Kære Lars!
Tak for dit ønske om at være ”godt kørende” .
Meeeeeeeeeeeeen jeg HAR faktisk kørt, ikke i lige denne NVA udgave - men den næsten tilsvarende CZ T55AD i Novo Jicin. Og KVG-teknologisk var det ikke noget at skrive hjem om for begge udgaver.
Den NVA 55´er du har fotograferet var ”sidste udkald” i opgraderings- og moderniserings anstrengelserne før lukketid. Den har tillægspanser på fronten, omkring tårnet, infrarødt køre- og skydeudstyr, termologisk måler på tårnet (det ligner et periskop), anti missilradar og røgkastere for røg/chaff. Det virkede sku bare ikke – heldigvis. Og m.h.t. bevæbning havde den stadig den samme 100 mm KVGKN med AMM-typerne brisant (BG), hulladningspatron (HULA) og en overdimensioneret panser (AP). De skulle ind på ca. 1000 meter for at få virkning med HULA og AP, mens vi kunne åbne – i nødstilfælde dengang - på 3000 m. Altså i princippet 2 km standspladsskydning, ”træf, næste mål til venstre, fortsæt”.
I det hele taget ofrede østlandene enorme summer på deres angreb(forsvar), hvilket faktisk var med til at få lukket og slukket – kassen tom.
Men lykke var f. eks. i dette tilfælde at kunne meddele, at et batch på 300 kampvogne destrueret i henhold til CFE aftalen (og tusinder af flere hen ad vejen). DET gav faktisk også arbejde til en industri, der havde overlevet sig selv og så småt kunne omstilles.
Men en overproduktion var der. Har set hundrede af moderne SKODA lokomotiver, jernbanevogne, sporvogne, personvogne mv. ruste. Det samme gjaldt for flyindustrien, rullebaner fyldt med rimeligt moderne – bl.a. træningsfly – uden afsætning. Men synd var det også at se store lastbilsfabrikker (bl.a. TATRA)– med nogle teknisk- og kvalitetsmæssigt på tidspunktet bedre end tilsvarende vestlige vogne – gå helt i stå og de omkringværende relativt store byer syne hen i Torneroseligende tilstand. Men heldigvis er det nu (grum) historie og nabolandene på vej frem med nye samarbejdspartnere.
Men tak for ønsket Lars og fortsat (forhåbentlig) god dag (til alle).

--
Steffen Dresler

Hej

to togsæt
VT 137 Köln
og
VT 18.16

lidt of topic
og havde vi været lidt mere forretningsminded - så havde vi lejet Læsø ud til russerne og Bornholm ud til amerikanerne - det kunne vi havde tjent godt på!

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk + www.rundremisen.dk

Hej
Hvis du vil vide mere om det, læs Internationale Tog via Gedser, lån den på biblioteket eller køb den, den er stadig i handlen.
mvh
Bent Winther

Men hvor private er / var privatbaner. Det var vel mere korrekt at kalde dem Kommunalbaner" eller "amtsbaner". Fandtes der andre private baner end Tietgens på Sydhavsøerne og så dem der senere blev "statsbaner" som SJS og de Jysk- Fyenske?

Hej Nold,

I DK har begrebet "privatbaner" faktisk været lovfæstet (begrebet anvendt i anlægslove m.v.).

Og selskabsformen har været - og er fortsat - "aktieselskabet".

Før staten i 2001 overlod sit ejerskab og økonomiske engagement i privatbanerne til amterne hhv. Hovedstadens Udviklingsråd, var privatbanernes aktionærer (ejere) en skønsom blanding af staten, amterne, kommunerne samt juridiske og private personer, hvor fordelingen af aktierne på disse ejergrupper historisk varierede fra bane til bane. Og staten havde sjældent over 50% af aktierne.

Privatbanelovgivningen regulerede bl.a. så, at stat, amter og kommuner kunne yde anlægs- og driftstilskud til banerne. Da de offentlige interesser på denne måde slog igennem, fandt vi i privatbanerne allerede i begyndelsen af 1990'erne, at betegnelsen "lokale baner" var bedre dækkende.

Men først nu, hvor banerne - efter en ny omgang lovgivning i f.m. strukturreformen i 2007 - i vest har fået regionerne og i øst Movia som majoritetsejere, er privatbanebetegnelsen så småt ved at ændre sig til "regionsbaner" eller "lokalbaner".

Og stadig - uanset de skete fusioner etc. - som aktieselskaber.

Men denne selskabsform anerkendtes ikke under den socialistiske planøkonomi, og der var derfor ingen "privatbaner" i Østeuropa.

M.v.h.
Niels