Well, det er nok ikke det, de konservative i Lyngby mener.

"Problemet" er vel nok, at sporvognen ad Ring 3 giver en høj-kvalitets adgang til alle arbejdspladser på ruten og især til campus DTU.

De borgere, der kan stemme i Lyngby - herunder sikkert også en del velbemidlede pensionerede parcelhusejere - mener, at Letbanen vil forringe deres adgang med privatbiler til Lyngby Hovedgade og Lyngby Centrum. Så det er en klar not-in-my-backyard. De vil have Lyngby for privatbiler. Så er der jo også en del af dem, der ikke kan finde ud af at køre rundt om Lyngby ad motorvejen, når de ikke har ærinde nede i centrum, men mener, at privatbilskørsel gennem Klampenborgvej-krydset er en menneskerettighed. Så x x x man på Letbanens regionale betydning.

De fleste af de arbejdstagere, der får en god transportmulighed fra Glostrup eller Herlev til arbejdspladserne undervejs og i Lyngby, stemmer jo ikke i den kommune.

Endelig er der den almindelige frygt for noget, man ikke har prøvet. På en af Øresundskonferencerne var der for et par år siden en kvindelig svensk politiker, der holdt et langt indlæg om farligheden for børn og trafik ved at lade en sporvogn køre gennem gaden. - Uanset, at dette praktiseres tusindvis af gange hver dag over hele Europa.

Tag Letbanen med i Jeres aftenbøn!

Hvor så egentlig regne med alle de tal når de alligevel aldrig kan bruges eller passer ?
Kun for at hold folk beskæftiget måske ?

Både og.
Fra politisk side er der et ønske om at kende dels anlægsudgifter og dels driftsudgifter i en årrække. Etellerandet sted udmærket tanke så man ved hvad man binder sig til.
Meeen, så viser virkeligheden sit grimme fjæs når der skal regnes. Anlægudgifterne er typisk for store og passagertallene for små.
Fortalerne for den givne løsning ved udmærket at den version får de aldrig godkendt politisk. Ergo, så skal der "files, rodes pilles" og begrebet "politiske priser" opstår.
Anlægsudgifterne bliver typisk sænket og da passagerudviklingen er et skøn, så giver det vide rammer for at sætte den del i "den lidt vel høje ende".
Og miraklet sker! Nu hænger modellen sammen...fantastisk utroligt dejligt og forslaget vedtages.
At anlægsudgifterne ofte løber løbsk - skidt, vi får bare resten på forventet efterbevilling.
Metroselskabet i København har lavet det nummer så mange gange at det er trivielt.
De 3 igangværende letbaner (Århus, Odense og København) er udregnet nogenlunde efter ovenstående model.....bare vent et par år. Så dukker beretninger op om at passagertallene ikke helt svare prognosen og anlægget var vidst også lidt dyrt. Diverse regioner og kommuner bliver sure, for nu skal der sendes flere penge den vej hvilket ikke nødvendigvis er populært i valgår, hvor skoler og plejehjem er bedre sager.

I Ålborg fik ministeren smækket pengekassen i for letbanen - tingene begyndte at blive lidt for kreative. I Århus smuttede staten, så nu hænger de lokale selv på den. Ja, der er 2 politiske bestyrelsesmedlemmer i Århus (man fristes til at sammenligne med de politiske kommisære i Sovjetunionen) og det er jo altid godt med et sådant "ben" i konstitutionsforhandlinger.
Heldigvis er min humor meget sort, hvorfor jeg nok skal hygge mig når diverse ekstraregninger i Århus begynder at dukke op. Der har været en vis kreativitet på optioner (dvs de næste etaper) ud fra en model "den første del er billig, de efterfølgende noget dyrer og hvis optionen ikke løftes inden for xx år, så koster det yy millioner". Så igen, finansielle fiks-fakserier har reddet første del - men næste del udestår. Uanset om næste etape vedtages eller ej, så kommer der en regning; det er blot størrelsen.

Så ja, tallene bruges, men ofte er tallene misvisende og det opdages først længe efter (og da er alle konsulenterne væk og i gang med "noget tilsvarende" andetsteds). Dog vil jeg ikke skyde hele skylden på "politiske embedsmænd"; politikerne har også en del af kagen. Der er en vis uvilje til at acceptere udgifter af en vis størrelse og i det spil finder embedsmænd/konsulenter ofte smertegrænsen for udgiften. Dermed kan tingene vedtages på baggrund af misvisende priser og de fleste i processen ved at det forholder sig sådan.

Dog har jeg ikke helt forstået hvorfor Århus, Odense og København ikke puljede sammen om indkøb af materiel mm. Dét kunne give nogle fordele og så stor er Danmark altså heller ikke. Omvendt, hvis man vil have "sit" lokale præg, jamen så lad os da lave 3 udbud på (stort set) det sammen materiel.

Kære Gæst1 - du burde engang se hvor forskellige pris, der er på et udbud. HL har regnet på det og fået et pris ud fra deres forudsætninger, så man have et eller andet at arbejde ud fra. Dem, som har budt på arbejdet, har også regnet på det og fået nogle andre priser. Hvis HL har samme pris som en eller udbydere - så er det enten tilfældigheder eller så har nogen snakket sammen.

Jeg er udmærket klar over, at der er forskellige priser. Men her har HL valgt billigste tilbud, og alligevel endt med mere end 700 mio højere end budgettet på 3,6 mia. (Iøvrigt samme beløb som Aarhus var underbudgetteret med). Det er immervæk noget af en forskel. Min anke er at HL rammer så langt under markedsprisen, når viden netop burde være meget stor på området. Staten bidrager til en del af anlægsomkostningerne, og kræver en buffer, der nok ikke var tiltænkt anvendt allerede ved kontraktunderskriften.
Ville du ikke selv føle dig snydt, hvis regningen steg med 20% i forhold til det, som du var blevet lovet? At man stadig har råd er jo fint nok. Men jeg tør vædde på, at HL fra starten har vist, at anlægsomkostningerne var sat for lave, men ellers var projektet afvist fra start af.

Nu er det jo ikke offentliggjort hvordan budgettallet er fremkommet, men da det jo ikke kan være baseret på et egentlig tilbud, så er vide muligheder.
Det kan endda tænkes, at den sande ukendte ophavsmand til tallene i budgettet arbejder for en virksomhed, der vlagte IKKE at bude på opgaven