Gjesing sidespor (til Esbjerg Flyveplads) - Forumarkivet (ikke aktivt)

Under krigen fandtes et sidespor til en af tyskerne benyttede flyveplads nord for Esbjerg. Sidesporet hed Gjesing (Gje).

Sidesporet blev nedlagt i 1945 og sporet optaget umiddelbart efter.

Men hvornår blev sidesporet åbnet?

Under krigen fandtes et sidespor til en af tyskerne benyttede flyveplads nord for Esbjerg. Sidesporet hed Gjesing (Gje).

Sidesporet blev nedlagt i 1945 og sporet optaget umiddelbart efter.

Men hvornår blev sidesporet åbnet?

Kære Frank

Det lyder interessant - jeg var faktisk ikke klar over, at der havde været et sidespor dér. Hvor stammer oplysningerne om sidesporets nedlæggelse og optagelse fra?

Jeg kan se, at nævnte flyveplads havde en anden placering end Esbjerg Lufthavns nuværende placering.

For at gøre forvirringen total, er flyvepladsen på nedenstående kort benævnt "Lufthavn".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Men hvornår blev sidesporet åbnet?

I følge Morten Flindt Larsen: De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser, eksisterede sidesporet fra 1941 til 1945.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Iflg min far, må det passe meget godt med det stiplede område.
På Kjersing ringvej, er der lavet en rundkørsel ved esbjerg gods,
hvis man kører mod syd i denne rundkørsel, kommer man til den gamle flyveplads.
På google earth er vejen benævnt vestre kjersingvej, men det hedder den hvis ikke længere.
Flyvepladsen´s bygninger lagde på begge sider af denne vej.
De sidste rester er vist brandt sidste år.
Lykkesvej som også kan ses på google earth, blev bygget af tyskerne, som en vigtig transport vej til flyvepladsen.

Om Esbjerg Flyveplads i øvrigt og resterne heraf, se:

http://www.spangsberg.net/sms/fort/Atlantvolden.html

Scroll venligst knap 50 % ned ad siden.

Se tillige: http://da.wikipedia.org/wiki/Kjersing .

M.v.h.
Niels

Flyfotoarkivet Luftwaffe 1944

[image]

Ovenstående viser det eksisterende sidespor "Kjersing".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg læser jeres indlæg. Siden 1989 har jeg forsket i Esbjerg flyveplads og ved en masse om emnet. Vi er faktisk to der er ved at skrive en bog om emnet, og der vil jernbanerne være kortlagt. Der var to vigespor hvoraf den ene var syd for selve flyvepladsen og lige den kender vi ikke rigtig formålet med. Den anden var forsyning til flyvepladsen og ammunitionsdepotet ved Tarp. Det eksisterende vigespor ved Gjesing er af nyere dato og i øvriget lidt nordligere. Så var der et tysk vigespor ved Guldager. Der havde tyskerne en oplagsplads for de store kanoner der skulle ud til Tirbitz stillingen. Tyskerne var vistnok i gang med at bygge eller forstærke jernbanen fra Oksbøl til Blåvand. Det fortælles at broerne ikke kunne bære de 110 ton tunge kanonrør. jeg er ikke sikker på at vi kender hele historien, da der ved befrielsen stod en meget stor blokvognvogn på oplagspladsen, hvad skulle den bruges til? de tre kanonrør blev hugget op og den sidste blev, med special transport kørt til København, som i sikkert har hørt om. håber at det giver forklaring.

venlig hilsen Torben

Kanonløbene strandede ganske rigtig som du skriver, netop fordi at broerne ikke kunne bære.
Det overlevende kanonløb blev med tog fragtet til Tøjhusmuseet i København, hvor det tilbragte de næste mange mange år i gården, inden at det med blokvogn på gummihjul blev transporteret til Museumscenter Hanstholm hvor det nu er opstillet ved indgangen.
På museumscenteret er der en ganske fin film der viser begge transporter, især den sort/hvide del der omhandler togtransporten stort set til døren, er ren guf :-D

Venlig hilsen
Klaus :-)

--
[image] [image] [image]

Go´eftermiddag!

Den udmærkede film Per Hauberg omtaler, blev i 1947 optaget af Nordisk Films Kompagni på foranledning af ”Folk og Værn”. Titlen på filmen er ”Tøjhusmuseet faar en Kanon” og omhandler som også skrevet, transporten fra Guldagerstation til København den 17. september 1947.

[image]
Lastning af 38 cm kanon på SJ blokvogn.

Kanonen blev anbragt på en indlejet svensk specialvogn SJ 3933. Fra Guldager og til Esbjerg var det litra D nr. 872 der trak, Esbjerg – Fredericia (vistnok litra E) og Fredericia – Nyborg litra R I. Mask. fra Korsør og til København ukendt.
[image]
Kanonstillingen i Blåvand (Tirpitz) set mod NE.

De i alt fire 38 cm kanoner skulle opstilles i to dobbeltaffutager (tårne), hvoraf fundamentet til det ene var næsten færdigt (det der i dag er bunkermuseum) da krigen sluttede.
Den omtalte ”Tirpitz stilling” er en del af ”Büffelkoppel”, der dækker området fra Skallingen og til Blåvands Hug, hvor man i dag kan se tårnet for afstandsmåleren ved siden af fyrtårnet.

Hele området fra Oksbøl station (Depot Baun) og ud til stillingsområderne havde sporforbindelser, dels 900 mm smalspor for entreprenørarbejderne, udført af Wilhelm Rathjens, Nauenburg/Saale, samt normalspor for transport af bl.a. kanonerne, affutager og tårndele mv.

[image]
900 mm tipvogn på vognbjørn i nærheden af Oksbøl/Oksby.

[image]
900 mm lokomotiv DRG BR 99 nr. 213 i Oksbøl eller Oksby.

M.h.t. Esbjerg Lufthavn håber jeg, at de gode forfattere har forbindelse til lokalhistoriske grupper og museer i bl.a. Oksbøl, Varde, Karup (Grove, der styrede det hele gennem ”JaFü Dänemark”) mv., samt selvfølgelig RA og KB. Årsagen hertil er jo klart, at Lufthavnen i Esbjerg absolut kun er en brøkdel af områdets militære infrastruktur og det hele hænger sammen. Så lokalt at se på Esbjerg lufthavnen vil være som at se på en mursten og ikke huset, hvis man vil forstå hvorfor.

Jeg glæder mig til udgivelsen og god fornøjelse med skriveriet.

--
Steffen Dresler

mon ikke der menes foto af damploko 99 311 i Oksbøl eller Oksby ?

Jf. http://www.lokomotive.de/lokomotivgeschichte/datenbank/d_datenbank.htm passer det også bedre med:

99 311

Hersteller: Henschel und Sohn, Kassel
Baujahr: 1923
Fabriknummer: 19747
Bauart: D n2t
Spurweite: 900 mm
Lebenslauf:
DRB 99 311
->'45 nach Dänemark
(Lok war an die Firma Rathjens verliehen, wurde von dieser während des Krieges mit deren Filiale nach Dänemark verlagert und ist von dort nicht zurückgekehrt)
+(V.u.)

... men hvad så mere?

M.v.h.
Niels

Loko 99 311 og søstermaskinen 99 312 kom til Danmark tidligere end 1945; sandsynligvis i 1942 eller 1943. Begge indsat ved Oksbøl.
Loko 99 312 blev benyttet 1944-1945 ved den 17 km lange, tyske ralbane fra Aggersund via Gøttrup på TFJ til Kollerup Strand ved Vestkysten. Her benyttedes også 6 store bogietipvogne, bl.a. den der vises i Steffs indlæg. - Se iøvrigt min bog "Med tog over Vejlerne", side 71-73.

Loko 99 312 kom efter 1945 tilbage til Tyskland. Hvad der blev af 99 311 har ingen endnu kunnet opklare. Visse tyske kilder angiver, at den under krigen blev ophugget i Danmark.

Om lokomotivtypen kan læses her: http://de.wikipedia.org/wiki/DRG-Baureihe_99.31 .

Et par fotos af søstermaskinen 99 312:

[image]

(begge fundet på QXL).

Lokdata:

99 312

Hersteller: Henschel und Sohn, Kassel
Baujahr: 1923
Fabriknummer: 19748
Bauart: D n2t
Spurweite: 900 mm
Lebenslauf:
DRB 99 312
->DR
->01.05.61 verk. Dsp. Bauunion Rostock
+

Kilde: http://www.lokomotive.de/lokomotivgeschichte/datenbank/d_datenbank.htm .

M.v.h.
Niels

Loko 99 312 fotograferet på TFJ's station i Gøttrup, 1944

[image]

Godmiddag til alle!

Det er godt med yderligere informationer og kommentarer. I dette tilfælde betyder det, at jeg heldigvis kan rette mine informationer vedr. 900 mm lokomotivet i Oksbøl/Oksby til det korrekte nr., nemlig DRG BR 99 311. Men jeg har desværre stadig ingen angivelser af hvornår det er optaget.
Tak til Asger og Niels.

Fortsat god - forhåbentlig - dag til alle!

--
Steffen Dresler

Et foto mere af 99 312:

[image]
DR 99 312 http://www.arkiv.dk/vis/1558395 - formentlig Oksbøl, Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv, Nummer B106817.

Se flere billeder her: http://www.arkiv.dk/soeg/?searchstring=%22Lokomotiv%22&arkiv=247 .

M.v.h.
Niels

Den omtalte ”Tirpitz stilling” er en del af ”Büffelkoppel”, der dækker området fra Skallingen og til Blåvands Hug, hvor man i dag kan se tårnet for afstandsmåleren ved siden af fyrtårnet.

Den omtalte afstandsmåler er en radar - en marineudgave af "Würtzburg Riese" radaren med en 7,5 m stor parabol (parabolen er lavet af Zeppelin Werft i Friderichshafen). Radren var ikke blot en afstandsmåler, men en på den tid ret avanceret 3D radar.
Bunkeren er af Regelbau typen V174.
Se her:

http://www.regelbau.dk/regelbau_visbunker.asp?modelbogstav=V&modelnr=174

Godt nok lidt afvigende fra jernabnesnakken - men alligvel en relation.

Gert

Godaften Gert!

Tusind tak for link, det er altid dejligt at blive klogere og få udvidet sin horisont.
At tårnet er en afstandsmåler (Würtzburg Riese+) glæder mig. Men jeg fik i sin tid at vide, at tårnet som afstandsmåler havde den "lånte" optiske fra vistnok Peder Skram.
Som kvittering og tak et billdede af en bunker, der nok ikke hører under RegelBau, da den har fået forøget loftet med hundredevis af tons beton, jern og grus. Bunkeren - altså den i baggrunden :-) - er K5 "Groser Schutzbunker" i OKH anlægget i Mauerwald i Ostpreussien (nuværende Polen).
[image]
Det jernbanemæssige - der var en lukket jernbane herfra "ned" til Rastenburg, hvor Führerhauptquartier (Wolfsschantze) lå. Her kørte i pendulfart et motortogssæt (angivet som en SVT) næsten kontinuerligt mellem de to hovedkvarterer.
Så fik vi lige lidt jernbanemæssigt ind over.

Endnu engang tak for linket.

Undskyld til dem der nu gisper efter GM´er ;-)

--
Steffen Dresler

Den udmærkede film Per Hauberg omtaler...

Ja ja kært barn har mange navne.. ;-) :-D :-P

Nåeh men lad os da lige tage historien om kanonløbene med nu vi er i gang :-)

Det var den tyske marine der stod for kystbevogtningen, hvorfor det faldt meget naturligt at bruge skibsartilleri.
Hanstholm Fæstningen skulle oprindeligt være udstyrret med 40,6 cm skyts. Den tyske marines stab, Seekriegsleitnung, besluttede dog at disse skulle bruges til det nyligt opførte batteri på Hela-Halvøen samt til Batterie Lindemann ved Calais, opkaldt efter chefen på Bismarck, Kapitän zur See Ernst Lindemann.

