Skørping i dag - Forumarkivet (ikke aktivt)

Strækningen Hobro-Aalborg er i perioden 14. juli - 10. august spærret for togtrafik. I Skørping skal der etableres en vejunderføring til erstatning for overkørsel 453, der er den sidste manuelt betjente overkørsel i Banedanmarks TIB.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Et sjældent syn: Et slukket I-signal. Skørpings I-signal fra syd. Klik på billedet for højere opløsning

Arbejdsstedet set fra syd. Spor 1, 2 og 3 er fjernet og man er gået i gang med at bortgrave banedæmningen. Lige til højre for gravemaskinen (eller hvad sådan en nu hedder) skimtes spor 2. Til højre ses "truget". Truget har ingen færdigstøbte stolper under sig, så jeg gætter på, at stolperne støbes på stedet og at truget efterfølgende skubbes hen over stolperne og sænkes på plads. Klik på billedet for højere opløsning

Her ser vi selve "truget", der p.t. er placeret øst for banen. Truget er her set fra syd. Klik på billedet for højere opløsning
Alle fotos: Skørping 15. juli 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Det er efterhånden mange år siden, at man på Skørping station kunne købe en billet i billetkontoret af en medarbejder, der var uddannet både som stationsbestyrer og som billetsælger. I "gamle dage" kunne medarbejderen både fungere som stationsbestyrer og som billetsælger.

Så kom opsplitningen af DSB i DSB og Banestyrelsen, senere Banedanmark. I perioden efter opsplitningen fortsatte Banestyrelsesn/Banedanmarks medarbejdere med at sælge billetter. Senere blev billetsalget flyttet til en "agent" uden for stationsbygningen.

Der må åbenbart stadig være kunder, der tror, at de kan købe en billet i stationsbygningen. Står man i ventesalen, er man ikke i tvivl om, at der ikke sælges billetter: Der er simpelthen intet billetkontor at gå ind i. Men vakse kunder, der spadserer en tur langs stationsbygningen på perronsiden, har åbenbart en tendens til at forstyrre stationsbestyreren. Denne trafik har nu åbenbart fået et omfang, at det har været nødvendigt at orientere kunderne om, at her ikke sælges billetter.

Banedanmark har i dag vel både en designafdeling og en kommunikationsafdeling og mon ikke cheferne for disse afdelinger har en ide om, hvorledes design og kommunikation i Banedanmark skal udformes. Men der er langt fra den enkelte assistent S, trafikstyringsmedarbejder eller hvad en sådan nu hedder i dag, i Skørping til førerbunkeren i København.

Så det er lettere at lave sit eget skilt.

Det var ikke sket "i min tid".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Chef for Skørping station 01.01.1993-31.12.1996 og 01.05.1998-31.12.1998.

[image]
Skilt i vindue ud mod perronen. Skørping station 17. juli 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Der må åbenbart stadig være kunder, der tror, at de kan købe en billet i stationsbygningen.

Ja, ha - ha. Er der der virkelig nogen der tror, at man kan købe en togbillet på jernbanestationen. Hvad tænker folk dog på :-D

--
Svend

Og hvor mange billetter ville et billetkontor i Skørping mon sælge om dagen i 2014?
Skal vi være venlige og sige een i gennemsnit, fordelt hen over årets 365/6 dage.

Til det formål skulle man opretholde uddannet bemanding, afregningsrutiner, kassebeholdning m.v.

..det bliver en dyr billet, stakkels turist..

Og hvor mange billetter ville et billetkontor i Skørping mon sælge om dagen i 2014?
Skal vi være venlige og sige een i gennemsnit, fordelt hen over årets 365/6 dage.

Til det formål skulle man opretholde uddannet bemanding, afregningsrutiner, kassebeholdning m.v.

..det bliver en dyr billet, stakkels turist..

Mon ikke der lidt oftere dukker rejsende op, som skal med toget fra Skørping?
Årsagen til at skiltet hænger der er - gætter jeg på - at stationen er bemandet døgnet rundt som den sidste rigtige landstation i Danmark. Havde viljen været til stede, kunne billetsalget have været bevaret uden at det (stort set) havde kostet noget som helst (og i hvert fald ikke arbejdsløn). At der ikke er betjent billetsalg på de øvrige stationer i nabolaget, er blot en del af udviklingen og for DSB har det nok været det nemmeste at fjerne den personlige betjening fra Skørping på samme vis, så andre bysamfund ikke skulle få gode ideer ("når der kan være betjening i Skørping hvorfor så ikke i ........") ;-)

--
Svend

Mon ikke der lidt oftere dukker rejsende op, som skal med toget fra Skørping?
Årsagen til at skiltet hænger der er - gætter jeg på - at stationen er bemandet døgnet rundt som den sidste rigtige landstation i Danmark.

Den bruges også som andet end station, så andre lejere har måske også ønsket skiltet.
Aktuelt har Rebild Forsyning og nogle fonde inden for vedvarende energi til huse på stationen. Indtil 2012 var der en café på adressen.

Mon ikke der lidt oftere dukker rejsende op, som skal med toget fra Skørping?

Uden at have billet?

Langt hovedparten er pendlere til Aalborg eller Hobro/Aarhus.

Turister? Der kommer naturligvis mange turister til Rold området, og enkelte stadig med tog. Men så har de jo billetten med..

Kundepotentialet er alene de, der efter en pludselig indskydelse finder på at tage en togtur fra Skørping, og som ikke har Rejsekort eller vil bruge billetautomater.

..een om dagen i snit er imho optimistisk..

Ja, OK, vi er jo langt ude på landet hvor der ikke er såååå mange, der vælger at tage toget*)

Men andre steder vil du opleve en massivt pres på de betjente billetsalg, hvor man kan møde et menneske og få svar på et spørgsmål. Det foretrækkes faktisk af mange.

Svaret gik nu også mest på, at man - i Skørping - kunne have bevaret det betjente billetsalg stort set gratis ;-) :-)

*) tallene fra 2008 siger: 441 rejser ud fra Skørping om dagen men kun 394 kommer tilbage. På et eller andet tidspunkt må byen blive tømt for beboere

--
Svend

Ja, OK, vi er jo langt ude på landet hvor der ikke er såååå mange, der vælger at tage toget*)

Men andre steder vil du opleve en massivt pres på de betjente billetsalg, hvor man kan møde et menneske og få svar på et spørgsmål. Det foretrækkes faktisk af mange.

Svaret gik nu også mest på, at man - i Skørping - kunne have bevaret det betjente billetsalg stort set gratis

Gratis for hvem? Banedanmark ville formentlig se sit snit til at tage et gebyr for at deres personale skal sælge billetter. Et gebyr som DSB skal betale, ergo er det jo ikke gratis for DSB.

Og har de tid til det? Noget siger mig, at dengang billetsalget lukkede, var der et IC-tog i timen i hver retning i Skørping plus lidt ekstra lyn- og godstog nu og da. I dag er der jo tre tog i timen i hver retning der skal gives signal til osv.

Uanset hvad, så ville billetkontoret jo så lukke i 2016 når den lokale betjening af signalerne i Skørping forsvinder.

Strækningen Hobro-Aalborg er i perioden 14. juli - 10. august spærret for togtrafik

Jeg retter mig selv: Sporspærringen er fra 14. juli til 4. august.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

I Skørping har man siden 1920'erne haft reserveret areal til etablering af en niveaufri krydsning med banen. Det var derfor noget af et lokalt tilløbsstykke, da man begyndte at skubbe truget på plads fra øst mod vest. Der kunne iagttages flere lokale borgere, der havde medbragt campingstole og dåseøl. At se et trug blive skubbet på plads er nogenlunde lige så ophidsende som at se maling tørre. Med mindre man er jernbanenørd.

Truget skubbes på plads i disse timer. Man startede i morges og kl. 11.47-11.52 blev disse billeder taget. Der mangler et stykke vej endnu. Truget, hvis vægt jeg ikke kender, bliver befordret af fire gule "donkraftvogne" fra firmaet Krangården (hvis motto er: "Vi sætter tingene på plads") på en udlagt "skinnevej".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

Alle fotos: Skørping den 24. juli 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Tak for de fine billeder, som i modsætning til dagens billedserie i Nordjyske fokuserer på broarbejdet og ikke de mange nysgerrige tilskuere.
http://nordjyske.dk/nyheder/saa-kom-d-n-paa-plads/57b86b75-4fae-4b0a-a6d4-b160b49c03b2/...

Tak for de fine billeder

Ja, mange tak for billeder.

Jeg sidder og kigger på Banedanmarks side om projektet og kan ikke helt blive klog på det. Nedlægger man et spor for, at kunne bygge en vej langs banen fra Hyldalsvej til Himmerlandsvej?

Har der ikke været et ramaskrig hos de lokale over, at de skal til, at have en stor ny vej ind igennem deres "skovområde" i byen?

Jeg sidder og kigger på Banedanmarks side om projektet og kan ikke helt blive klog på det. Nedlægger man et spor for, at kunne bygge en vej langs banen fra Hyldalsvej til Himmerlandsvej?

Har der ikke været et ramaskrig hos de lokale over, at de skal til, at have en stor ny vej ind igennem deres "skovområde" i byen?

Kære Christian

Nej, der bliver ikke nedlagt spor i Skørping i forbindelse med nedlæggelse af overkørsel 453 og etablering af en vejunderføring syd for overkørslen og etablering af en ny vej langs med jernbanens vestside. Den nye vejforbindelse mellem Hyldalsvej og Himmerlandsvej etableres oven på en eksisterende stiforbindelse. Den nye vej er imidlertid noget bredere end den eksisterende sti og det manglende areal tages af de private grunde vest for banen. I den forbindelse er Himmerlandsvej 1 (tidligere vogterhus 134a) nedrevet og Himmerlandsvej 3 er eksproprieret og nedrevet.

For så vidt angår selve vejen, der skal føres under banen via den nye vejunderføring, har denne vej ikke givet anledning til lokal kritik, hvilket sikkert skyldes, at arealet har været afsat til formålet i omkring 90-95 år.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Til venstre ses den daværende sti langs banen vest for denne. Carporten til venstre i billedet er nu nedrevet. I baggrunden ses til højre vogterhus 134a (Himmerlandsvej 1) og til venstre herfor Himmerlandsvej 3. Begge ejendomme er nu nedrevet. 6. marts 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Den nye vejforbindelse fra rundkørslen vest for byen hen til jernbanen set mod øst hen mod jernbanen, der ses i baggrunden. 17. juli 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Nej, der bliver ikke [..]

Tak for et fyldigt svar. Jeg er blevet langt klogere. Tak.

:-)

spoplanudsnitet for ovk 453 Skørping 1997

[image]

og i 1978 fotograferede Holger B D Sørensen den i forbifarten
[image]

mvh
h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Vi burde vel for helhedens skyld lige have billeder af omtalte overkørsel 453 med :-)

[image]
Overkørsel 453 for Jyllandsgade/Himmerlandsvej set mod vest, 17. februar 2014 (thr)

[image]
Overkørsel 453 for Himmerlandsvej/Jyllandsgade set mod øst, 17. februar 2014 (thr)

[image]
Strækningen ved overkørsel 453 set i retning mod Aalborg, 17. februar 2014 (thr)

[image]
Strækningen ved overkørsel 453 set i retning mod Randers, 17. februar 2014 (thr)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

og i 1978 fotograferede Holger B D Sørensen den i forbifarten

mvh
h087

Og lige en lille (kort) anekdote i f m overkørsel 453: I februar 1962 afløste jeg på nogle nattevagter i Skørping, hvor man om natten ikke havde assistance til at betjene bomspillet. Det var på det tidspunkt, hvor den store stormflod rasede i Hamburg og satte dele af denne store bys havne- og banearealer under vand. Den kraftige orkan fra syd, som også nåede til Skørping med en vis kraft, betød, at der skulle lægges mange kræfter i at rulle de dengang manuelt betjente bomme op/ned (imod vinden). Som det ses på Holgers fine billede, befandt bombetjeningen sig et stykke nord for bommene og i en god afstand fra kommandoposten, og kablerne i bomspillet blev "nærmest hvidglødende", når man drejede bommene ned. Det var en af de nætter, hvor man (korrekt) rullede bommene ned, før man stillede gennemkørsel for (gods)tog fra nord :-D . (Duk og væk)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Torsdag den 24. juli kl. 15.30 nåede man til vejs ende og truget var på plads. Dets vægt angives af to forskellige kilder til henholdsvis 750 eller 770 tons. Om 9 døgn kører der atter tog her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Arbejdsstedet set fra syd lørdag 26. juli 2014 kl. 11.24. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Torsdag den 24. juli kl. 15.30 nåede man til vejs ende og truget var på plads. Dets vægt angives af to forskellige kilder til henholdsvis 750 eller 770 tons. Om 9 døgn kører der atter tog her.

Arbejdsstedet set fra syd lørdag 26. juli 2014 kl. 11.24. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

De har ruppet neglene. I dag så der således ud. Der er etableret en 80 km/t LA i begge retninger. Sporet er dog fortsat spærret til og med mandag.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Arbejdsstedet set fra syd i dag 3. august 2014. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Torsdag den 24. juli kl. 15.30 nåede man til vejs ende og truget var på plads. Dets vægt angives af to forskellige kilder til henholdsvis 750 eller 770 tons. Om 9 døgn kører der atter tog her.

De har ruppet neglene. I dag så der således ud. Der er etableret en 80 km/t LA i begge retninger. Sporet er dog fortsat spærret til og med mandag.
Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Arbejdsstedet set fra syd i dag 3. august 2014. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas.

Du må have været på pletten, da første tog efter spærringen kørte igennem overkørsel 453 i dag ("min" overkørsel), ligesom du sikkert også er på plads, når den endegyldigt nedlægges om nogle uger. :-)

Mange hilsener

Ove af Erritsø, afløser i Skørping februar 1962

Torsdag den 24. juli kl. 15.30 nåede man til vejs ende og truget var på plads. Dets vægt angives af to forskellige kilder til henholdsvis 750 eller 770 tons. Om 9 døgn kører der atter tog her.

De har ruppet neglene. I dag så der således ud. Der er etableret en 80 km/t LA i begge retninger. Sporet er dog fortsat spærret til og med mandag.
Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Arbejdsstedet set fra syd i dag 3. august 2014. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas.

Du må have været på pletten, da første tog efter spærringen kørte igennem overkørsel 453 i dag ("min" overkørsel), ligesom du sikkert også er på plads, når den endegyldigt nedlægges om nogle uger.

Mange hilsener

Ove af Erritsø, afløser i Skørping februar 1962

Kære Ove

Desværre ikke. Og alt yder på, at jeg heller ikke får fotograferet den sidste bomnedlukning. Overkørslen er planlagt nedlagt i uge 42 og der sidder jeg i et sommerhus i en helt anden landsdel. Så jeg håber, andre jernbanefotografer vil være på pletten i Skørping og forevige det historiske øjeblik, hvor bommene går ned for sidste gang og hvorefter det ikke mere er muligt at passere jernbanen i Skørping i niveau.

Bedste hilsner

Thomas

Overkørslen er planlagt nedlagt i uge 42 og der sidder jeg i et sommerhus i en helt anden landsdel. Så jeg håber, andre jernbanefotografer vil være på pletten i Skørping og forevige det historiske øjeblik, hvor bommene går ned for sidste gang og hvorefter det ikke mere er muligt at passere jernbanen i Skørping i niveau

Banedanmark har netop udsendt en meddelelse, hvoraf fremgår, at overkørslen bliver nedlagt lørdag den 11. oktober 2014 (dvs. i uge 41).

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvornår på dagen 11. oktober 2014, overkørslen bliver nedlagt. Rent sikkerhedsmæssigt er det jo også lidt underordnet - bommene forbliver jo blot nede og lokomotivføreren "opdager" ingenting.

Men hvis der bliver udsendt et cirkulære - eller anden form for meddelelse - der beskriver forholdet og/eller meddeler, hvornår på dagen overkørslen bliver nedlagt, hører jeg meget gerne herom - enten her på jernbanen.dk eller på mail thomas.boberg.nielsen@gmail.com.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Overkørslen er planlagt nedlagt i uge 42 og der sidder jeg i et sommerhus i en helt anden landsdel. Så jeg håber, andre jernbanefotografer vil være på pletten i Skørping og forevige det historiske øjeblik, hvor bommene går ned for sidste gang og hvorefter det ikke mere er muligt at passere jernbanen i Skørping i niveau

Banedanmark har netop udsendt en meddelelse, hvoraf fremgår, at overkørslen bliver nedlagt lørdag den 11. oktober 2014 (dvs. i uge 41).

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvornår på dagen 11. oktober 2014, overkørslen bliver nedlagt. Rent sikkerhedsmæssigt er det jo også lidt underordnet - bommene forbliver jo blot nede og lokomotivføreren "opdager" ingenting.

Men hvis der bliver udsendt et cirkulære - eller anden form for meddelelse - der beskriver forholdet og/eller meddeler, hvornår på dagen overkørslen bliver nedlagt, hører jeg meget gerne herom - enten her på jernbanen.dk eller på mail thomas.boberg.nielsen@gmail.com.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Om 32 dage åbner vejunderføringen i Skørping. Også i dag var man i fuld gang med arbejdet.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Vejunderføringen i Skørping set fra øst 9. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

I følge Nordjyske sker åbningen af den nye underførelse og lukning af bomanlæget allerede i aften.

http://nordjyske.dk/nyheder/rebild/klar-til-at-smutte-under-skinnerne/72cb4d16-856b-428...

Onsdag aften den 8. oktober 2014 kort efter kl. 17.30 blev vejunderføringen i Skørping åbnet - uden festivitas. Det er i skrivende stund annonceret, at overkørsel 453 først vil blive lukket "torsdag morgen" - hvornår det så end er. Så i en kort periode på nogle få timer kan man i Skørping opleve det særegne fænomen, at man kan passere jernbanen både via overkørsel 453 og via den nye vejunderføring.

Video på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=j96UdPy8IXg

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Den gule kassevogn, der ca 1 min 34 sek inde i videoen kører "lidt i vejen" for video-optagerens bil, bærer påskriften "LKF". :-D
Det er tilfældigvis forkortelsen for lokomotivfører!

Farvel du min ungdoms mest udfordrende overkørsel.

Bedste ledvogterhilsener

Ove af Erritsø
afløser i Skørping en stormfuld februarnat i det Herrens år 1962

Overkørsel 453 i Skørping er blevet nedlagt på et tidspunkt mellem onsdag den 8. oktober 2014 kl. 18.26 og torsdag den 9. oktober 2014 kl. 9.39.

Om den er helt nedlagt, kan diskuteres. For selv om Banedanmark har sat afspærringer op, går bommene stadig lystigt op og ned, når der kommer tog, de røde lamper blinker og klokkerne bimler. Jeg gætter på, at dette - for mange af de lokale - lidt pudsige indslag skyldes, at I-signalet fra syd og U-signalerne mod syd er i signalafhængighed af overkørselsanlægget? Det kan andre sikkert svare på.

Hvornår præcist overkørslen blev spærret af, ved jeg ikke. Men når man kigger på nedenstående billeder, må det være sket i løbet af natten, for man har sikkert ikke nået at brække al den asfalt op mellem klokken 7 og klokken 9.39.

At overkørslen i den lokale bevidsthed ikke er helt nedlagt kunne konstateres ved selvsyn. Da jeg indfandt mig ved overkørslen kl. ca. 9.30 i morges, var afspærringerne langt fra helt på plads og en lokal beboer passerede overkørslen til fods (fik jeg så alligevel set den absolut sidste officielle passage af den stadig ikke nedlagte overkørsel?) På perronen ved spor 1 stod tre Banedanmarkmedarbejdere, hvoraf den ene var kvinde og åbenbart havde svært ved at forstå, at man ikke sådan bare lige lukker en overkørsel, der har været åben i 145 år og 20 dage. Hun pustede sig i hvert fald gevaldigt op, og i stedet for at erkende, at overkørslen endnu langt fra var ordentligt afspærret, afmærket og beskiltet, begyndte hun nærmest at råbe og skrige af den arme stakkel, der passerede overkørslen.

Helt komisk blev det, da en anden af de lokale fredsommeligt stod og kiggede på overkørslen. Han befandt sig ikke på Banedanmarks område men stod på en kommunalt ejet grund, der ikke indgår i byggeområdet og som på ingen måde er afspærret, afmærket eller beskiltet. Den iltre kvindelige Banedanmarkmedarbejder for over sporene og "bortviste" den helt uskyldige lokale beboer med ordre om at forlade "vores byggeplads". Som om han på nogen som helst måde udgjorde nogen som helst form for risiko eller stod et sted, han ikke måtte. Vorherre bevares.

Den kvindelige Banedanmarkmedarbejder var rent til grin og alle de lokale stod og rystede på hovedet af hende. Jeg må medgive, at hun virkelig ikke var nogen værdig repræsentant for Banedanmark ophidset og ukontrolleret, som hun var.

Jeg har boet i Skørping i flere omgange og kender stedet godt. Indtil fodgængertunellen er færdig, skal fodgængere og cyklister ud på en kilometerlang omvej for at komme fra den ene side af overkørslen til den anden, og det er derfor altafgørende, at stedet er "hermetisk lukket", hvis Banedanmrk vil undgå ulovlig sporpassage. Det er ikke nok med lovens bogstav, skilte eller iltre medarbejdere.

Når engang fordgængertunellen er ibrugtaget, vil det stadig være nødvendigt at sikre hermetisk mod ulovlig sporpassage, for som hele projektet er udformet, skal beboere, der bor vest for banen og som skal med togene, ud på en lang permanent omvej ned gennem fodgængertunellen, op igen, nord på forbi stationsbygningen, op på en trappe, hen over sporene og ned på perronen. I 145 år og 20 dage har man lokalt anvendt overkørsel 453 som en mere eller mindre legal adgangsvej til og fra perronerne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Overkørsel 453 onsdag den 8. oktober 2014 kl. 17.42.

Overkørsel 453 torsdag den 9. oktober 2014 kl. 9.39. I midten af persongruppen ses den kvindelige iltre Banedanmarkmedarbejder.
Begge fotos: Skørping. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Det er der også på Langåbanen, flere overkørsler er spæret for trafik over skinnerne. Men alligevel er der stadig bomme/klokker og blinklys der går i gang. Bl.a. overkørslen Mellem Højslev og Skive. På selve Ravnstrup station er der dobbeltbomme men ingen vej mere???

Bomme og blinklys er nu helt fjernet og efter en uges lukning af banen, er der nu nedgravet tunnelelementer og banen er snart klar til genåbning søndag den 19. oktober.
Se artikel og billedserie fra Nordjyske http://nordjyske.dk/nyheder/rebild/snart-fri-bane-til-tog-igen/033d1490-03c0-435a-b694-...

Jeg forstår ikke skribentens bemærkning om, at nærbanen er lover klar til mandag morgen, men måske kan være klar tidligere......
Som bekendt kører nærbanen jo aldrig tog på søndage :-P

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Overkørsel 453 set fra øst. Bomme og blinklys er væk. I forgrunden ses den nyetablerede gangtunnel, der vil blive forsynet med elevatorer på begge sider af jernbanen. Der bliver ikke adgang fra gangtunellen til perronerne, hvilket giver passagererne en lang omvej (alt er relativt). Til venstre ses U-signalerne, der tidligere stod umiddelbart nord for overkørslen og som nu er blevet flyttet til en placering umiddelbart syd for den nu nedlagte overkørsel. Oprindeligt (ca. 1957?) stod U-signalerne endnu længere mod syd (se næste foto); men blev engang i 1990'erne flyttet til placeringen umiddelbart nord for overkørslen.

Udsigt mod syd. Til venstre U-signalet for spor 1 og til højre U-signalet for spor 3. U-signalerne stod oprindeligt (1957?) længere mod syd. I den røde cirkel ses fundamentet til det oprindelige U-signal for spor 1.

Udsigt mod nord. Til højre spor 1 og til venstre spor 2. I forgrunden støbes fundamenter til perrontrappe op til gangbro. Bemærk de to nye TU-signaler.

Nyopstillede, nyfremstillede(?) TU-signaler for spor 2 (til venstre) og spor 1 (til højre). Jeg er tilbøjelig til at fjerne spørgsmålstegnet efter ordet nyfremstillede, for jeg tvivler på, at der er tale om hyldevarer. I modsætning til de gamle TU-signaler, der nu er fældede, bærer de nye TU-signaler skilte med benævnelsen "TU".

De nye TU-signaler set fra nordøst. Er der nogen, der kan forklare, hvorfor man vælger dels at flytte U-signaler i syd nogle ganske få meter mod syd dels at "flytte" TU-signaler i nord et ganske langt stykke mod syd? Om et par år erstattes alle signaler i Skørping jo af ERTMS. For ikke lokalkendte nævnes, at i sydenden af Skørping findes to U-signaler og i nordenden to TU-signaler og ét U-signal. Signalopstillingen i nordenden er en reminiscens fra dengang (1957-1975), der fandtes automatisk linieblok Skørping-Støvring-Ellidshøj.

To kæmper er faldet. Som man kan se, var de begge placeret øst for spor 1. De nu opstillede TU-signaler er opstillet henholdsvis øst for spor 1 og mellem spor 1 og spor 2. I forgrunden i jorden ses de oversvejste opstandere.

Set mod syd.

Alle fotos: Skørping 20. oktober 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

De nye TU-signaler set fra nordøst. Er der nogen, der kan forklare, hvorfor man vælger dels at flytte U-signaler i syd nogle ganske få meter mod syd dels at "flytte" TU-signaler i nord et ganske langt stykke mod syd?

Uden at kende forholdene præcist kan svarene nok ikke gives - men måske findes de i SODB Anlægsbestemmelserne, som skal følges bl.a. ved større ombygninger.

Der er blandt andet "forbud" mod nyopstilling af signalbilleder, som de to TU-signaler udgjorde.

M.h.t. U-signalerne i syd kan der være tale om afstanden til SMUTO-isolationerne i sporskifterne... men det er altså forslag (læs: gætterier) :-)

De nye TU-signaler set fra nordøst. Er der nogen, der kan forklare, hvorfor man vælger dels at flytte U-signaler i syd nogle ganske få meter mod syd dels at "flytte" TU-signaler i nord et ganske langt stykke mod syd?

Uden at kende forholdene præcist kan svarene nok ikke gives - men måske findes de i SODB Anlægsbestemmelserne, som skal følges bl.a. ved større ombygninger.

Der er blandt andet "forbud" mod nyopstilling af signalbilleder, som de to TU-signaler udgjorde.

M.h.t. U-signalerne i syd kan der være tale om afstanden til SMUTO-isolationerne i sporskifterne... men det er altså forslag (læs: gætterier)

Kære Jens

Mange tak for svar. Jeg er selv - for så vidt angår U-signalerne i sydenden - kommet frem til den forklaring, at U-signalerne simpelthen er blevet flyttet lidt mod syd, fordi de stod i vejen for bygningen af gangtunellen.

Bedste hilsner

Thomas

TU-signalerne flyttes længere mod syd aht signalsynlighed ifm den kommende "elevator-gangbro" over spor 1-3, når man kører syd -> nord forstås.

--
Mvh Morten L.

TU-signalerne flyttes længere mod syd aht signalsynlighed ifm den kommende "elevator-gangbro" over spor 1-3, når man kører syd -> nord forstås.

Kære Morten

Mange tak for svar - det giver jo god mening.

Stationen bliver i den anledning jo lidt kortere. Hvor mange meter (gods)tog, kan der fremover holde mellem TU-signalet i spor 2 og I-signalet fra syd?

I spor 1 bliver længden jo endnu kortere, da toget skal fri af indgangssporskiftet.

Skulle toget være for langt, er det så tilladt at lade toget passere TU-signalet (U-signalet forudsættes stadig at stå på stop)?

Bedste hilsner

Thomas

TU-signalerne flyttes længere mod syd aht signalsynlighed ifm den kommende "elevator-gangbro" over spor 1-3, når man kører syd -> nord forstås.

Kære Morten

Mange tak for svar - det giver jo god mening.

Stationen bliver i den anledning jo lidt kortere. Hvor mange meter (gods)tog, kan der fremover holde mellem TU-signalet i spor 2 og I-signalet fra syd?

I spor 1 bliver længden jo endnu kortere, da toget skal fri af indgangssporskiftet.

Skulle toget være for langt, er det så tilladt at lade toget passere TU-signalet (U-signalet forudsættes stadig at stå på stop)?

Bedste hilsner

Thomas

Under indkørsel har TU-signaler ingen betydning for standsende tog, så hvis du ikke trafikalt skal bruge sporskifterne (i mellemtiden), men blot afvente tilbagemelding på forankørende tog, er der ikke noget til hinder for at lade toget køre helt frem til U-signalet og afvente signal for viderekørsel. Og med fiskemelstogets cirka 413 meter, er der fint plads i spor 2.

--
Mvh Morten L.

TU-signalerne flyttes længere mod syd aht signalsynlighed ifm den kommende "elevator-gangbro" over spor 1-3, når man kører syd -> nord forstås.

Kære Morten

Mange tak for svar - det giver jo god mening.

Stationen bliver i den anledning jo lidt kortere. Hvor mange meter (gods)tog, kan der fremover holde mellem TU-signalet i spor 2 og I-signalet fra syd?

I spor 1 bliver længden jo endnu kortere, da toget skal fri af indgangssporskiftet.

Skulle toget være for langt, er det så tilladt at lade toget passere TU-signalet (U-signalet forudsættes stadig at stå på stop)?

Bedste hilsner

Thomas

Under indkørsel har TU-signaler ingen betydning for standsende tog, så hvis du ikke trafikalt skal bruge sporskifterne (i mellemtiden), men blot afvente tilbagemelding på forankørende tog, er der ikke noget til hinder for at lade toget køre helt frem til U-signalet og afvente signal for viderekørsel. Og med fiskemelstogets cirka 413 meter, er der fint plads i spor 2.

Kære Morten

Tak for svar.

Bedste hilsner

Thomas

Indlægget fortsættes i dette indlæg i det jernbanehistoriske forum.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Overkørsel 453 blev nedlagt 9. oktober 2014. Hele området er nu færdigt og velfriseret. Man har på Egholmsvej dog glemt at få denne færdselstavle pillet ned. 27. december 2015. De to små sorte bygninger er elevatortårne, der er placeret i forbindelse med ny gangtunnel, hvor overkørslen tidligere lå. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Kan man ikke dreje til venstre op langs den hvide bygning?

--
mvh
Lars
Esbjerg

Kan man ikke dreje til venstre op langs den hvide bygning?

Kære Lars

Nej, overkørslen er nedlagt. Nedenfor et foto fra samme dag men fra en anden vinkel. Klik på billedet for højere opløsning.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas.

Det beviser jo blot, hvor fornuftigt det er, at Banedanmark og Vejdirektoratet "slås sammen" - har jeg forstået.

Godt nytår.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Et sjældent syn: Et slukket I-signal. Skørpings I-signal fra syd. Klik på billedet for højere opløsning

Knapt så sjældent endda, med slukkede signaler i Skørping - det sker cirka to gange dagligt, ifm omskift mellem "Dag/Nat" (belysning) i signalerne, idet "midtstilling" af omskifteren er "Afbrudt", der fysisk slukker signalerne... ;-) :-D

[image]

Duk og væk!

--
Mvh Morten L.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Et sjældent syn: Et slukket I-signal. Skørpings I-signal fra syd. Klik på billedet for højere opløsning

Knapt så sjældent endda, med slukkede signaler i Skørping - det sker cirka to gange dagligt, ifm omskift mellem "Dag/Nat" (belysning) i signalerne, idet "midtstilling" af omskifteren er "Afbrudt", der fysisk slukker signalerne...

Duk og væk!

Kære Morten

Tak for oplysningen, det var nyt for mig.

Bedste hilsner

Thomas

Knapt så sjældent endda, med slukkede signaler i Skørping - det sker cirka to gange dagligt, ifm omskift mellem "Dag/Nat" (belysning) i signalerne, idet "midtstilling" af omskifteren er "Afbrudt", der fysisk slukker signalerne...

Troede egentlig, at man i Trafikstyring for nogle år siden valgte ikke længere at skifte mellem dag- og natbelysning...?

Knapt så sjældent endda, med slukkede signaler i Skørping - det sker cirka to gange dagligt, ifm omskift mellem "Dag/Nat" (belysning) i signalerne, idet "midtstilling" af omskifteren er "Afbrudt", der fysisk slukker signalerne...

Troede egentlig, at man i Trafikstyring for nogle år siden valgte ikke længere at skifte mellem dag- og natbelysning...?

På de bemandede stationer ændres der stadig dagligt imellem dag- og natbelysning, da der lokalt eksempelvis kan vurderes om der skal benyttes dagbelysning i tåge og andet usigtbagt vejr.

I Nordjylland på de fjernstyrede stationer, benyttes der altid dagbelysning...

Hvis der foreligger et skriv på at Trafikstyring altid skal benytte dagbelysning, er det ikke nået til Nordjylland endnu ;-)

--
Mvh Morten L.

Hvis der foreligger et skriv på at Trafikstyring altid skal benytte dagbelysning, er det ikke nået til Nordjylland endnu

Ej heller til Roskilde, hvor signalerne netop er blevet natsænket! :-)

Allan

Hvis der foreligger et skriv på at Trafikstyring altid skal benytte dagbelysning, er det ikke nået til Nordjylland endnu

Ej heller til Roskilde, hvor signalerne netop er blevet natsænket!

Mener nu også, at det var en jysk/fynsk beslutning, når det kommer til stykket - måske kun Sydjylland/Fyn?

Som det fremgår, bevæger vi os her - som så ofte tidligere - på et ret lavt vidensniveau... :-)

Mener nu også, at det var en jysk/fynsk beslutning, når det kommer til stykket - måske kun Sydjylland/Fyn?

Så vidt jeg husker, handlede det om en opstået fejl på den funktion der i fjernstyringen benyttes til at skifte til natsænkning på signalerne i et bestemt område (Vestfyn/trekantsområdet?).

I stedet for at rette fejlen, besluttede man at undlade brug af natsænkning, og dermed blænde lokomotivpersonalet når det er mørkt. Der var en del interne skriverier i den anledning.

Med venlig hilsen Jens

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak