Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nordtysklands Rastatt hedder Elmshorn (Generelt)

af dr42 ⌂, 16/11 2017, 08:46 (2347 dage siden)

Vi må nok konkludere at det er risikabelt at kun have én elektrificeret hovedforbindelse i randområder, uden mulighed for at køre forbi langs mindst én alternativ vej.

Hvis dette forslag [image] (nærmere se ) allerede var realitet, så ville det være forholdsvis nemt at køre udenom.

Klart at det også vil være en vigtig sideeffekt af Femernforbindelsen (ift Storebælt) og en kommende HH-forbindelse (ift Øresund).

Eller hur? .)

Avatar

Nordtysklands Rastatt hedder Elmshorn

af Gert, Aalborg, 16/11 2017, 14:14 (2347 dage siden) @ dr42

I DK er vi utroligt sårbare - vi har stort set ingen alternativer til vores broer.

Gert

jo, men sammenligningen halter

af Nordexpress, 16/11 2017, 15:55 (2347 dage siden) @ dr42

Elmshorn er faktisk væsentligt mere sårbar, omend du med diesel kan køre såvel via Flensborg-Kiel-Lübeck som til/fra Jylland over Hamburg-Bad Oldesloe-Neumünster !!, som IC3-EC forbindelsen vil gøre til sommer.

Det, der var situationen omkring Rastatt, var samtidige sporarbejder på og lukning af - mener jeg - to andre mulige aflastningsstrækninger. Her var kritikken fra erhvervslivet, at man overhovedet ikke tænkte i risikoafdækning, når man på samme tid lukkede tre nord-syd strækninger. Kun én strækning var farbar i Sydtyskland over Tübingen med diesel, hvorved der enten måtte køres gennem Alsace i Frankrig til Basel eller "weiträumig" over Würzburg - Østrig. Eller aflyse godstog.

Med en risikoafdækning burde man kun have lukket en strækning ad gangen i syd, og dermed er strækningen over Elmshorn til sammenligning mere sårbar.

Min kommentar er skrevet frit efter hukommelsen!

jo, men sammenligningen halter

af dr42 ⌂, 16/11 2017, 16:07 (2347 dage siden) @ Nordexpress

Og de 2 danske forbindelser, der aktuelt har monopol-karakter?

Avatar

jo, men sammenligningen halter

af BoergeOf61, Randers C, 16/11 2017, 19:04 (2347 dage siden) @ Nordexpress

Overført til danske forhold svarer Elmshorn mere til fx. Skanderborg el. Høje Taastrup.
Jeg kan ikke overskue, hvordan en alternativ rute fx. fra Aarhus til Langå eller bare Skanderborg - Langå udenom Aarhus vil se ud. Det må næsten kræve en omvej over Holstebro.

jo, men sammenligningen halter

af dr42 ⌂, 17/11 2017, 04:55 (2346 dage siden) @ BoergeOf61

Egentlig tog jeg det som anledning til at generalisere lidt spørgsmålet. Derfor min hentydning til en mulig afbrydelse af de 2 store hovedlinjer/flaskehalse...

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak