Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Afløbsspor 3 billeder

af OJK37, 31/10 2010, 11:29 (4919 dage siden)

Da min kone (dengang forlovede) og jeg var på knallerttur til Maribo i 1969 eller 1970 mødte dette syn os i Vordingborg:
[image][image]
Endvidere har jeg for år tilbage "arvet" en del negativer fra en nu afdød fotograf for Dagbladet i Ringsted (Børge Bøttern). Blandt dem flg. af E 977's tur på gulvet. Men kan nogen oplyse mig om årstallet for denne hændelse???
[image]
Ole-Jørn

Avatar

Afløbsspor 3 billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 31/10 2010, 11:37 (4919 dage siden) @ OJK37

Det var MY 1152 i 1969. Må jeg "gafle" en kopi?

--
[image]

Afløbsspor 3 billeder

af OJK37, 31/10 2010, 11:54 (4919 dage siden) @ OJK37

YES!

Afløbsspor 3 billeder

af Holger Cordtz, Kolding, 31/10 2010, 12:31 (4919 dage siden) @ OJK37

Hej

Det med MY 1152 i Vordingborg skete den 13/7 - 1969
Og hvor kan jeg vide det?... Jeg er født den dag om aften :-)
Har en god bekendt, der var i Maribo for at se på veteranbanen der,
og så det på vej hjem, til København.

Mvh
Holger Cordtz

Afløbsspor 3 billeder

af OJK37, 31/10 2010, 13:02 (4919 dage siden) @ Holger Cordtz

Ganske pudsigt - vi skulle blot på "besøg" i Museumsbanen's remise - jeg havde allerede året før fået "førerbevis" til damp.
Ole-Jørn

Afløbsspor 3 billeder

af Erik V. Pedersen. ⌂ @, 31/10 2010, 13:17 (4919 dage siden) @ Holger Cordtz

Hej.

. . . Og hvem har så fødselsdag på denne dag :-):
27. april 1961 kørte E 983 gennem en stoppebom/sporstopper og ned ad samme skrænt i Vordingborg.

[image]

Ikke rart at være sporstopper dér.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

Afløbsspor 3 billeder (+1 foto)

af Holger Cordtz, Kolding, 31/10 2010, 17:15 (4919 dage siden) @ Erik V. Pedersen.

Hej

Har fået lovet til at ligge dette billede ud, taget af min gode ven
Jan Waldemar.
Der var med toget (som jeg skrev før) mod København. Dette tog var iøvrigt
fremført af en MZ (som man lige kan se) det var tog 4 (Italia express)
Bemærk at godsvogne stadig står bagved MY 1152

Mvh
Holger Cordtz

[image]
MY 1152 i Vordingborg den 13/7-69 foto: Jan Waldemar

Afløbsspor 3 billeder

af Svend, 1/11 2010, 10:53 (4919 dage siden) @ OJK37
redigeret af Svend, 1/11 2010, 11:14

Jeg kan da tilføje med et par billeder (jeg har flere endnu) fra uheldet i sommeren 1969, hvor lokomotivføreren på et godstog mod Rødby Færge overså at indkørselssignalet til Vordingborg kun viste en grøn, og lokomotivet - MY 1152 - derfor havnede i sandsporet ..... Det tog det meste af en uge at få lokomotivet på sporet igen.

Jeg afløste på godsekspeditionen i Vordingborg i de dage, og jeg mener at vi fik sendt en stor del af de tomme flasker - som var indholdet i de første vogne - afsted sydpå i hel tilstand, efter de var omlæsset til andre vogne!

Svend Brandt Jensen

[image]
[image][image][image][image]
[image]
[image]

Avatar

MY 1152 i Vordingborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 1/11 2010, 14:17 (4918 dage siden) @ Svend

Hvordan fik man maskinen sporsat igen? Der skal vist mere til end bare at løfte i den ene ende.

--
[image]

MY 1152 i Vordingborg

af jmp, 1/11 2010, 14:37 (4918 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det kan ses på nogle af billederne. Der blev bygget et midlertidigt spor nedenunder maskinen, som kranen så placerer den på og den kan trækkes op på det ordinære spornet.

Jan

MY 1152 i Vordingborg

af Svend, 1/11 2010, 15:00 (4918 dage siden) @ jmp

Ja, der blev lagt spor ned til forulykkede lokomotiv.

Det kunne forøvrigt trækkes tilbage til København på egne hjul sammen med resterne af den ene godsvogn.

Svend

[image]

[image]

MY 1152 i Vordingborg

af Brian Breinholdt, 1/11 2010, 15:58 (4918 dage siden) @ Svend

Hej

Jeg kan se at det er en MH der slæber hjælpetog og MY 1152 til København.

Nogen der ved hvilke nr denne MH har ?


BB

Avatar

Afløbsspor 3 billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 6/11 2010, 06:37 (4914 dage siden) @ Svend

Hej Svend
Må jeg kopiere dine billeder til senere brug på Jernbanen.dk?

--
[image]

Afløbsspor 3 billeder

af Jens Bruun-Petersen, 3/11 2010, 18:38 (4916 dage siden) @ OJK37

Første gang, et tog kørte ned i Rosenfeldts eng ved den sydlige ende af Vordingborg stastion, var i vinteren 1956. Et internationalt tog (Skandinavien-Italien Ekspressen, så vidt jeg husker)kørte ned i engen med E-maskine og de lokale vogne. Efter skoletid observerede jeg hver eftermiddag på skadestedet, indtil maskinen blev trukket op "på land", efter man havde bygget et spor under den. Anden gang var i april 1961, og tredie gang var MY'en. Billeder hos de sidste portører i Vordingborg siger 1968, så måske husker OJK forkert? Også under den anden E-maskine i 1961 blev der bygget et spor, så man også her kunne trække maskinen "i land". Jeg ved ikke, hvad man gjorde med MY'en.

Sydbanens dobbeltspor bliver til enkeltspor i den sydlige ende af Vordiongborg station, og der er et langt sandspor for vildfarne tog nordfra. Ikke langt nok,men efter den tredie gang blev det åbenbart forlænget tilstrækkeligt, for der har ikke været nogen tog i engen senere.

[image]

Skandinavien-Italien-ekspressen kørt i engen 1956. (Affoto: Niels Krøyer)

Afløbsspor 3 billeder

af Niels Kroyer, 4/11 2010, 05:37 (4916 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Ligesom Jens husker jeg ogsaa de 2 forulykkede E-maskiner ved Vordingborg. Det gjorde et stort indtryk hos mig. Ved den foerste ulykke i 1956 maatte jeg vade igennem sneen for at se bjergningen af den forulykkede E-maskinge. Jeg var kun ca 9 aar dengang og maatte have min mor med til at koere mig derud. I 1961 kunne jeg selv cykle derud til ulykkestedet. I begge tilfaelde var der foruden forskellige hjaelpevogne ogsaa en anden E-maskine der skulle hive den forulykkede maskine op fra skraenten paa de temporaere spor. Disse E-maskiner arbejdede haardt med hjulspin etc. Det var imponerende at se. En af hjaelpe E-maskinerne i 1961 var E 985 (om der var flere ved jeg ikke) og den havde CM 2183 med som mandskabsvogn. Da My maskinen faldt ned at skraenten havde jeg forladt Danmark.
Bedste hilsener

Afløbsspor 3 billeder

af OJK37, 4/11 2010, 06:37 (4916 dage siden) @ Niels Kroyer

Ja, ja! Det er dog imponerende, som et par billeder af et uheld i Vordingborg kan få "de gamle af huse". (Tommy, kan vi ikke få vores eget forum - andre må godt kigge over skulderen? :-D )
Men jeg mangler en bekræftelse på årstallet for My'erens afsporing. Hvis JBP's 1968 "holder vand", så var min hustru under den kriminelle lavalder - fy - fy!:-D
Men når nu Niels Krøyer melder sig fra "down under", så kan han måske bekræfte at sporvognene i Melbourne havde fløjter og ikke klokke, som dén der i dag "futter rundt" på Skjoldnæsholm. (Jeg var med ØK's SIMBA to rejser til Australien Fremantle-Melbourne-Sidney-Port Pirie i 1966).
Ole-Jørn[image]

Avatar

Afløbsspor 3 billeder

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 4/11 2010, 07:52 (4916 dage siden) @ OJK37

Ja, ja! Det er dog imponerende, som et par billeder af et uheld i Vordingborg kan få "de gamle af huse". (Tommy, kan vi ikke få vores eget forum - andre må godt kigge over skulderen? :-D )

Et seniorforum for alle, der er født før krigen? Det vil jeg (måske) overveje. ;-)

Men jeg mangler en bekræftelse på årstallet for My'erens afsporing. Hvis JBP's 1968 "holder vand", så var min hustru under den kriminelle lavalder - fy - fy!:-D

Se mit svar til JBP.

Men når nu Niels Krøyer melder sig fra "down under", så kan han måske bekræfte at sporvognene i Melbourne havde fløjter og ikke klokke, som dén der i dag "futter rundt" på Skjoldnæsholm. (Jeg var med ØK's SIMBA to rejser til Australien Fremantle-Melbourne-Sidney-Port Pirie i 1966).

Og apropos afsporing, så er her endnu en. ;-)

--
[image]

Afløbsspor 3 billeder

af Niels Kroyer, 4/11 2010, 09:28 (4916 dage siden) @ OJK37

Ifoegle Tom Lauritsen's bog "Danmarks Jernbaner 1960 - 1969, skete uheldet med MY 1152 den 13. juli 1969.

Mht Melbourne's sporvogne saa "klimter" de i gaderne i Melbourne. Jeg har aldrig hoert dem floejte. Uden at dette emne skal 'afloebes' saa er Melbourne en spaendende jernbaneby at besoege med bredsporet S-baner, normalsporet sporsvognsnet, som er meget stort, og saa er der Puffing Billy med sine 760 mm spor.

(Til Ole-Jorn, ja saa arbejdede jeg ogsaa for OeK indtil 1986 men paa landjorden.)
Bedste hilsener
Niels Kroyer

Avatar

Afsporing i Vordingborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 16/11 2010, 11:04 (4904 dage siden) @ OJK37

Men jeg mangler en bekræftelse på årstallet for My'erens afsporing. Hvis JBP's 1968 "holder vand", så var min hustru under den kriminelle lavalder - fy - fy!:-D

Jeg har nu fået bekræftet fra Vordingborg Lokalarkiv, at afsporingen fandt sted søndag den 13. juli 1969. Så du har ikke været en slem dreng (ved den lejlighed). ;-)

--
[image]

Afløbsspor 3 billeder - det var tog 3151 søndag den 13. juli

af Ove Nygaard @, Fredericia, 17/11 2010, 11:59 (4902 dage siden) @ OJK37

Hej alle Vordingborg blindspordebattører!
Jamen, så bringer I da "en gammel baneveteran født før (2.)Verdenskrig på banen". Jeg kan bekræfte datoen for MY 1152 - uheldet, og det var tog nr. 3151 København G - Rødby Færge, der kørte "for langt" i Vordingborg søndag den 13. juli 1969.
Og hvorfor kender jeg "historien" så nøje? Jo, jeg blev den 1. maj 1969 otktl i Næstved og dermed stationens "souschef". Jeg havde endnu ikke fået flyttet min "husstand" fra Fredericia til Næstved den sommer, så jeg "rejste hjem på fridage". Søndag den 13. juli 1969 vendte jeg tilbage efter fridag og ankom til Næstved i Iltog 885 (et af de to gennemgående togpar Korsør-Slagelse-Næstved-Vordingborg-Nykøbing Falster), som havde ophold i Næstved kl. 23.23 - 23.25. Vi var noget forsinkede, men det skete af og til en søndag aften på de tider, så jeg hæftede mig ikke specielt ved det. Jeg gik dog - jeg var nemlig "fungerende stationsforstander under dennes ferie" - lige over i kommandoposten på perron 3 for at høre, om der var "noget særligt". Næh, sagde stationsbestyreren, trafikassistent Erik B Maglehøj (den senere trafikchef, S-togschef og DSB S-togs første administrerende direktør, der desværre døde alt for tidligt) med den ro, der altid prægede ham. "Jo, forresten, tog 3151 kørte i eftermiddags næsten ud i vandet syd for Vordingborg, og alle fjernstyringskabler er revet over, så vi har sammen med FC Nykøbing skaffet mandskab til at bemande alle understationer." "Er der noget, jeg kan hjælpe med?", spurgte jeg (vel vidende, at det var gået fint hele dagen uden min "hjælp"). "Næh", sagde Erik Maglehøj med et stort smil, "De må hellere komme hjem og sove, for De skal tidligt op".
Hele hændelsesforløbet er naturligvis efterfølgende undersøgt af datidens "tilsyn" gennem "afhøringer" af implicerede og tilsluttende tekniske undersøgelser af spor- og sikringsanlæg, en såkaldt "Fællesundersøgelse" under ledelse af tilsynsområdet, og der ligger sikkert et sted i DSBs arkiver en færdig uheldsrapport. Nu om dage, hvor der er kommet stor åbenhed omkring toguheld m. v., som behandles af Haverigruppen, er uheldsrapporter offentliggjort på nettet - uden navne naturligvis.
Jeg erindrer, at en af konklusionerne på baggrund af dette uheld (som var det sidste i en række tilsvarende uheld, jf. jeres beskrivelser), var, at hastighedsviseren på indkørselssignelet fra nord til Vordingborg blev omkoblet til "Kør med begrænset hastighed", når der ikke var stillet udkørselssignal for planmæssigt gennemkørende tog i Vordingborg mod Masnedø, selv om sikkerhedsafstanden var tilstrækkelig til "Høj hastighed" netop på grund af afløbssporet og dets længde bagved "togvejens endepunkt", hvis et tog utilsigtet skulle køre for langt. Ændringen har givet været medvirkende årsag til, at uheldene er ophørt - og nu er der jo så tillige ATC-systemet.

Jeg håber ikke, at denne lille "beretning fra en svunden tid" blev alt for "facebookagtig". :-D

Bedste hilsener

Ove Nygaard
Næstved 1. maj 1969 - 30. juni 1971

Afløbsspor 3 billeder - det var tog 3151 søndag den 13. juli

af Niels Munch, 17/11 2010, 16:32 (4902 dage siden) @ Ove Nygaard

Jeg håber ikke, at denne lille "beretning fra en svunden tid" blev alt for "facebookagtig". :-D

Tvært imod, kære Ove. Der var helmeninger med både udsagnsled og grundled, kommaer og punktummer - og alle vokaler var relevant repræsenteret ..........

Mange tak for din levende beretning! Du kaster på sædvanlig fornøjelig vis lys over spændende emner!

Bedste hilsener & tak
Niels

Avatar

Afløbsspor Vordingborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 4/11 2010, 07:46 (4916 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Første gang, et tog kørte ned i Rosenfeldts eng ved den sydlige ende af Vordingborg stastion, var i vinteren 1956. Et internationalt tog (Skandinavien-Italien Ekspressen, så vidt jeg husker)kørte ned i engen med E-maskine og de lokale vogne. Efter skoletid observerede jeg hver eftermiddag på skadestedet, indtil maskinen blev trukket op "på land", efter man havde bygget et spor under den. Anden gang var i april 1961, og tredie gang var MY'en. Billeder hos de sidste portører i Vordingborg siger 1968, så måske husker OJK forkert? Også under den anden E-maskine i 1961 blev der bygget et spor, så man også her kunne trække maskinen "i land". Jeg ved ikke, hvad man gjorde med MY'en.

Hej Jens - velkommen til forummet. :-)
Har du evt. et nummer på E-maskinen i 1956?
27/4-61 kørte E 983 for langt.
13/7-69 kørte MY 1152 for langt. Det fortaber sig i tågerne, hvorfra jeg har datoen.
Og apropos uheld i/ved Vordingborg, så var der også Klarskov ulykken den 11/6 1966, som er omtalt nederst i artiklen Et uheldigt lokomotiv.

--
[image]

Afløbsspor Vordingborg

af TeamBaumann, Hjordkær, 4/11 2010, 14:36 (4915 dage siden) @ Tommy Nilsson

Er der en forbandelse ved Vordingborg's spor, med alle de uheldige af lokomotiver som er blevet afsporet?
De må snart have lært det, ikke:-D

Afløbsspor Vordingborg

af Brian Væver, København, 4/11 2010, 15:30 (4915 dage siden) @ TeamBaumann

Der er jo osse sket 2 nedfald i Hvidovre; er det osse et uheldsspor ?

Afløbsspor 3 billeder

af Peter H, Nærum, 12/12 2012, 18:10 (4146 dage siden) @ OJK37

Hej

Er der nogen de ved hvor mange ton kranen kan løfte?
My'ernes vægt er som bekendt ca 100ton..

Det må have været noget af et slid, at få maskinen sat på sporet igen. Først løftedes maskinen og derefter en sporramme ind under hjulene, og så trække?

Hvis man ser på billeder af 1152 i årene efter ulykken, kan man se at maskinen blev malet helt op, efter reparationer af vognkassen selvfølgelig. Kranens løftekabler har gnavet godt i vognkassen med masser af buler hist og her.

Mvh
Peter H

DSB My 1152 uheld i Vordingborg - "nyt" billede

af Peter H, Nærum, 29/12 2017, 17:45 (2303 dage siden) @ OJK37

Go'aften

Jeg fandt lige endnu et billede af My 1152 ifb. med uheldet i Vordingborg

Der skal scrolles et godt stykke ned:

http://transpressnz.blogspot.dk/2014/10/

Med venlig hilsen
Peter H

Avatar

DSB My 1152 uheld i Vordingborg - "nyt" billede

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 30/12 2017, 18:45 (2302 dage siden) @ Peter H

Her kommer man direkte til billedet.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak