Genopbygning af bane (Generelt)
af Fysikeren, lørdag 02. juni, 2012, 22:21 (382 dage siden)
Et lidt hypotetisk spørgsmål afledet af tidl. diskussioner:
Mange af de baner der i dag er nedlagt, ligger udlagt som cykelstier eller med et knap nok farbart spor.
Hvis man ser bort fra de steder, hvor banens gamle trace er direkte fjernet med bygninger eller andre helt oplagte forhindringer, hvor nemt ville det så generelt være at genopbygge en bane? Og hvad vil det evt. koste pr. km.?
Vil man f.eks. politisk kunne reetablere banen gennem byer? Hvad med jernbaneoverskæringer, og er kurverne generelt for skarpe til acceptabel hastighed, formentlig 120 km/t.?
Man kunne som eksempel tage Grindsted - Brande, her er der en nedlagt banestrækning i nyere tid uden alt for store forhindringer, såvidt jeg kan se på Google Earth.
P.S.: Dette er ikke et oplæg til en diskussion om man burde genopbygge baner :)
Genopbygning af bane
af UTJ, lørdag 02. juni, 2012, 22:30 (382 dage siden) @ Fysikeren
Selvfølgelig interessant. Det største problem du vil løbe ind i er at krav til underbygningen formentlig vil være bredere i dag en dengang man byggede. Regn med 10 mio/km for spor og muligvis sporkasse. MEN så kommer alt det virkelig dyre: signalsystem og overkørsler/broanlæg og så kommer både anlægskronerne og projekteringskronerne til at rulle ilystig takt. For jernbaneanlæg i DK er ikke samlebånd, men håndarbejde og det er som bekendt uhyggelig dyrt i et af verdens dyreste lande.
Genopbygning af bane
af Holger Cordtz
, Kolding, lørdag 02. juni, 2012, 23:31 (382 dage siden) @ Fysikeren
Man kunne som eksempel tage Grindsted - Brande, her er der en nedlagt banestrækning i nyere tid uden alt for store forhindringer, såvidt jeg kan se på Google Earth.
Har hørt noget om at banen fra Laurbjerg til Bramming, skulle kunne retableres
uden større vanskeligheder, hvis dette skulle blive nødvendig, og dette var en
betingelse for sporet optagning.
Det er derfor at alle dæmninger m.v. ligger endnu.
Mvh
Holger Cordtz
Genopbygning af bane
af Troldhøj, søndag 03. juni, 2012, 20:56 (381 dage siden) @ Holger Cordtz
Har hørt noget om at banen fra Laurbjerg til Bramming, skulle kunne retableres
uden større vanskeligheder, hvis dette skulle blive nødvendig, og dette var en
betingelse for sporet optagning.
Det er derfor at alle dæmninger m.v. ligger endnu.
Findes der sådan noget på tekst? Tinglyst?
Ikke fordi jeg ønsker at se det, men hvis det er tilfældet, så må det jo være en vigtig faktor i ejendomsvurderingen for de talrige stationer undervejs, der er blevet til små nydelige villaer.
Jeg kan nok se nogen blive overrasket, hvis de købt sådan en til et par millioner og der pludselig står en fra trafik-ministeriet og fortæller at der nu skal klippes nogle meter af deres baghave, så der kan køre tog.
Genopbygning af bane
af KimC, søndag 03. juni, 2012, 22:20 (381 dage siden) @ Troldhøj
Jeg kan nok se nogen blive overrasket, hvis de købt sådan en til et par millioner og der pludselig står en fra trafik-ministeriet og fortæller at der nu skal klippes nogle meter af deres baghave, så der kan køre tog.
Risikoen for at det sker må være til at bære. Jeg turde godt tage en satsning!
Genopbygning af bane
af KimC, søndag 03. juni, 2012, 09:01 (381 dage siden) @ Fysikeren
Kampen med papirdynger må man ikke glemme i den sammenhæng. Følg evt papirarbejdet med godkendelse af Haderslevbanen, eller den endnu mere komplicerede administrative proces med E'Kleinbahn, som jo i grunden handler om at genopbygge en nedlagt bane hvor dele af traceen kan genfindes - men er overgået til andre ejere siden nedlæggelsen.
Man har endnu ikke kunnet lægge en eneste meter spor, men brugt pænt mange mandetimer og penge på godkendelser, lokalplaner, etc.
Genopbygning af bane
af Erik Olsen
, søndag 03. juni, 2012, 12:11 (381 dage siden) @ Fysikeren
Hvis man ser bort fra de steder, hvor banens gamle trace er direkte fjernet med bygninger eller andre helt oplagte forhindringer, hvor nemt ville det så generelt være at genopbygge en bane? Og hvad vil det evt. koste pr. km.?
Det kan man hvis man kan få tilladelse dertil og har penge nok. Jeg har ikke generelle tal. Det kan f. eks. komme fra lignende projekter eller de overslagspriser som anvendes af Trafikstyrelsen.
Vil man f.eks. politisk kunne reetablere banen gennem byer? Hvad med jernbaneoverskæringer, og er kurverne generelt for skarpe til acceptabel hastighed, formentlig 120 km/t.?
Der er afhængigt af formålet med retableringen og efter hvilken standard banen oprindeligt blev bygget. Politisk vilje til retablering af strækninger i byområder skal man næppe forvente, det kræver i reglen et helt nyt anlægsprojekt som tager højde for hvorledes byen og dens øvrige infrastruktur har udviklet sig.
Man kunne som eksempel tage Grindsted - Brande, her er der en nedlagt banestrækning i nyere tid uden alt for store forhindringer, såvidt jeg kan se på Google Earth.
Jeg tror under alle omstændigheder ikke man kan vurdere dette ud fra tommelfingerregler, det kræver dedikerede undersøgelser.
Genopbygning af bane
af Morten V, Kolding, søndag 03. juni, 2012, 17:40 (381 dage siden) @ Erik Olsen
Jeg vandrede Laurbjerg Bramming for et par år siden. Den var efter hvad jeg har hørt i lang tid kategoriseret som noget i retning af "bane uden spor", dvs. den skulle kunne genetableres ret hurtigt, hvis behovet kom (fx krig).
De fleste steder er det heller ikke noget problem. Det er ikke sådan lige den del af landet, hvor der er størst krav om ekstra plads. Omkring Brande, Silkeborg og Thorsø var der bygget ret godt ud, så det ville forhindre at man fulgte den gamle strækning.
Genopbygning af bane
af Fysikeren, søndag 03. juni, 2012, 18:05 (381 dage siden) @ Morten V
Den skæve bane er heller ikke den mest oplagte at reetablere i mine øjne. Tog den fordi jeg umiddelbart synes den så ret ubebygget ud på Google Earth. Spørgsmålet er helt klart af mere "teknisk/økonomisk" karakter end et forslag om denne bane konkret bør genopbygges :)
Genopbygning af bane
af Thomas Boberg Nielsen
, Godsbanen i Aalborg, spor 47, søndag 03. juni, 2012, 19:22 (381 dage siden) @ Morten V
Omkring Brande, Silkeborg og Thorsø var der bygget ret godt ud, så det ville forhindre at man fulgte den gamle strækning.
Det er vi ikke enige i.
I modsætning til f.eks. Viborg-Herning, hvor der er bygget bygninger på selve tracéen er strækningen Laurbjerg-Bramming stadig "jomfruelig" og der er ikke bygget bygninger på selve tracéen - heller ikke i Brande, Silkeborg eller Thorsø.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
www.laurbjerg-bramming.dk