Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/3 2018, 17:36 (2238 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2018/03/02/hk-trafik-og-jernbane-deltager-ogsaa-i-en-...


Efter hukommelsen: Var det i slutningen af 1960erne eller i starten af 1970erne, at (nogle af) DSB's tjenestemandsansatte lokomotivførere "nedlagde arbejdet" (selv om de som tjenestemænd ikke måtte)? Dengang var (vel) alle DSB's lokomotivførere jo tjenestemandsansatte, så en "togstrejke" var noget ganske uhørt.

Dengang var stationsbestyrerne (vel uden undtagelse) også tjenestemandsansatte. Så når HK nu strejkemelder styringsmedarbejderne, bliver det en historisk indstilling af togtrafikken.

Der kommer ikke til at køre mange tog - om nogen. Det er vel noget af en nyhed på overenskomstforhandlingsområdet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Frank Poulsen, 2/3 2018, 18:05 (2238 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Men medierne har ikke fanget betydningen virker det til. For jeg synes da også det måtte være noget af en voldsomt indgreb for alle. Men de snakker kun om pleje og skoler osv.

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Peter Christensen, 2/3 2018, 19:04 (2238 dage siden) @ Frank Poulsen

Ro på! Det kommer nok...
Nu siger TV2 at "togchaufførerne" skal i strejke....flot, virkelig flot, men så kender vi journalisterne igen.

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Jens Hansen, 2/3 2018, 19:24 (2238 dage siden) @ Peter Christensen

Et meget usædvanligt skridt, men måske meget forståeligt.

Det gør meget ondt, meget hurtigt, men formentlig har en del af samme medarbejdere jo for nyligt tabt sag om at få deres frikort tilbage. Så der er noget at kæmpe for.

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Morten Flindt Larsen, 2/3 2018, 19:53 (2238 dage siden) @ Peter Christensen

Ro på! Det kommer nok...
Nu siger TV2 at "togchaufførerne" skal i strejke....flot, virkelig flot, men så kender vi journalisterne igen.

Det er nok bare en praktikant. Rigtige journalister bruger ikke børnesprog.

Vh
M:-)rten

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af larsL, 3/3 2018, 16:41 (2237 dage siden) @ Peter Christensen

Ro på! Det kommer nok...
Nu siger TV2 at "togchaufførerne" skal i strejke....flot, virkelig flot, men så kender vi journalisterne igen.

Mon der menes tog-bus-chauffører? :-D

jf. HK, så er der ingen udtaget til at strejke hos DSB, da DSB lige før jul meldte sig ind i den "private" arbejdsgiverforening "Dansk Industri". Der kører en sag ved arbejdsretten om hvor DSB er i øjeblikket. Måske at DSB håber på at de stadig er "offentlige", så de kan sende de overenskomstansatte hjem uden løn (dvs. lockout), når nu at togene får meget svært ved at køre pga. strejke hos Banedanmark.

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2018/03/02/hk-trafik-og-jernbane-deltager-ogsaa-i-en-...

Hilsen Lars

Avatar

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Erik H, Frederikssund, 3/3 2018, 21:01 (2237 dage siden) @ Peter Christensen

Så hedder det også en "toggarage" og et "skiftespor". Den værste betegnelse er dog den første.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af shipmik, 3/3 2018, 10:56 (2238 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den faglige aktion fandt sted 27. marts 1969. Det kostede senere hver lokofører en bod på 250 kr. Alt i følge min forlængst afdøde far, Børge Mikkelsen, der deltog i aktionen. Kvittering haves...

Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

[image]

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Georg Schmidt, 3/3 2018, 12:14 (2238 dage siden) @ shipmik

Her pressemeddelelse fra 26/3 1969 kl. 22.30.

[image]

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Allan T, 3/3 2018, 12:46 (2238 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg husker godt den dag. I Roskilde blev der sat håndskrevne sedler op, hvor der stod: "Alle tog aflyst undtaget toget til Køge kl 9.20".
Det tog blev planmæssigt kørt af Østbanens materlel og personale. Men det virkede lidt komisk med den tekst.

Men når staten ikke mere ansætter tjenestemænd de fleste steder, ja så kan der jo også strejkes.

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Børge Sundahl, 4/3 2018, 00:00 (2237 dage siden) @ Allan T

Jeg havde morgenvagt i Langå kmp den dag, og det eneste tog der kørte var Ardelt-traktoren med et par vogne til Stevnstrup.

Det var underlig vagt.
Mvh Børge

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Steen Nielsen ⌂, Faaborg, 4/3 2018, 00:17 (2237 dage siden) @ Børge Sundahl

Jeg havde morgenvagt i Langå kmp den dag, og det eneste tog der kørte var Ardelt-traktoren med et par vogne til Stevnstrup.

Det var underlig vagt.
Mvh Børge

Så var der da masser af tid til "kaffe og smørkage" Børge :-D

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Georg Schmidt, 4/3 2018, 11:38 (2237 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej Børge
I dit nabolag måtte 8. trafiksektion aflyse Løgstør slæberen om torsdagen, men den var jo også lkf fremført. Som jeg husker det gik det ret roligt for sig den ene dag det varede, folk benyttede bus bil fly og færge. Allerede kl. 03 efter strejken begyndte man at sende ilstykgodsvogne rundt i landet med særtog. På Gb blev"pakvognene" til togene 2067/2069 tilbageholdt et døgn og godsekspeditionerne blev holdt åbne til kl. 12 om lørdagen den 29/3 1969.

[image]

Avatar

Jernbanen står muligvis stille fra 4. april

af Ove Nygaard, 4/3 2018, 13:59 (2237 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg m. fl

Ja, nu vi er flere, der er "lidt uden for det oprindelige emne", vil jeg kort kommentere: Jeg var leder af post 2 i Fredericia (stationsbestyrer) de to nætter 27.03. og 28.03.1969, hvor lokomotivførerstrejken henholdsvis startede, og hvor toggangen igen blev igangsat,( som afløser for "den faste leder"). "Den faste leder" i betydningen ham, som havde turen efter turskiftet, var en hædersmand af den type, som banedriften den gang havde mange af, bedyrede over for mig, at den ferie, han havde søgt, ikke var søgt for at undgå de problemer, som kunne forudses, når det hele gik i stå.
Der kunne skrives en lang historie om forløbet af strejken på den store knudestation, der netop havde et af mange trafikale højdepunkter omkring det tidspunkt, kl. 02.00, hvor togene henholdsvis gik i stå natten efter den 27.03. og blev igangsat fra kl. 02.00 natten efter den 28.03.
Der var ingen "forholdsregler" om, hvorledes man skulle "opføre sig som leder", men det blev - som stationens ledelse udtrykte det - overladt til "den sunde fornuft". Om det lykkedes, overlades til "historiens dom", om end det nok ikke interesserer nogen mere, men en lille dialog med omlæsningspersonalet og rangerpersonalet, som var en større styrke på en "normal" nat, kan måske sige lidt om situationen: Jeg blev spurgt, om de ikke lige så godt kunne "gå hjem" i god tid, når der nu ikke kørte nogen tog. Jeg svarede: Det er nok en god idé netop i denne situation, at I bliver på frokoststuen, indtil I har fyraften for ikke at komme i klemme som "deltager" i konflikten. Det råd blev fulgt, og nogle har været så venlige at sige pænt (og diskret) tak for det! Da toggangen blev igangsat næste nat kl. 02.00 kørte togene stort set med rigtig oprangering (omlæsningsfolkene havde under ledelse af en dygtig pakhusformand foretaget "rangering" med godset i vognene i 2087 (spor 4) og 2089 (spor 3), som var "strandet" i Fredericia) og til tiden. Sidstnævnte dog med den undtagelse, at tog 20, der skulle afgå kl. 02.15, blev forsinket ca 8 minutter, fordi en "hjælpsom" overordnet fra "tilsynet" havde udpeget den forkerte postvogn fra spor 9 a til at sætte bag på toget. Det nåede at blive rettet. Det var den (ultra)korte beskrivelse af en situation, som blev afviklet fredeligt og "med is i maven hos de implicerede", og for de "ulovligt strejkende" blev den afgjort, som et indlæg i denne tråd viser. Strejken var i øvrigt ikke rettet imod DSB og dens ledelse, men imod staten!

Bedste hilsener (fra fortiden)

Ove af Erritsø;-)

Privatbaner står også muligvis stille fra 4. april

af andersj, Aalborg, 8/3 2018, 23:25 (2232 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen

Dansk Jernbaneforbund har udtaget alle lokomotivførerne hos Nordjyske Jernbaner og Lokaltog til strejke fra 4. april.

Nordjyske Jernbaner var i første omgang "fritaget" da fjernstyringsmedarbejderne nord for Hobro ikke var udtaget til strejke.

Desuden er en lang række medarbejdere i Banedanmark også udtaget til strejke, hvilket gør at blot den første signal- eller skinnefejl stopper togdriften. Det er også derfor at Banedanmark vil opgive togdriften på den statslige jernbane helt allerede fra midnat den 4. april.

http://www.djf.dk/nyhed/hvem-er-udtaget-til-konflikt-p%C3%A5-dansk-jernbaneforbunds-omr...

--
Mvh Anders

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak