Sad en dag og funderede over min barndoms "jernbaneland", Nordsjælland og Kbh. (fra 50erne-).
Privatbaner: Bortset fra LNJ som nok må siges at være noget atypisk som privatbane (i nyere tid), er det ejendommeligt at tænke på at de 3 "rigtige privatbaner" i Nordsjælland, på trods af de kørte i samme region, var så forskellige både mht drift og materiel.
GDS, der oprindelig også var en skovgodsbane, og passager/udflugtsbane med efterhånden minimal godsdrift og et hav af skinnebus, triangler, og alskens gammelt skrammel af vogne (bortset fra de 2 stålvogne, og måske et par to-aklede).
HFHJ med masser af, også store, personvogne og umådelige mængder af pakke/postvogne og mange motorloks, men ikke rigtig mange skinnebusser. Til gengæld store godstog.
Dertil gennemgående tog både på GDS og HFHJ.
HHGB havde stort set ingen godsdrift, masser af skinnebusser, og levede vel egentlig temmelig isoleret.
(selvfølgelig også mange andre karakteristika for de 3 baner end de nævnte- men alligevel så forskellige systemer på samme egn!)

DSB: Her må man ,vel sige at nærtrafik var et lokalt fænomen, både på hovedbaneniveau- Nord-og Kystbanen, hvor sistnævnte også var en slags fjerntrafik, herunder internationale tog men dog minus faste lyntog- og sidebaneniveau, lille nord, Frederiksunds-og Hareskovbanen.
Så bortset fra nærtrafikpræget og lyntog var DSB-togene vek egentlig også pænt repræsentatve for jernbanedriften?

(det var squ en ordentlig sang fra de varme lande!)