Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

odderbanen og grenåbanen

af Morten t, 20/1 2011, 10:14 (4816 dage siden)

Direkte fra Odder til Grenaa


Af FRANK HELBO

Offentliggjort 20.01.11 kl. 10:36 - opdateret kl. 12:35

DSB og Region Midtjylland har i dag indgået en aftale om at etablere samdrift af Grenaabanen og Odderbanen.

Samdriften sker efter modellen om timedrift som den praktiseres på Grenaabanen i dag. Det betyder, at passagererne på Odderbanen kan se frem til flere afgange – specielt i weekenden og i aftentimerne.

Aftalen betyder også, at der nu skal bestilles yderligere fire helt nye togsæt af de Desiro-tog, der i øjeblikket er ved at blive kørt ind på Grenaabanen, så der i alt bliver 12 togsæt til at betjene kunderne.

»Det er rigtig tilfresstillende at være med til at lave denne aftale,« siger regionsrådsformand fra Region Midtjylland Bent Hansen.

»Nu kan man sige, at der endelig sker noget, der kan være med til at bringe togtrafikken fremad i Aarhus-området.«

Billetsystemer samkøres
Samdriften bliver seneste gennemført ved årsskiftet. Det skyldes en række tekniske forhold – f.eks. samkøring af billetsystemerne, en perron i Odder, der skal forlænges, og ombygning af værkstederne i Odder.

»Vi vil gøre det hurtigere, hvis det kan lade sig gøre,« siger Bent Hansen.

»Men vi ligger vægt, at den dag samdriften bliver en realitet, at det så er en hel løsning fra starten.«

Bent Hansen fortæller, at aftalen kommer til at koste Region Midtjylland cirka 9,5 mio. kr. om året til driften – primært fordi der bliver flere afgange på Odderbanen. Derudover bliver der nogle engangsudgifter på cirka 10 mio. kr., som de to parter skal fordele mellem hinanden.

Anæsttes i DSB
De ansatte på Odderbanen bliver efter reglerne om virksomhedsoverdragelse fremover ansat i DSB.

DSB's administrerende direktør Søren Eriksen forventer, at samdriften vil betyde en stigning i antallet af passagerer på 10 pct.

"Det viser vores erfaringer fra andre landsdele," siger han.

odderbanen og grenåbanen

af Christian_3120@hotmail.com, 20/1 2011, 10:18 (4816 dage siden) @ Morten t

så DSB ovetager Odderbanen.
Er der så ikke noget der hedder Midtjydske Jernbaner mere? eller hedder Lemvigbanen stadig Midtjydske Jernbaner?
Hilsen chr :D

odderbanen og grenåbanen

af Niels Munch, 20/1 2011, 12:56 (4816 dage siden) @ Christian_3120@hotmail.com

så DSB ovetager Odderbanen.


Hej Christian,

Jeg tror, du skal læse det sådan, at DSB overtager trafikeringen af Odderbanen.

Region Midtjylland, der ejer aktiemajoriteten i Midtjyske Jernbaner A/S (MjbaD), har med DSB aftalt, at regionens trafikselskab "Midttrafik" fremover køber trafikbetjeningen af Odderbanen ved DSB frem for ved MjbaD.

MjbaD vil fortsat eje Odderbanens infrastruktur og formentlig også fortsat være infrastrukturforvalter.

[image]
Odder, 5. april 2009 (nm).

Det nævnes, at den årlige merudgift ved den nye aftale bliver knap 10 mio. kr.

Hvis MjbaD selv skulle forrente og afskrive investering i - eller bære leasingomkostning til - nye tog, ville det også - alt andet lige - have betydet merudgift for regionen.

M.v.h.
Niels

odderbanen og grenåbanen

af Christian_3120@hotmail.com, 20/1 2011, 14:23 (4816 dage siden) @ Niels Munch

mange tak for svar :D :D :D :D :D
hilsen christian :D

odderbanen og grenåbanen

af Torben Villumsen, Odder, 20/1 2011, 11:12 (4816 dage siden) @ Morten t

"klippet fra DSB's hjemmeside:

Pressemeddelelser
DSB skal køre tog på Odderbanen
20-01-2011 13:16:00


Der har gennem mange år været et ønske om samdrift af Odderbanen og Grenaabanen i Østjylland. Det bliver nu til virkelighed.

Bent Hansen, formand for Region Midtjylland og DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen har i dag indgået en aftale om, at DSB inden udgangen af året indsætte nye tog og begynder at køre på Odderbanen. Dermed bindes nærbanerne i det østjyske sammen til gavn for kunderne.

Gennembrud i dansk nærbanedrift
Søren Eriksen glæder sig også over aftalen og forventer, at DSB får endnu flere kunder til at stige på togene.

»Jeg er utrolig glad for den nye aftale, der betyder, at vi sammen med Midttrafik og Regionen skaber et bedre tilbud til vores kunder i Østjylland. Nøjagtig som på Grenaabanen indsætter vi moderne og mere miljøvenlige tog på Odderbanen. Jeg forventer, at det sammen med den forbedrede køreplan tiltrækker omkring 10 procent nye kunder. Det viser vores erfaringer fra andre landsdele,« siger Søren Eriksen, der suppleres af regionsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland.

»Det er et gennembrud i dansk nærbanedrift. Med aftalen om Odderbanen skaber vi en større sammenhæng i den kollektive trafik ind og ud af Aarhus. Kunderne får nye, komfortable og mere miljøvenlige tog. Aftalen er et væsentligt kvalitetsløft af den kollektive trafik og vil medvirke til at nedbringe trængslen på vejene i og omkring Aarhus,« siger Bent Hansen.

God løsning for Aarhus
Aftalen, som skal godkendes af bestyrelserne hos DSB, Regionsrådet hos Region Midtjylland og Midttrafik, er det første skridt mod letbanen i Aarhus.

»Vi tager nu fat på at afprøve letbane-konceptet, hvor vi får gavn af DSB's ekspertise,« siger Bent Hansen.

Bjarne Schmidt Nielsen, som er næstformand for Midttrafik og formand for Midtjyske Jernbaner, er tilfreds med, at der er enighed om aftalen.

»Vi har fundet en god løsning med samdrift til gavn for kunderne i Aarhus området,« siger han.

Midtjyske Jernbaner virksomhedsoverdrager Odderbanens ansatte til DSB, der opretholder billetsalgs- og værkstedsfaciliteterne i Odder. Aftalen medfører, at værkstederne i Odder opgraderes med en større bemanding.

Samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen er teknisk blevet mulig, efter at Transportministeriet investerede i nyt sporskifte på Aarhus Hovedbanegård.

Fakta om Odderbanen
Der var i 2010 1,02 mio. passagerer på Odderbanen
Der er 18 stationer og standsningssteder på Odderbanen inklusiv Aarhus H
28 medarbejdere står for trafikdriften

Fakta om Desiro-togene
De nye tog, der er bygget af Simens, er af modellen Desiro, der også kører på Svendborg- og Grenaabanen. Det er et let tog, som hurtigt kan komme op i fart og bremse ned igen. Aarhusianerne vil kende det fra Grenaabanen, hvor det kører i dag. Det er også et oplagt valg til Odderbanen, hvor der er en forholdsvis kort afstand mellem stationerne.
Togene byder også på mere komfort. Desiro-togene er eksempelvis udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne.
Desiro er også et godt valg for miljøet, da de kører cirka 10 procent længere på en liter diesel end de eksisterende tog på Odderbanen. De udleder også betydeligt færre partikler.

For yderligere kommentarer:

Regionsformand Bent Hansen, telefon: 40 31 37 07

Bestyrelsesformand Bjarne Schmidt Nielsen, Midtjyske Jernbaner. Telefon: 40 25 63 45.

DSB Kommunikation, 24 68 00 00

Avatar

odderbanen og grenåbanen

af Per Hauberg, 20/1 2011, 11:48 (4816 dage siden) @ Torben Villumsen

"Det er godt for Aarhus"

Ja - og forhåbentlig også for vores gode nærbane til det sydlige opland.
Jeg kan se gevinsten i, at Oddertogene ikke længere skal rangere ind i Ar, sådan som den seneste hovsa-løsning førte til det; men tryg ved udviklingen bliver jeg først i det øjeblik, der kommer en meddelelse om, at man har genetableret krydsningsmulighederne i Kolind og Trustrup. Ellers vil jeg frygte en alvorlig trussel mod den rettidighed, Odderbanen i mange år har været kendt for - og det kunne lynhurtigt komme til at gøre alvorlige indhug i den passagertilgang, beslutningstagerne budgetterer med. Sammenlægningen er oplagt, og umiddelbart en stor serviceforbedring, men det skal gøres ordentligt første gang, hvis det ikke skal give bagslag. Der må ikke ske Odderbanen noget, mindst af alt slækkes på den nuværende kvalitet !

vh

Per

odderbanen og grenåbanen

af Kaspertog ⌂, Næstved, 20/1 2011, 12:03 (4816 dage siden) @ Per Hauberg

Hvad sker der så med Y-toge på Odderbanen. For de stadig lov til at kører?

Mvh Kasper Pedersen

Avatar

odderbanen og grenåbanen

af Per Hauberg, 20/1 2011, 12:08 (4816 dage siden) @ Kaspertog

Det tror jeg bestemt ikke, du skal regne med. Du har formentlig mindre end et år til at få taget dine billeder.

Bare Lemvigbanen ikke får forringede overlevelseschancer, når "Midtjyske" halveres.

vh

Per

odderbanen og grenåbanen

af Erik Søfelde, 20/1 2011, 12:42 (4816 dage siden) @ Per Hauberg

Det tror jeg bestemt ikke, du skal regne med. Du har formentlig mindre end et år til at få taget dine billeder.

Bare Lemvigbanen ikke får forringede overlevelseschancer, når "Midtjyske" halveres.

vh

Per

Hej Per
Sammenlægningen betyder jo at Y togene forsvinder
markedet for disse typer ser jo ikke godt ud det har vi jo set eksempler på.
Vestbanen kører jo også på lånt tid mener jeg ifølge medierne
Lemvigbanen har jo stadig Y tog
så det er jo en snart en tog æra der er borte. mine oplevelser med Y tog jeg var fuldt tilfreds
M.v.h
Erik Søfelde

odderbanen og grenåbanen

af Juhuu, 20/1 2011, 12:44 (4816 dage siden) @ Erik Søfelde

Det var dog en fremragende nyhed. Glæder mig helt vildt til ikke at skulle stå hver morgen og vente på banegården fordi Grenåbanen ikke er fem min for sent (eller Oddergrisen ikke de gad vente 8 sekunder længere).

odderbanen og grenåbanen

af Georg Schmidt, Højbjerg, 20/1 2011, 15:24 (4816 dage siden) @ Per Hauberg

Du har ret, systemet kan let blive mere sårbart. En krydsningsstation i Trustrup vil være nok til at stabilisere systemet derude. Derimod forstår jeg ikke, man har givet lov til overkørslen midt på Østbanetorvet. Tænk hvor meget ged i toggangen der kan blive, hvis den går i uorden (kørsel på sigt m/v) også hvis man vælgeer Øs som krydsningsstation. Vedlagt sidste skrig i oplandstrafikke i 1948 (HHJ Sm 23 Tranbjerg 1970)

[image]

Avatar

odderbanen og grenåbanen

af Per Hauberg, 20/1 2011, 17:40 (4816 dage siden) @ Georg Schmidt

Herligt hjemmebaneskud af Odderbanens eneste "solbrændte" SM.

vh

P.

odderbanen og grenåbanen

af Georg Schmidt, Højbjerg, 20/1 2011, 18:01 (4816 dage siden) @ Per Hauberg

Jeg tror endda det er Gunnar der kører.

odderbanen og grenåbanen

af Aleksander, 21/1 2011, 06:35 (4815 dage siden) @ Georg Schmidt

Flot foto, Georg. Verdensklasse.

odderbanen og grenåbanen

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 21/1 2011, 10:27 (4815 dage siden) @ Georg Schmidt

Ind i mellem undres jeg også over Grenåbanens tiltag.
Der er nu kommet gang i overskæringen på Østbanetorvet, men det undrede mig lidt i dag, at den overgang bliver aktiveret og sikret inden overskæringen henne på anden side af indkørslen til stationen fra Århus siden af.

Jeg stod kl 12:30 og ventede på næste tog mod Grenå.
Kl. 12.40 kommer et regionaltog mod Århus H.
Kl. 12.50 går bommene ned igen, hvorefter der kommer et materieltog futtende igennem stationen med signal til gennemkørsel. Skiltene i ruderne viser at toget skal til Hornslet.
Af en eller anden grund bremser LKF på vej _ud_ af stationen, men kører relativt stærkt igennem selve stationen. Han bremser så sent at det ikke kan have været for signalet, og der var i øvrigt ganske grønt da han kørte ind på stationen.
Kl. 13.10 går bommene ned igen, og der kommer endnu et materieltog futtende, men denne gang mod Århus H. Denne gang giver det mening at bommene inde på Østbanetorvet sikres før bommene længere mod Århus H. Igen bremser LKF på vej _ud_ af stationen, men så sent at det næppe kan have været for signal, der i øvrigt som før, var grønt. Som en lille sidegevinst går alarmen i den fine nye billet automat igang, da toget passerer skrumende forbi. Sådan nogle MR tog vejer jo som bekendt lidt.
Kl. 13.18 (ca) kommer mit tog mod Grenå så futtende. Igen sikres bommene på Østbanetorvet en 30 - 40 sekunder før bommene længere inde mod Århus.

Resultatet er at de billister der forvilder sig hen til den nye overskæring, kan få lov at holde og vente på passagerer udveksling på Østbanetorvet. Det lykkedes da også en pensionist og 3-4 skoleunger at rende over efter bommene var gået ned. Der var jo ikke noget tog i syne, hverken ude fra Den Permanente, hvor man har godt udsyn, eller inde fra Århus, hvor man også kan se et stykke, og så futtede de ellers afsted...

Hvad årsagen til de to modsat rettede materieltog var, kan jeg ikke gætte mig til. Måske det ene tog var på vej på værksted, eller LKF skulle have pause nu? Jeg har ikke kontrolleret TKV om det er en dagligdags forteelse, det må komme senere. Men alt den skrumlen frem og tilbage med MR tog kan vel ikke påvirke rettidigheden positivt. :)

Jeg ønsker mig i øvrigt stadig en bænk på Østbanetorvet. Har skrevet til DSB og foreslået det, men rette vedkommende er vidst stadig på juleferie... Den kunne nu pynte så godt inde under det gamle perrontag, selvom toget nu holder længere væk, på grund af den nye overkørsel og signalet der jo skal stå før overkørslen.

odderbanen og grenåbanen

af LasseG, 21/1 2011, 11:19 (4815 dage siden) @ BlackThorneDK

Det du har set er:

  • RV 4932(Gr-Ar)
  • RV 4337(Ar-Os)
  • RV 4334(Os-Ar)
  • RV 4939(Ar-Gr)

Alt sammen rettidigt såvidt jeg kan se.

odderbanen og grenåbanen

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 22/1 2011, 03:31 (4814 dage siden) @ LasseG

Det du har set er:

  • RV 4932(Gr-Ar)
  • RV 4337(Ar-Os)
  • RV 4334(Os-Ar)
  • RV 4939(Ar-Gr)

Alt sammen rettidigt såvidt jeg kan se.

Mjae, Østbanetorvet er åbenbart prioriteret lavere end Skolebakken.
RV 4337 og RV 4334 stopper ikke på Østbanetorvet.

Rejseplanen havde godt nok også foreslået mig at tage RV 4932 hen på Skolebakken og skifte til et tog mod Hornslet, men jeg opfattede det som om at jeg skulle skifte til RV 4939.
Så kunne jeg jo lære at læse køreplaner :)

Burde man i øvrigt ikke kunne se i planen at der er planlagt en krydsning på Lystrup station?

odderbanen og grenåbanen

af Svend, 20/1 2011, 17:50 (4816 dage siden) @ Torben Villumsen

Og det hele sker helt uden om letbaneselskabet. Det er da påfaldende.....

--
Svend

odderbanen og grenåbanen

af Bjarne Nielsen @, Grenaa, 21/1 2011, 03:12 (4815 dage siden) @ Svend

hmmm ja det er underligt , troede ellers at vi skulle have "sporvogne" på denne strækning når letbanen var færdig

odderbanen og grenåbanen

af disavelo @, 21/1 2011, 05:24 (4815 dage siden) @ Bjarne Nielsen

Er det hér samtidig en pind til Lemvigbanens ligkiste?

Venlige hilsner
Søren

odderbanen og grenåbanen

af Eipe, 21/1 2011, 07:13 (4815 dage siden) @ Bjarne Nielsen

hejsa

At DSB nu skal til at køre på Odderbanen sker ikke uden om Letbaneselskabet. Region Midtjylland, som står bag Odderbanen, er en del af Letbaneselskabet, så denne ordning er kun midlertidig. Det er fortsat meningen at Grenåbanen og Odderbanen på sigt omstilles til letbanedrift, sammen med nybyggede strækninger i Aarhus. I regeringens seneste trafikplan fra november 2010 står direkte at Grenåbanen skal overdrages til Letbaneselskabet, så DSB kommer ikke uden om, medmindre en ny regering ændre dette. Desuden er infrastrukturen fortsat ejet af BaneDanmark (Grenåbanen) og Region Midtjylland (Odderbanen). DSB bliver blot operatør på begge baner indtil videre.
Det der undre mest i sagen er, at DSB siger de vil indsætte nye tog. Så vidt jeg ved har man kun købt Desierotog til Grenåbanen, så enten skal man købe/lease nogle flere eller køre med MR. MR er måske lidt nyere end y-tog, men om det er et fremskridt kan man diskuterer. Jeg tror pendlerne på Grenåbanen må leve lidt med MR-tog endnu.

Eilif Petersen

odderbanen og grenåbanen

af kristian jakobsen ⌂ @, ølby, 21/1 2011, 07:55 (4815 dage siden) @ Eipe

Dsb køber/lejer 4 MQ sæt mere, står i aftalen..

odderbanen og grenåbanen

af Svend, 21/1 2011, 08:09 (4815 dage siden) @ Eipe

Det interesssante er, at det som letbaneselskabet ville starte med, nemlig at trafikere de to baner med dieseltog (muligvis med uvirksomme strømaftagere på taget) nu sker i en rasende fart igangsat af Midttrafik (Midtjyske Jernbaner) og DSB, blot med konventionelt jernbanemateriel. Og endda med materiel som kan køre hurtigere end det der idag bygges til letbanetrafik (f eks til brug i Kassel).

Men vi glæder os da stadig til at kunne køre med sporvogne i Århus (Aarhus) - når de engang har fået sparet pengene sammen .....:-)

--
Svend

odderbanen og grenåbanen

af Aleksander, 21/1 2011, 08:25 (4815 dage siden) @ Svend

Tror ikke at det letbaneprojekt bliver til noget i fuldt omfang, måske i en reduceret udgave
I Kassel har man i stort omfang brugt de eksisterende skinner, det være sig både for det egentlige sporvognsnet og regionaltogsstrækninger. Omkring Kassel Hbf har man lavet en lille ny tunnel, så det er muligt for letbanen at få forbindelse med sporvognsnettet.
Indtil videre har det det kostet 750,- millioner Euro.
I Aarhus skal der anlægges væsentligt flere kilometer nye spor med køreledninger og bygges broer i den helt store stil.
Endvidere kører debatten på, at det rullende materiel der skal indkøbes, er alt for dyrt.
Hvis man allerede her taler om lommesmerter, så bare vent til anlægsudgifterne med obligatorisk præcision løber løbsk.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak