Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Advarselstavle

af Rune Skjold, 19/11 2010, 03:49 (4907 dage siden)

Hej,

Jeg prøver at finde ud af, hvad der står på den advarselstavle, der er på billedet. Den er fundet ved den nedlagte bane mellem Slagelse og Næstved.
Jeg ved, at det er en tavle, der forklarer reglerne omkring brugen af ubevogtet led, men der mangler den nederste del af teksten. Er der nogen, der ved, hvordan den slutter. Den første del lyder:

Det er forbudt uvedkommende at benytte private
overkørsler og overgange.
Private overkørsler og overgange maa ikke benyttes
naar tog kan ses eller høres at nærme sig.
Enhver bruger skal lukke ledet hver gang det er
benyttet. Medmindre forefaldende markarbejder kræve
...... og uafbrudt brug af overkørslen. I
hvilket fald ledet ... brugerens foranstaltning
under afbenyttelsen skal undergives paalideligt
og stadigt tilsyn.
Det er forbudt uvedkommende at benytte eller
færdes paa banen med tilhørende skraaninger.

Resten er ret ulæseligt pga rust og mos

Er spændt på at få sat ord på de resterende påbud...

Mvh Rune Skjold

[image]

Advarselstavle

af E. Kjærgaard @, Vestbjerg, 19/11 2010, 09:56 (4906 dage siden) @ Rune Skjold

Hej.

Jeg har en komplet tavle som du beskriver.
Efter teksten i dit indlæg "medmindre forefaldne mararbejder" følger
kræver en vedvarende og uafbrudt brug af overkørslen, i hvilket fald ledet ved brugerens foranstaltning under afbenyttelsen skal undergives pålideligt og stadigt tilsyn.
Det er forbudt uvedkommende at betræde eller færdes på banen med tilhørende skråninger, dæmninger, grøfter, broger og andre anlæg udenfor de over banen førende overkørsler og overgange.
Ingen må lade kreaturer elle rkøretøjer færdes på banen uden for overkørslerne eller overgangene eller holde stille med dem på disse.
Kreaturdrifter skulle føres med særlig forsigtighed over banen. Det samme gælder om plove, harver, træstammer og andre tunge genstande.
Overtrædelse ville blive straffede efter politilov af 11 mai 1887.

De venligste hilsener
Erik Kjærgaard

Avatar

Advarselstavle

af T. Rithmester ⌂, Struer, 19/11 2010, 13:56 (4906 dage siden) @ E. Kjærgaard

Og hermed et billede af en af typerne:
[image]

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Advarselstavle

af Erik Kjærgaard, 19/11 2010, 15:13 (4906 dage siden) @ T. Rithmester

Ja, der er åbenbart forskellige udgaver af den.

Min har overskriften:

Det er forbudt uvedkommende at benytte private overkørsler og overgange.

Ellers nogenlunde samme tekst som vist på billedet.

"uvedkommende" er understreget på min tavle.

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard

Advarselstavle

af Rune Skjold, 23/11 2010, 08:07 (4903 dage siden) @ Rune Skjold

Alle tiders!
Tak til jer begge!

Mvh Rune

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak