Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

60 daglige godstog til og fra Køge (Generelt)

af andersj, Aalborg, 28/6 2018, 16:45 (2121 dage siden)

En artikel på sn.dk nævner at Køge Havn vil kunne producere 60 daglige godstog på 835 meter når Femern forbindelsen åbner. Umiddelbart tænker jeg at der er tale om et 0 for meget, for slet ikke at tale om at der slet ikke er kapacitet til så mange ekstra tog.

Det vil i øvrigt svare til et godstog hvert 24. minut, hvilket også ville kræve en gigantisk terminal.

Kilde: https://sn.dk/Erhverv/Fra-soevnig-provinshavn-til-hovedstadens-havn/artikel/756511

--
Mvh Anders

60 daglige godstog til og fra Køge

af Ib Jensen, 28/6 2018, 17:50 (2121 dage siden) @ andersj

En artikel på sn.dk nævner at Køge Havn vil kunne producere 60 daglige godstog på 835 meter når Femern forbindelsen åbner. Umiddelbart tænker jeg at der er tale om et 0 for meget, for slet ikke at tale om at der slet ikke er kapacitet til så mange ekstra tog.

Det vil i øvrigt svare til et godstog hvert 24. minut, hvilket også ville kræve en gigantisk terminal.

Kilde: https://sn.dk/Erhverv/Fra-soevnig-provinshavn-til-hovedstadens-havn/artikel/756511

Gab....hvad er nu det for en sommeragurk? Hvor skulle alt det gods komme fra, og hvor skulle det hen - uanset om det er 6 godstog pr. døgn eller 60 godstog pr. døgn? Vi har tidligere set en havnedirektør i Hirtshals love guld og grønne skove.....

60 daglige godstog til og fra Køge

af Svend, 28/6 2018, 20:23 (2121 dage siden) @ Ib Jensen

.
Manden fantaserer. Hvis det er transportcenteret han tænker på, kan han jo starte med at forklare, hvorfor der endnu ikke er modtaget eller afsendt så meget én vogn fra sidesporet der gå ind på centeret. Dernæst kan han forklare, hvilke transporter der tales om og derefter hvem han har haft til at rådgive sig. Indtil videre er det de rene luftkasteller (og ud over det, vil infrastrukturen have noget vanskeligt ved at håndtere så meget gods i Køge). Nå, men i næste uge er alting glemt .....;-)

--
Svend

60 daglige godstog til og fra Køge

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 29/6 2018, 09:44 (2120 dage siden) @ Svend

En artikel på sn.dk nævner at Køge Havn vil kunne producere 60 daglige godstog på 835 meter når Femern forbindelsen åbner. Umiddelbart tænker jeg at der er tale om et 0 for meget, for slet ikke at tale om at der slet ikke er kapacitet til så mange ekstra tog.

I "Analyse af behovet for en Kombiterminal ved Køge" fra 2017, er det forventede antal godstog angivet som
minimum 18 tog pr uge (18 ind og 18 ud). Tallet er meget lavt sat, og baseret på en meget snæver markedsundersøgelse blandt Skandinavisk Transport Centers mest oplagte brugere af en terminal.

Der hvor den nye terminal ved Køge for alvor adskiller sig fra fadæserne i Esbjerg og Hirtshals, er ved budgettet og udformningen af terminalen. Hirtshals og Esbjerg er begge startet med "ca 20 mio kr", der så er vokset noget, på trods af, at det er relativt velkendt, at en komplet og velfungerende kombiterminal koster omkring 100 mio kr. Som jeg har forstået sagen om Køge, er budgettet her noget højere end de 100 mio kr, og man bemærker også, at målet er at håndtere 835 (850) meter lange togstammer i hvert spor. Det er min opfattelse, at terminalen tænkes indrettet til direkte ankomst til/afgang fra læssesporene med fuld toglængde, omløbsmulighed og "spitzenüberspannung"

Jeg kan ikke præcist huske tallene for antal lastbiler, der ankommer/afgår til/fra transportcentret, men det er overraskende højt, og kan sagtens matche 60 læssede kombitog, hvis alle skiftede til jernbanen.

At der ikke køres tog til det eksisterende sidespor skyldes jo i høj grad, at også dét sidespor er anlagt efter "minimumsprincippet" som har været gældende for alle investeringer i infrastruktur til Jernbanegods: "Hvis du i gennemsnit modtager tre vogne om dagen, så laver vi et spor til tre vogne - uanset om det så i virkeligheden burde være een gang om ugen med 15 vogne" (stærkt forsimplet - men en del af kritikken går tilbage til mig i mit tidligere job, så det kan jeg godt tillade mig).

Mange hilsener

Lasse

60 daglige godstog til og fra Køge

af Svend, 29/6 2018, 12:15 (2120 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Sidesporet blev vist nærmest anlagt for et syns skyld og ingen operatør vil kunne se bare den mindste smule forretning i at køre et par vogne fra og til Høje Taastrup et par gange om dagen eller ugen. Men jeg erindrer nu heller ikke, at der har været den helt store interesse for, at der blev anlagt en egentlig kombiterminal (med mindre det skulle have været sket for regning og risiko af staten?) med sporforbindelse til den nye bane. Havde transportcentret virkelig haft en interesse (dengang), var de nok gået mere aktivt og entusiastisk ind i planlægningen, herunder peget på en placering af anlægget.
Eller husker jeg helt forkert?

--
Svend

60 daglige godstog til og fra Køge

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 29/6 2018, 13:31 (2120 dage siden) @ Svend

, herunder peget på en placering af anlægget.
Eller husker jeg helt forkert?

Der har været tre placeringer udpeget.

1: I forbindelse med det eksisterende stikspor fra Lille Skensved, hvortil to spor på ca 750 meter udgående fra sidesporet skulle anlægges (lige bag jordvoldene). Ideen blev droppet, da togene frem til Signalprogrammets indførelse på Lille Syd maksimalt må være omkring 450 meter aht betjeningen af togene i Lille Skensved (togveje vs. nøgleaflåst sporskifte til sidesporet). Derudover skulle alle tog kørers med diesel via Roskilde

2: Trafikstyrelsens store plan med ankomstrist og derfra forbindelse til terminal med kæmpe portalkran

3: Nuværende, der synes tiltænkt placeret syd for transportcenteret og øst for overhalingssporet i Lellinge - på noget der kunne ligne placeringen for Trafikstyrelsens planlagte ankomstrist.

Terminalen skal nok komme, men det er klart, at den vil udgøre en vis risiko for terminalen i Høje Taastrup, hvis terminalen i Køge designes til "direkte ankomst" / "direkte afgang" uden rangering - og med fuld toglængde.

/Lasse

60 daglige godstog til og fra Køge

af cslundsten, 29/6 2018, 13:58 (2120 dage siden) @ Svend

Sidesporet blev vist nærmest anlagt for et syns skyld og ingen operatør vil kunne se bare den mindste smule forretning i at køre et par vogne fra og til Høje Taastrup et par gange om dagen eller ugen.

Sidesporet blev anlagt til at Lemvig Müller kunne blive betjent af lokalgodstoget til Lille Skensved (Køges Mh), som på projekteringstidspunktet stadig kørte næsten dagligt til Pektinfabrikken i Lille Skensved.

Sporarrangementet er lavet så det kan udbygges til en 3-sporet terminal til heltog.

Mvh
Carsten Lundsten

60 daglige godstog til og fra Køge

af Svend, 29/6 2018, 16:07 (2120 dage siden) @ cslundsten

Sidesporet blev vist nærmest anlagt for et syns skyld og ingen operatør vil kunne se bare den mindste smule forretning i at køre et par vogne fra og til Høje Taastrup et par gange om dagen eller ugen.

Sidesporet blev anlagt til at Lemvig Müller kunne blive betjent af lokalgodstoget til Lille Skensved (Køges Mh), som på projekteringstidspunktet stadig kørte næsten dagligt til Pektinfabrikken i Lille Skensved.

Sporarrangementet er lavet så det kan udbygges til en 3-sporet terminal til heltog.

.
.... og lige ved siden af - og helt tæt på sidesporet (20 meter) - ligger Lidl´s store K/S lager. Lidl kører ugentligt tre heltog fra deres lager i Lübeck til to lagre i Sverige...... men ikke til deres lager i Danmark :-(

--
Svend

60 daglige godstog til og fra Køge

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 2/7 2018, 10:53 (2117 dage siden) @ Svend

.... og lige ved siden af - og helt tæt på sidesporet (20 meter) - ligger Lidl´s store K/S lager. Lidl kører ugentligt tre heltog fra deres lager i Lübeck til to lagre i Sverige...... men ikke til deres lager i Danmark :-(

Netop. Der er ikke økonomi i at køre heltog fra Lübeck via Hamburg - Padborg - Roskilde til Køge (og slet ikke med diesellok Roskilde - Køge), når lastbilen blot skal ud på motorvejen fra Lübeck.

I teorien vil en udvidelse af de eksisterende tog fra Lübeck til Sverige med ekstra vogne til Danmark - eller en kombination med betjening af det nye Lidl lager i Kolding (Taulov) måske kunne betale sig, men for god ordens skyld: Hverken Spedition Bode eller Lidl er med i de 18 forventede ugentlige tog til/fra en ny terminal i Køge.

/Lasse

60 daglige godstog til og fra Køge

af William Skov ⌂, 2/7 2018, 23:01 (2117 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Hvis det ikke kan betale sig at køre over Hamborg, kunne man så ikke løbe om i Bad Oldesloe og køre til Neumünster?

Så slipper man jo for Hamborg.

--
William S.
Arktisk bygningsingeniørstuderende på DTU
[image]
https://williamskov.piwigo.com/ - Min fotosamling

60 daglige godstog til og fra Køge

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 3/7 2018, 10:10 (2116 dage siden) @ William Skov

Hvis det ikke kan betale sig at køre over Hamborg, kunne man så ikke løbe om i Bad Oldesloe og køre til Neumünster?

Så slipper man jo for Hamborg.

Men til gengæld skal du ud på en ikke elektrificeret enkeltsporet strækning. Omkostningerner til kørsel med diesellokomotiv er omtrent ti gange højere, end kørsel med el-lokomotiv, så det kan næppe betale sig - hvis der i det hele tager er kapacitet til kørsel med godstog, og ingen begrænsninger på toglængden...

/Lasse

P.S: I Tjekkiet vil infrastrukturforvalteren for at frigive kapacitet på en af hovedlinierne, stille diesellokomotiver gratis til rådighed for godsoperatører, der kan lokkes til at køre deres tog via en ikke-elektrificeret "omvej". I Dansk sammenhæng sammenlignelig med at BDK stillede gratis diesellok til rådighed for kørsel Lunderskov - Tønder - Itzehoe for at frigive kapacitet i Sønderjylland. Det tjekkiske initiativ bliver interessant at følge.

60 daglige godstog til og fra Køge

af steenth, 29/6 2018, 13:57 (2120 dage siden) @ andersj

En artikel på sn.dk nævner at Køge Havn vil kunne producere 60 daglige godstog på 835 meter når Femern forbindelsen åbner. Umiddelbart tænker jeg at der er tale om et 0 for meget, for slet ikke at tale om at der slet ikke er kapacitet til så mange ekstra tog.

Det vil i øvrigt svare til et godstog hvert 24. minut, hvilket også ville kræve en gigantisk terminal.

Det ligner at journalisten har blandet begreber sammen. 60 tog må antal tog som kører forbi Køge uden at standse, når Femern-forbindelsen åbner. Terminal eller ej.. Men der nok muligheder, når det på et tidspunkt får en terminal på stedet.

Kilde: https://sn.dk/Erhverv/Fra-soevnig-provinshavn-til-hovedstadens-havn/artikel/756511

60 daglige godstog til og fra Køge

af Simon1906, Hedehusene, 29/6 2018, 14:23 (2120 dage siden) @ steenth

Jeg tror også man regner Køge havn med i regnestykket, for en del år siden, jeg erindrer ikke hvornår, der læste jeg et stort tillæg om bl.a Køge Havn og planlæggerne skrev at Køge Havn skulle udvides betragtelig. Det kunne måske også give en del trafik uden jeg vil hænges op hvor meget og hvornår, så kunne man måske snige sig op til jeg tror man mener 60 godsvogne og ikke 60 godstog pr. dag. Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg læste artiklen.

Med venlig hilsen

Simon

DSB MH201Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak