Forvirring om skinner, sporvogne og tolerancer

Hej

Jeg har været lidt i dialog med sporvejsmuseet omkring tanke eksperimentet, om hvorvidt en veteransporvogn teoretisk ville kunne befare de nye letbaner.

Dette ville være problematisk, grundet sporvidden selvom begge er 1435 mm.

"Men tolerencerne på hjulflangerne og dermed indvendigt mål mellem skinner varierer og (kan) give problemer. Sat meget på spidsen vil en sporvogn kunne falde ned mellem jernbaneskinner."

Jeg har dog umådeligt svært ved at forestille mig dette problem.

Skulle der være en her i forum, som måske forstår og kan forklare denne problem stilling for dummys? :-D

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image] [image]

Hej,

Den korte version: Hjulbandager på sporvogne er generelt smallere end hjulbandager på jernbanevogne, hvorfor sporvogne ikke kan befare jernbanesporskifter sikkert.

Det handler om kørefladens bredde, der for sporvogne typisk er 75 mm imod jernbanehjuls 135 mm, og problemet opstår især ved passage af jernbanesporskifters hjertestykke.

I Karlsruhe, hvor man "opfandt" det moderne tram-train system, indførtes således er særligt hjulprofil for 2-system vognene, der skulle befare såvel sporvejs- som jernbanelinier.

Nærmere kan findes i denne grundige wiki-artikel (tysk): "Verknüpfung zwischen Straßenbahn und Eisenbahn" - især under afsnittet "Fahrzeugtechnik".

M.v.h.
Niels

Interessant. Ved du om de sporvognstog Aarhusletbane har anskaffet, har et andet hjulprofil end de sporvogne som kun skal køre i byen?

Mvh
Morten

Interessant. Ved du om de sporvognstog Aarhusletbane har anskaffet, har et andet hjulprofil end de sporvogne som kun skal køre i byen?

Aarhus Letbane beskriver de 2 togtyper bl.a. således:

Stadler Variobahn: Med en topfart på 80 km/t skal Variobahn især køre på den indre strækning i Aarhus og på strækningen Odder-Aarhus H-Lisbjerg-Lystrup.

Stadler Tango: Topfarten er 100 km/t og med avanceret luftaffjedring og flere og større sæder, skal det især betjene den længere strækning mellem Aarhus og Grenaa. Tango kan dog også køre i det centrale Aarhus og på strækningen til Odder, når det er nødvendigt.

Begge togtyper er således forudsat at skulle trafikere strækninger med eksisterende jernbaneoverbygning.

M.v.h.
Niels

Hej

I Köln hvor sporvejene også benytter "de lange skinner" har man taget konsekvensen og lagt bevægelige hjertestykker ind i sporskifterne. Hvilket fremgår af nedenstående billeder fra linje 7.

[image]

Hilsen
Niels

Hej Niels,

Tak for eksemplet, hvoraf tillige fremgår, at tvangsskinnerne kan undværes.

I Kassel, hvor man også kører "blandet trafik", findes vist tilsvarende bevægelige hjertestykker. Og Letbanens problem, hvor løsningen med opklappelige "hattehylder" muliggør, at tog med jernbaneprofil kan passere letbaneperroner, blev i KVG f.eks. håndteret med en fireskinneløsning ud for perronområdet:

[image] Kasseler Verkehrs-Gesellschaft, Haltestelle Baunatal-Stadtmitte (foto: KVG).

M.v.h.
Niels

Hej
I Jernbane-Bladet nummer 1 fra 1970 er der en artikel om transport af sporvogne fra Nørrebro til Frihavnen. Dengang var det største problem slidte skinner og slidte sporvognhjul. Der var en reel risiko for at sporvognene faldt ned mellem skinnerne.

[image]

--
Hilsen Peter

Hej Peter,

Jeg husker godt begivenheden; hastigheden har næppe været mere end skridtgang. Og endelig var Trafikstyrelsen endnu ikke "opfundet" .....

M.v.h.
Niels

Kan det tænkes at der også er en sammenhæng med sporvognes hjulprofiler og sporvidde og det faktum at sporvogne jo fx i sløjferne skal køre gennem meget skarpere kurver end jernbanemateriel?
er der nogen der ved om Minimetroen i Københavns brug af bevægelige hjertestykker har noget at gøre med hjulprofil og skarpe kurver på Kontrol-og VedligeholdsCenteret eller er det kun fordi sporskifter med bevægeligt hjertestykke holder længere? MetroHenrik ved du noget?

Nold

Kan det tænkes at der også er en sammenhæng med sporvognes hjulprofiler og sporvidde og det faktum at sporvogne jo fx i sløjferne skal køre gennem meget skarpere kurver end jernbanemateriel?
er der nogen der ved om Minimetroen i Københavns brug af bevægelige hjertestykker har noget at gøre med hjulprofil og skarpe kurver på Kontrol-og VedligeholdsCenteret eller er det kun fordi sporskifter med bevægeligt hjertestykke holder længere? MetroHenrik ved du noget?

Nold

Hej Nold.
Ja, måske.
Efter hvad jeg ved, ligger sporskifter med bevægeligt hjertestykke, kun i tunnel.
Det skulle være af den årsag at toghjulet, nå det passerer hjertestykket, laver et lille bump når det efter at have passeret hullet. Og når man tænker over frekvensen af disse bump, så vil tunnelringen blive hurtigere slidt.

Jeg tror nu også, at der er mindre risiko for afsporing i sporskifter med bevægeligt hjertestykke, og da konsekvensen af en afsporing er større i et tunnelrør, så ligger sporskifterne i tunellen.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Efter hvad jeg ved, ligger sporskifter med bevægeligt hjertestykke, kun i tunnel.

Hej Metrohenrik

På den nuværende metro er der faktisk bevægelige hjertestykker i alle sporskifter på strækningerne (også de dele der er uden for tunnel). Det er kun ved vendesporet ved DR Byen at man vist "glemte" at få bevægelige hjertestykker (???). Jeg tror nok at årsagen til de bevægelige hjertestykker skulle være kørekomfort.

Hilsen
Niels

Efter hvad jeg ved, ligger sporskifter med bevægeligt hjertestykke, kun i tunnel.

Hej Metrohenrik

På den nuværende metro er der faktisk bevægelige hjertestykker i alle sporskifter på strækningerne (også de dele der er uden for tunnel). Det er kun ved vendesporet ved DR Byen at man vist "glemte" at få bevægelige hjertestykker (???). Jeg tror nok at årsagen til de bevægelige hjertestykker skulle være kørekomfort.

Hilsen
Niels

Så har de været ude og skifte dem, siden sidst jeg drejede dem med håndsving.
Ved Vestamager, og Sundby er jeg helt sikker på der ligger med fast hjertestykke. Men jeg går da lige ned til vores sporchef og spørger..

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Efter hvad jeg ved, ligger sporskifter med bevægeligt hjertestykke, kun i tunnel.

Hej Metrohenrik

På den nuværende metro er der faktisk bevægelige hjertestykker i alle sporskifter på strækningerne (også de dele der er uden for tunnel). Det er kun ved vendesporet ved DR Byen at man vist "glemte" at få bevægelige hjertestykker (???). Jeg tror nok at årsagen til de bevægelige hjertestykker skulle være kørekomfort.

Hilsen
Niels

Så har de været ude og skifte dem, siden sidst jeg drejede dem med håndsving.
Ved Vestamager, og Sundby er jeg helt sikker på der ligger med fast hjertestykke. Men jeg går da lige ned til vores sporchef og spørger..

Så foreligger svaret.
Vi har fast hjertestykke på følgende steder:
Vestamager, alle 4
Vanløse alle 5
CPH alle 4
Uni ej hovedspor.
Samt hele CMC

De øvrige steder, Sundby, Islands brygge, Udfletningen, Frederiksberg, Lindevang, Amager strand i hovedspor, og Femøren, er der med bevægeligt hjertestykke.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Hej Henrik

Jeg lægger mig fladt ned med hensyn til Vestamager. Jeg kører aldrig længere end til Ørestad, så jeg burde ikke have været så skråsikker.

Hilsen
Niels

Hej Henrik

Jeg lægger mig fladt ned med hensyn til Vestamager. Jeg kører aldrig længere end til Ørestad, så jeg burde ikke have været så skråsikker.

Hilsen
Niels

Lige så sikker som jeg var med Sundby.. :-)

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Hej Henrik.
Det er vel ikke tunnelringen der bliver slidt, men hjertestykket?

Hej Henrik.
Det er vel ikke tunnelringen der bliver slidt, men hjertestykket?

Ja. Peter.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Nu giver det hele meget mere mening for mig :)

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image] [image]

Det er helt rigtig hvad Niels skriver men faktisk er sporvognsdrift på alm jernbane skinner en diciplin der er praktiseret i rigtig mange år her i Danmark før verden gik af lave (igen)
Omstigningsklubben i Skælskør kørte jo på alm jernbaneskinner vor det gik ligeud var der ingen problemer med i sporskifterne var der lavet et trækilestykke for de ikke skulle gå på gulvet.
For århus vedkommende bliver det vel heller ikke nemmere af de gamle Århus vogne er smalspor og de nye Århus vogne normalspor for for deres vedkommende er ideen dødfødt :-)
Martin

For århus vedkommende bliver det vel heller ikke nemmere af de gamle Århus vogne er smalspor og de nye Århus vogne normalspor for for deres vedkommende er ideen dødfødt
Martin

Nu var der jo ingen der sagde det skulle være en tidligere Århus sporvogn - det kunne jo være en Frk. Düsseldorf :-) - men er spændingen den samme?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Den nominelle spænding på Letbanen er 750 V, hvor KS og ÅS kørte på 550 V.

Mvh
Henrik

Ved indvielsen af trolleybuslinien i Landskrona 2003, hvor spændingen er 750V, var den danske trolleybus KS 101 på gæstevisit.

Dels sænkede man spændingen i kontaktledningen lidt, dels udkoblede man regenereringen af el fra de nye busser, og så gik det. Kilde: http://www.pege.nu/Lk-tradbuss-24sep.htm .

Og vedr. museumssporvogne, så er der jo lige det med hjulbandagerne.

M.v.h.
Niels

Og vedr. museumssporvogne, så er der jo lige det med hjulbandagerne.

For ikke at tale om Trafikstyrelsen.....
(Duk og væk)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Det var faktisk der jeg tænkte at problemet ville være, men ifølge SHS, så udgør de 750 volt letbanen kører på kontra de 600 volt museet kører på, ikke noget problem :-)

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image] [image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Forvirring om skinner, sporvogne og tolerancer (Generelt)