Det blev istedet bestemt at der til Hanstholm Fæstningen, Batterie Vara i Kristiansand, det aldrig opførte Batterie Nord ved Hammeren på Borholm, det ikke færdiggjorte Batterie Süd ved Dueodde ligeledes på Bornholm, samt Tirpitzstillingen ved Blåvand, skulle bruges 38 cm skyts.

Løbene var fremstillet af Krupp i Essen, og var kaliber 38 cm, samme type som på slagskibene Bismarck og Tirpitz, men ikke bygget til skibe af denne klasse som det fejlagtigt er beskrevet mange steder.
De var en del af en ordre på 16 stk 38 cm kanoner monteret i tvillingetårne, som skulle leveres til to nye russike slagskibe, bygget på Tretij Internacional. En aftale der formentlig var en del af Stalin-Ribbentrop-pagten.

Tyskerne så dog hvor det bar henaf, og forhallede derfor leveringen, og kunne derfor efter at Hitler havde erklæret Sovjet krig, bruge dem til fæstningsanlæggene i Danmark og Norge.

Løbene der skulle have været til Bornholm, blev istedet sendt til Batterie Vara i Kristiansand, hvor de tre nåede at blive monteret. Det fjerde nåede aldrig frem da skibet, M/S Porto Elegre (6.105 t) som de var ombord på, blev sænket d. 21-22/2 1945, af engelske fly i Skagerak nord for Hirtshals.

Men for at retfærdiggører dette lille sidespor, kan det jo nævnes at jernbanen i både Nord- og Sønderjylland såvel som på Bornholm var dybt involveret i transport af materialer til bygningen af disse enorme anlæg...
Og så har Krupp jo også produceret nogle af de enorme jernbanekanoner som fandtes under begge krige..

Med løbende hilsner

Klaus ;-)

--
[image] [image] [image]

Tak, for en fin og nøgtern god fortælling Klaus, om det med forsvarsværkerne og denne 406mm kanonløbet fæstning, en detalje, jeg ikke var klar over, at de skulle udstyres med.

Nu skriver du så, at skibet "M/S Porto Elegre" blev sænket af englænderne, nord for Hirtshals,
ligger løbet så der endnu, oder was?.

--
[image]

Nu skriver du så, at skibet "M/S Porto Elegre" blev sænket af englænderne, nord for Hirtshals,
ligger løbet så der endnu, oder was?.

Hej Woodi

Så vidt jeg ved skulle det ligge et sted på bunden af Skagerak endnu. Jeg har ikke kunne finde noget nogle steder der skulle antyde at løbet er blevet bjærget.
Skibet blev jo sænket i krigens sidste måneder, så man havde nok en del andet at tænke på, og skibets last er nok først kommet til de allieredes/offentlighedens kendskab mange år senere.

Langt op i 50´erne var vragfiskeri, om ikke altid helt fin i kanten, en stor industri da de danske farvande bogstavelig talt flød med vrag fra krigens tid. Så muligheden for at det er blevet sprængt ned og bjærget som skrot er selvfølgelig til stede, men lige så stor er muligheden for at det ligger der endnu.

Jeg har dog ingen steder kunne finde en præcis position på det, men kigger man på f.eks. vragguiden.dk´s kort omkring Hirtshals, så lur mig om vraget ikke er kendt, dog ikke indentificeret endnu. Hvis det altså findes endnu ;-)

De tilbageværende 38 cm løb i Danmark blev skåret op på samme måde som man skærer pølser, og derefter smeltet om.

I Norge indgik kanonerne i det norske kystartilleri indtil 1959, hvor efter de to af kanonerne blev hugget op. Den sidste kanon siddder stadig i dag i monteret i kanontårnet som stadig er i køreklar stand, og er i dag indrettet som museum der bestemt er et besøg værd.

Kanonen som helhed (Hanstholm har kun løbet) er i øvrigt, så vidt jeg ved, verdens næststørste tilbageværende kanon, den største 40,6 cm står også i Norge på Trondenes Fort ved Harstad.

Og nu for at gøre det jernbanemæssigt legitimt ;-)

Ved Batterie Todt i Frankrig der også var bevæbnet med 38 cm skyts, står i dag en bevaret 28 cm Krupp K5 jernbanekanon..

--
[image] [image] [image]

Okay og endnu en gang tak Klaus, for behørig vidensindspark. :-)
(Jeg har lappet alt i mig) :-)

--
[image]

Jeg læser jeres indlæg. Siden 1989 har jeg forsket i Esbjerg flyveplads og ved en masse om emnet. Vi er faktisk to der er ved at skrive en bog om emnet, og der vil jernbanerne være kortlagt. [...] Det eksisterende vigespor ved Gjesing er af nyere dato og i øvriget lidt nordligere. Så var der et tysk vigespor...

Hvis I skriver en seriøs bog, så skriver I ikke "vigespor", vel? ;-)

Hvis I skriver en seriøs bog, så skriver I ikke "vigespor", vel?

Nu ikke flabet. For andre end lige svellenørder er det ligegyldigt hvad det hedder, blot det bliver forstået.

I stedet kan du jo venligt oplyse om at det som bliver benævnt "vigespor" på jernbanesk hedder sidespor. Eller noget helt andet??

Ellers må vi jo have omdøbt alle sporskifterne til skiftespor, som de jo hedder ide i den rigtige virkelighed, blot to meter fra spormidte.........

For andre end lige svellenørder er det ligegyldigt hvad det hedder, blot det bliver forstået.

Nej, sådan har jeg det slet ikke. Hvis jeg læser en bog eller en artikel om et emne, som jeg i øvrigt ikke kender til, men opdager, at detaljer, som jeg vitterligt ved noget om, er forkerte... så ryger for mig hele troværdigheden.

Det sker næsten dagligt i aviserne, når talen er om jernbanen... :-)

Jeg er selv ex-journalist og husker med megen tydelighed min sproglærer på journalisthøjskolen, som blandt meget andet klogt sagde: "I kan lige så godt lære at sætte kommaer. For selv om det intet har med jeres øvrige kvalifikationer at gøre, så sidder der masser af mennesker derude, som vil sige 'Når han ikke en gang kan sætte kommaer, hvordan kan vi så stole på, hvad han skriver?'"

Og sådan har jeg det altså til en vis grad også selv... (Siden er kommareglerne blevet ét stort morads, så de viise ord er blevet sværere at leve op til - man må bære over med mere!)

I stedet kan du jo venligt oplyse om at det som bliver benævnt "vigespor" på jernbanesk hedder sidespor. Eller noget helt andet??

Det mente jeg ikke var nødvendigt, når nu det fremgår af trådens overskrift.

Ellers må vi jo have omdøbt alle sporskifterne til skiftespor, som de jo hedder ide i den rigtige virkelighed, blot to meter fra spormidte.........

Ikke-eksperter må for min skyld kalde tingene, hvad de vil... jeg siger sikkert en masse vrøvl om raketvidenskab, skibsfart, madlavning og lignende, men når man begiver sig ud i at skrive professionelt - bøger eller artikler - så hedder det sporskifter... :-)

Tak for informationerne. Der står tilfældigvis ikke "skiftespor" i mine tekster, men jeg kunne nemt være faldet i. Da jeg ikke vidste besked om ordet. Oksby ligget ved Blåvand. var det broerne på strækningen til Oksby der var for svage, og var det i øvrigt en smalsporet bane? eller var det broerne til Varde der var for svage? ved i også noget om de tyske transporter af de samme kanonrør til Esbjerg?
venlig hilsen Torben

Tak for informationerne. Der står tilfældigvis ikke "skiftespor" i mine tekster, men jeg kunne nemt være faldet i. Da jeg ikke vidste besked om ordet. Oksby ligget ved Blåvand. var det broerne på strækningen til Oksby der var for svage, og var det i øvrigt en smalsporet bane? eller var det broerne til Varde der var for svage? ved i også noget om de tyske transporter af de samme kanonrør til Esbjerg?
venlig hilsen Torben

I DJK´s bog: "Fra Vestbanen til ARRIVA", udgivet i anledning af Vestbanen´s 100 års jubilæum i 2003, kan alle oplysninger omkring sporet til Oksby og broforholdene i Varde, findes.

Mvh.
Poul.

var det broerne på strækningen til Oksby der var for svage, og var det i øvrigt en smalsporet bane? eller var det broerne til Varde der var for svage? ved i også noget om de tyske transporter af de samme kanonrør til Esbjerg?
venlig hilsen Torben

I de kilder jeg har haft adgang til, nævner alle det som værende broerne ved Varde/Broerne over Varde Å, men har ikke selv støt på noget der præcist specificerer hvilke(n) bro(er) der er tale om..

Venlig hilsen

Klaus

--
[image] [image] [image]

var det broerne på strækningen til Oksby der var for svage, og var det i øvrigt en smalsporet bane? eller var det broerne til Varde der var for svage? ved i også noget om de tyske transporter af de samme kanonrør til Esbjerg?
venlig hilsen Torben

I de kilder jeg har haft adgang til, nævner alle det som værende broerne ved Varde/Broerne over Varde Å, men har ikke selv støt på noget der præcist specificerer hvilke(n) bro(er) der er tale om..

Venlig hilsen

Klaus

Det var Vestbanen´s (VNJ) bro over Varde Å der ikke kunne bære transporten af kanonrøret.

Mvh.
Poul.

Tak for svaret. men kender i den tyske transport af kanonrørrene til Esbjerg, jeg mener at have et papir der fortæller om et kanonrør på banegården i Esbjerg under krigen. men er rørrene sejlet til Esbjerg (lige som rørrene til Hansholm anlægget) eller er de kørt den lange vej på bane?

vh. Torben

Hvis du mener de 4 stk 38 cm kanonrør til Hanstholm, så ankom de ikke med skib. Kanonrørerne ankom med bane til Thisted i april-juli 1941. Den videre transport til Hanstholm skete ad landevejen.

de tre kanonrør blev hugget op og den sidste blev, med special transport kørt til København

Og det er sandsynligvis det, vi ser et billede af her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Billede til salg på QXL (auktionen er udløbet). Sælger anfører, at billedet er optaget på Esbjerg station (jeg er enig) i 1947.

Beklager, at jeg ikke har fulgt op på emnet, men oplysningerne har jeg fra S A Guldvangs første bog om sin tid ved banen.

V h

Frank Thybo

Kære Thomas
Så er jeg her igen. Jo det er fra Esbjerg banegård.
Vi har et spørsmål der nager os. Langs sidesporet der førte ind til Esbjerg flyveplads og ammunitionsdepotet ved Tarp. Var der langs sporet ved ammunitionshusene 5 betonsokler. De lå på række ca. 23 m. fra banen,modsat ammunitionshusene. Soklernes overside havde ca. samme højde som skinnerne og der var ingen bolte i betonen. Betonsoklerne lå i 12 m. afstand, og de målte 1,3 x 3,27 m og var ca. 60 cm. tykke. Hvad har de været brugt til?
venlig hilsen Torben

"Men hvornår blev sidesporet åbnet?"

Der fandtes ikke kun ét, men to sidespor til Fliegerhorst Esbjerg. Det ene var ganske rigtigt Gjesing Private Sidespor (fra 1941 fork.: Gje), som udgik i km 60,2 (Esbjerg station km 55,7). Her ilagdes sporskiftet i hovedsporet 20. juli 1940, og allerede 5. august 1940 blev sporet åbnet for trafik. Den 20. august ibrugtoges et sikringsanlæg (en kilde nævner en "blokpost"?).

Flyvepladsen blev bombet af det amerikanske luftvåben 27. august 1944 og blev derefter ikke brugt som flyveplads, men snart som flygtningelejr. Sporskiftet i hovedsporet spigredes 16. november 1945 og blev taget op 23. november 1945. Slettet af godstarifferne 30. november 1945.

Det andet spor lå i km 59,5 og fik aldrig noget officielt navn. Sporskiftet indlagdes i hovedsporet 20. august 1944 - syv dage før pladsen blev bombet. Sporskiftet i hovedsporet spigredes 16. november 1945 og blev taget op 23. november 1945.

Angiveligt skal der have været et normalsporet lokomotiv i brug på pladsen, formentlig tilhørende en entreprenør. Hvem i herreværelset ved mere om dette?

Med venlig hilsen

M :-| rten

Hvem i herreværelset ved mere om dette?

Hov! Herreværelset er det andet forum.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeps, men nu er det jo ret beset et historisk emne, jeg svarer på, og da det ikke er mig, der i sin tid har startet tråden, fandt jeg det mindst bøvlet at svare her, hvor tråden kører (og hvor jeg i øvrigt kan se, at der også debatteres andre historiske emner, f.eks. om tyskernes besættelse og overgivelse).

Med velbehagelig hilsen

M ;-) rten

Sidespor er ikke helt fjernet :-) https://www.youtube.com/watch?v=NJCUSsllRno&feature=youtu.be

Det den video viser, er ikke sporet ind til flyvepladsen, men det noget nyere industrispor ind til Carlsberg/Tuborg-depotet, som var i brug til sidst i 1990'erne. Det udgår fra hovedsporet ud for Bilka-bygningens nordlige ende :o)

Jeg har selv rangeret der mange gange.

Det den video viser, er ikke sporet ind til flyvepladsen, men det noget nyere industrispor ind til Carlsberg/Tuborg-depotet, som var i brug til sidst i 1990'erne. Det udgår fra hovedsporet ud for Bilka-bygningens nordlige ende :o)

Jeg har selv rangeret der mange gange.

Hvorhenne lå Carlsberg/Tuborg-depotet? Ca. der, hvor Harald Nyborg ligger i dag? :-)

Hej, ja og nej. Sidesporet ind til Carlsberg/Tuborg-depotet ligger der faktisk endnu. Skinnerne går fra hovedsporet ud for nordenden af Bilka, og ind til Limfjordsvej. Bygningerne ligger er stadig :)
Men det er tæt på det nye Harald Nyborg. ca 50 meter nord herfor.

Der har i alt været 5 sidespor mellem Guldager St. og Esbjerg St.

1: Lige syd for Guldager St, langs Skovridervej, hvor kanonløbene blev opbevaret.
Dette spor var farbart i kort tid (1944-45?)

2: Gjesing Private Sidespor, som gik ind til ammunitionsdepotet nord for flyvepladsen, ved "Vangen" og "Gærdet" i Tarp. Dette spor var farbart fra 1940-45.

3: Industrisporet ind til Carlsberg/Tuborg-depotet. Dette var i brug indtil omkring år 2000. Sporforbindelsen til hovedsporet er væk, men sporene ind til rampen ligger der endnu. Der er 2 spor oppe ved depotet.

4: Unavngiven spor til flyvepladsen - det blev taget i brug få dage før bombningen af flyvepladen. Ialt kun farbart i få måneder.

5: Industrisporet til Vestfrost. Her er der et ret omfattende sporareal, til både den "gamle" og "nye" fabrik. Det udgår ved broen under Spangsberg Møllevej. Her var meget godstrafik. Det var i brug til efter år 2000. Alle sporerne ligger der endnu, men er voldsomt begroet.

Er det ikke korrekt? :)

Hej, ja og nej. Sidesporet ind til Carlsberg/Tuborg-depotet ligger der faktisk endnu. Skinnerne går fra hovedsporet ud for nordenden af Bilka, og ind til Limfjordsvej. Bygningerne ligger er stadig :)
Men det er tæt på det nye Harald Nyborg. ca 50 meter nord herfor.

.
Det er vist kun de sørgelige rester der er tilbage. Det ser ud til at sidesporet er nedlagt for evigt.

--
Svend

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak