Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokomotivfører truet med kniv (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/4 2014, 09:38 (3658 dage siden)

Lokomotivføreren på et enmandsbetjent regionaltog til Esbjerg blev i nat truet af en mand med en kniv. Manden var trængt ind i førerrummet til lokomotivføreren.

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-04-18-lokof%C3%B8rer-truet-med-kniv-p%C3%A5-passagertog

Det bliver interessant at følge DSB's ledelses forklaringer på, hvordan man vil takle sikkerheden for sit personale efter sådan en hændelse.

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

- men det er DSB's ledelse nok desværre ligeglad med - her er det pengene der tæller mere end passagernes og personalets sikkerhed.

Lokomotivfører truet med kniv

af Kasper, 18/4 2014, 10:32 (3658 dage siden) @ Henrik Hansen

Det bliver interessant at følge DSB's ledelses forklaringer på, hvordan man vil takle sikkerheden for sit personale efter sådan en hændelse.

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

- men det er DSB's ledelse nok desværre ligeglad med - her er det pengene der tæller mere end passagernes og personalets sikkerhed.

Det er nu ikke sikkert at det har været et IC4-tog (som jeg formoder at du hentyder til).

F.eks. køres 881 normalt med IC3 og 3692 normalt med MR (men de kan jo godt have været kørt med IC4).

Der mangler at blive besvaret en del spørgsmål før det kan konkluderes at episoden skyldes DSBs besparelse mht. enmandsbetjening. Har lokoføren f.eks. glemt at låse dørene eller har låsene været i stykker?
Disse 2 spørgsmål får vi måske først et svar på når politiet/DSB har undersøgt sagen.

Lokomotivfører truet med kniv

af Henrik C, Kolding, 18/4 2014, 10:40 (3658 dage siden) @ Henrik Hansen

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

sådan en gang vrøvl...

Hvad med busserne, taxaerne, butikkerne osv. som ikke er bygget til "enmandsbetjening"?

Hvis gerningsmanden nu har besluttet sig for at "køkkenkniven" skal luftes over for lokomotivføreren, hvad havde det så ændret hvis der havde været en togfører/togbetjent med på toget og skal vi så også ombygge alle togene med "sikkerheds rum" til den personale gruppe?

Det kan desværre være en ubehagelig erhvervrisiko at arbejde "selvstændigt" i rigtig mange brancher og selvfølgelig skal de respektive arbejdsgivere sørge for at medarbejderne har de bedste arbejdsvilkår, men at begynde at skyde skylden på operatøren for at være lideglade, det er en takt for langt ude...

--
mvh. Henrik C

Lokomotivfører truet med kniv

af Bruger4711, 18/4 2014, 16:49 (3658 dage siden) @ Henrik C

Hvis gerningsmanden nu har besluttet sig for at "køkkenkniven" skal luftes over for lokomotivføreren, hvad havde det så ændret hvis der havde været en togfører/togbetjent med på toget og skal vi så også ombygge alle togene med "sikkerheds rum" til den personale gruppe?

Helt enig. I sidste uge, der var det et S-tog som havde besøg af en mand i førerrummet. Han hoppede ind af vinduet på en station. Lokoføreren nåede dog, at komme ud af førerrummet og tilkalde politiet. Det lykkedes ikke for manden, at starte toget og stikke af.

Mere om Esbjerg og tog 3376: 45-årig fængslet for kapringsforsøg på passagertog

Avatar

Lokomotivfører truet med kniv

af Erik H, Frederikssund, 18/4 2014, 16:59 (3658 dage siden) @ Bruger4711

Det er snart amerikanske tilstande, hvor de nogle steder har bevæbnede vagter på skoler og i banker. At en lokomotivfører ikke kan få lov at passe sit arbejde uden, at det er med livet som indsats, det er intet mindre end rystende.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Lokomotivfører truet med kniv

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/4 2014, 17:37 (3658 dage siden) @ Henrik C

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

sådan en gang vrøvl...

Hvorfor er det noget vrøvl - fortæl...

Hvad med busserne, taxaerne, butikkerne osv. som ikke er bygget til "enmandsbetjening"?

Både busser og taxier er bygget så at én person, chaufføren, kan overskue hele køretøjet - hvordan kan én person overskue et 90m langt IC4 togsæt ?

Hvis gerningsmanden nu har besluttet sig for at "køkkenkniven" skal luftes over for lokomotivføreren, hvad havde det så ændret hvis der havde været en togfører/togbetjent med på toget og skal vi så også ombygge alle togene med "sikkerheds rum" til den personale gruppe?

Hvis der havde været togpersonale på toget, så ville personen med meget ringe sandsynlighed, kunne have skaffet sig adgang til førerrummet. Togpersonalet eller en tilfældig passager kunne så i stedet have blevet vedkommenendes gidsel, men i så fald iblandt andre passagerer og ikke alene i et førerrum.

Hvordan tror du en lokomotivfører vil reagerer næste gang en passager bliver syg, denne gang måske for alvor (det skete faktisk på kystbanen for en uges tid siden), vil lokomotivføreren åbne døren eller lade den forblive lukket - jeg tror den forbliver lukket af hensyn til egen sikkerhed, hvilket er fuldt forståeligt - den syge passager må i så fald håbe, der er andre passagerer der vil træde til.

Det kan desværre være en ubehagelig erhvervrisiko at arbejde "selvstændigt" i rigtig mange brancher og selvfølgelig skal de respektive arbejdsgivere sørge for at medarbejderne har de bedste arbejdsvilkår, men at begynde at skyde skylden på operatøren for at være lideglade, det er en takt for langt ude...

Det er ikke DSB skyld at en bevæbnet mand indtager førerrummet, men jeg ser der som en konsekvens af DSB spareiver - havde der været en togfører med toget, så var den mulighed for at skaffe sig adgang til førerrummet ikke mulig.

Lokomotivfører truet med kniv

af Krabsen @, 18/4 2014, 18:08 (3658 dage siden) @ Henrik Hansen

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

sådan en gang vrøvl...


Hvorfor er det noget vrøvl - fortæl...

Hvad med busserne, taxaerne, butikkerne osv. som ikke er bygget til "enmandsbetjening"?


Både busser og taxier er bygget så at én person, chaufføren, kan overskue hele køretøjet - hvordan kan én person overskue et 90m langt IC4 togsæt ?

Hvordan kan een togfører?

Hvis der havde været togpersonale på toget, så ville personen med meget ringe sandsynlighed, kunne have skaffet sig adgang til førerrummet.

Med mindre togpersonalet tilfældigvis passede deres job i den anden ende af toget..

Det er ikke DSB skyld at en bevæbnet mand indtager førerrummet, men jeg ser der som en konsekvens af DSB spareiver - havde der været en togfører med toget, så var den mulighed for at skaffe sig adgang til førerrummet ikke mulig.

En togfører gør ikke en snus forskel. Ikke engang hvis han konstant opholdt sig i kupeen tættest på lokoføreren: Han bliver truet og får valget mellem at åbne døren eller blive stukket i maven. Hvad ville du vælge, tror du?

Lokomotivfører truet med kniv

af Henrik C, Kolding, 18/4 2014, 18:26 (3658 dage siden) @ Henrik Hansen

I mine øjne så stiller det endnu engang tvivl ved sikkerheden i enmandsbetjente tog, som ikke er bygget til enmandsbetjening.

sådan en gang vrøvl...


Hvorfor er det noget vrøvl - fortæl...

Gerne, fordi en gerningsmand med en kniv truer en lokomotivfører, vender du historien til at handle om at DSB´s spareiver og ligeså påstår at de er ligeglade!

Hvad med busserne, taxaerne, butikkerne osv. som ikke er bygget til "enmandsbetjening"?


Både busser og taxier er bygget så at én person, chaufføren, kan overskue hele køretøjet - hvordan kan én person overskue et 90m langt IC4 togsæt ?

Hvad skal en lokomotivfører overskue? Det er da vist kun lige dørlukning der har hans interesse bagud, jeg vil foretrække at han har fokus rettet fremad.

Hvis gerningsmanden nu har besluttet sig for at "køkkenkniven" skal luftes over for lokomotivføreren, hvad havde det så ændret hvis der havde været en togfører/togbetjent med på toget og skal vi så også ombygge alle togene med "sikkerheds rum" til den personale gruppe?


Hvis der havde været togpersonale på toget, så ville personen med meget ringe sandsynlighed, kunne have skaffet sig adgang til førerrummet. Togpersonalet eller en tilfældig passager kunne så i stedet have blevet vedkommenendes gidsel, men i så fald iblandt andre passagerer og ikke alene i et førerrum.

Hvem skulle forhindre ham? Der var ingen af passagerene der forhindre ham og hvis der havde været en Togfører med, kunne det jo være han havde været 80 m længere nede i toget hvor han ikke kan se hvad der sker!

Hvordan tror du en lokomotivfører vil reagerer næste gang en passager bliver syg, denne gang måske for alvor (det skete faktisk på kystbanen for en uges tid siden), vil lokomotivføreren åbne døren eller lade den forblive lukket - jeg tror den forbliver lukket af hensyn til egen sikkerhed, hvilket er fuldt forståeligt - den syge passager må i så fald håbe, der er andre passagerer der vil træde til.

Det kan desværre være en ubehagelig erhvervrisiko at arbejde "selvstændigt" i rigtig mange brancher og selvfølgelig skal de respektive arbejdsgivere sørge for at medarbejderne har de bedste arbejdsvilkår, men at begynde at skyde skylden på operatøren for at være lideglade, det er en takt for langt ude...


Det er ikke DSB skyld at en bevæbnet mand indtager førerrummet, men jeg ser der som en konsekvens af DSB spareiver - havde der været en togfører med toget, så var den mulighed for at skaffe sig adgang til førerrummet ikke mulig.

Det er noget vrøvl igen... i fly er der ofte meget personale i kabinen, men alligevel lykkes det af og til at nogen trænger ud i cockpittet!

Hvis du utilfreds med den måde DSB driver virksomheden på, så lav en tråd om det, men lad være med at blande tingene sammen.

--
mvh. Henrik C

Lokomotivfører truet med kniv

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/4 2014, 19:22 (3658 dage siden) @ Henrik C

Gerne, fordi en gerningsmand med en kniv truer en lokomotivfører, vender du historien til at handle om at DSB´s spareiver og ligeså påstår at de er ligeglade!

Hvor har jeg skrevet DSB er ligeglade, for det håber jeg sandelig ikke de er. Jeg har skrevet at DSB i jagten på penge måske er kommet for langt ud af en tangent, til fare for både personale og passagererne.

Hvad skal en lokomotivfører overskue? Det er da vist kun lige dørlukning der har hans interesse bagud, jeg vil foretrække at han har fokus rettet fremad.

Nemlig - han skal KUN have fokus fremad, men som eneste DSB person i toget, så tvinges vedkommende også til at have fokus bagud - situationen fra i går bekræfter meget godt det, hvad enten du vil se det eller ej.

Det er noget vrøvl igen... i fly er der ofte meget personale i kabinen, men alligevel lykkes det af og til at nogen trænger ud i cockpittet!

Hvor mange flykapringer har der været i den vestlige verden siden kravet om sikrede døre til cockpittet blev indført ? - vist nok ingen. Der er så flere piloter der er blevet låst ude af cockpittet som følge af fejl på døren. Det kan så diskuteres hvad der truer flysikkerheden mest...

Hvis du utilfreds med den måde DSB driver virksomheden på, så lav en tråd om det, men lad være med at blande tingene sammen.

Nej, hvorfor skulle jeg det. Hændelsen i går er jo netop et eksempel på de uheldige konsekvenser der har, at lokomotivføreren er eneste DSB person i toget. Havde der været en togfører med i toget, så ville en syg passager jo aldrig forsøge at få lokomotivførerens opmærksomhed, men derimod togførerens og derved næppe så uhindret adgang til førerrummet som tilfældet var i går.

Alene det, at politiet vælger at sigte manden efter §183a, bevidner alvoren i situationen. Hvad hvis kapreren havde forlangt ATC udkoblet og at toget skulle forsætte uden hensyn til signalerne - konsekvenserne kan man nok gætte sig til....

Lokomotivfører truet med kniv

af Lars Kongshøj, 18/4 2014, 19:50 (3658 dage siden) @ Henrik Hansen

Alene det, at politiet vælger at sigte manden efter §183a, bevidner alvoren i situationen. Hvad hvis kapreren havde forlangt ATC udkoblet og at toget skulle forsætte uden hensyn til signalerne - konsekvenserne kan man nok gætte sig til....

Det gjorde han jo heller ikke. Pressens sensationsoverskrifter om "kapring" er lige seriøse som russernes påstande om "kapring" af boreplatformen. Det ville være et relevant ord hvis han havde bedt om at toget blev holdende eller kørte til Hamborg.

Lokomotivfører truet med kniv

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 18/4 2014, 21:22 (3658 dage siden) @ Lars Kongshøj

Alene det, at politiet vælger at sigte manden efter §183a, bevidner alvoren i situationen. Hvad hvis kapreren havde forlangt ATC udkoblet og at toget skulle forsætte uden hensyn til signalerne - konsekvenserne kan man nok gætte sig til....


Det gjorde han jo heller ikke. Pressens sensationsoverskrifter om "kapring" er lige seriøse som russernes påstande om "kapring" af boreplatformen. Det ville være et relevant ord hvis han havde bedt om at toget blev holdende eller kørte til Hamborg.

Nu er det vist strengt taget politiet der skal have æren for overskriften 'togkapring', de første overskrifter i pressen lød på 'Lokomotivfører truet med kniv'

http://www.mynewsdesk.com/dk/syd-og-soenderjyllands-politi/pressreleases/45-aarig-mand-...

Det bliver interessant at følge om sigtelsen efter §183a opretholdes eller om der senere vælges en mere mild paragraf. Faktum er dog, at du i Danmark godt kan straffes for en forbrydelse, selv om forbrydelsen ikke er fuldbyrdet.

http://www.lov24.dk/a/tilbagetr%C3%A6den-ved-fors%C3%B8g


ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak