Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Smalfilm 1977 DSB

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/4 2011, 17:46 (4754 dage siden)

Godaften Forum

Så har jeg fået overspillet mine 1977 smalfilmsoptagelser med DSB-motiver fra smalfilm til dvd. Filmen varer 5 minutter og 26 sekunder og består af 16 scener - se nedenfor. Hvor blev de 34 år dog af?;-) "Underlægningsmusikken" stammer fra "dengang", hvilket man bedes bære over med - men der er skam også original GM-lyd m.v.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

http://www.youtube.com/watch?v=yToCIpqa7As

Scene 1: Pille fra den oprindelige jernbanebro over Limfjorden. Eksisterende jernbanebro over Limfjorden set fra Nørresundby.
Scene 2: MZ 1401 (rød/sort) med dampopvarmet nordgående tog på vej over Limfjorden.
Scene 3: MZ (brun) passerer Skalborg med sydgående tog.
Scene 4: MY (brun) passerer Svenstrup Jyllands indkørselssignal fra syd.
Scene 5: Broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 6: MX (rød/sort) med sydgående tog passerer broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 7: MZ (brun) med sydgående tog passerer broen over Lindenborg Å på strækningen Støvring-Skørping.
Scene 8: MY 1107 (brun) med sydgående tog passerer under broen ved Teglgaard beliggende mellem broen over Lindenborg Å og Skørping. På ingen andre af mine smalfilm findes der bedre lyd (men døm selv).
Scene 9: (Samme sted som scene 8). 4-vogns lyntog L 176 på vej mod syd.
Scene 10: Fremskudt signal syd for Skørping set fra syd mod Skørping. MY (brun) under indkørsel.
Scene 11: Uden lyd: Nedrulning af bomme i Skørping. Bemærk at U-signalerne dengang stod syd for overkørslen.
Scene 12: Brun og rød/sort rundsnude i forspand for nordgående tog lægger an til landing i Skørping.
Scene 13: Toget fra scene 12 sætter i gang igen.
Scene 14: 8-vogns lyntog L 176 passerer Svenstrup Jylland mod syd ved den nu nedlagte overkørsel 489. Man har om middagen i Langå sandsynligvis ikke kunnet skille de to lyntogshalvdele ad i tog L 115, hvorfor hele toget har kørt mod Frederikshavn.
Scene 15: 4-vogns lyntog L 176 på vej mod syd passerer Støvring. Til venstre ses enderampen på Støvring Stations tidligere læssevej.
Scene 16: MZ (brun) i nordgående tog passerer Støvring. Efter oprangeringen at dømme er der tale om toget Nordpilen. Bemærk hvorledes lokomotivet ”danser” fra side til side i sporet.

Avatar

Smalfilm 1977 DSB

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 13/4 2011, 18:00 (4754 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Flotte scener du har taget dengang. Det er som om det hele var mere farverigt, med blomster på perronerne, røde vogne, og rødbrune spor og perroner. Den slags ser vi alle vist gerne mere af.:-)

--
[image]

Smalfilm 1977 DSB

af Minoque, 13/4 2011, 18:08 (4754 dage siden) @ Henrik Thomsen

Absolut en film alle burde gå ind og se i en biograf nær jer, den er jo ganske usædvanlig og herlig.

Smalfilm 1977 DSB

af Plj, 13/4 2011, 19:51 (4754 dage siden) @ Minoque

Længe siden man har set så mange originale kameravinkler :-)

Avatar

Smalfilm 1977 DSB

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 19/5 2011, 23:13 (4718 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Godaften Forum

Så har jeg fået overspillet mine 1977 smalfilmsoptagelser med DSB-motiver fra smalfilm til dvd. Filmen varer 5 minutter og 26 sekunder og består af 16 scener - se nedenfor. Hvor blev de 34 år dog af?;-) "Underlægningsmusikken" stammer fra "dengang", hvilket man bedes bære over med - men der er skam også original GM-lyd m.v.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det var da en dejlig gang Loco-motion fra dengang (det lyder som Ritz' udgave fra 1979 af Little Eva's Locomotion fra 1960'erne (?) ).
Man bliver helt nostalgisk - jeg husker stadig, at man fra mit barndomshjem i Ravnshøj udenfor Frederikshavn på de stille sommeraftener kunne høre MY'en brumme ommertrent hele vejen fra Frederikshavn til et godt stykke forbi Dvergetved, hvor der jo er stigning det meste af vejen (op til Tolne).
MZ'erne kunne (heldigvis) ikke høres på så lang afstand - men det kunne man nu godt tæt på!

Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Avatar

Smalfilm 1977 DSB - Lyntog Limfjorden

af Ove Nygaard, 1/7 2013, 12:11 (3944 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Godaften Forum

Så har jeg fået overspillet mine 1977 smalfilmsoptagelser med DSB-motiver fra smalfilm til dvd. Filmen varer 5 minutter og 26 sekunder og består af 16 scener - se nedenfor. Hvor blev de 34 år dog af?;-) "Underlægningsmusikken" stammer fra "dengang", hvilket man bedes bære over med - men der er skam også original GM-lyd m.v.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Scene 11: Uden lyd: Nedrulning af bomme i Skørping. Bemærk at U-signalerne dengang stod syd for overkørslen.

God dag Forum.
Thomas Boberg Nielsen, i min optik K2, henviser i den nye tråd om Lyntog Limfjorden til en fremragende smalfilm, som han i en tidligere tråd har vist i Forum. En enkelt scene, som kopieret ovenfor, inspirerer mig til følgende anekdote:
Natten mellem den 16. og 17. februar 1962 afløste jeg i Skørping, hvor jeg også havde den opgave at betjene bommene ved overkørselen (om dagen havde man hjælp til den opgave). Som Thomas nævner, stod U-signalerne dengang syd for overkørslen, hvorved de ikke "dækkede" overkørslen. Derfor skulle bommene være nedrullede, før der blev stillet signal til ind- eller gennemkørsel - fra syd "gav det sig selv", vil den opmærksomme jernbanekyndige bemærke - men fra nord skulle bommene også være nedrullede, inden der blev stillet signal for indkørsel, "hvis toget skulle køre for langt", da dækningen i form af U-signaler lå syd for overkørslen. Når der f. eks. om natten kom et "tungt" godstog fra Ålborg (datidens stavemåde) gennemkørende mod syd - og dem var der faktisk en del af den gang - varede bomlukningen urimeligt længe, og det medførte kritiske røster fra "natteravne", som skulle passerede overkørslen og vente meget længe. Der var især en bager (dette gæve folkefærd skal jo stå tidligt op - vist nok også nu om dage - ), som holdt og "dyttede", når han blev utålmodig. Derfor havde der "indsneget sig den uskik", at man ved tunge godstog fra nord om natten stillede gennemkørsel og begav sig derefter hen til bomspillet, medens man lige "lurede på røgfanen i det fjerne", så man kunne bedømme, hvor eksempelvis 2992 befandt sig, og med hvilken "hast" toget nærmede sig, hvorefter man rullede bommene ned "i betryggende god tid". Jeg fulgte naturligvis som en ung og fremstormende banemand med en strålende fremtid foran mig altid strikte de "givne ordrer og bestemmelser".:-) Og nu tilbage til natten mellem den 16. og 17. februar 1962, hvor der var en enormt kraftig orkan fra syd i Danmark og derfor også i det fredelige Skørping (og historien fortæller bagefter, at samme orkan havde forårsaget enorme oversvømmelser i Hamburg-området og oversvømmet jernbanenettet, som det varede meget lang tid at få i gang igen). Orkanen, som "man stred sig op imod" fra kommandoposten og hen til bomspillet, var så kraftig, at stålwirerne til bomspillet var nærmest hvidglødende, når man af alle kræfter drejede bomspillet, idet bommene skulle "ned imod vinden". Hver gang jeg betjente bommene var jeg sikker på, at nu sprang wirerne, så jeg kunne risikere at stå der, uden at kunne rulle bommene ned!:-(
Det siger sig selv, at natten mellem den 16. og 17. februar 1962 blev bommene rullet ned, før der blev stillet gennemkørsel fra nord for selv tunge godstog, som i forvejen selv havde nok at gøre med at stride sig gennem natten imod den kraftige modvind, og selv "bageren" lod sig berolige med grunden til, at jeg passede ekstra godt på ham og hans bil, da han holdt længe og ventede på "fri vej" over overkørselen. Og det var jo "helt efter bogen":-D

Med stormende hilsen og "duk og væk"

Ove af Erritsø

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak