Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner? (Trafikpolitik)

af kmester, 13/8 2018, 20:57 (2073 dage siden)

Hej

Er der nogen, der ved mere om togdriften på Sjælland, når Køge-Ringsted åbner?
Vil alle IC-tog gå over Køge i stedet for Roskilde fremover?
Har kun kunnet finde Trafikplanen, hvoraf det virker til at IC-driften over Roskilde halveres, men ellers synes jeg ikke den er så konkret - køreplaner, intervaller og lignende. Kan I hjælpe eller er je gbare for tidligt ude?

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Frank Poulsen, 13/8 2018, 21:48 (2073 dage siden) @ kmester

Tror du er for tidligt ude. Der er jo mange muligheder. I starten er det jo også kun 6 blokke hele vejen og begrænset togdrift. Så tiden må vise hvad de finder ud af der skal den vej.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af 1993matias ⌂, KH, 13/8 2018, 23:13 (2073 dage siden) @ kmester

Et efterhånden gammelt dokumentviser linjediagrammer (fra side 77) efter åbning af Ringstedbanen åbner.
Antageligvis bygger det på gamle forudsætninger som f.eks. ETCS, så det bliver nok ikke dette lige med det samme. Man kan dog tolke dokumentet som et fremtidsønske til trafikbetjening i Danmark.

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Ib Jensen, 14/8 2018, 07:06 (2072 dage siden) @ 1993matias

Et efterhånden gammelt dokumentviser linjediagrammer (fra side 77) efter åbning af Ringstedbanen åbner.
Antageligvis bygger det på gamle forudsætninger som f.eks. ETCS, så det bliver nok ikke dette lige med det samme. Man kan dog tolke dokumentet som et fremtidsønske til trafikbetjening i Danmark.


En gammel embedsmandsplan, som aldrig er blevet behandlet eller vedtaget politisk. Til gengæld fik den megen kritik.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af P.Jensen, 14/8 2018, 08:51 (2072 dage siden) @ Ib Jensen

Test af stækningen må være kommet tættere på idet jeg har set at der på broerne i Greve er bygget 2 meter høje afspærringer over broerne. Formoder det betyder der er ved at blive sat strøm på!!!

Er enig i at der kommer til at være megen diskussion om dette diagram. Jeg bor i Greve og for at komme til Jylland tager man til Høje Tåstrup. Det gælder vel hele Ishøj, Greve og vel også noget af Solrød kommuner. Fra Køge tager man vel via Roskilde.

Køge Nord er oplagt til delvis erstatning for Høje Tåstrup, men har også stort opland, da det fra ovennævnte kommuner, men også fra Køge og lidt syd for Køge, er nemt at komme til Køge Nord. MEN på diagrammet vil der kun komme til at køre direkte tog til Esbjerg derfra. Ellers skift undervejs. Oplandet til Køge Nord er vel en del over 125.000 indbyggere. Større fines ikke mange steder udenfor region Hovedstaden.
Trafiktal på side 75 i rapporten Køge Nord til Ringsted (44.400 i 2022) må inkludere gennemkørende tog....

P.Jensen

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Jens Hansen, 14/8 2018, 10:35 (2072 dage siden) @ P.Jensen

Når der åbnes køres der vist sådan lidt pø om pø. Der arbejdes vist med, at installere "gammelt" signalsystem og noget "gammelt" sikringsanlæg.

2022 er i DSBs kontraktperiode (2015 - 2024). DSBs plan for 2022, jf. dokumentet, kan ses på side 81. Det ses at DSB sidste år regnede med, at 6 tog vil køre via den ny bane;

2 Næstved - København - Nivå
1 Nykøbing - Ringsted - Østerport
1 Esbjerg - København
1 Aarhus - København
1 Aalborg - København.

3 af disse synes at stoppe i Køge Nord, Nivå - Næstved og Esbjerg - København.

Hvis man bor i Greve, kan det formentlig betale sig at tage S-tog til Køge Nord, videre med Esbjerg-toget til Odense og her skifte til tog mod Aarhus/Aalborg (?). Men mon ikke flere tog skal stoppe i Køge Nord.

JH

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af P.Jensen, 14/8 2018, 16:48 (2072 dage siden) @ Jens Hansen

Jo, netop med S-tog til Køge Nord både fra Ishøj, Greve, Solrød og fra Køge. Og så over motorvejen i den nye station.

Når man har fulgt med i Langeskov station og IC stop der er Køge Nord i noget af en anden vægtklasse.
Der bør være direkte tog op i Jylland.....

P.Jensen

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af ulca, 14/8 2018, 07:12 (2072 dage siden) @ kmester

Uden at have nogen konkret dokumentation, mener jeg at have hørt det skulle fungere ca. sådan her:

  • København - Roskilde: IC-tog, Regionaltog til Kalundborg, godstog, visse internationale/EC-tog.
  • København - Køge Nord - Ringsted: Lyntog til Fyn og Jylland, regionaltog til Lolland-Falster via Køge Nord og Lille Syd.

Eller lidt kortere: Hensigten med den nye bane er at frigøre kapacitet på den gamle linje (Ringsted - Roskilde) af hensyn til dennes betjening, så den trafik som alligevel ikke standser på linjens station lader man køre "uden om" via Køge Nord.
At man så fortsat vil lade godstog køre via den gamle linje har nok især en grund: Hovedparten af disse betjener/betjenes af godsterminalen ved Høje Taastrup, så det er ganske enkelt nødvendigt. Men måske vælger man at alligevel at sende visse transit godstog via den nye linje, hvis de alligevel ikke standser i DK for andet end krydsninger og overhalinger, og såfremt der er kapacitet dertil.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Gæst1, 14/8 2018, 08:57 (2072 dage siden) @ ulca

Uden at have nogen konkret dokumentation, mener jeg at have hørt det skulle fungere ca. sådan her:

  • København - Roskilde: IC-tog, Regionaltog til Kalundborg, godstog, visse internationale/EC-tog.
  • København - Køge Nord - Ringsted: Lyntog til Fyn og Jylland, regionaltog til Lolland-Falster via Køge Nord og Lille Syd.

Der opereres med et hav af forskellige planer, der ændres i takt med udskydelserne af åbningen af den nye bane, ændringerne i Øresundstrafikken og ombygningen af Ringsted station.

Hvis åbningen til foråret holder, vil der næppe kunne køres fra den nye bane mod Vest gennem Ringsted, så forventningen er nok mere et tog i timen København - Køge - Nykøbing F og så et nyt togsystem København - Køge - Ringsted, for i det mindste at tilføre 30 min drift på den nye Køge Nord station. Forgreningen i Køge Nord mod Lille Syd kommer næppe før primo 2021...

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Scharfenberg, 14/8 2018, 23:10 (2072 dage siden) @ ulca

At man så fortsat vil lade godstog køre via den gamle linje har nok især en grund: Hovedparten af disse betjener/betjenes af godsterminalen ved Høje Taastrup, så det er ganske enkelt nødvendigt. Men måske vælger man at alligevel at sende visse transit godstog via den nye linje, hvis de alligevel ikke standser i DK for andet end krydsninger og overhalinger, og såfremt der er kapacitet dertil.

Så vidt jeg har forstået dimensioneres den nye fly over ved Ny Ellebjerg ikke til godstogsstigninger, så det er vist slet ikke meningen, at der skal køre godstog på den nye bane. Men selve banen er oprindeligt dimensioneret til godstog. Giver god mening i forhold til den store kombigodsterminal i Høje Taastrup.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Frank Poulsen, 14/8 2018, 23:22 (2072 dage siden) @ Scharfenberg

Så vil det jo være helt tåbeligt med de overhalingsspor der er lavet ved Bjæverskov og Køge Nord??? Hvis ikke godstog skulle køre der så det går jeg stærkt ud fra de skal.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner? Gods

af Gæst1, 15/8 2018, 09:04 (2071 dage siden) @ Frank Poulsen

Så vil det jo være helt tåbeligt med de overhalingsspor der er lavet ved Bjæverskov og Køge Nord??? Hvis ikke godstog skulle køre der så det går jeg stærkt ud fra de skal.

Der kommer naturligvis til at køre godstog på den nye bane - og også på den eksisterende. Fly-overen i Vigerslev går fra Hvidovre Fjern mod Kalvebod, og selv om den formentlig designes efter BDKs fortolkninger af reglerne (der også gælder for den nye bane), hvor det primært handler om at gøre tingene så billige som muligt - og derfor næppe overholder de gængse krav for stigninger til godstog, så kommer der altså godstog på begge baner.

Der forventes omkring 75 godstog i døgnet på transitruten gennem Danmark i fremtiden (ligger vel omkring de 60 i dag), og kombiterminalen i Høje Taastrup betjener næppe mere end en håndfuld tog eller to om dagen - og nok ikke ret mange transittog, når det kommer til stykket.

Det har i Signalprogrammets forskellige udrulningsplaner været forventningen, at godstogene først rykker over på den nye bane, når togene er påtvunget udrustet med ETCS. Derfor vil de midlertidige løsninger på den nye bane ikke give plads til kørsel med godstog i dagtimerne. Overhalingssporene til godstog vil forventeligt tidligst blive taget i brug i 2024 - hvilket for overhalingssporet i Lellinge iøvrigt kan tilpasses med etableringen af den forventede kombiterminal i Skandinavisk Transport Center.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner? Gods

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/8 2018, 09:37 (2071 dage siden) @ Gæst1


Der kommer naturligvis til at køre godstog på den nye bane - og også på den eksisterende.

Jeg kan supplere med at "Kapacitetskravet" til Signalprogrammet og altså de bagvedliggende forventninger om vækst og køreplaner i fremtiden opererede med:

Et godstog pr time pr retning Øresund - Høje Taastrup - Ringsted
To godstog pr time pr retning Øresund - Køge Nord - Ringsted

To godstog pr time pr retning Ringsted - Puttgarden
Et godstog pr time pr retning Ringsted - Fredericia/Taulov
Fire godstog pr time pr retning: PAdborg - Taulov/Fredericia

og så mener jeg at der skulle være mulighed for to kanaler pr time pr retning Fredericia - Aarhus og een kanal pr time pr retning Aarhus -Aalborg og en kanal pr retning pr anden time Aalborg - Frederikshavn.

For god ordens skyld var også godskanaler til Herning, Esbjerg, Rønland, Frederiksvæk og Køge med, men dem kan jeg ikke huske antallet af.
Generelt designedes kapaciteten i infrastrukturinvesteringerne fra 2009 og frem til at tillade mindst en tre-dobling af antallet af godstog - at sporlængder, on-board udrustning og elektrificering så ikke helt synes at følge trop, er så en anden sag...

/Lasse

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af ulca, 16/8 2018, 08:12 (2070 dage siden) @ Scharfenberg

At man så fortsat vil lade godstog køre via den gamle linje har nok især en grund: Hovedparten af disse betjener/betjenes af godsterminalen ved Høje Taastrup, så det er ganske enkelt nødvendigt. Men måske vælger man at alligevel at sende visse transit godstog via den nye linje, hvis de alligevel ikke standser i DK for andet end krydsninger og overhalinger, og såfremt der er kapacitet dertil.


Så vidt jeg har forstået dimensioneres den nye fly over ved Ny Ellebjerg ikke til godstogsstigninger, så det er vist slet ikke meningen, at der skal køre godstog på den nye bane. Men selve banen er oprindeligt dimensioneret til godstog. Giver god mening i forhold til den store kombigodsterminal i Høje Taastrup.

Hvor definerer du "dimensioneres" til "godstogsstigninger"? Er selve strækningens stigning du mener? På både Store Bælt og Øresund er stigningerne på op til 15 promille, og her kører der da godstog den dag i dag. Så det burde vel ikke være et problem?

Hvad angår terminalen i Høje Taastrup, så er der jo også en terminal på vej i/ved Køge som måske kan give lidt konkurrence; og skulle godstog dertil sendes via den nordlige del af Lille Syd? Det bliver nok snarere den nye bane, for dels er den del af Lille Syd ikke elektrificeret (kan naturligvis klares med lokomotiver med dieselgenerator, men i dieseldrift har disse begrænset trækkraft og funktionen er vist især tænkt til rangering), dels så er spørgsmålet om strækningen kan befares at et godstog på 700 - 800 meter.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af kmester, 14/8 2018, 17:13 (2072 dage siden) @ kmester

Tak for svarene. Det er jo yderst interessant at der endnu ikke ligger offentliggjorte planer for driften over Køge. Havde også tænkt hvor meget der reelt er at flytte med givet materielsituationen.

Vi må vente og se.

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af glade-koege ⌂, køge, 14/8 2018, 20:18 (2072 dage siden) @ kmester

Mit bud er 3-4 måneder endnu før vi ved noget konkret.. er ikke lavet køreplaner endnu og kommer først noget ud til efteråret

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Scharfenberg, 15/8 2018, 08:13 (2071 dage siden) @ Jens Hansen

DSB reducerer i køreplan 2019 på Sjælland, men ikke et ord om København - Ringsted.

Jeg går ud fra, at du mener 'ikke et ord om ny bane Kbh. - Ringsted'. Den nævnes ikke, fordi reduktionen gælder eksisterende bane.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/389/1927536.pdf

I øvrigt tankevækkende at "Pendlertalsmanden" tages til indtægt. Hvilket mandat har denne?

Det er blevet fast kutyme, at operatørerne hører pendlerne ved større planlægningsmæssige ændringer i trafikken. Operatørerne er ikke forpligtet til at rette sig efter pendlerne, men de får da af og til sat deres aftryk.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Gæst1, 15/8 2018, 08:54 (2071 dage siden) @ Scharfenberg

Jeg går ud fra, at du mener 'ikke et ord om ny bane Kbh. - Ringsted'. Den nævnes ikke, fordi reduktionen gælder eksisterende bane.

Naturligvis gælder reduktionen kun den eksisterende bane - der allerede i DSBs nye kontrakt fra 2015 fik reduceret trafikken, og får en yderligere massiv reduktion, når den nye bane kommer igang...engang.

Retfærdigvis må DSB jo holdes skadesfri for den kommende reducerede trafik på den nye bane, da det jo ikke ubetinget er deres skyld, at BDK enderm ed at åbne med lav kapacitet.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/TRU/bilag/389/1927536.pdf

I øvrigt tankevækkende at "Pendlertalsmanden" tages til indtægt. Hvilket mandat har denne?

Det er blevet fast kutyme, at operatørerne hører pendlerne ved større planlægningsmæssige ændringer i trafikken. Operatørerne er ikke forpligtet til at rette sig efter pendlerne, men de får da af og til sat deres aftryk.

Jeg tror nu mere at spørgsmålet handler om, hvilken myndighed Pendler repræsensanten udgør. Når han/hun nu får afgørende indflydelse på DSBs reduktioner af trafikken, betyder dette så også, at DSB kan pålægges at køre mere trafik, hvis pendlertalsmanden kræver det? I denne sammenhæng virker informationen om pendlertalsmanden mere som en "garant til politikerne om, at der ikke kommer en shitstorm", og det er lidt noget pjat.
Når det er sagt giver reduktionerne jo et eller andet sted mening, men det burde være BDK, der anmodede om det, hvis undskyldningen skal være infrastrukturarbejde....

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af Jens Hansen, 15/8 2018, 10:55 (2071 dage siden) @ Scharfenberg


Jeg går ud fra, at du mener 'ikke et ord om ny bane Kbh. - Ringsted'. Den nævnes ikke, fordi reduktionen gælder eksisterende bane.

Min fejl, ja selvfølgelig. Men det betyder så også, at der et eller andet sted må være en orientering til politikerne om DSBs samlede kørsel i 2019 (når der netop kun omtales reduktioner i denne). Den må vi så på jagt efter.

Det er blevet fast kutyme, at operatørerne hører pendlerne ved større planlægningsmæssige ændringer i trafikken. Operatørerne er ikke forpligtet til at rette sig efter pendlerne, men de får da af og til sat deres aftryk.

Umiddelbart lyder det måske som om det er noget DSB-noget? Jeg husker fra mange år siden, omtale af møde med pendlertalsmænd. Men måske er det mest i DSBs verden at det eksisterer, jeg mindes ikke at have set at DSB, Arriva, SJ eller nogle af lokalbanerne har annonceret efter "talsmænd".

Og igen omkring mandatet, hvis denne person kun repræsenterer sig selv, eller ganske få, ja så er det jo lidt tvivlsomt. Måske burde disse "talsmænd" organiseres f.eks. via Passagerpulsen / Forbrugerrådet?

JH

pendlerrepræsentanter (var Togdriften over Roskilde...)

af steenth, 15/8 2018, 11:12 (2071 dage siden) @ Jens Hansen

Umiddelbart lyder det måske som om det er noget DSB-noget? Jeg husker fra mange år siden, omtale af møde med pendlertalsmænd. Men måske er det mest i DSBs verden at det eksisterer, jeg mindes ikke at have set at DSB, Arriva, SJ eller nogle af lokalbanerne har annonceret efter "talsmænd".

DSB annoncere ikke efter talsmænd. Det er lokale grupper rundt i landet - Sjælland og Fyn er dækket pæn ind - Jylland lidt tyd - som vælger en repræsentant:

Og hvis der er en repræsentant lokalte er listen her:
https://www.dsb.dk/rejsende/pendlere/pendlerklubber/

Og hvis der mangler en - dan en gruppe (evt på facebook), kontakt DSB og vælg repræsentanten. Der flere af dem, som med i dette forum her. Så spørg gerne.

Og igen omkring mandatet, hvis denne person kun repræsenterer sig selv, eller ganske få, ja så er det jo lidt tvivlsomt. Måske burde disse "talsmænd" organiseres f.eks. via Passagerpulsen / Forbrugerrådet?

Passagerpulsen har andre ting på dagsorden. Og pendlerrepræsentanterne har mange lokale emner på dagsorden, som Passagerpulsen ikke kan håndtere. Men der er kontakt imellem 2 pendlerrepræsentanterne og Passagerpulsen.

Mvh
Steen

Avatar

pendlerrepræsentanter (var Togdriften over Roskilde...)

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 15/8 2018, 11:26 (2071 dage siden) @ steenth

Umiddelbart lyder det måske som om det er noget DSB-noget? Jeg husker fra mange år siden, omtale af møde med pendlertalsmænd. Men måske er det mest i DSBs verden at det eksisterer, jeg mindes ikke at have set at DSB, Arriva, SJ eller nogle af lokalbanerne har annonceret efter "talsmænd".

Mvh
Steen

Jeg er pendlertalsmand for Ringsted. Valgt af de ca 300 der er med I gruppen. Hvilket jo ikke er mange når man tænker på antallet af pendlere fra Ringsted.
Pendlertalsmænd(og kvinder) har ikke en bestemmende function, men er pendlernes talerør ind til DSB, og DSB's talerør den anden vej.
Vi bliver orienteret om planer og konkrete begivenheder der vedrører vores station eller strækning.
DSB burger os til at planlægge lokale begivenheder.
F.eks har pendlertalsmanden for S-tog mod Fr.Sund været dybt og meget indvolveret I sommerens sporspærring, og planlægning af busruter. Men altså ikke bestemmende.

Metroen har også en pendlergruppe. DE øvrigt trafikselskaber kender jeg ikke noget til.

(Vi er I øvrigt I gang med at finde ud af hvilken talsmand der ikke har haft indvendinger I mod reduktionen, for hverken jeg, eller Roskilde har sagt OK til den, og Borup/Viby er konsekvent imod reduktioner I driften.)

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

pendlerrepræsentanter (var Togdriften over Roskilde...)

af steenth, 15/8 2018, 11:46 (2071 dage siden) @ metrohenrik

Metroen har også en pendlergruppe. DE øvrigt trafikselskaber kender jeg ikke noget til.

Arriva har det også på deres jernbanestrækninger, da det er del kontrakten med staten. DSB har også pligt at håndtere dem. Resten af selskaberne har ikke pligt til det. Dvs metrogruppen har ikke ingen formel kontakt med metroen, hvilken giver problemer. Men de har møder imellem dem.

Mvh
Steen

pendlerrepræsentanter (var Togdriften over Roskilde...)

af Jens Hansen, 15/8 2018, 12:30 (2071 dage siden) @ metrohenrik

Hej Henrik

Tak for uddybning.

(Vi er I øvrigt I gang med at finde ud af hvilken talsmand der ikke har haft indvendinger I mod reduktionen, for hverken jeg, eller Roskilde har sagt OK til den, og Borup/Viby er konsekvent imod reduktioner I driften.)

Lidt interessant - DSB/Ministeriet siger jo noget andet til Folketinget (?)

JH

Avatar

pendlerrepræsentanter (var Togdriften over Roskilde...)

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 16/8 2018, 07:23 (2070 dage siden) @ Jens Hansen

Hej Henrik

Tak for uddybning.

(Vi er I øvrigt I gang med at finde ud af hvilken talsmand der ikke har haft indvendinger I mod reduktionen, for hverken jeg, eller Roskilde har sagt OK til den, og Borup/Viby er konsekvent imod reduktioner I driften.)


Lidt interessant - DSB/Ministeriet siger jo noget andet til Folketinget (?)

JH

Vi har nu afdækket udtalelsen.
At der ikke har været indveninger skyldes at det som nævnt ande steds er et forhold der har været praktiseret I flere år, og fremlæggelsen I foråret gav netop "ikke kommentarer".
I praksis, går man tilbage til at de sene Nyk fl tog kobles på IC. Disse tog deles I Ringsted.

Henrik

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner?

af YBS, 15/8 2018, 11:21 (2071 dage siden) @ Jens Hansen

Bemærk lige følgende sætning i teksten: "Det bemærkes, at denne anmodning har været fremsat og imødekommet siden køreplanen for 2016.".
Der er altså ikke tale om, at der skal køre færre tog Kbh-Roskilde end i dag, men samme antal som i K16, K17 og K18 men altså mindre end der står i kontrakten.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak