Tenderen, slaebetenderen eller populaert “kul vognen”, er en selvstaendig vogn trukket af damplokomotivet til opbevaring af braendstof; kul, kulstoev, olie eller trae og vand. Paa engelsk er et lokomotiv der traekker en tender et “tender locomotive” mens lokomotiver der har braendstof og vandforraad paa selve maskinen kaldes “tank locomotive”. Den traditionelle tyske og danske nomenklatur benaevner lidt ulogisk et lokomotiv uden slaebetender (dvs tank lokomotiv) et tenderlokomotiv og et lokomotiv med selvstaendig tender er et slaebetender lokomotiv.

Stoerrelsen af tenderen blev for de stoerste damplokomotiver et kompromis mellem at opnaa maksimal volume til forraad og problemet med laengden af det samlede lokomotiv og tender som skulle kunne rummes paa drejeskiverne ved depoterne eller endestationerne. Da det generelt var lettere f.eks ved ophold paa stationerne at forsyne lokomotivet med vand end kul, var tenderne generelt udformet til at kunne rumme forholdsmaessigt mere braendstof end vand.

DSB havde 4 typer tendere. Type 1, 2 og 3 havde 2, 3 henholdsvis 4 aksler monteret i akselkasser i en fast tenderramme: Type 1 toakslet (f.eks litra A, G, J), type 2 treakslet (Litra C, D, K), type 3 fireakslet (Litra H, P, R). Type 4 var ogsaa fireakslet men havde to trucks og var en saakaldt Vanderbilt tender (se nedenfor) som kun Litra E havde.

Mere detaljerede beskrivelser af de nyere DSB lokomotivers tendere findes bl.a. i Steffen Dreslers boeger om DSB lokomotiverne samt i DSBs Damplokomotivet og dets betjening.

DSBs stoerste tender var tenderne til litra H II med et forraad paa 27 m3 vand og 8 tons kul og med en samlet tjenestevaegt paa ca 61 tons. Men det var intet imod en af verdens stoerste tendere trukket af Union Pacifics Big Boys. Denne tender rummede 25 tons kul og 97 m3 vand og vejede 198 tons driftsklar.

Udover den almindelige kasseformede traditionelle tender, blev der udviklet flere special typer:
Vanderbilt tender (amerikansk) eller Wannentender (tysk) er en cirkel eller halvcirkel formet tender. Fordelene ved denne konstruktion er at den runde tender er staerkere, vejer mindre (bruger faerre afstivere) og har stoerre volume per overfladeareal end en kasseformet tender

I visse lande (Tyskland og USA) blev der ogsaa bygget kabinetendere med en paabygget kabine til tog personalet for at undgaa at medbringe en togfoerervogn.

Kondenstenderen blev udviklet i lande med lange straekninger uden naturligt vandforrad, f.eks. Sovjetunionen og Sydafrika. Spildedampen fra lokomotivets cylindre blev foert tilbage til tenderen hvor store ventilatorer koelede dampen ned under maetningstemperaturen. Et kondenstender lokomotiv kunne koere en 3-4 gange laengere straekning paa den samme vandmaengde end et traditionelt lokomotiv, men brugte tilgengaeld noget af sin udviklede energi til at holde ventilatorerne i gang.

En speciel amerikansk opfindelse var tendere med booster, dvs en ekstra dampmaskine der var monteret til at drive en af tenderens aksler og var beregnet til brug ved igangsaetning eller ved opkoersel af stejle stigninger med tunge godstog.

Paa de stoerste udenlandske lokomotiver med meget store fyrkasser var det umuligt for fyrboederen manuelt at skovle tilstraekkeligt kul. Her blev der monteret en saakaldt Stoker som er en mekanisk dampdrevet snegl der traekker kullene fra tenderen igennem en knuser til fyrhullet hvor dampstraaler fordeler kulstykkerne ud i fyrkassen. Faktisk blev der i USA i 1930erne lovgivet at lokomotiver med en fyrkasse over en vis stoerrelse skal have en Stoker.

Treakslet rammetender type 2 til litra D. D 826 Kbhs maskindepot 1975.

Type 3 tender til litra H II (H 785) Struer 1975.

Type 4 tender til litra E. Paa de store tendere lukker tenderens forvaeg som her lokomotivets foererhus af bagtil. Paa tenderens forvaeg ses kulhullet i midten, den halvbueformede vandstandsviser til hoejre, diverse laager til de indbyggede skabe til vaerktoej og personalets sager, den haengslede klap nederst der danner fodpladen mellem tender og foererhus, samt haandhjulet til betjening af tenderens manuelle skruebremse. Ukendt E tender Kbh G 1975.

Litra E tender 997 henstillet i Buddinge 1975.

Litra N 201 tender Fredericia 1975. De 10 litra N maskiner var af typen BR 50 UK og havde som saadan de tyske Stiefrahmentender type 2'2'T26 med to trucks. Tenderen har 26 m2 vand og 8 tons kul forraad og vejer 60 tons driftsfaerdig.

Treakslet tender som specialvogn 756 henstillet ved Kbh. G 1975. Iflg Jernbanen.dk er det tenderen fra SJS E 35 (Esslingen 1870) med en temmelig broget historie inden den i 1958 endte som transformatorolievogn ved Enghave omformerstation.

En del type 3 tendere endte som sneplove. Her er Sneplov 109 (ex tender P905) og 105 (ex P 916) i Struer 1980. De blev ombygget i 1965 og udrangerede i 1982 henholdsvis 1981.

Mvh
Steen