Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjul i Meiningen (1 foto) (Jernbanen i dag)

af UTJ, 16/12 2017, 04:12 (2295 dage siden)
redigeret af UTJ, 16/12 2017, 04:39

Jeg synes at vi skal se lidt på hjul. En slags spild et museum kun kan tillade sig, hvis bevillingerne er for store. Man kan også vende det om. Hvis et museum hver gang der kommer ny ledelse vender kursen 180 grader (eller måske blot 90 grader), ja så er der efter blot få skift ikke mere museum tilbage. Restaureringsprojekter tager ofte mere end én "museumsledelses tid" at gennemføre og derfor kommer der jo nok ikke mere nogle afsluttede projekter, medmindre man vil overtage forgængerens projekter (og praksis). Så bliver det mere en slags "legeplads" for eksperimenteren og vi ser jo at et påbegyndt projekt kan føre til at efterfølgerne blot skrotter museumsgenstanden, anerkendt eller ej. I dette tilfælde var dette projekt nok blevet færdigt i, ja, 2016 eller 2017, hvis ikke afbrudt og lukket ned.

Man kan også se det på en anden måde. Disse hjul kender man, men der er ingen garanti for at andre lokhjul ikke har skavanker, de er nemlig bare ikke efterset på samme måde - men så kan de lok også bare kasseres.

Her er hjulene efter de gamle hjulringe var taget af og inden de nyfremstillede var påsat.

[image] Hjulsæt til R 946, Meiningen (foto: arkiv UTJ)

At svejse i hjulstjerner var i øvrigt en helt almindelig øvelse hos DSB. Det er gjort før, også i DSB's egne værksteder i nyere tid. Og om galt skal være er der i nyere tid fremstillet nye i UK.

Hjul i Meiningen (1 foto)

af Peter Christensen, 16/12 2017, 07:37 (2295 dage siden) @ UTJ

Alt kan lade sig gøre for den som har masser af penge.....og det er måske her skoen trykker?

Hjul i Meiningen (1 foto)

af tjesp02, 16/12 2017, 11:16 (2295 dage siden) @ Peter Christensen

Et lokomotiv er langt mere værd komplet end med mangler. Hvis det var økonomien der havde trykket var det nok en god ide at have stoppet projektet længe inden det kom så vidt.
Det mærkelige for mig er at det virker, som om den skal ryddes af vejen.
Uanset om den er kassabel eller ej er der vel ingen grund til at fjerne dele fra den eller hugge den op.

Thomas

Hjul i Meiningen (1 foto)

af Erling Pedersen, 16/12 2017, 12:44 (2295 dage siden) @ tjesp02

Hej Venner.

Det virker tosset med at bruge så mange penge på R 946, det har ikke været billigt at sende og reparere i Meiningen, men ny ledelse, nye normer, økonomien er jo brugt, det er ikke af den ny kasse pengene er taget for der sidder museumschefen trygt på låget !

Ingen tænker i helikopter perspektiv, pengene er jo alle fra den uudtømmelige statskasse, øh hvaba ! Nå vores alles Skatte indtægts kasse !

Ja det ser ud til R 946, MH 346 og MH 203 har været skilt ad og som det altid sker når man flytter rundt på noget i løsdele kommer der altid til at mangle noget !

Enten fordi det er svært at holde samling på delene og desværre har vi trofæjægere som mener delen ligger bedre hjemme hos dem end på lokomotivet i brug !

Ja også er det vel sådan de frivillige er smidt ud af museumschefen, dem er der jo ikke brug for ved vi alle, de gik med ekspertisen og viste hvad de havde skilt ad og kunne samle det igen !

Vi skal bare have et koldt og kedeligt Museum i Odense, er jo også det billigste og mest museums rigtigt ! Kustoder der går og støver af !

Sådan er det i dag.

Hilsen Erling.

Hjul i Meiningen (1 foto)

af Steven58, 17/12 2017, 17:20 (2294 dage siden) @ UTJ

Der er nogen i forumet der ønsker fred omkring R946, jeg har ikke selv nogen rigtige andel i denne maskine.
Men jeg forstår rigtig godt den harme over de frivillige timer og bidrag der er brugt og hvor langt man er i forløbet, så jeg forstår godt at dette ikke bare ties ihjel.
Jeg håber den der har ansat ledelsen hos DJM, får øjnene for den mangel på planlægning og respekt for frivillig bidrag og økonomi der bl.a. er udvist omkring projektet R946.
Jeg selv har nydt synet af en dampmaskine i drift, men kan desværre ikke sige andet end jeg har bidraget økonomisk p.t., men har håber at jeg i min senior tilværelse ville kunne være frivillig på det der har fascineret mig mest - som det ser ud nu kommer det ikke til at ske hos DJM - det er simpelt hen for bittert.
For mig virker det som en DJM ledelse, der leder en skæmtende virksomhed, men bruger DJM til at vise deres handle kraft for selv at blive mere attraktive i erhvervslivet, men har glemt at de arbejder for et museum.
Jeg syntes deres løsning som minimum havde været at sætte projektet i mølpose til andre har kunnet overtage DJMs, efter katastrofale planlægning - samt at lægge sig fladt ned og undskylde overfor samfundet og ikke mindst de frivillige.
Jeg har netop modtaget en opkrævning fra DJM, jeg mailer, at det er ikke dem slags jeg ønsker at støtte -- det gør mig særligt ondt for dem der har lagt frivillige timer i projektet som man økonomisk render op i millioner.
Jeg håber at projektet på en eller anden måde kan få lov til at blive liggende til andre kan overtage -- men så er der jo nogen der taber ansigt.

Hjul i Meiningen (1 foto)

af Steven58, 17/12 2017, 20:19 (2293 dage siden) @ Steven58

Hej

Jeg vælger ikke at forny mit medlemskab i museumsklubben 1064.
Årsag ;
Mangelende planlægning, styring og respekt for økonomiske midler og frivillig arbejdskraft.
Destruktion af et projekt som der er brugt mange midler på, fremfor at finde løsninger på noget der er brugt store midler på.
Dem som påtænker ( mig selv incl.) at lave frivilligt arbejde, vil nok have større betænkelighed før man går i gang med at ligge sjæl i noget der f.eks. skal bevares for efter tiden.
Efter min mening agere DJMs bestyrelse ikke som ledelse for en museumsvirksomhed, hvor man under en eller anden form søger for bevaring af noget man har brugt midler på. Men mere som magtfulde personer der vil vise firma lederskab.
Jeg håber at DJM på et tidspunkt kan genvinde tilliden blandt frivilligheden igen.
M.v.h.
Steven Nikolajsen
Dette er hvad der er skrevet til Jernbanemusset samt Slot og kulturstyrelsen for markering at udmeldelse, det er nok ikke noget man tager sig af -- men hvis man ikke fortæller hvor det gør ondt bliver det ikke bedre,
Og en en god jul til jer alle trods alt.

Hjul i Meiningen (1 foto)

af Peer Pedersen, 18/12 2017, 05:15 (2293 dage siden) @ Steven58

[image] Dette lok. er bygget efter gamle tegninger i Mainingen 2008 og kører i daglig drift på strækningen Külungsborn- Bad Doberan
Flere jernbane klubber og foreninger kan godt få lov til at køre på både sidebaner og hovedstrækninger uden ATC med mere, selv under Storebælt.
Hvis ikke DJM kan få lov til at køre med det museums materiel de har er det måske fordi der ikke er en kontakt person med de rigtige kontakter i DSB og Banestyrelsen. Tilsyneladende har museets ledelse ikke forståelse for at der skal trækkes frivillige ind både til renovering og til kontakter til de styrelser hvor sådanne frivillige tidligere har siddet.
Værkstedet i Meiningen i Tyskland,lever stort set kun af jernbaneselskaber der driver jernbanedrift med damplokomotiver samt andre relaterede opgaver. Pengene til disse opgaver stammer for det meste sponsorater fra private fonde og EU. Har museet slet ikke en eller 2 frivillige der kan eller vil sidde og lave disse ansøgninger, det giver tilsyneladende godt i det øvrige EU.

Hjul i Meiningen (1 foto)

af UTJ, 18/12 2017, 05:26 (2293 dage siden) @ Peer Pedersen
redigeret af UTJ, 18/12 2017, 06:23

Det er værre end som så. Museet har fået nye hjulringe på de viste hjul, hvorefter man lukker projektet ned i forbindelse med afviklingen af Museumstog - og senere bliver det til skrot. Der kommer flere vinkler på denne sag. En sag som både er grotesk, absurd og spild af midler, alene fordi nye kommer til som gør en dyd ud af at italesætte, at alt museet hidtil har gjort op til 2012 var forkert. Hermed ikke sagt at alt var godt før og alt efter 2012 forkert, men der sidder folk i Odense som pt aldrig har afsluttet større istandsættelses/restaureringsopgaver, og som påstår at vide hvad "best practice" er. Det er i afslutningen af den slags at kompetencen skal findes, alle kan påbegynde et projekt. R 946 var nået så langt at det ville have været en stor, men overskuelig opgave at få det færdigt - der kommer flere billeder senere, så man kan få syn for sagn.


Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak