Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er DSB's Orange koncept ikke sært? (Generelt)

af kme, 18/6 2018, 17:23 (2131 dage siden)

Jeg tager til Jylland ca. fire gange om året og har den luksus at jeg kan lægge rejsedage som jeg vil. Jeg lader derfor bilen blive hjemme og nyder DSB's service til orange pris. På mandag tager jeg Kokkeldal-Kolding til kr. 101 (uden plads. Fuld pris er kr. 370). Jeg spilder netto 15 minutter i forhold til at tage bilen ("first mile"), men så skal jeg ikke sidde og bide i rattet, men kan nyde en bajer og en bog.

Jeg forstår bare ikke DSB's ide med orange biletter. Hvorfor give rabat til folk der bestiller tidligt? De har jo bestemt sig og vil være sikre på en plads. Orange burde da være hollandsk auktion, så DSB kradse penge ind kort før afgang for ikke at have tomme sæder og ikke have noget ansvar for rettidighed (=ingen plads). Tværtimod virker det som om DSB hæver prisen jo tættere man kommer afgang.

Eller hvad?

Er DSB's Orange koncept ikke sært?

af nicolajpaaske, 18/6 2018, 17:44 (2131 dage siden) @ kme

Hm, både og. Ved at være tidligt ude sparer du en masse ift. standardprisen, og jo tættere vi så kommer på afgang jo mindre kan en Orange-billet betale sig. Jeg tvivler på, at mange fritidsrejsende køber Standard-billetter hvis det kan undgås, da priser simpelthen er steget så massivt. Ved at sænke priserne - i god tid - får DSB mulighed for at folk finder vej til de tog med lav belægning.

Sidste år skulle jeg til Göteborg og rejste med SJ og deres meget komfortable X2000 (eller SJ 2000 som de vidst også bliver kaldt). Jeg købte billetten kl. 13.08 og toget havde afgang kl. 16.20 - det gav jeg 251 SEK for. "Sista minuten", og det var netop for at få solgt de to sidste pladser ombord på toget. Pladsreservation var påkrævet, og det er det jo ikke i DSBs tog.

Er DSB's Orange koncept ikke sært?

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/6 2018, 19:20 (2131 dage siden) @ nicolajpaaske

Hm, både og. Ved at være tidligt ude sparer du en masse ift. standardprisen, og jo tættere vi så kommer på afgang jo mindre kan en Orange-billet betale sig. Jeg tvivler på, at mange fritidsrejsende køber Standard-billetter hvis det kan undgås, da priser simpelthen er steget så massivt. Ved at sænke priserne - i god tid - får DSB mulighed for at folk finder vej til de tog med lav belægning.


Jeg synes egentlig ganske godt om DSB Orange, og har da også benyttet mig af muligheden for billige billetter flere gang - når man kender sine rejsetidspunkter og der ikke er risiko for ændringer, så er tilbuddet bestemt rigtig godt. Dog benytter jeg min oftere at 10-turs kort (mobilklippekort), det giver en besparelse på ca. 25% og man er ikke bundet af en bestemt afgang.

DSB har ændret konceptet, så pladsbilletterne ikke længere er inkluderet i DSB Orange, denne ændring er bestemt af de positive. Før ændringen blev gennemført, var det ofte at mange pladser i f.eks. regionaltogene var optaget af rejsesende med en billet til f.eks. 39,- kr., og de fuldt betalende passagerer måtte nøjes med en stå plads - det var måske ikke helt rimeligt og forståelsen fra pendlerne var i hvert fald til at overse.

Er DSB's Orange koncept ikke sært?

af Scharfenberg, 19/6 2018, 09:23 (2131 dage siden) @ kme

Jeg forstår bare ikke DSB's ide med orange biletter. Hvorfor give rabat til folk der bestiller tidligt? De har jo bestemt sig og vil være sikre på en plads. Orange burde da være hollandsk auktion, så DSB kradse penge ind kort før afgang for ikke at have tomme sæder og ikke have noget ansvar for rettidighed (=ingen plads). Tværtimod virker det som om DSB hæver prisen jo tættere man kommer afgang.

Eller hvad?

Der er to primære formål med DSB Orange:

1. Rokke ved opfattelsen af at det er dyrt at tage toget
2. Udnytte kapaciteten i togene bedst muligt

Eftersom de fleste afgange på hovedstrækningerne er godt belagte, er der ikke rigtig brug for "last minute"-billetter. Alle pladser er som regel allerede solgt.

Det drejer sig om dynamisk prissætning. Hvor stor er betalingsvilligheden. Hvis man allerede en eller to måneder i forvejen kan sælge billetter Kbh.-Aarhus til 99-199 kr. (en okay pris både for DSB og kunden) og i ugerne op til afgang kan sælge til tæt på fuld pris, så der stort set er udsolgt op til afgang, har man både sikret ideel belægning samtidig med, at nogle kunder har gjort et rigtig godt køb uden, at DSB har måtte faldbyde last minute-billetter til 1 kr. eller 20 kr.

SJ benytter sig i særligt høj grad af dynamisk prissætning, men de kan tillade sig at sælge billetter helt ned til 1 kr., fordi de samtidig har mulighed for at sælge billetter til 1500 kr. på de særligt attraktive afgange mellem Stockholm og Göteborg. DSB må ikke sælge enkeltbilletter Kbh.-Aarhus til mere end ca. 400 kr. + maks. 50 % for tillæg til DSB 1'.

En anden interessant ting ved DSB Orange er, at når man først har fundet en Orange billet med 75 % rabat den ene vej, øges betalingsvilligheden i forhold til returbilletten. Man kan dermed bedre leve med at betale tæt på fuld pris på hjemturen, for så har man jo samlet set alligevel fået hele togturen til næsten halv pris.

I 2018 regner man med at sælge over 2 mio. Orange-billetter. Det svarer til gennemsnitligt ca. 5500 billetter om dagen. I 2014 var tallet 450.000 og i 2015 580.000.

Er DSB's Orange koncept ikke sært?

af Gæst1, 19/6 2018, 10:57 (2131 dage siden) @ Scharfenberg

I 2018 regner man med at sælge over 2 mio. Orange-billetter. Det svarer til gennemsnitligt ca. 5500 billetter om dagen. I 2014 var tallet 450.000 og i 2015 580.000.

SJs "frie hænder" til prissætning skyldes jo primært, at de ikke modtager kontraktbetaling. Når staten herhjemme betaler DSB for at køre tog, er det jo ikke så sært, at der også kommer et loft på, hvor meget en DSB billet må koste. Men glædeligt, at der tilbydes endnu flere Orangebilletter.

Jeg synes dog at få tallene i DSBs regnskaber til at vise, at passagertallene falder noget mere, end salget af Orange billetter stiger, så måske virker Orange billetterne ikke godt nok?

Er DSB's Orange koncept ikke sært?

af Scharfenberg, 19/6 2018, 11:05 (2131 dage siden) @ Gæst1

Jeg synes dog at få tallene i DSBs regnskaber til at vise, at passagertallene falder noget mere, end salget af Orange billetter stiger, så måske virker Orange billetterne ikke godt nok?

Den primære årsag til de vigende (faldende passagertal) er de mange store sporarbejder de senere år. Sporarbejder vil der fortsat være mange af de kommende år, men det er jo nødvendige arbejder, og på sigt bidrager de til at forbedre jernbanen. Aktuelt gælder det om at 'stoppe blødningen' ift. passagerflugt bl.a. ved at tage godt hånd om kunderne ifm. sporarbejder, så de ikke løber skrigende væk.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak