Jeg har af forskellige omveje fået bekræftet at R 946 er delvis skrottet. Når museet ikke selv magter at skrive sandheden klart og tydeligt, gør jeg det. Det er sket hen over seneste halvår og at enhedslederen, formentlig i samarbejde med samlingschefen, har forestået arbejdet. Sanktioneret af den nuværende museumschef. I samme tidsrum har der været en hel del henvendelser fra kyndige, der har anmodet om at lokomotivet blev bevaret.

Der hersker en efter min mening usund stemning i Odense hvor man bliver kaldt til samtale hvis man omtaler museet på en i enhedslederens eller samlingschefens øjne negativ måde med udgangspunkt i en skriftlig, såkaldt "aftale". I et ansættelsesforhold ville den slags omgående betyde inddragelse af tillidsmand og fagforening, inkl arbejdstilsyn på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Aftaler af den art er indført under den tidligere museumschef og tilsyneladende fortsat. Derfor hører I ikke ret meget om hvad der virkelig foregår på det offentligt støttede museum. Jeg tillader mig at skrive "usund" eller "ubehagelig", da den slags "kammaratlige samtaler" med sanktionsmuligheder er uhørte i almindelige ansættelsesforhold på arbejdspladser med godt arbejdsmiljø - jeg selv undlod at indgå den slags aftale i forbindelse med omorganiseringen under Harnows ledelse, da jeg mente at ordlyden gik ud over det som almindelig ansættelsesret tillader i jobs hvor der ikke er særlige lovfæstede fortroligshedskrav.

Sådanne samtaler foregår som sagt i almindelige ansættelsesforhold under inddragelse af fagforening, inkl høringsfrister mv.

Jeg ville egentlig have stoppet mine indlæg, idet jeg håbede at museet selv ville forklare sig, men som sagt magter man det tilsyneladende ikke. Jeg er ikke sikker på at museet fuldt og klart har oplyst bestyrelsen om de faktiske forhold, hvormed man ophugger et funktionsdygtigt damplokomotiv, hvis samlet og med få yderligere reparationer. Formentlig (det er min egen vurdering) er det en udløber af en generel vendetta mod den forrige museumschef (før Harnow) og museumstog, og særligt mod værkstedet i Randers, som på mange måder var ganske autonomt. Det er endt som en personsag og åbenbart har det været museets chefgruppe magtpåliggende at ophugge netop dette lokomotiv uden at udlodde som et helt og fuldt projekt. Det nøjagtige motiv må de selv redegøre for. Det kan ikke være fordi det tilsvarende er danskbygget, for dennes tender er bygget i Berlin. Det kan heller ikke være på grund af akut mangel på "reservedele", for den anden er ganske komplet. Endelig kan det heller ikke være på grund af særlig ringe tilstand.

Strategien i nedlæggelse af museumstog var at nedlægge de to igangsatte projekter, H og R, da man derved kunne "starte på en frisk". Alle tidligere restaureringer, istandsættelser var i øvrigt udført amatøragtigt og uprofessionelt var talen. Det blev senere til ophugning - der er ingen tvivl om at museets chefgang har haft mulighed i Randers for at udføre ophugningen, mens det i Roskilde ikke har været muligt, på grund af for mange øjne.

Der er sandsynligt at museet om få år vil stå uden større kørende damplokomotiver, såfremt museet ikke ændrer kurs. Det bemeldte lokomotiv var det, som var længst i istandsættelsen og tættest på at blive klart til brug inden arbejdet blev afbrudt og låsene skiftet. Man har fire MY-lokomotiver.

Som tidligere, håber jeg at museet selv forklarer sig. Men også at det bliver gjort klart og tydeligt uden amatøragtige omsvøb som vi er vidende til.