I forhold til Trafikstyrelsen er det i øvrigt vigtigt at sætte de rigtige personer i front, personer som er i stand til at læse Trafikstyrelsens behov og den slags er absolut ikke de samme som udfører arbejdet "på gulvet", så at sige.

Istandsættelse af damplok og revision af diesellokomotiver afviger ikke meget i omkostninger, når talen er på "store" lokomotiver af begge kategorier. Generelt er det meget dyrt når der er tale om noget "stort og tungt". Bogierevision på et stort diesellok er meget bekosteligt, ditto stort motoreftersyn mv. Noget andet er at der formentlig går noget længere mellem eftersynene, samt at det er nemmere at bruge et disellok, nøjagtig som det var, da man i sin tid skiftede fra damp til diesel.

--
ئۇلغىك

Avatar

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af gaest, 2/11 2017, 17:39 (2366 dage siden) @ Peter Christensen

Kunne det tænkes at prisen for at holde store dampere i drift var lidt vel høj?
Det blev jo ikke ligefrem nemmere da DJM røg under VB....tidligere kunne de selv godkende kedler, men den går ikke længere.
Og alt det andet godkendelseshalløj, som altså også koster.

Men bevares, kan du finde 500.000 kr til at færdiggøre damperne og finde et sted at gøre det + få godkendt det hele af trafikstyrelsen; jamen, så god arbejdslyst!

Så er der alt det sjove bagefter at det er dyrt at kører med damp og det kræver MANGE hænder at holde en stor damper.
Men ja, det kunne være godt med en plan for fremtidig brug af damploko hos DJM omend jeg fornemmer at der er mere pressende ting på "to-do" listen....

Læg dertil prisen for noget som kan godkendes til at køre på en bane med ERTMS.

Jeg vil nødigt se de maskiner hugget op, elle ruste op på Håbets Sidespor, hvis der er nogen i udlandet der vil have dem til andet og mere end Håbets Sidespor så håber jeg at DJM er åben over for dette.

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af UTJ, 31/10 2017, 15:37 (2368 dage siden) @ Gæst 41

Jamen det eneste rigtige er at lave nogle "skrue-sammen-projekter". Det er fuldstændig rigtig set at der var for meget "adskilt" i både Roskilde, Randers og København.

Tankerne om at restaureringsprojekter skal dokumenteres og at metoden, samt overvejelse om hvordan man skal fremvise køretøjerne i historisk perspektiv er absolut ikke tossede og burde have været indført for længst. Men dokumentation og faglighed mister sin værdi hvis den overordnede plan bærer præg af en chefs personlige holdninger og faglige formåen eller især mangel på samme - altså når man ikke indhenter den viden som man ikke selv besidder. Viden som i museumssammenhænge, på genstandsniveau, skal findes udenfor historikerkredse. Vil man faglighed og forskningsbaseret viden skal det kunne genddrives - det gælder især når man har skoset amatørhistorikerne for letbenet kildeafskrift mv.

Men lad os nu se hvordan den nye ledelse i Odense agerer. Der vil nok være spotlight på hvordan museet håndterer den i planen planlagte ødelæggelse af et S-tog fra 1933, udover damplokomotiverne. Københavns Nærtrafik er i den grad nedprioriteret i Odense, måske fordi det er et lokalt fynsk jernbanemuseum? Desuden er det påfaldende at museet har udarbejdet en shopping-liste hos jernbaneklubberne, samtidig med at man ikke mener at have plads til det materiel man allerede har under tag.

--
ئۇلغىك

Ophugning af DSB Damplokomtiver

af Egon Schmidt, 31/10 2017, 16:36 (2368 dage siden) @ UTJ

Jeg heler ikke se hvor de vi hen hvis vi nu tag R 946 hvor meget tid og penge der er blevet brug på den det er jo gal og skrotte den men de må jo have penge nok nå de gør det.
Egon

Reise til Kiøbenhavn 1856
Reise til Kiøbenhavn 1856

I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak