billetsælger-vid

En dame beder i billetsalget på en storkøbenhavnsk station om "en enkelt til Brede". Den noget korpulente billetsælger siger - ikke til kunden men til kollegerne da hun er gået - at det er da utroligt hvad man skal finde sig i
Morsomme bemærkninger i billetsalgene kunder-billetsælgere og omvendt må vi en dag vende tilbage til i en særlig tråd.

Svend

Dette får mig til at tænke på Poul Erik Krogens gamle historie om A. Thomsen, Hirtshals, som var en tur i København.

Da han skulle hjem, bad han om en billet til Hirtshals, og da damen i billethullet svarede "det blir 149 kr", replicerede Thomsen "Do ka tro at det blir løwn. Den ka A køw møj billigere i Hjørring!"

mvh
Lars

... så var der manden, der kom hen til billetlugen og forlangte en returbillet.
"Hvortil", spurgte billetsælgeren.
"Hertil", svarede manden ! ! !

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

En sandfærdig fra Østbanen:

Fin dame til jernbanemanden i billetlugen:

"Min gode mand, kan De sige mig, hvornår Grisen kommer?"

Jernbanemanden til damen:

"Undskyld, Frue, det kan jeg ikke sige; er han en bekendt af Dem?"

M.v.h. Niels

En lige så sand historie, omend med en lidt anden slags "billet".

På Københavns Godsbanegård, Toldpakhuset (www.evp.dk/index.php?page=gb----det-sydvestlige-hjorne ) omkring ca. 1970.

En -i ordets bedste forstand- fin og nobel herre henvendte sig i DSB´s kassekontor og spurgte, om der var kommet en forsendelse (og fragtbrev) til ham.

Da herren havde en cigar i munden, havde DSB-ekspedienten (en i øvrigt også nydelig, ældre kontormand) svært ved at høre hans navn, og pludselig hørte jeg, at han sagde til herren: "Jeg skal lige hente en cigar, --så kan vi bedre tale sammen".

Som leder af kontoret, gik der en kuldegysning gennem mig !!! -- Så, nu bliver der nok "ballade", --men NEJ... Den fine herre levede ganske op til sin værdighed: "Åhhh, -det må De meget undskylde. De kan få en af mig", og så fik "vor mand" en stor fin cigar med mavebælte og det hele, og de to fik en længere samtale med masser af smil, indtil den næste kunde henvendte sig.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

det var to sjællændere og to jyder der var ude at kører med tog
og de falder i snak, jyderne forklarer at de kun har købt en billet selvom de er to, men sjællænderne har købt hver sin. Da det nærmere sig tidspunktet hvor kontrolløren kommer rundt, går jyderne ud på toilettet , lidt efter banker kontrølleren på døren og spørger om han må se billet , jyderne stikker billeten ud og kontrolløren klipper og siger god tur. Efter at han er gået går jyderne ind til sjællænderne igen og siger sådan skal gøres.

Nogle dage efter kommer både jyderne og sjællænderne op at kører i det samme tog, og sjællænderne ubryder stolt : idag har vi kun købt en billet
jyderne svarer at de slet ikke har købt billet idag. Sjællænderne kigger på hinanden og tænker det må sgu være deres eget problem. Da det nærmer sig tid til billetkontrol går sjællænderne ind på toilettet. Efter lidt tid rejser jyderne sig banker på døren spørger om man må se billetten, sjællænderne stikker billetten ud hvorefter jyderne tager billetten og går hen på det andet toilet.

... og så er der den med fulderikken, der komme hen til billetkontoret på København H, og spørger om en billet til -lad os sige- Ænderslev. "Ænderslev", gentager billetsælgeren, --"hvor ligger Ænderslev ???"

"Han ligger nede på perronen", siger fulderikken, "men han er for fuld til at komme her op" ! ! !

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

En historie - men stadig sand - fra den samme storkøbenhavnske station som før.

Men forinden lige en forklaring: Før cpr-numrenes tid måtte man tilføje et kaldenavn til DSB-medarbejdere som havde et helt normalt navn (f eks Peter Hansen, Niels Jensen ....). Disse navne var oftest stednavne fra de byer de kom fra. Derfor navnet "Herfølge" på vores ven i historien.

En kunde kommer til billetsalget og beder om en billet til Herfølge. Det kan naturligvis ikke lige lade sig gøre, da kontorfuntionæren udmærket ved, at Herfølge er på arbejde lige nu og er meget sikker i sin sag på, at han absolut ikke skal rejse nogen steder. Der går en rum tid inden misforståelsen er opklaret - vi må håbe at kunden (sikkert hovedrystende) nåede sikkert frem til sin sjællandske destination.

--
Svend

Her er en sand en fra min læretid på Cvk. Kh.

Som forord skal siges at dette skete mend debatten stadig var om man måtte bruge hjernedøde til organdonation.

Skipper, en lidt større sjakker, som ikke var den "hurtigste knallert på havnen" og Stålberg snakker HØJLYDT sammen... Og er lettere oppe og skændes, som sædvaneligt.. Det ender med at Stålberg siger til Skipper: Ja.. Havde det været tilladt at transplantere fra hjernedøde havde de hentet dig for længst!! Skipper ved ikke hvad han skal svare, går ind i sjakker-buret, som ikke var meget større end manden selv. PLUDSELG farer døren op!! Og så kommer det fra Skipper: Hvad F...... mener du med det?? Behøver jeg at sige at resten af sjakket skreg af grin over Skippers "langsommelighed"?

Et par stykker mere, denne gang fra Vesterport station, og stadig taget fra det virkelige liv:

En kunde, som skal købe billet, er ikke helt tilfreds med betjeningen. Ekspedienten får et ordentligt fur, som afsluttes med "det er mig der betaler Deres løn". Svaret kommer hurtigt: "Det er jeg sør´me glad for at få at vide, Dem har længe ønsket at komme til at tale med".

En anden kunde (men sikkert samme ekspedient) beder om en bybanebillet som bliver placeret i billettromlen. Kunden betaler med et æg, men bliver korrigeret af ekspedienten: "Det bliver to æg". Kunden tager endnu et æg op af lommen og placerer det i tromlen sammen med det første. Æg og billet bytter side og hverken kunde eller ekspedient fortrækker en mine. Men der blev nok grinet højt bagefter.

--
Svend

Jeg kan ikke nogle vittigheder med specielt biletter som tema men denne her vedr tog i al almindelighed.

Den noble herre sidder i toget da billetkonduktoeren kommer og vil se hans billet. Fremvisende sin billet udbryder konduktoeren. "De skal af i Svinninge?", "Ja det stemmer" svarer manden. "Det var vaerre for toget standser ikke i Svinninge" - "Men jeg skal sige Dem hvad De skal goere". "Der er sporarbejder paa stationen saa toget er noedt til at sagte farten, saa De kan sagtens hoppe af toget i fart". "Men for ikke at falde skal De loebe alt hvad de kan i retning med toget".
Da toget naermede sig Svinninge stillede manden sig i stilling ved doeren og da toget langsomt passerede perronen, aabnede han doeren, sprang ud og loeb med toget alt hvad remmer og toej kunne holde. Da den sidste vogn passerede den loebende mand sprang togdoeren op og konduktoerens medhjaelper hev manden indenbords.
"Der var De sandelig heldig min gode mand for vi holder ikke i Svinninge" :-D

Mvh
Steen

En dame henvendte sig på billetsalget i Roskilde og bad om en billet til Nykøbing. Sælgeren sprugte; "skal det være Nykøbing Falster, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Mors?

Efter lidt betænkningstid svarede damen; "det er ligegyldigt, min mand henter mig på stationen" ...

En oplevelse fra en aften i sidste uge:
Jeg er metro steward og var på vej hjem, stadig i uniform.
Jeg står på på Nørreport og stiller mig inde i harmonikaen med ryggen mod perronen, der er ikke plads andre steder. På Kgs Nytorv står fire 15års knægte på og sætter sig på klapsæderne lige ved siden af og gasser hinanden og vi udveksler smil. Jeg står stadig og læner mig op ad harmonikaen. På Christianshavn står en af deres venner på og bliver stående lige indenfor døren mens de snakker. Da vi lander på Islands Brygge holder en af de fire første sin telefon op mod mig og siger: Se jeg Har billet! Jeg smiler og svarer: jamen det har jeg ikke! Først nu får den sidst påstegne øje på mig, giver et spjæt og bakker lynhurtigt ud af døren mens alle os andre hyler af grin.

Venlig hilsen

re20000

Engang sidst i 90erne gik jeg ind på Lysaker station her ved Oslo for at købe en billet. Stationen havde dengang én billetluge, et ret lille stationskontor midt på en ø-perron, og var som oftest enmandsbetjent. Og det var gerne det samme personale der var "på". Denne dag, jeg taler om, var det et "kendt ansigt", der stod bag lugen og betjente kunderne. Der stod en mand foran mig i køen, og da han var færdig ekspederet, sagde han til manden i billetlugen, "Jeg synes du er her bestandig!", hvortil den gæve mand straks replicerede "Jeg har været her siden april 1957!".

Mvh Knut

RSS Feed af emne