De sidste AM/DS'er - Forumarkivet (ikke aktivt)

Der er kun 4 AM/DS'er tilbage. Et af dem står i Hasselager og to i Hedehusene. Men hvor står det fjerde og sidste?

AM/DS'ets nummer og kilometertavlen bagved er billedmanipuleret.

Hvis man kender svaret på stående fod, må man gerne i første omgang afgive et "teaser-svar" ;-) .

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
AM/DS. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Nogle kilometre længere fremme står der en anden sjælden signaltype :P

Nogle kilometre længere fremme står der en anden sjælden signaltype :P

AM/DS signalet står ikke på den oprindelige strækning til byen i baggrunden, ligesom det dækker en omlagt stræknings tilslutning.

Mvh.
Poul.

men rute 7 stopper vel stadig ved stoppestedet som anes ved den anden AM :-)

Mvh Rasmus

Det står syd for Randers og dækker sidesporet Gudenåen

Det står syd for Randers og dækker sidesporet Gudenåen

Nemli' ja :-) .

De fleste af de sidespor på fri bane, der stadig eksisterer, er aflåste og/eller kanibaliserede i større eller mindre omfang. Men ikke Gudenåen sidespor - det er intakt og ikke aflåst. Og som man vil kunne ane på billedet, er sporskiftet "velsmurt" (sådan ser det i hvert fald ud for mig).

Spørgsmålet er nu: "Køres der rust på sidesporet"?. Ikke sådan at forstå, at sidesporet befares, for det gøres det jo ikke. Men omstiller man det en gang i mellem bare for at sikre sig, at det virker. Og hvis man gør, "hvor står det så"?

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Gudenåen sidespor 19. april 2012. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Jeg kører ofte ad Aarhusvej i Randers og passerer jernbanestrækningen Gudenåen sidespor-Strømmen.

Det er helt tydeligt, at der her ikke har kørt jernbanemateriel i månedsvis; jeg tror faktisk, at der ikke har kørt noget her i indeværende år. Jeg passerede senest stedet i sidste uge og da var der ingen tegn på aktivitet.

Men så i dag: Rillesporet, der i midterrabetten er voksested for nogle ganske kraftige græsser, havde været befaret. Og der var helt klart tale om "tungt materiel" og ikke bare en tilfældig skinnecykel.

Er der nogen der ved, hvilken jernbanetrafik der har været her de seneste dage?

Link til stedet: http://map.krak.dk/m/9zbiX

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg kører ofte ad Aarhusvej i Randers og passerer jernbanestrækningen Gudenåen sidespor-Strømmen.

Det er helt tydeligt, at der her ikke har kørt jernbanemateriel i månedsvis; jeg tror faktisk, at der ikke har kørt noget her i indeværende år. Jeg passerede senest stedet i sidste uge og da var der ingen tegn på aktivitet.

Men så i dag: Rillesporet, der i midterrabetten er voksested for nogle ganske kraftige græsser, havde været befaret. Og der var helt klart tale om "tungt materiel" og ikke bare en tilfældig skinnecykel.

Er der nogen der ved, hvilken jernbanetrafik der har været her de seneste dage?

Link til stedet: http://map.krak.dk/m/9zbiX

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Gudenåen sidespor-Strømmen passerer midterrabatten af Aarhusvej i Randers. Set mod Gudenåen sidespor.

[image]
Gudenåen sidespor-Strømmen passerer østre vejrabat af Aarhusvej i Randers. Set mod Strømmen station. Vil man se samme motiv i 1974, kan anbefales at klikke her.

Begge fotos: 2. august 2012 kl. 14.30. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Hej Thomas

Hvad med AM/DS 5323 ved Jægersborg?

Med venlig hilsen

Carsten

Hej Thomas

Hvad med AM/DS 5323 ved Jægersborg?

Med venlig hilsen

Carsten

Kære Carsten

Ja, mit billede er jo angiveligt ikke fra Jægersborg - så jeg bøjer mig og retter mig selv: Der er kun fem AM/DS'er tilbage. Og så tager jeg livrem og seler på og tilføjer - "på Banedanmarks net".

Jeg er glad for, at du gør mig opmærksom på Jægersborg, for den mangler jeg at fotografere til www.sidesporpaafribane.dk og det må jeg hellere få gjort, mens den stadig eksisterer officielt. Og så ved ja da, hvor jeg skal hen og fotografere, næste gang jeg er i København.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Jeg kan godt snuppe et billede en dag hvis du synes...

Med venlig hilsen

Carsten
(også fhv. t-tbtj)

Hej Thomas

Jeg kan godt snuppe et billede en dag hvis du synes...

Med venlig hilsen

Carsten
(også fhv. t-tbtj)

Kære Carsten

Det må du meget gerne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vorup, (udtales vååååååårp)

Vorup, (udtales vååååååårp)

Det er ikke en jernbanelokalitet...

Thomas Boberg Nielsen skrev 19. april 2012:

Jeg er glad for, at du gør mig opmærksom på Jægersborg, for den mangler jeg at fotografere til www.sidesporpaafribane.dk og det må jeg hellere få gjort, mens den stadig eksisterer officielt. Og så ved ja da, hvor jeg skal hen og fotografere, næste gang jeg er i København.

http://www.sidesporpaafribane.dk/home/jaegersborg-t-s-10

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Blot en tilføjelse til AM/DS'erne som der jo nok var flere af dengang.
[image]
En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7.
[image]
Jeg mener det er Troldhede ca. 1975.
[image]
Her det fremskudte.
Mvh
Georg

Blot en tilføjelse til AM/DS'erne som der jo nok var flere af dengang.

En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7.

Hvad "dækkede" dette dækningssignal?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7.

Hvad "dækkede" dette dækningssignal?

Det dækkede "ydre transversal" mellem Kh nær og Kh Fjern. (For lægmand: Kh = København H)
- Eller gik forbindelsen mellem Enghave maskindepot (depot vest) og Belvedere?

--
Venlig hilsen
Jens H B

Og dette glimrende foto viser just det "ældre S-togssignal" jeg efterlyste i en anden tråd, og som vi fik styr på.
Sagt i en fodnote er de nyere S-togssignaler-kiniserøjnene med de 2 skrå gule lys- vel samme type , altså ældre signaltyper med x antal lys udviddet med kineserøjne som er de eneste der under normale omstændigheder er brug, altså de gule skæve kineserlys.

Ole

Og dette glimrende foto viser just det "ældre S-togssignal" jeg efterlyste i en anden tråd, og som vi fik styr på.
Sagt i en fodnote er de nyere S-togssignaler-kiniserøjnene med de 2 skrå gule lys- vel samme type , altså ældre signaltyper med x antal lys udviddet med kineserøjne som er de eneste der under normale omstændigheder er brug, altså de gule skæve kineserlys.

Den viste "gamle" signaltype anvendes stadig som AM- og U-signaler på strækningen nord for Lyngby.
Signaler med "skæve kineserlys", som du kalder dem, anvendes på den øvrige del af S-banenettet, hvor de enten kan vise to gule "Betinget stop" (kørsel med tog med virksomt HKT-anlæg) eller de almindelige signalvisninger, som vi kender fra resten af jernbanenettet (kørsel med andre tog og arbejdskøretøjer). Men alt det har du vel undersøgt ved studere Sikkerhedsreglementet ;-)

--
Svend

Signaler med "skæve kineserlys", som du kalder dem, anvendes på den øvrige del af S-banenettet, hvor de enten kan vise to gule "Betinget stop" (kørsel med tog med virksomt HKT-anlæg) eller de almindelige signalvisninger, som vi kender fra resten af jernbanenettet (kørsel med andre tog og arbejdskøretøjer).

Mig bekendt er S-banen det eneste sted (på BaneDanmarks net i hvert fald) at man bruger blinkende grøn for kør igennem på AM'erne, så helt kendt fra resten af jernbanenettet er de vel ikke? :-) Men det hele står i SR ja.

Ved ikke lige om det signalbillede AM giver på s-banen er det eneste sted i landet, men grunden til at man får Kør Igennem på AM er at man så slipper for en hulens masse F signaler.
Tænk blot inde i det centrale afsnit, eller på Høje Taastrup-grenen, hvor der er AM for sådan ca hver 500 meter.
Det ville blive et lysshow uden lige.

Apropos, Høje Taastrup-grenen, er netop signalbilledet på s-banen med til at adskille signalebilledet på fjernbanen som jo løber parallelt med.

Hilsen
Lars

Ja. Tak. Og det har lidt at gøre med min manglemde interesse for nyere S-togsdrift!-og så sent som i går gik det op for mig at der jo vr kinesere overalt på S-banen! :-D
Foruden de forvoksede dværge der var kommet op i luften.
Meget lærigt.

Ole

Hej

Nord for Lyngby er der stadig gamle AM'ere med 2 lamper, idet der ikke er HKT med gennemgående linieleder, men kun HKT uden gennemgående linieleder, HKT-togstop.

Mvh Jonathan

Nord for Lyngby er der stadig gamle AM'ere med 2 lamper, idet der ikke er HKT med gennemgående linieleder, men kun HKT uden gennemgående linieleder, HKT-togstop

AM-signaler 5704 og 5825 nord for Allerød 6. august 2013. Klik på billederne for højere opløsning. Begge fotos: Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Nord for Lyngby er der stadig gamle AM'ere med 2 lamper, idet der ikke er HKT med gennemgående linieleder, men kun HKT uden gennemgående linieleder, HKT-togstop

Er det baliser til det nye signalsystem man ser på billedet? I så fald nyt og gammelt fanget på en gang :-)

Og jeg formoder også her på denne (næsten) rene S-togsstrækning også er tale om henholdsvis rødt og fastog/eller blinkgrønt?

Ole

Havde Nordbanen også linieblok med den type signaler før den blev S-bane?

Hvis ikke, så må det vel også være den nyeste strækning hvor den type signaler blev nyopstillet?

-og bare lige for at være sikker: det vat fast rødt og grøn blink- eller/og fast grøn?

Ole

-og bare lige for at være sikker: det vat fast rødt og grøn blink- eller/og fast grøn?

... eller slukket - det grønne lanterne tændte/tænder først når der var/er tog på vej.

--
Svend

-og bare lige for at være sikker: det vat fast rødt og grøn blink- eller/og fast grøn?

... eller slukket - det grønne lanterne tændte/tænder først når der var/er tog på vej.

Den var vel møkegrøn, som på fjernbanen?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Den var vel møkegrøn, som på fjernbanen?

Det må vi have en person med sikringsteknisk forstand til at svare på.

--
Svend

Grønt er vel grønt når der tales om lyset i signallanterner, eller???
Jeg har i hvert fald aldrig hørt om grønt hhv mørkegrønt.
Nærmere forklaring udbedes.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Grønt er vel grønt når der tales om lyset i signallanterner, eller???
Jeg har i hvert fald aldrig hørt om grønt hhv mørkegrønt.
Nærmere forklaring udbedes.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Da' Holger

Ikke desto mindre er det faktisk et begreb der eksisterer, for at spare på glødetråden og vel også lidt strøm, nedsætter anlægget automatisk spændingen til pæren (man kan sagtens se lyset i et "slukket" AM signal når det er mørkt) når toget passerer tændstedet skifter AM signalet fra "mørkegrønt" til "grønt" (1 eller 2 lamper). Om begrebet "mørkegrønt" eksisterer officielt er jeg ikke klar over, men det bliver brugt som om det det er, blandt / imellem FC folk og lokomotivførere. Så nu har du hørt om det :-D ;-)

Gode hilsner

Flemming

Grønt er vel grønt når der tales om lyset i signallanterner, eller???
Jeg har i hvert fald aldrig hørt om grønt hhv mørkegrønt.
Nærmere forklaring udbedes.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Da' Holger

Ikke desto mindre er det faktisk et begreb der eksisterer, for at spare på glødetråden og vel også lidt strøm, nedsætter anlægget automatisk spændingen til pæren (man kan sagtens se lyset i et "slukket" AM signal når det er mørkt) når toget passerer tændstedet skifter AM signalet fra "mørkegrønt" til "grønt" (1 eller 2 lamper). Om begrebet "mørkegrønt" eksisterer officielt er jeg ikke klar over, men det bliver brugt som om det det er, blandt / imellem FC folk og lokomotivførere. Så nu har du hørt om det

Gode hilsner

Flemming

Første gang jeg stødte på fænomenet, var ved Viby J.
Der er AM signalet også mørkegrønt, når ikke der er tog på vej mod stationen.
Det er dejligt praktisk at kunne se, at toget nærmer sig, omend det nok ikke er uventet, da man jo oftest venter på et Arriva tog, der udgår fra Aarhus H ;-)

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Det omtalte AM 1104 går først fra "mørke grøn" og til grøn når "12" isolationen ved U-signalet besættes.
Der findes jo også noget som hedder 3 grønne, dette bruges til ATC :-D

Mvh Morten

Jeg har i hvert fald aldrig hørt om grønt hhv mørkegrønt.

Ord og begreber opstår hen ad vejen og dette hører nok til i den nyere ende - eller i en anden ende af landet. Jeg har heller ikke hørt det anvendt nogensinde, heller ikke blandt sikringstjenestens folk. Det er måske jysk?

--
Svend

Ord og begreber opstår hen ad vejen og dette hører nok til i den nyere ende - eller i en anden ende af landet. Jeg har heller ikke hørt det anvendt nogensinde, heller ikke blandt sikringstjenestens folk. Det er måske jysk?

Nej, jeg har set det anvendt i en beskrivelse af linjeblokanlæg på Nordbanen,

Nej, jeg har set det anvendt i en beskrivelse af linjeblokanlæg på Nordbanen,

Hvor og hvornår?
Som en bibemærkning er Holger nok en af de jernbanefolk (tidligere ganske vist) som har temmelig stor (trafikal) erfaring med Nordbanen ........

--
Svend

Hvor og hvornår?

Hvornår kan jeg ikke huske med nogen form for sikkerhed, det har nok været mindst 10 år siden jeg læste beskrivelsen, måske noget før da. Den kan dog sagtens have været skrevet længe før.

Hvor ved jeg derimod med sikkerhed, det var her i min stue at jeg læste beskrivelsen.

Holger Sørensen skrev onsdag 13. november, 2013, 10:42:

Grønt er vel grønt når der tales om lyset i signallanterner, eller???
Jeg har i hvert fald aldrig hørt om grønt hhv mørkegrønt.
Nærmere forklaring udbedes.

Jeg citerer fra SODB Anlægsbestemmelser side 141 - 1 01.06.2006 (side 182 i PDF'en):

På ældre typer linieblok på enkeltspor og dobbeltspor kan AM-signalerne være indrettet, så de viser stærkt neddæmpet lys (”mørkegrøn”), når der ikke er tog i nærheden.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Findes der stadig privatbanesignaler med "flakkende grønt"?

Nold

Jeg citerer fra SODB Anlægsbestemmelser side 141 - 1 01.06.2006 (side 182 i PDF'en):
På ældre typer linieblok på enkeltspor og dobbeltspor kan AM-signalerne være indrettet, så de viser stærkt neddæmpet lys (”mørkegrøn”), når der ikke er tog i nærheden.

OK. 2006 = nyere tid :-)
At der er "liv" i AM-signalerne selvom de (rent trafiksikkerhedsmæssigt) er slukkede, er der ikke nogen der er i tvivl om, men det var alene betegnelsen "mørkegrøn". Bevares, de unge mennesker finder jo på så meget :-D

--
Svend

Ja, ja Svend - teksten findes da også i 1995-udgaven af SODB ;-)

At der er "liv" i AM-signalerne selvom de (rent trafiksikkerhedsmæssigt) er slukkede, er der ikke nogen der er i tvivl om, men det var alene betegnelsen "mørkegrøn". Bevares, de unge mennesker finder jo på så meget.

Nej, "mørkegrøn" er ikke en nyere betegnelse.

Jeg citerer fra SODB Anlægsbestemmelser side 141 - 1 01.06.2006 (side 182 i PDF'en):
På ældre typer linieblok på enkeltspor og dobbeltspor kan AM-signalerne være indrettet, så de viser stærkt neddæmpet lys (”mørkegrøn”), når der ikke er tog i nærheden.

OK. 2006 = nyere tid
At der er "liv" i AM-signalerne selvom de (rent trafiksikkerhedsmæssigt) er slukkede, er der ikke nogen der er i tvivl om, men det var alene betegnelsen "mørkegrøn". Bevares, de unge mennesker finder jo på så meget

Da' alle

Det bør bemærkes at der i citerede SOBD (2006) står på ældre typer linieblok Da jeg startede i DSB i 1982 var begrebet indført / eller ihvertfald almindelig kendt blandt lokomotivpersonalet, nu er begrebet "nyere tid" jo en særdeles variabel størrelse - andre må afgøre om 1982 er nyere tid, i denne forbindelse. Egentlig må fænomenet jo kunne ses på tilfældige billeder, der er taget på strækninger hvor begrebet "mørkegrønt" eksisterer - det kunne være interessant hvis nogen kunne fremvise foto med en AM på mørkegrønt.
PS. Siden ATC blev indført (jeg mener det var lige først i halvfemserne), har man målt på signallamperne, hvilke der er tændt og hvilke der er slukket. Det vil sige at man er afhæningig af at alle lamper er tændt for det ønskede / mulige signal billede og det betyder at man er nødt til at have AM signaler på mørkegrønt (tændt)for at få korrekt visning i ATC signalet på førerbordet.
3 grønne opstod vist som en følge af at man kan "se" op til 5 km frem på førerrumsignalet - jeg har dog aldrig set det beskrevet i ATC instruks eller andre steder.

Gode hilsner

Flemming

Go'middag :-)

Det bør bemærkes at der i citerede SOBD (2006) står på ældre typer linieblok Da jeg startede i DSB i 1982 var begrebet indført / eller ihvertfald almindelig kendt blandt lokomotivpersonalet, nu er begrebet "nyere tid" jo en særdeles variabel størrelse - andre må afgøre om 1982 er nyere tid, i denne forbindelse. Egentlig må fænomenet jo kunne ses på tilfældige billeder, der er taget på strækninger hvor begrebet "mørkegrønt" eksisterer - det kunne være interessant hvis nogen kunne fremvise foto med en AM på mørkegrønt.

Funktionen, der kaldes mørkegrøn, findes i hvert fald på AM-signaler på linjebloktyperne 1951, 1954, 1957, 1967 og 1969 (er ikke helt sikker på 1977). Den er tilsyneladende original på de nævnte typer.
Jeg kan ikke huske om den også fandtes på "amerikanerblokken" (f.eks. AM-signalerne mellem Nørrebro T og Fuglebakken T). "Amerikanerblokken" var fra 1930'erne - muligvis endnu tidligere.

Udtrykket "mørkegrøn" hørte jeg første gang i 1970'erne, og jeg er næsten sikker på at det var sing Ole Faurhøj, der fortalte om det. Udtrykket kan sagtens være ældre.

PS. Siden ATC blev indført (jeg mener det var lige først i halvfemserne), har man målt på signallamperne, hvilke der er tændt og hvilke der er slukket. Det vil sige at man er afhæningig af at alle lamper er tændt for det ønskede / mulige signal billede og det betyder at man er nødt til at have AM signaler på mørkegrønt (tændt)for at få korrekt visning i ATC signalet på førerbordet.
3 grønne opstod vist som en følge af at man kan "se" op til 5 km frem på førerrumsignalet - jeg har dog aldrig set det beskrevet i ATC instruks eller andre steder.

3 grønne stammer rigtigt nok fra indførelsen af ATC. Ved korte blokafsnit gav 2 grønne ("kør igennem") ikke information om frit spor tilstrækkelig langt frem til at køre hurtigere. Derfor måtte der var det nødvendigt at etablere information om at der var frit 3 blokafsnit frem, og denne information fik hurtigt betegnelsen "3 grønne."

--
Venlig hilsen
Jens H B

Hej

1977 blokken mellem Grejsdal og Jelling, hvor den eneste AM står på denne blok type er forsynet med mørkegrøn, lidt i samme stil som en 1957 med AM.

Mvh Morten

PS. Siden ATC blev indført (jeg mener det var lige først i halvfemserne), har man målt på signallamperne, hvilke der er tændt og hvilke der er slukket.

Det har man da også gjort tidligere. Siger "lampekontrolrelæ" dig noget?

Det har man da også gjort tidligere. Siger "lampekontrolrelæ" dig noget?

Da' Gjæst

Ja, ok, jeg kan godt se at den del af teksten kan læses som om man ikke "læste" på lamperne før - det var så ikke min hensigt. lampekontrolrelæet giver en alarm hvis den ene af trådene i en pære sprænger, men har ikke så meget at gøre med de andre målinger (måske Jens kan redegøre nærmere)som ATC systemet fordrer - beklager hvis min tekst vildledte nogen :-D ;-)

Gode hilsner

Flemming

Det har man da også gjort tidligere. Siger "lampekontrolrelæ" dig noget?

Da' Gjæst

Ja, ok, jeg kan godt se at den del af teksten kan læses som om man ikke "læste" på lamperne før - det var så ikke min hensigt. lampekontrolrelæet giver en alarm hvis den ene af trådene i en pære sprænger, men har ikke så meget at gøre med de andre målinger (måske Jens kan redegøre nærmere)som ATC systemet fordrer - beklager hvis min tekst vildledte nogen

Lampekontrolrelæet giver ikke kun alarm hvis en lampe brænder over, men bruges især som sikkerhed for at den rigtige lampe tænder i signalet, bl.a. er det lampekontrolrelæet der sikre at en fastlagt indkørselstogvej automatisk vil blive opløst, her er en af betingelserne at indkørselssignalet viser 'stop' (rød og brandgult lampekontrolrelæ har trukket).

ATC kan afkode signalaspektet ved enten at måle på lampestrømmen, som det sker på stationer. Her vil ATC modulet som regel sidde ud ved signalet og lampestrømløbet vil være ført igennem ATC-modulet. Ved mellembloksignaler er der lavet specielle udtag i relæhytten, som så er ført til ATC-modulet, her er bl.a. lampekontrolrelæerne ført til ATC-modulet.

Andre til sikkert tilføje mange flere tekniske detaljer og finurligheder :-)

En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7

Hvad "dækkede" dette dækningssignal?

Det dækkede "ydre transversal" mellem Kh nær og Kh Fjern. (For lægmand: Kh = København H)
- Eller gik forbindelsen mellem Enghave maskindepot (depot vest) og Belvedere?

Jeg leder efter en sporplan, der viser nævnte "ydre transversal". Jeg har kigget i Jernbanen nr. 8, december 1967, hvor der er en sporplan af København Fjern, jeg har kigget i Jernbane-Bladet 1959, nr. 11, hvor der er en artikel om sikringsanlægget for København Nær og jeg har kigget i S-togsbogen 1934-2009 - alt sammen uden held.

Det tætteste jeg kan komme på, er den sporplan fra 1954, der er gengivet i "Byens Baner" side 258-259; men den er desværre så nedfotograferet, at transversalen kun kan anes.

Kan nogen være behjælpelig med en sporplan ?

Georgs billede viser AM/DS. Hvilke to togfølgestationer stod dette signal imellem? Valby og København (nær)?

Kender nogen til historikken: Hvornår blev transversalen anlagt, hvornår blev dækningssignalet etableret, hvornår blev transversalen fjernet (hvis den er fjernet) og hvornår blev dækningssignalet fjernet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

En AM'er her mellem Enghave og Dybbølsbro, km stenen siger 1,7

Hvad "dækkede" dette dækningssignal?

Det dækkede "ydre transversal" mellem Kh nær og Kh Fjern. (For lægmand: Kh = København H)
- Eller gik forbindelsen mellem Enghave maskindepot (depot vest) og Belvedere?

Jeg leder efter en sporplan, der viser nævnte "ydre transversal". Jeg har kigget i Jernbanen nr. 8, december 1967, hvor der er en sporplan af København Fjern, jeg har kigget i Jernbane-Bladet 1959, nr. 11, hvor der er en artikel om sikringsanlægget for København Nær og jeg har kigget i S-togsbogen 1934-2009 - alt sammen uden held.

Det tætteste jeg kan komme på, er den sporplan fra 1954, der er gengivet i "Byens Baner" side 258-259; men den er desværre så nedfotograferet, at transversalen kun kan anes.

Kan nogen være behjælpelig med en sporplan ?

Georgs billede viser AM/DS. Hvilke to togfølgestationer stod dette signal imellem? Valby og København (nær)?

Kender nogen til historikken: Hvornår blev transversalen anlagt, hvornår blev dækningssignalet etableret, hvornår blev transversalen fjernet (hvis den er fjernet) og hvornår blev dækningssignalet fjernet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Jeg har ikke styr på årstallet for Georgs billede. Men billedet må være taget i 1972 eller tidligere jf. denne tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

I den glimrende bog: Københavns Banegårde 1911 - 1986 af John Poulsen, er der på side 130 et luftfoto af hvad det var dette DS-signal dækkede (Belvedere Fjern til Belvedere Nær).

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

I den glimrende bog: Københavns Banegårde 1911 - 1986 af John Poulsen, er der på side 130 et luftfoto af hvad det var dette DS-signal dækkede (Belvedere Fjern til Belvedere Nær).

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Kære Holger

Mange tak for henvisningen!

Jeg kan se, at der udover luftfotoet på side 130 på side 128-129 er en sporplan fra 1954 magen til den, der er gengivet i "Byens Baner". Sporplanen i "Københavns banegårde København H. 1. december 1911-1986" er dog noget tydeligere end den i "Byens baner".

Som jeg tolker sporplan og luftfoto:

Et spor passerer fra syd mod nord henholdsvis 2. hovedspor (fjerntrafiksporet fra København H til Hvidovre) og 3. hovedspor (nærtrafiksporet fra Valby til København).

2. hovedspor passeres gennem en halv englænder(?) og 3. hovedspor passeres gennem en diamantkrydsning.

Krydsningen mellem nævnte spor og 2. hovedspor ligger "på København H" og dermed inden for I-signalet og således ikke på fri bane?

Krydsningen mellem nævnte spor og 3. hovedspor ligger på fri bane Valby-København H og er derfor dækkket af det AM/DS, vi ser på Georgs billede?

Bedste hilsner

Thomas

Sporplan fra 1933 (Rigsarkivet) kan måske sige lidt.

[image]

Mvh
Georg

Kære Georg

Mange tak!

Det må være diamantkrydsningen i den røde cirkel, der blev dækket af AM/DS'et på dit billede.

Bedste hilsner

Thomas

[image]

Jeg vender tilbage til sporplanen bragt i Jernbanen nr. 8 fra 1967. Her ses et udsnit. Diamantkrydsningen for 3. hovedspor ses i den røde cirkel. Vi kan se, at krydsningen med 2. hovedspor ligger inden for I-signalet.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Jeg har forfattet nedenstående tekstudkast, som jeg senere agter at uploade på www.sidesporpaafribane.dk.

I er velkomne til at skyde udkastet i sænk/foreslå rettelser.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

"Dette sidespor er ikke et sidespor i traditionel forstand. Der er tale om et jernbanespor, som forbinder en del af Københavns Hovedbanegård med en anden del af Københavns Hovedbanegård. Undervejs passerer sporet den fri bane mellem Valby og København H. Sporet, der passeres, er benævnt "3. hovedspor" og benyttes normalt af S-tog fra Valby til København H.

Krydsningen mellem de to spor bestod af en diamantkrydsning og tog på det ene spor kunne således ikke skifte spor fra det ene spor til det andet spor - eller omvendt.

Diamantkrydsningen var i køreretningen Valby-København dækket af et AM/DS-signal i km 1,7. Hvorledes diamantkrydsningen eventuelt var sikret i modsat retning vides ikke i skrivende stund.

Det vides i skrivende stund heller ikke

- hvornår diamantkrydsningen blev etableret

- hvornår diamantkrydsningen blev fjernet (hvis den er fjernet)

- hvornår dækningssignalet blev etableret

- hvornår dækningssignalet blev "nedlagt""

Krydsningen mellem de to spor bestod af en diamantkrydsning og tog på det ene spor kunne således ikke skifte spor fra det ene spor til det andet spor - eller omvendt.

Det var ikke en diamantkrydsning, men en almindelig sporkrydsning. Bør ikke forveksles med det engelske navn for denne sporkonstruktion.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Formentlig fjernet senest i forbindelse med 1. etape af Køgebugtbanen (ibrugtaget i 1972).

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Formentlig fjernet senest i forbindelse med 1. etape af Køgebugtbanen (ibrugtaget i 1972).

Vi taler hele tiden om en sporforbindelse der krydser det indadgående s-togsspor mod København, men har der ikke også været en sporforbindelse som ved Dybbølsbro krydsede det det udadgående s-togsspor mod Valby, altså over til sporene mod Kvægtorvet og Carlsberg (som overskriften også antyder)?

Vi taler hele tiden om en sporforbindelse der krydser det indadgående s-togsspor mod København, men har der ikke også været en sporforbindelse som ved Dybbølsbro krydsede det det udadgående s-togsspor mod Valby, altså over til sporene mod Kvægtorvet og Carlsberg (som overskriften også antyder)?

Jo, det har der. Den gik fra nær-depotområdet over hovedsporet København H-Valby til kvægtorvssporet.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Krydsningen mellem de to spor bestod af en diamantkrydsning og tog på det ene spor kunne således ikke skifte spor fra det ene spor til det andet spor - eller omvendt.

Det var ikke en diamantkrydsning, men en almindelig sporkrydsning

Tak for rettelsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og hyggeligt at se det "klassiske S-banesignal" igen, som også omtalt i tidligere tråd.

Hilsen Ole

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak