Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vedr rent a lok..

af Kristian Jakobsen ⌂ @, køge, 18/11 2010, 14:30 (4907 dage siden)

Ville det ikke være en ide fandtes der faktisk et firma som gad købe dsb MZ som henstår og ligner lort og de MY som er til salg nu i tyskland og så lejede dem ud istedet for de lider en trist skæbne?

Desværre står vi herinde som alm menskere uden nogen som helst chance for at redde nogen af disse maskiner, syntes personligt selv det er trist at se den MZ som holder på værkstedet, ville ønske man kunne samle en gruppe som ville arbejde frivilligt på den og så sætte den i stand.. så kunne det jo være dsb selv ville medvirke til at holde den i live :-)

Ved godt det er en død ide, men er selv tog nørd, men syntes det er trist..

Vedr rent a lok..

af steen møller jensen, 19/11 2010, 16:07 (4906 dage siden) @ Kristian Jakobsen

tja ideen er jo god nok har selv et blødende hjerte for mz, meeen er jo nok desværre ønsketænkning

Vedr rent a lok..

af Frank olesch ⌂ @, 21/11 2010, 07:58 (4904 dage siden) @ Kristian Jakobsen

Du skriver at i bare er alm mennesker som ikke kan gøre noget ! Folkene i RENTALOK er også helt alm mennesker , men med den forskel at de handler og gør noget , istedet for at håbe og tro at det er der nok nogen andre der gør noget ved .Så husk dette ordsprog " Handling giver forvandling " Så hvis i vil redde nogle gamle GM lok ,så må i også gøre noget seriøst ved det !

Vedr rent a lok..

af QpoX ⌂, 21/11 2010, 09:25 (4904 dage siden) @ Kristian Jakobsen

Så længe DSB ser $$$ vil de da helt sikkert sælge. Også til alm. dødelige...
Men du skal jo finde et sted, som jo har skinner og et værksted du kan bruge.
Evt. start med at finde ud af hvad DSB kræver for dem. Så find et sted den kan holde (snak med nogle klubber) og start en forening der køber og låner dem ud til klubber som så skal holde dem i orden.
Det vil efter min mening være den bedste løsning, da i har reddet toget og i kan se den i drift, samt klubberne har et tog de kan arbejde på og bruge.

Vedr rent a lok..

af Jens Møller ⌂, 21/11 2010, 20:01 (4904 dage siden) @ Kristian Jakobsen

Ville det ikke være en ide fandtes der faktisk et firma som gad købe dsb MZ som henstår og ligner lort og de MY som er til salg nu i tyskland og så lejede dem ud istedet for de lider en trist skæbne?

Desværre står vi herinde som alm menskere uden nogen som helst chance for at redde nogen af disse maskiner, syntes personligt selv det er trist at se den MZ som holder på værkstedet, ville ønske man kunne samle en gruppe som ville arbejde frivilligt på den og så sætte den i stand.. så kunne det jo være dsb selv ville medvirke til at holde den i live :-)

Ved godt det er en død ide, men er selv tog nørd, men syntes det er trist..


Gode hr. Kristian Jakobsen!

Det er tydeligt at læse, at du er tognørd og bliv du endelig ved med at være det, men
lad det blive ved det!! Din naivitet med at tro, at DSB efter at nogle fiktive fri-
villige ville melde sig under fanerne ved renovering af lokomotivet, så vil holde
lokomotivet i gang, grænser sig til en ren drømmeverden!

Er det MZ 1430 du tænker på, så er denne maskine så ødelagt efter mange mange år i det fri og udsat for hærværk, at ingen fornuftig virksomhed med respekt for sig selv vil røre den med en ildtang, hvis det skulle dreje sig om at gøre den køreklar. Dette lokomotiv kan kun bruges til reservedele efter så mange års henstand. Har du 20 millioner kroner på din bankkonto, kan du nok få et brugbart lokomotiv ud af det, men hvem tror du så vil købe det??

Det du fabler om; nemlig at samle nogle frivillige til at sætte lokomotivet i stand
lyder da meget godt, men hvor vil du finde nogle frivillige, som har forudsætninger
for at udføre et sådant arbejde og hvor vil du endvidere finde et værksted, som vil
stille lokaliteter til rådighed for et sådant projekt??

Hold du dig blot til modeltog og bliv ved med det, for dine luftkasteller finder du
nok ikke meget gehør for nogen steder!!

Venlig hilsen
Jens Møller

Vedr rent a lok..

af Svend Jensen, 22/11 2010, 03:13 (4904 dage siden) @ Jens Møller

Hvorfor er der altid nogen der skal skrive sådan en gang nedværdigende, åndsforladt bavl. Det er da meget muligt, at det er urealistisk at sætte lokomotivet i stand, men so be it..., hvorfor skal der laves dårlig stemning ud af det?

Vedr rent a lok..

af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 22/11 2010, 04:36 (4904 dage siden) @ Svend Jensen

Hej Svend,

jeg er helt enig; såfremt Jens Møller kun kan bidrage negativt og nedladende, bør han hellere afholde sig fra at deltage på forummet, hvor der ellers hersker en god og positiv tone.


Med venlig hilsen


Erik

--
Mvh

Erik

[image]

Vedr rent a lok..

af Niels Munch, 22/11 2010, 05:24 (4904 dage siden) @ Svend Jensen

Kære Svend Jensen & Aabenraabanen

Jeg finder ikke, at Jens Møllers indlæg er "en gang åndsforladt bavl". Tvært imod er hans budskab særdeles realistisk.

Det er ganske enkelt for billigt at afvise disse realiteter med, at de skaber dårlig stemning.....

Med hilsen fra én, der har drevet jernbane i 20 år.
Niels Munch

Vedr rent a lok..

af Svend, 22/11 2010, 05:52 (4904 dage siden) @ Niels Munch

Det var vel mere tonen end selve budskabet ......

Vedr rent a lok..

af Svend Jensen, 23/11 2010, 08:09 (4902 dage siden) @ Niels Munch

Jeg siger ikke det ikke er urealistisk, men jeg forstår ikke hvorfor der skal skabes en dårlig stemning. Det er tonen jeg anfægter, jeg tager ikke stilling til hvor realistisk det er.

Vedr rent a lok..

af UTJ, 22/11 2010, 06:13 (4903 dage siden) @ Svend Jensen

Hvorfor er der altid nogen der skal skrive sådan en gang nedværdigende, åndsforladt bavl. Det er da meget muligt, at det er urealistisk at sætte lokomotivet i stand, men so be it..., hvorfor skal der laves dårlig stemning ud af det?

Jeg vil give Niels Munch og Jens Møller ret. Og det er ikke "åndsforladt" at påpege at det er et luftkastel at sætte et eller andet lokomotiv i stand. Der skal plan og finansiering til, og frivillig arbejdskraft er ikke nok. Det viser krisen i danske jernbaneklubber med al tydelighed. Faktisk er det desværre nok sådan, at mange jernbaneklubber har levet af, at kunne få arbejde udført hos professionelle jernbanefirmaer i mange år, heri indbefattet DSB. Men nu er kanalen med brugbare, men kasserede dele ved at være fuldstændigt udtørret og det viser sig ved at stadig færre veterankøretøjer kan køre.

En forretningsmodel omkring et lokomotiv opstår ikke i et diskussionsforum og mange projekter er endt med anskaffelse, hvorefter lokomotivet så blot henstår udendørs i 30 år. For tilsidst at blive endeligt kørt til skrothandleren. Derfor er Jens Møllers kommentar nok mere venlig end som så, til trods for at den nok lyder lidt bastant. Men nogle gange skal tingene vel siges rent ud inden blod, sved og tårer er brugt på at "redde" et køretøj.

Vedr rent a lok..

af Frank olesch ⌂ @, 22/11 2010, 07:45 (4903 dage siden) @ UTJ

Må jeg have lov at spørge de herre om hvad alt dette har med overskriften RENT A LOK at gøre ?

Vedr rent a lok..

af UTJ, 22/11 2010, 07:56 (4903 dage siden) @ Frank olesch

Må jeg have lov at spørge de herrer om hvad alt dette har med overskriften RENT A LOK at gøre ?

Det har intet med jeres 44'er projekt at gøre. Men derimod en hel del med de idéer om "bare" at sætte et lok i stand med frivillig arbejdskraft. Og det ved jeg at du, Frank med kumpaner ved alt om. Man kan mene hvad man vil om 44'eren, men det er et originalt projekt og jeg har på fornemmelsen at I også har en forretningsidé mv.

Det jeg ser (og hvad jeg tror Jens Møller og andre også har set) er projektmagere, som sætter noget i gang som så går i stå allerede efter erhvervelsen af objektet. Derfor er der nok grund til at fraråde "flesten" fra at gå ind i lokomotivbranchen, med mindre man ved hvad det kræver af ressourcer - betalte eller frivillige.

Vedr rent a lok..

af steen møller jensen, 22/11 2010, 13:35 (4903 dage siden) @ UTJ

mon ikke man lige skal have for øje at tråden nok mest var ment som en ønsketænkning fremfor en ide der skulle føres ud i livet . og der er vel for så vidt ikke noget galt at ytre ønsketænkning .. for mit eget vedkommende var mit indlæg blot et udtryk for dette og set i det lys så syntes jeg at jens møllers indlæg er direkte uforskammet. måske hans realisme i det han udtrykker er rigtig nok men derfor kan man godt holde en sober tone og ikke nedgøre andre... det virker som om at der ikke lige et tænkt over dette kunne være et udtryk for hvad der kunne være en skøn ting men man godt ved ikke kan lade sig gøre.. men omvendt så er alt vedr renovering af tog og jernbane klubber jo bygget på en drøm . det ved de fleste jo inderst inde godt

Vedr rent a lok..

af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 22/11 2010, 15:05 (4903 dage siden) @ steen møller jensen

@ Svend og Steen

Jeg er helt enig i jeres opfattelse!

Hej Niels,

jeg har ikke et problem med, at "en spade kaldes for en spade" og at personer som dig, med erfaring fra jernbanedriften, kommer med gode og velmente råd, men jeg har problem med manglende respekt for andres tanker og ønsker.

En udtalelse fra Jens Møller som "Hold du dig blot til modeltog og bliv ved med det, for dine luftkasteller finder du nok ikke meget gehør for nogen steder!!" vidner ikke om megen respekt, og jeg synes ikke, at sådanne udtalelser hører hjemme i et forum som dette.

--
Mvh

Erik

[image]

Vedr rent a lok..

af Kristian Jakobsen ⌂ @, køge, 22/11 2010, 15:25 (4903 dage siden) @ Aabenraabanen

Desværre skal nogen folk altid tale ned om andre og tro de ved bedre.

1: Er da klart vil det koste så meget at få det i stand er det no en død sag, men så kunne man vælge nr 2 løsning..

Nemlig at få dyret indefor og i det mindste male og sætte den i udstilling stand, hellere det end den ender som alm metal skrot...

Men trist nogen folk skal tale ned istedet for komme med forslag eller bare sige idene er for dyr contra udførsel..

Vedr rent a lok..

af Svend Jensen, 23/11 2010, 08:14 (4902 dage siden) @ Kristian Jakobsen

Tak til Steen, Aabenraabanen og Kristian for at udpensle hvad jeg mener. Jeg kan ganske enkelt ikke se hvorfor man ikke bare kan tale venligt og respektfuldt til hinanden uanset hvor åndsvage eller urealistiske folks forslag eller kommentarer er.

Vedr rent a lok..

af Erling Larsen, Frederiksberg, 24/11 2010, 14:18 (4901 dage siden) @ Svend Jensen

De fleste af os kan vel godt ærgre os over, når materiel står og forfalder. Når Kristian så kaster en idé op i luften, er det trist at se den mangel på respekt der kan opstå fra nogle sider. Jeg læser ingen steder at det specifikt skulle være NETOP den MZ, men ser det som et eksempel. Der er stadig mange muligheder for at finde en GM maskine som er i bedre stand.

Om der er reservedele eller ej, skal ikke være det største argument for at anskaffe sig dyret eller ej, for så ville det se trist ud for mange af landets samlinger, herunder også sporvogne, biler mv.

For det første ville det jo være interessant at se hvor mange personer i f.eks. dette forum, der frem for "det kan man ikke" sætninger, ville bidrage med deres ekspertice, håndværksmæssige erfaring, opmagasinering osv. Man kan godt blive overrasket over hvad der gemmer sig af resourcer, hvis man nøjes med at få feedback af oprigtig interesserede.

Selvfølgelig skal der også en masse ekspertbistand til, samt udregninger på hvad et sådan projekt ville koste, samt mange andre vigtige faktorer. Men der vil efter min mening aldrig ske det mindste ved, at man til en start fandt ud af om der overhovedet er nogle som kunne være interesseret i at opstarte et sådan projekt.

Hvis man ikke er interesseret eller ikke mener det kan lade sig gøre, så behøver man jo ikke bidrage med yderligere og så lade optimisterne forsøge at gøre deres til at det måske giver os noget mere materiel til fornøjelse for os alle.

Personligt vil jeg meget gerne give min støtte til den slags projekter, så længe det gribes professionelt og rigtigt an fra start til slut.

Bedste hilsner

Erling Larsen

Vedr rent a lok..

af Frank olesch ⌂ @, 28/11 2010, 06:35 (4897 dage siden) @ Erling Larsen

Nå men uanset hvad der er blevet sagt i dette forum om denne sag , er det et faktum mine herre at man godt kan realisere et sådan projekt hvis man brænder nok for det.
Det kan i jo se mht 44 projektet som tager form og er ved at blive en realitet , hvilket mange kritikere jo har spået som uopnåeligt og urealistisk . Netop disse mennesker kommer til at æde deres ord i sig igen .Jeg kan kun sige det igen " Handling giver forvandling " lige meget hvad det måtte være .

mvh frank

Avatar

Vedr rent a lok..

af MYMXnord, Frederikshavn, 28/11 2010, 14:15 (4897 dage siden) @ Erling Larsen

Hej Erling

Kan kun tilslutte mig dit konstruktive svar. Vi er vel mange der gerne ser et eller flere af disse diesel lok bevaret.

Mvh

Michael

Vedr rent a lok..

af Svend, 28/11 2010, 17:12 (4897 dage siden) @ Erling Larsen

Det hele er meget enkelt:

En eller par stykker sætter en indsamling i gang (eller etablerer en fond)
Mange flere støtter ideen med penge og arbejdskraft.

Så det er bare om at komme i gang :-)

--
Svend

Vedr rent a lok..

af Niels Munch, 29/11 2010, 06:58 (4896 dage siden) @ Svend

Det hele er meget enkelt:

En eller par stykker sætter en indsamling i gang (eller etablerer en fond)
Mange flere støtter ideen med penge og arbejdskraft.

Så det er bare om at komme i gang :-)

Kære Svend,

Sporer jeg en vis ironi eller sarkasme i dit indlæg?

Hvis dette ikke var hensigten, så tillad mig et naivt og enfoldigt spørgsmål:

"Hvis det er så nemt, hvorfor står der så bevaringsværdigt materiel og rådner og ruster op rundt omkring i landet?"

I den bedste mening
Niels

Vedr rent a lok..

af Svend, 29/11 2010, 09:04 (4896 dage siden) @ Niels Munch

Jo, du har tolket mit indlæg helt korrekt. Jeg oplever af og til at opgaver betragtes som "bare lige", sålænge man ikke selv skal involveres.

Hvis man har en ide om at dette eller hint lokomotiv skal bevares - og måske endda sættes i stand - må man selv træde til, enten ved at overbevise en etableret forening eller organisation om at det er en god ide, eller selv at gå i gang - i første række med at skrabe pengene sammen og derefter at få lokomotivet gjort køreklart. Man kan ikke bare nøjes med læne sig tilbage og sige "det er bare for dårligt.... ".

--
Svend

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak