Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Odin genopstår

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 13/8 2010, 17:43 (4999 dage siden)

Gudernes konge Odin har lagt navn til mangt og meget i tidens løb. I 1847 blev Danmarks første damplokomotiv navngivet Odin og indsat på strækningen København-Roskilde. Maskinen er for længst ophugget men i 2005 besluttede Danmarks Jernbanemuseum at bygge en fuldt funktionsdygtig kopi. Arbejdet foregår i Roskilde remise og jeg var for nylig forbi og tog bl.a. nedenstående billeder.

[image]

[image]

--
[image]

Odin genopstår

af Bjarkejhh, 14/8 2010, 17:48 (4998 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej

Hvornår har du været forbi Roskilde

Avatar

Odin genopstår

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 14/8 2010, 17:51 (4998 dage siden) @ Bjarkejhh

Onsdag den 28. juli 2010 kl. 19.45.

--
[image]

Odin genopstår

af Bjarkejhh, 15/8 2010, 12:35 (4997 dage siden) @ Tommy Nilsson

okay det er bare jeg er nemlig frivilig i Roskilde men jeg var der ikke den dag :-)

Odin genopstår

af Steff, 26/8 2010, 06:40 (4986 dage siden) @ Tommy Nilsson

Status pr. 25. AUG 2010.

ODIN projektet er på vej. De udvendige- og indvendige rammer på lokomotivet er færdige, mens en travers rammedelene imellem skal omarbejdes. Der var ikke plads til de indre bevægelige dele. Sko[image][image][image]rstenen ”samlet” men mangler at blive nittet. Røgkammer i store træk færdigt. Rundkedel med bagkedel og fyrkasse er færdig, kedlen trykprøvet og godkendt, men mangler jo at få isat røg rørene samt at få fremstillet en rist. Hjulene har fået aksler og lejer og drivakslen bearbejdet med dets krumtapslag. Dombeklædning og skorstenshat støbt, samlet, pudset og færdige. Pufferstokke mv. og forreste trækkekrog er sendt til bearbejdning. Det færdige har været prøvesamlet, men nu adskilt igen for videre bearbejdning.
Den ene trækkasse er ved at blive færdig, mens den anden ikke er påbegyndt. Tenderens rammedele er endnu ikke samlede – men forefindes - ligesom de resterende dele ved tenderen mangler. Det samme gælder for dampmaskinen med glider, styring, excentrikker og stænger.
Der forestår endnu en del tegningsarbejde på enkeltdele og ikke mindst justeringer i tegningerne, da disse jo også er fuldstændige nytegninger. Så der er endnu noget vej tilbage. Men det tager form
Et gæt – hvis den fornødne arbejdskraft er tilstede – vil være ca. to år. Man skal jo huske på, at det er ganske få personer, der er i gang med projektet, samtidig med at driftsmaskinerne skal vedligeholdes. Og på nær en, er alle frivillige. Der bliver arbejdet hovedsageligt onsdage og lørdage.
Det er et fantastisk flot projekt Danmarks Jernbanemuseum er i gang med og de implicerede udfører et meget stort stykke arbejde med bygning af en kopi af Danmarks første damplokomotiv helt fra bunden. Der findes jo overhovedet ingen tegninger eller beskrivelser, så alt må fremstilles selv.
[image]

--
Steffen Dresler

Odin genopstår

af Finn Larsen @, København, 26/8 2010, 12:20 (4986 dage siden) @ Steff

Fantastisk.

Det lokomotiv har jeg altid været helt vild med.
Jeg ser frem til at se vidunderet køre på skinner.
Er det muligt at få lov til at se det under opførelse i Roskilde
Mvh: Finn

Odin genopstår

af Steff, 26/8 2010, 16:26 (4986 dage siden) @ Finn Larsen

Kære Finn!

Prøv at kontakte DSB museumstog Øst i Roskilde (Daglig leder Lkf. Jørgen Lindewall).

Mvh

Steff

--
Steffen Dresler

Odin genopstår

af frederik h @, 31/8 2011, 11:33 (4616 dage siden) @ Steff

Hej ville lige høre hvor langt i er kommet med odin. Og hvornår man tror det vil være muligt at få sig en prøvetur.
Er nemlig meget interreseret da jeg har lavet kedlen til odin dengang jeg arbejdede på Danstoker i herning. Så har glædet mig meget lige siden til at få sig en tur i den.

Odin genopstår

af Niels Munch, 31/8 2011, 17:40 (4616 dage siden) @ frederik h

En slags status var at finde *her*.

M.v.h.
Niels

Odin genopstår status pr. 16. SEP 2011

af Steff, 16/9 2011, 19:56 (4600 dage siden) @ Steff

Status ODIN-projektet pr. 16. september 2011

De brave arbejdere og konstruktører på filialværkstedet af ”Sharp Brothers” i Roeskilde ”in the Kingdom of Denmark” er nu nået så langt, at kedlen er ilagt rammen om end ikke permanent endnu.
Tenderen er begyndt at tage form. Rammen er samlet og sat på hjul og snart opsættes støtter til tenderkassen. Ligeledes er de første dele til den indvendige dampmaskine fremstillet og klar ligger drivstænger og excentrikker.
[image]
Ramme med ilagt kedel set mod røgkammeret. Under kedlen anes udskæringerne til de indvendige cylindre.
[image]
Rammen med ilagt kedel set fra fyrkasse og frem. Sandwich rammerne ses tydeligt.
[image]
Tenderramme med puffer mod lokomotivet.
[image]
Tenderrammen med trækkrog i trækkassen.
[image]
Nogle af de bevægelige dele til dampmaskinen, her stænger og excentrikker.
[image]
Den nyligt færdiggjorte tenderramme på hjul.

Og så fejrede den gode konstruktør 25. års jubilæum i statens tjeneste, højt Hurra for Jørgen!:-)

--
Steffen Dresler

Odin genopstår status pr. 16. SEP 2011

af Filip Gram, 16/9 2011, 20:19 (4600 dage siden) @ Steff

[image]
Nogle af de bevægelige dele til dampmaskinen, her stænger og excentrikker.

Hej Steff

Fede billeder, men jeg tror nu det er 415's gangtøj du har fanget her, da exentrikkerne med de to bolthuller er til udvendig montering og Odin som bekendt har indvendigt gangtøj... De broncepander der er monteret er givetvis nye, mens de gamle af støbejern ligger oven på stængerne.

/Filip

Odin genopstår status pr. 16. SEP 2011

af Steff, 16/9 2011, 20:29 (4600 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip!
Vidste at der var noget luret ved delene, men er ikke kender nok til at se på de "finere dele". Og så tager de god Roeskildefolk jo fusen på mig ved at ligge tingene mellem Odins, tarveligt, ik´?
Godt du lige fik dette klaret!! Resten skulle dog være ODIN;-) - håber jeg:-D !!

--
Steffen Dresler

Odin genopstår status pr. 16. SEP 2011

af Filip Gram, 16/9 2011, 21:50 (4600 dage siden) @ Steff

Hej Filip!
Vidste at der var noget luret ved delene, men er ikke kender nok til at se på de "finere dele". Og så tager de god Roeskildefolk jo fusen på mig ved at ligge tingene mellem Odins, tarveligt, ik´?
Godt du lige fik dette klaret!! Resten skulle dog være ODIN;-) - håber jeg:-D !!

Det skulle jeg mene. Men jeg tror nu at forklaringen på placeringen skal findes i at det er Odin der genopstår i Johannes' område og ikke Johannes' projekter der flyder ved Odin! :-)

Odin genopstår status pr. 16. SEP 2011

af Jens MO-Møller @, 16/9 2011, 22:47 (4600 dage siden) @ Filip Gram

Men eet ligger fast og det er det faktum, at når dette projekt er tilendebragt, vil det vække berettiget opmærksomhed over hele verden, for det er virkelig et stort projekt, museet har givet sig i kast med og det fortjener dyb respekt! Vi er mange, som ser frem til præsentationen af dette prægtige replica.

Venlig hilsen

Jens Møller

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak