Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 10:49 (2050 dage siden)

Succesen med fuld trafik mellem Lunderskov og Esbjerg varede kun 5 dage - allerede på 6 dagen en alle tog aflyste mellem Vejen og Bramming.

Årsagen er en fejl i sporet ved Holsted station, hvor overkørslen denne weekend er lukket for renovering, men skulle være åben for at jernbanetrafik - det er den så ikke længere...

http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-d...

Som ved alle tilsvarende situationer, så er de første 2-3 timer præget at kaos, hvor der både mangler personale og de efterhånden kendte 'togbusser' som man åbenbart havde glemt at forhåndsreserverer denne weekend, da de var afsat til anden side :-)

I Vejen fik et IC4 tog præmiere som IC tog fra Vejen til Købehavn, da regionaltoget mod Esbjerg (RE3320) blev vendt i Vejen og i stedet blev til IC tog mod København (IC828)

Det er efterhånden svært at forsvarer jernbanen for passagerer mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter en sommer præget af aflyste tog og længere rejsetid, så går der mindre end en uge, så er den gal igen - en 'Business case' på bustrafik mellem Esbjerg og København må ligge lige til højrebenet for Flixbus.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Poul Andersen, 18/8 2018, 10:56 (2050 dage siden) @ Henrik Hansen

Betyder det, at begge spor ikke kan befares, p.g.a. arbejdet i overkørslen ?.

Mvh.
Poul.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 11:06 (2050 dage siden) @ Poul Andersen

Betyder det, at begge spor ikke kan befares, p.g.a. arbejdet i overkørslen ?.

Åbenbart - jeg synes også det lyder underligt at spærre begge spor, hvis der kun er en fejl i et af sporene - og så hele døgnet. Det er nok mere end en knækket laske...

Planen var at arbejdet i overkørslen ikke skulle påvirket togtrafikken, men kun den vejgående trafik. Så enten har man fundet et alvorlig fejl under arbejdet, eller også har entreprenøren lavet en bommert omkring arbejdet med overkørslen.

http://migogvejen.dk/holsted/965-kun-for-tog

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af nicolajpaaske, 18/8 2018, 11:52 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Håndteringen virker helt gal:

Mellem Esbjerg St. og Bramming St. henviser vi til Arrivas tog, mellem Bramming St. og Vejen St. køres der med Togbus i pendulfart. Banedanmark arbejder på at rette fejlen, så togene kan køre til tiden igen. Det skyldes fejl på en skinne ved Holsted St.

Man har ingen anelse om hvornår man kommer frem. Arriva kører én gang i timen mellem Esbjerg og Bramming, og hvis bussen blot kører i pendulfart har man ingen køreplan at gå ud fra. Rejsetiden kan let forlænges med 2-3 timer her.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 17:22 (2049 dage siden) @ nicolajpaaske

Håndteringen virker helt gal:

Mellem Esbjerg St. og Bramming St. henviser vi til Arrivas tog, mellem Bramming St. og Vejen St. køres der med Togbus i pendulfart. Banedanmark arbejder på at rette fejlen, så togene kan køre til tiden igen. Det skyldes fejl på en skinne ved Holsted St.

Man har ingen anelse om hvornår man kommer frem. Arriva kører én gang i timen mellem Esbjerg og Bramming, og hvis bussen blot kører i pendulfart har man ingen køreplan at gå ud fra. Rejsetiden kan let forlænges med 2-3 timer her.

På Vejen station er det løst ganske elegant af DSB, hvor regionaltoget fra Århus ankommer i minuttal 43, hvor det vendes og bliver til Intercitytog med afgang til Østerport i minutal 50.

IC-toget der ankommer fra Østerport i minutal 07, vendes og bliver til regionaltoget til Aarhus med afgang i minuttal 11.

Udfordringen i Vejen er ligeledes togbussen, der afgår mod Bramming i minuttal 50 - det havde nok være smart at vente til IC-toget fra København var ankommet, så de passagerer ikke får en ventetid på 40 min i Vejen.

En ting kan dog undre, alle tog jeg har observeret, både regional- og IC-tog, er fremført med IC3 materiel. Det er altså muligt af fremskaffe IC-togsæt nok, noget som var meget vanskeligt under kørestrøms afbrydelsen over sommeren...

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Poul Andersen, 18/8 2018, 17:58 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Meget passende, har DSB for nogle dage siden meldt ud, at alle ME er i drift fra den 15. august.
Samme dag, ER til Esbjerg igen, - så er der igen MF i overskud.
Det var "da heldigt for DSB" at den 15. august passer for begge typer kørertøjer.

mvh.
Poul.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Kasper, 18/8 2018, 19:26 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

En ting kan dog undre, alle tog jeg har observeret, både regional- og IC-tog, er fremført med IC3 materiel. Det er altså muligt af fremskaffe IC-togsæt nok, noget som var meget vanskeligt under kørestrøms afbrydelsen over sommeren...

Jeg har ved selvsyn konstateret i dag at bl.a. ICL 746 (Struer-Fredericia) blev fremført af IC4 i dag. Den består normalt af i hvert fald et MF-sæt da det skal koble med ICL 51046 i Fredericia. Hvis det er sket flere gange i dag (hvilket jeg ikke ved) er der i hvert fald den vej rundt blevet frigivet MF-togsæt.

MVH
Kasper

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af HLA7, 19/8 2018, 07:40 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Det er jo ikkw saa maerkeligt, der er jo ingen IC3 tog nord for Langaa

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Bruger4711, 18/8 2018, 12:16 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Årsagen er en fejl i sporet ved Holsted station, hvor overkørslen denne weekend er lukket for renovering,

Svellerne skulle være i sådan en dårlig stand i overkørslen, at de ikke turde lade togtrafikken fortsætte. Der åbnes dog i det ene spor i morgen meldes det.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 13:50 (2049 dage siden) @ Bruger4711

Årsagen er en fejl i sporet ved Holsted station, hvor overkørslen denne weekend er lukket for renovering,

Svellerne skulle være i sådan en dårlig stand i overkørslen, at de ikke turde lade togtrafikken fortsætte. Der åbnes dog i det ene spor i morgen meldes det.

Nysgerrigheden gjorde at jeg måtte en tur til Holsted for at se overkørslen, og det er ganske rigtigt svellerne det er galt med. De fjederklemmer der fastholder sporet er flere steder rustet over og de er generelt i en dårlig forfatning. Det er så lidt tankevækkende, at man i går kørte 140 km/t igennem Holsted og man i dag ikke engang kan køre 40 km/t...

Derudover ser arbejdet ud til at være gået i stå, der var ingen folk der arbejde i overkørslen, hvor alt lå stille, dog havde man øjensynlig forbedret arbejdet med at udskifte sporrammerne i overkørslen, for skinnerne i spor 1 før overkørslen var savet over.

Udskiftningen af sporrammerne kræver øjensynligt at der arbejdes med kran og derfor skal der etableres en kørestrømsafbrydelse, hvilket det så ud til man var begyndt på, da flere skilleafbryderne på kørestrøms anlægget var afbrudte.

Herunder lidt billeder fra overkørslen:

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af kme, 18/8 2018, 13:59 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Godt klaret af "Vor mand på stedet" :-)

Jeg undrer mig over der ligger træsveller på strækningen. Svjv. har de ikke været brugt siden 70'erne, så de må have ligget der i fyrre år - på en hovedstrækning.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af RasmusD, 19/8 2018, 12:46 (2048 dage siden) @ kme

Mig bekendt bruger man stadig træsveller hvor forholdene tillader det. De er nemlig markant billigere end betonsveller; 75-90% billigere, hvis jeg husker rigtigt.

Man kan selvfølgelig ikke køre så hurtigt på træsveller som på betonsveller - men på vigespor ude på sidebanerne fx gør det nok ikke den store forskel.

OT: Succes i 5 dage - træsveller

af kme, 20/8 2018, 01:25 (2048 dage siden) @ RasmusD

Mig bekendt bruger man stadig træsveller hvor forholdene tillader det. De er nemlig markant billigere end betonsveller; 75-90% billigere, hvis jeg husker rigtigt.

Man kan selvfølgelig ikke køre så hurtigt på træsveller som på betonsveller - men på vigespor ude på sidebanerne fx gør det nok ikke den store forskel.

Undskyld mig, men jeg er uenig i begge punkter: pris og kvalitet. Træsveller må koste kassen, da de enten er lavet af kreosolimpregneret bøg eller ren eg. Kreosol er længe forbudt, men man slipper nok af sted med noget andet giftigt på bøg. Eg er ubetaleligt i svelle dimensioner.

Træsveller er til gengæld bedre end betonsveller fordi de "bider" bedre i ballast.

Tysk Wikipedia har en fin artikel om sveller:
https://de.wikipedia.org/wiki/Bahnschwelle#Holzschwelle

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af OD, Od ⌂, 18/8 2018, 19:16 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Foto kl. 17.08.
[image]

Avatar

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 18/8 2018, 20:30 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Nysgerrigheden gjorde at jeg måtte en tur til Holsted for at se overkørslen, og det er ganske rigtigt svellerne det er galt med. De fjederklemmer der fastholder sporet er flere steder rustet over og de er generelt i en dårlig forfatning. Det er så lidt tankevækkende, at man i går kørte 140 km/t igennem Holsted og man i dag ikke engang kan køre 40 km/t...

Skal vi ikke glædes over at det blev opdaget inden der skete noget alvorligt?
Jo, det er da dårlig stil at det ikke er opdaget mens der var problemer med strømmen og begrænset/ingen trafik, men i bagspejlet er alt jo krystalklart.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 21:18 (2049 dage siden) @ Michael Deichmann
redigeret af Henrik Hansen, 18/8 2018, 21:32

Nysgerrigheden gjorde at jeg måtte en tur til Holsted for at se overkørslen, og det er ganske rigtigt svellerne det er galt med. De fjederklemmer der fastholder sporet er flere steder rustet over og de er generelt i en dårlig forfatning. Det er så lidt tankevækkende, at man i går kørte 140 km/t igennem Holsted og man i dag ikke engang kan køre 40 km/t...

Skal vi ikke glædes over at det blev opdaget inden der skete noget alvorligt?

Det var jo kun fordi overkørslen skulle renoveres at det blev opdaget. Havde man ikke banket asfalten væk og fjernet pladerne, så havde man måske kørt på 'dårlige' sveller i flere år endnu. Spørgsmålet er hvordan andre overkørsler med en alder tilsvarende den i Holsted har det - er det også fejl på dem som blot ikke kendes endnu ?

Selvfølgelig er man nødt til at reagerer når man opdager en sådan fejl, ingen vil jo tage ansvaret for videre kørsel, når den faktiske tilstand kendes, men som en lokomotivfører sagde i dag 'Det var godt jeg ikke viste noget, da jeg passerede overkørslen med 140 km/t i går aftes kl. 23' - og det kan der jo være noget om...

Det er med stor sandsynlighed vejsaltet der har været medvirkende til at nedbryde befæstigelserne, der er jo ikke meget dræn omkring sporet i en overkørsel. Godt nok forsøger man at undgå at salte i en overkørsel, men om det lykkedes er nok et godt spørgsmål. En Lokomotivfører fortalte i hvert fald at sporet i overkørslen i både Holsted og Gørding er 'glat' når de saltes, så glat at toget har problemer med at accelererer og bremse.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 22:10 (2049 dage siden) @ Peter Linaa

Seneste udmelding fra DSB angående sporet ved Holsted:
http://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-d...
Den kan du jo nok heller ikke være tilfreds med.

Nu skal du jo hverken bestemme om jeg skal være tilfreds eller være utilfreds med en given ting - det kan du være 100% sikker på !!!

Jeg synes faktisk at DSB har klaret opgaven ganske hæderligt i dag, hvilket jeg vist også har skrevet. Men når man som du, gang på gang vælger at gå efter manden i stedet for bolden, så er det din beslutning. Du kan jo altid håbe på et par billige point i Telegade til MUS-samtalen - men det skal være mig usagt !!!

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Peter Linaa, 18/8 2018, 22:13 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Ser du, nu er jeg IKKE ansat i hverken DSB eller Banedanmark og har IKKE været det de sidste 20 år.
I øvrigt er du jo ikke til at diskutere noget med, for du vil absolut altid have ret.

M v h
Peter L

OT

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/8 2018, 22:17 (2049 dage siden) @ Peter Linaa

I øvrigt er du jo ikke til at diskutere noget med, for du vil absolut altid have ret.

Det er vel hvad en diskussion går ud på, nemlig at argumenterer for sine holdninger, og dermed forsøge at 'få ret', og hvis det ikke var målet, så er en diskussionen jo i princippet formålsløs...

OT

af Scharfenberg, 19/8 2018, 23:24 (2048 dage siden) @ Henrik Hansen

Men du går jo ofte selv efter "manden" (DSB og BDK) og ikke altid kun efter bolden (substansen/problemstillingen).

I øvrigt er du jo ikke til at diskutere noget med, for du vil absolut altid have ret.

Det er vel hvad en diskussion går ud på, nemlig at argumenterer for sine holdninger, og dermed forsøge at 'få ret', og hvis det ikke var målet, så er en diskussionen jo i princippet formålsløs...

Tja, i min optik går en diskussion ud på at udveksle holdninger - ikke nødvendigvis at få ret. Formålet med en diskussion kan faktisk også være at blive klogere, fordi andre end en selv ved mere, kan uddybe og dermed gøre andre klogere. Måske fastholder man sin holdning, måske nuancerer man sin holdning, måske ændrer man ligefrem helt sin holdning. Sidstnævnte er vi ikke altid så gode til, for det kræver, at vi erkender, når vi tager fejl eller er blevet klogere.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne

OT

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 20/8 2018, 07:57 (2048 dage siden) @ Scharfenberg

Men du går jo ofte selv efter "manden" (DSB og BDK) og ikke altid kun efter bolden (substansen/problemstillingen).

Nu skal man jo huske på, at både DSB og BDK er virksomheder, ikke enkelt individer, og at de derfor har ansvaret for både substans og problemstilling i virksomheden. Der er jo ikke en enkelte DSB medarbejder der kritiseres, men virksomheden - der er en væsentlig forskel.

Hvis sundhedsvæsenet kritiseres, så er der jo heller ikke den enkelte læge eller sygeplejerske der kritiseres, men systemet - og dermed dem der har ansvaret for systemet, altså direktionen og politikerne.

Senest har bl.a. Dansk Jernbaneforbund kritiseret en navngivet direktør i DSB i konflikten omkring indmeldelsen i Dansk Industri, men det ændre jo ikke problemstilling. Den navngivne direktør har ansvaret for beslutningen - ligesom enhver ledelse i en virksomhed har ansvaret for alle beslutning - på alle niveauer, og de har endvidere i kraft af deres stilling, mulighed for at ændre forholdene - derfor er de både 'manden og bolden'.

I øvrigt er du jo ikke til at diskutere noget med, for du vil absolut altid have ret.

Det er vel hvad en diskussion går ud på, nemlig at argumenterer for sine holdninger, og dermed forsøge at 'få ret', og hvis det ikke var målet, så er en diskussionen jo i princippet formålsløs...

Tja, i min optik går en diskussion ud på at udveksle holdninger - ikke nødvendigvis at få ret. Formålet med en diskussion kan faktisk også være at blive klogere, fordi andre end en selv ved mere, kan uddybe og dermed gøre andre klogere. Måske fastholder man sin holdning, måske nuancerer man sin holdning, måske ændrer man ligefrem helt sin holdning. Sidstnævnte er vi ikke altid så gode til, for det kræver, at vi erkender, når vi tager fejl eller er blevet klogere.

Nu skrev jeg også 'få ret' i citationstegn, for jeg er ganske enig med dig i hvad du skriver. Problemet på internettet er nok der er svært at få nuancerne med, og at det der skrive måske opfattes anderledes hos modtageren, men det er jo blot et vilkår.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Peter Christensen, 18/8 2018, 23:40 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Det er efterhånden svært at forsvarer jernbanen for passagerer mellem Lunderskov og Esbjerg. Efter en sommer præget af aflyste tog og længere rejsetid, så går der mindre end en uge, så er den gal igen - en 'Business case' på bustrafik mellem Esbjerg og København må ligge lige til højrebenet for Flixbus.

Tja, sålænge bussen bare smutter udenom alle de små byer, så bliver rejsetiden hæderlig. Og der er nok penge i det og BDK levere denne gang alle argumenter.
Men tillad mig at dele mine oplevelser om dette mishap.
Tidligt lørdag morgen er det tanken at tage toget ca. 7.50 fra Bramming til Fredericia for at stige på MyVeterantogs udflugt. Med ca. 20 min. overgang og tidligt lørdag morgen, så burde det være muligt. Men nej.
Heldigvis ankom jeg lidt vel tidligt til stationen og der holder en MF i spor 2 og med røde slutter. Øh - hvad laver han der???? Er det FC der vil køre rust, men toget syntes noget forsinket. På stationen får vi at vide at 7.06 vil køre til Esbjerg om ca. 20-25 min. Men Arriva kunne fint køre til/fra Esbjerg.
Nu begyndte mit gen at lugte ugler i mosen og toget ca. 7.50 stod IKKE på informationsskærmen; ikke engang som aflyst.
Nå, fat i rejseplanen - det kunne jo ske at jeg havde slået galt op.
Rejseplanen viste at toget var aflyst...faktisk var temmelig mange tog aflyst, men det fremgik overhovedet ikke af skærminformationen. Så meget for BDKs trafikinformation - elendig er det pæneste ord jeg vil bruge på skrift.
Resultatet blev en biltur til Fredericia og også hjem fra Fredericia, for MyVetarantog kunne jo heller ikke komme forbi Holsted.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af K 564, 19/8 2018, 07:04 (2049 dage siden) @ Peter Christensen

DSB/Banedanmark har valgt at fjerne aflyste tog på skærmmene ved større problemer, så der kun står de tog, som kører. Man kan "bare" bruge rejseplanen. Personlig er jeg meget imod denne politik. Det er ikke alle, som har en mobiltelefon, hvor rejseplanen kan vises. Derudover er der en del fejl i planen, og ved større problemer, kan den ikke følge med. Argumentet med at togene, som kører, drukne mellem aflysningerne holder ikke på strækningen mellem Es og Lk.

Helsner Keld

Igen normal drift ml. Lunderskov og Esbjerg

af Poul Andersen, 19/8 2018, 07:54 (2049 dage siden) @ K 564

Lad os så glædes over, at der 03.30 meddeles, at sporarbejdet er tidligere færdig end forventet og alle tog kører efter planen, trods tidligere udmelding om aflyste IC-tog mellem Kolding og Esbjerg hele søndagen.

Mvh.
Poul.

Igen normal drift ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/8 2018, 09:02 (2049 dage siden) @ Poul Andersen

Lad os så glædes over, at der 03.30 meddeles, at sporarbejdet er tidligere færdig end forventet og alle tog kører efter planen, trods tidligere udmelding om aflyste IC-tog mellem Kolding og Esbjerg hele søndagen.

Det er herligt, at det også kan gå den vej og det skal man da bestemt glæde sig over midt i alle de andre udfordringer.

Man kan jo ikke andet en sige, at Aarsleff har leveret varen, først ved at finde et hold sporfolk til at arbejde en lørdag/søndag og yderligere være færdig før tid - det er bestemt dejligt at opleve.

Igen normal drift ml. Lunderskov og Esbjerg

af Peter Christensen, 19/8 2018, 10:28 (2049 dage siden) @ Henrik Hansen

Man kan jo ikke andet en sige, at Aarsleff har leveret varen, først ved at finde et hold sporfolk til at arbejde en lørdag/søndag og yderligere være færdig før tid - det er bestemt dejligt at opleve.

Begrebet "fyraraftensakkord" findes nok stadig......

Igen normal drift ml. Lunderskov og Esbjerg

af Jens N, Fredericia, 19/8 2018, 10:59 (2049 dage siden) @ Peter Christensen

Man kan jo ikke andet en sige, at Aarsleff har leveret varen, først ved at finde et hold sporfolk til at arbejde en lørdag/søndag og yderligere være færdig før tid - det er bestemt dejligt at opleve.

Begrebet "fyraraftensakkord" findes nok stadig......

Og regningen for alt det ekstra arbejde sendes ubeskåret til Banedanmark.

Mon man har tjekket overkørslen i Gørding nu der alligevel ingen tog kørte i går?

Mvh. Jeg

Igen normal drift ml. Lunderskov og Esbjerg

af Poul Andersen, 19/8 2018, 11:33 (2049 dage siden) @ Jens N

Man kan jo ikke andet en sige, at Aarsleff har leveret varen, først ved at finde et hold sporfolk til at arbejde en lørdag/søndag og yderligere være færdig før tid - det er bestemt dejligt at opleve.

Begrebet "fyraraftensakkord" findes nok stadig......

Og regningen for alt det ekstra arbejde sendes ubeskåret til Banedanmark.

Mon man har tjekket overkørslen i Gørding nu der alligevel ingen tog kørte i går?

Mvh. Jeg

Begge spor i Gørding blev ombygget i 2010 med den nye type hvor sporene ligger i beton.

mvh.
Poul.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Peter Christensen, 19/8 2018, 08:33 (2049 dage siden) @ K 564

BDK har fået en hilsen for dårlig information via deres egen hjemmeside.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 19/8 2018, 09:12 (2049 dage siden) @ Peter Christensen

BDK har fået en hilsen for dårlig information via deres egen hjemmeside.

BDK har udfordringer med deres trafikinformation, det vil interne kilder kunne bekræfte.

For 1-2 år siden begyndte man at flytte trafikinformationsmedarbejderne fra kommandoposter/FC og til driftscenteret ved hovedbanegården. De medarbejdere der skal give informationen videre til kunderne, får derfor ikke nødvendigvis den viden de har brug for, for de sidder ikke længere i samme lokale som dem der disponerer toggange. Det giver selvfølgelig udslag i at informationen til tider er mangelfuld eller helt mangler.

DSB var modstander er denne beslutning, for det er deres kunder der rammes, men jeg tror ikke der er ændret noget omkring den.

Samtidig indførte man de automatiske udkald, det fungerer nok fint i en normal-situationen, men så snart 'driften vælter' så kan man som passager ikke længere stole på den automatiske information.

På Vejen station gav de i går sig udslag i at flere ikke nåede toget til København med afgang 9.50, som iflg. skærme og rejseplan først skulle køre 9.55, men kl. 9.50 fløjtede toget afgang og en flok passagerer fra en togbus blev ladt tilbage på perronen.

Succes i 5 dage - igen problemer ml. Lunderskov og Esbjerg

af Bruger4711, 20/8 2018, 13:11 (2047 dage siden) @ Henrik Hansen

BDK har udfordringer med deres trafikinformation, det vil interne kilder kunne bekræfte.

Udfordringer er da vidst mildt sagt. Den er ikke eksisterende ved uorden. Prøv at følge med i nogle af pendlergruppernes interne fora, der vil du opleve hvor slemt det står til.

Bdk spærrer igen i Holsted over to dage

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 20/8 2018, 21:04 (2047 dage siden) @ Bruger4711

dsb.dk > Trafikinformation > Dagens ændringer > Ændringer i trafikken:
Tirsdag og onsdag i denne uge fra ca. kl. 15 og resten af dagen kører InterCitytogene ikke mellem Esbjerg og Kolding

Banedanmark var tilsynelandende ikke færdig i Holsted. Det er ved at udvikle sig lidt til en farce.

Overkørslen i Holsted er også spærret for vejtrafik hele ugen - gad vide om man har fundet en gammel bro som i Odense. :-)

http://migogvejen.dk/holsted/978-stadig-spaerret

Farcen fortsætter!

af John Nissen, 24/8 2018, 15:32 (2043 dage siden) @ Henrik Hansen

Ja, farcen i Holsted fortsætter!

Fair nok at man har opdaget at de 2 spor i overkørslen trængte til at blive skiftet. Derfor forlængede man lukningen af overkørslen for vejtrafik fra oprindeligt mandag den 20. august til fredag den 24. august. Torsdag eftermiddag var der lagt nyt spor i begge spor, og skinnerne var svejset sammen. Dog er der stadig LA på 40 igennem Holsted.

Her til morgen var gummibelægningen i sporene lagt på plads igen. Det har man så tilsyneladende brugt natten på! Her til eftermiddag er der ikke sket videre i sagen, og overkørslen åbnes IKKE i dag! Det gule skilt angiver nu en åbning den 29. august kl. 19.00!!!

Så vidt jeg kan se, mangler man kun at lægge lidt nyt asfalt på begge sider af overkørslen og mellem sporene! Det burde man kunne have klaret på et par timer forrige nat, da jeg antager at man ikke kan gøre det mens der kører tog. Eller alternativt i nat, så overkørslen kan åbnes lørdag morgen!

Det er totalt uacceptabelt at en vigtig hovedfærdselsåre kan holdes spærret i over 12 dage, når den oprindelige plan lød på 3 dage!

Vejen Kommune meddeler på sin hjemmeside at Banedanmark ikke kan oplyse hvornår arbejdet er færdigt, men lover at det bliver "Så hurtigt som muligt"! Amatøragtigt!
https://vejen.dk/borger/transport-rejser-og-trafik/anlaegsprojekter/renovering-af-jernb...

Butikker i Holsted kan også i den grad mærke lukningen i form af faldende omsætning!

MVH
John Nissen

Hectorrail

Lokomotivfabrikker

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak