Det kunne jo være at fordi det er let og hurtigt at lave at det ikke bliver lavet.
Så giver det ikke arbejde til konsulentfirmaer og andet "godtfolk".

Problemet er at den styrelse ikke har indtægter der på nogen måde står mål med de omkostninger som man afholder. Kritiske dele er derfor ikke noget man kan lave en business-case over (her taler vi blot om et simpelt regnestykke på en serviet eller i hovedet). Lager er en omkostning og lageromkostningerne er ikke modsvaret af fald i indtægter. Derfor ligger der ikke dele til kritiske sporskifter på lager i græsset ved siden af, selv om enhver kan regne ud at nedbrud kan koste driftsforstyrrelse i samme tidsramme som leveringstid.

Hvis vedligeholdelsen var udliciteret med en kontrakt der indeholdt krævet "oppetid" for anlægget, ville kontraktsholderen sørge for at der var et lager - vel at mærke hvis det havde økonomiske konsekvenser. Men sådan en udlicitering ville nok isoleret set også blive dyrere, altså medmindre styrelsesbureaukratiet er så omfttende at der i det ville være besparelsespotentiale som kunne veksles til "oppetid".

Listerne er så ikke låste. Opdager vi pludselig at en bestemt komponent fejler lidt vel ofte, jamen så ryger den på efter passende vurdering. Ikke at det er noget højtravende akademisk - den analyse kan hurtigt laves i hovedet og via 5 linjer på et stykke papir.

Jo, men i det konkrete tilfælde er der tale om et meget specielt - og dyrt - sporskifte. Kritisk infrastruktur. Ja. Men forestil dig det tilfælde at sporskiftet havde fungeret perfekt i mange år, så skal du nok se Ingeniørens artikel om sagen: 'Banedanmark har dyre specialkomponenter på lager, som ingen skal bruge'.

Det er så her djøfferen går ind og skærer igennem og ikke kun bruger sin mavefornemmelse krydret med vilkårlig subjektiv erfaring men sagligt velfunderet viden holdt op imod konkret risikovurdering og de politiske rammer/stram økonomisk styring. Det er især sidstnævnte, djøfferne har særligt for øje. De fleste andre vil blot vende det blinde øje til det politisk dikterede. Og den går altså ikke, når det er netop politikerne, der bevilger moneterne.